MASTER I INDUSTRIEL ARKITEKTUR 2007/2008



Relaterede dokumenter
Master i Industriel Arkitektur

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed

Skab værdi for dig selv og din virksomhed TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Er du klar til fremtidens udfordringer?

Master i projekt- og innovationsledelse

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MASTER I BYGHERRERÅDGIVNING OG VÆRDIDESIGN (MBV)

REALIZE YOUR POTENTIAL

REALIZE YOUR POTENTIAL

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

UNIVERSITETSPÆDAGOGISK NETVÆRK

Master i offentlig kvalitet og ledelse. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Master i Idræt og Velfærd 2019

HD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE. Stine Gregersen, Daglig leder af HD1

MASTER I DESIGN. Formål & kompetencer

Lean i Administration og service

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Masterkurser i Friluftsliv

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

Innovation og entreprenørskab

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

BLIV KLOGERE PÅ DIN BYGHERRES BUSINESS CASE EXECUTIVE UDDANNELSE I FORRETNINGSUDVIKLING, ØKONOMI OG STRATEGISK LEDELSE

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Facilities Management Uddannelsen

SEMESTERORIENTERING 6. SEMESTER. Praktik. VIA University College. Uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør

UNIK OVERBYGNING TIL ARKITEKTUDDANNELSEN

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Master of Public Administration

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for Kandidatuddannelsen i informationsteknologi. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Forandringsledelse. På kurset arbejder du med: Succesfuld ledelse af forandringsprocesser. Hvem deltager?

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Vejledning, dokumentation og samarbejde i forhold til børns sprog - styrket sprogvejledning i dagtilbud

Ansøgning til kommunepuljen cirkulær økonomi, Region Midtjylland

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Årsplan Plan for aktiviteter. 17. aug. Mandag 18. aug. Tirsdag

12. Modulbeskrivelse

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

INDHOLDSFORTEGNELSE: CINARK SÆTTER FOKUS

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Mannaz Projektlederuddannelse

CSR Master Class. CSR Master Class er et samarbejde mellem FIU, CBS og Konventum

Lars Pryds. Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade København K. Østerbro, den 18. juni 2013

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

Studie- og evalueringsplan for htx Studieretning: Teknologi, Design og Innovation Klasse: 2.C Periode:

Kandidatuddannelse i journalistik

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Effektiv eksekvering og implementering af strategi

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

Master i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

M A S T E R I M AT E M AT I K

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

MARKETING & COMMUNICATION DESIGN FORÅR 2017

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Teamkoordinator-uddannelsen

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Mannaz Projektlederuddannelse

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

masterprogram i Direkte Udbydes i København, Odense og Aarhus

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Din ambition. Samfundets fremtid.

Facilities Management Uddannelsen

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Kontaktliste BVU*net Navn Institution Position/arbejdsopgaver Telefon Til stede

VIRKSOMHEDSKONSULENT DIT SPRINGBRÆT TIL KARRIEREN

Transkript:

Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé 10 DK-1435 København K Danmark Tlf. +45 32 68 60 00 Fax +45 32 68 61 11 www.karch.dk 18.8.2006 TBJ/AB/JRG /J.nr.: 3.34 Institut for Teknologi Center for Industriel Arkitektur E-mail: mia@karch.dk Tlf: 32686369 / 32686238 www.cinark.dk MASTER I INDUSTRIEL ARKITEKTUR 2007/2008 Master i Industriel Arkitektur - MIA - er en tværfaglig forskningsbaseret videreuddannelse med fokus på produktdesign og nyindustrialisering i arkitekturen. Uddannelsen er udviklet på Kunstakademiets Arkitektskole, i regi af CINARK - Center for Industriel Arkitektur. Uddannelsen er beskrevet i tæt dialog med virksomhedsledere fra byggeriet samt på baggrund af en række interviews blandt potentielle brugere. Uddannelsens form og faglige indhold er vurderet og godkendt af Kulturministeriet. MIA-uddannelsen er et tilbud til ansatte i byggeriet der med forskellig baggrund og optik har innovation og produktudvikling tæt inde på livet, og som ønsker at få styrket og perspektiveret deres faglighed i lyset af arkitekturens stigende systemorientering. Komponentdesign er ikke længere en isoleret størrelse, men indgår i værdikæder der involverer flere lag af byggebranchen end tidligere. Udvikling af nye bygningskomponenter der indgår som led i større del- eller helhedsløsninger, eller som elementer i såkaldte systemleverancer, har derfor en stærkt stigende efterspørgsel inden for byggeriet i disse år. Som følge heraf bliver en større helhedstænkning i organisation og produktion en nødvendighed i fremtiden. Byggeriets produktudviklere skal samtidig være klædt på til at levere løsninger der taler til et marked med langt mere differentierede og omskiftelige behov end tidligere. Formgivernes rolle i den industrielle byggeproces synes derved at blive stadig mere central, idet der vil være en stødt stigende efterspørgsel på helhedsløsninger med fleksibelt udfaldsrum. Denne globalt virkende tendens stiller dansk arkitektur og design over for store udfordringer i fremtiden. Hensigten med MIA-uddannelsen er, at imødekomme disse udfordringer igennem en bredt anlagt uddannelse, der skal bidrage til at fremme et bæredygtigt helhedssyn i dansk arkitektur og styrke byggeriets internationale gennemslagskraft.

Side 2 af 7 Adgangskrav uddannelsens målgruppe MIA-uddannelsen henvender sig til en bred deltagerkreds der ud fra forskellige perspektiver har berøring med produktudvikling i byggeriet. Derved sigter uddannelsen imod at blive en tværfaglig læringsbase og en netværksfremmende brobygger imellem byggeriets parter. Optagelse på uddannelsen kræver minimum tre års erhvervserfaring efter endt lang eller mellemlang videregående uddannelse som for eksempel ingeniør, bygningskonstruktør, arkitekt, designer, humanist, planlægger, økonom eller andet med tilknytning til byggeriet. Udvælgelsen af kandidaterne sker på baggrund af en vurdering af uddannelsens og erhvervserfaringens relevans samt under hensyntagen til at skabe en tværfaglig og dynamisk holdsammensætning. Deltagerens udbytte virksomhedens gevinst MIA er en kompetencegivende videreuddannelse, hvis vigtigste formål er at: styrke deltagerens viden om det industrialiserede byggeris organisations- og produktionsvilkår, med særlig vægt på udvikling af bygningskomponenter på alle arkitekturens skalatrin. gøre deltageren i stand til at følge og lede integrerede designprocesser fra idéudvikling til produktion, slutprodukt og afsætning. give deltageren grundig indsigt i hjemlige og internationale markedsmekanismer og deraf afledte innovationsstrategier for komponent- og systemudvikling. gøre deltageren til en handlestærk integrator og grænsebryder, der kan operere i områderne mellem rådgivere, producenter og udførende. preparere deltageren til at indgå aktivt i tværfaglige innovationsteams og til at initiere progressive netværker på tværs af byggeriets særinteresser. kvalificere deltageren til at spænde bredere, til at reflektere over egen faglighed og til at bevæge sig fra specialistrollen til mere generelle tværfaglige kompetencer. Undervisningens form Undervisningen vil fortrinsvis foregå på Kunstakademiets Arkitektskole, som udbyder, administrerer og vedligeholder uddannelsen i fagligt regi af Center for Industriel Arkitektur. Der kan forventes gennemsnitlig 8-12 undervisningsdage pr. semester, fordelt på 4-5 internater der typisk spænder over to hele hverdage. Undervisningen er teambaseret og vil have form af lærende workshops, i et vekselspil mellem undervisernes og deltagernes videnskapital. Imellem internaterne arbejdes der individuelt og gruppevis med teori og casebaserede studier, bakket op af web-baseret vejledning og dialog. Den casebaserede studieform skal sikre et vedvarende praksisnært fokus samt at det indlærte løbende implementeres i virksomheden.

Side 3 af 7 Højtkvalificerede undervisere Undervisningen vil varetages af højt kvalificerede vidensformidlere og konsulenter fra ind- og udland med forskningsmæssig og praktisk baggrund i og uden for byggeriet. Fokus vil være rettet imod markeds- og innovationsstrategier inden for produkt- og systemudvikling, herunder nye produktionsformer, nye materialetyper og anvendelsesformer samt optimerede organisations- og samarbejdsformer, procesledelse, økonomistyring, teknologistyring mv. Der trækkes på undervisere fra bl.a. Copenhagen Business School, Roskilde Universitets Center, Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Teknologisk Institut, Arkitektskolen i Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole. Semestrenes indhold og struktur Uddannelsen er bygget op over fire semestre med varierende indhold. De tre første semestre bliver organiseret under tre overordnede temaer, der fra et markeds- og innovationsperspektiv bevæger sig gradvis over i proces, samarbejde, organisation, teknologi og produktion. Hvert semester består af to undervisningsmoduler efterfulgt af et opgaveskrivningsmodul. Undervisningsmodulerne vil være af ca. 7 ugers varighed, begyndede med et todages internat der gentages fire uger inde i forløbet. Hvert undervisningsmodul indeholder en teoretisk del og en praktisk del. Semesteropgaven reflekterer teori og praksis i forhold til den studerendes erhvervsarbejde og giver akademisk træning til skrivning af masterafhandlingen. På uddannelsens fjerde og sidste semester skrives den afsluttende masterafhandling på baggrund af den akkumulerede viden. Den modulbaserede undervisning vil efter behov blive suppleret af kurser i mere generelle færdigheder, så som læseteknik, skrive- og rapportteknik mv. Dertil vil deltagerne jævnligt få tilbudt forelæsninger i almen arkitekturteori og historie. Til uddannelsen knyttes en fast faglig koordinator der skal sikre kontinuitet og faglig sammenhæng uddannelsen. Nedenstående semesterplan er et foreløbigt udtryk for uddannelsens indhold, udarbejdet på baggrund af de undervisere der indtil videre har truffet aftaler med. Der tages forbehold for programændringer undervejs.

Side 4 af 7 1. SEMESTER, 1. februar 2007 30. juni 2007: Marketing, innovation, filosofi Hovedindholdet af første semester vil kredse om markedsmekanismer, relateret til udvikling og afsætning af komponenter og byggesystemer lokalt og globalt. Markedsmodulerne suppleres med målinger af innovationsdygtighed i deltagernes egne virksomheder, teambaserede øvelser i basale innovationsstrategier samt undervisning i filosofiske tankeformer, afledt af temaerne industrialisering, marketing og innovation. Semestret tager afsæt i et introseminar, hvor holdet sammenrystes og uddannelsens faglige fokus uddybes og diskuteres. Den afsluttende semesteropgave tager afsæt i forholdet mellem innovation og marketing, knyttet an til konkrete cases i deltagernes virksomheder. Semesteropgaven løses individuelt eller i teams. 2007 uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag week end M o d u l 1. 1 M o d u l 1. 2 feb mar apr maj jun 5 Intro- seminar 6 Læsekursus Læsekursus 7 15.feb/1.1a 16.feb/1.1b 8 9 10 11 15.mar/1.1b 16mar/1.1b 12 13 14 Påskeferie... 15 12.apr/1.2a 13.apr/1.2b 16 17 18 19 10.maj/1.2a 11.maj/ b 20 21 22 Sem.opgave 23 24 25 Sem.opg.afl. 26 Semopg.tilb. 1.-2. februar: Introseminar 8.-9. februar: Læsekursus - Hurtig og Effektiv Læsning Undervisere: Uddannelseshuset. 15.2/15.3: Modul 1.1a: Relationel marketing Undervisere: Lars Mikkelsen, cand. merc., MBA, (CBS). Thomas Ritter, cand. merc., p.hd., professor, (CBS). 16.2/16.3: Modul 1.1b: Byggeriets marketing/innovationsmåling Undervisere: Jens Erik Gram, arkitekt, konsulent (ArkiGram). Hans Christian Ralking, konsulent (HC Ralking). 12.4/10.5: Modul 1.2a: Innovation i praksis Underviser: Henrik Herlau, ingeniør, lektor, p.hd., (CBS). 13.4/11.5: Modul 1.2b: Filosofiske tankeformer Underviser: Steen Nepper Larsen, filosof, ekstern lektor, (RUC og CBS). Maj - juni: Semesteropgave, afleveres 22. juni 07, returneres 29. juni 07

Side 5 af 7 2. SEMESTER: 23. august 2007 30. januar 2008: Proces, organisation, samarbejde På andet semester rettes fokus mod projektledelse og samarbejsformer i byggeriet. Kurserne vil kredse om proceskvaliteter i byggeriets tidlige faser samt om kreativ mødekultur, relateret til innovation og produktudvikling. Der fokuseres på de processer og strategier der styrer produktets udvikling og produktion, perspektiveret af forskellige teoretiske positioner inden for procesledelsesteori. På semestrets anden del fokuseres på industrialisering og praktisk produktudvikling, relateret til tværfagligt samarbejde og strategisk partnerskaber. Den afsluttende semesteropgave baserer sig på et casestudie af en virksomhed eller et partnerskab, hvis proces- og udviklingsstrategier evalueres i forhold til produkternes brugerfleksibilitet samt deres økonomiske, kvalitative og æstetiske bæredygtighed. I forløbet indgår en studierejse til et internationalt brændpunkt for højt udviklet industrialiseret arkitektur. Studierejsen vil rumme virksomhedsbesøg og interviews til brug for det videre uddannelsesforløb. 2007+8 uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag week end M o d u l 2. 1 M o d u l 2. 2 sep okt nov dec jan 34 23.aug/2.1a 24.aug/2.1b 35 36 37 Studierejse Studierejse Studierejse Studierejse Studierejse Stud rejse 38 39 27.sep/2.1a 28.sep/2.1b 40 41 42 Efterårsferie 43 25.okt/2.2a 26.okt/2.2b 44 45 46 47 22.nov/2.2a 23.nov/2.2b 48 49 50 Sem.opgave 51 52 Juleferie 1 2 3 Semopg.afl. 4 Semopg.tilb. 23.8/27.9: Modul 2.1a: Procesdesign i byggeriet Underviser: Lene Dammand Lund, arkitekt, MBA, adm. direktør (SLA A/S) 24.8/28.9: Modul 2.1b: Samarbejde - Det lærende møde Underviser: Bl.a. Nina Tange, projektleder, (Learning Lab Denmark, DPU). 10.-16. september: Studierejse 25.10/22.11: Modul 2.2a: Strategisk produktudvikling Underviser: Jens Erik Gram, arkitekt, konsulent (ArkiGram). 26.10/23.11: Modul 2.2b: Fra industrialisering til Ny-industrialisering Undervisere og forelæsere endnu ikke udpeget December - januar: Semesteropgave, afleveres 18. januar 08, returneres 25. januar 08

Side 6 af 7 3. SEMESTER, 31. januar 2008 30. juni 2008 Produktion, teknologistyring, konfigurering Det tredje trin i uddannelsens temarække går tæt på produktudvikling i praksis. På baggrund af de hidtil opnåede viden om marketing, innovation og proceskvaliteter, retter deltagerne nu fokus mod et konkret produkt, der kan spænde lige fra mindre delkomponenter til komplette facade- eller apteringssystemer, så vidt muligt med berøring til egen virksomhed. Forløbet bakkes op af undervisning i nye materialetyper, produktionsforståelse, teknologistyring samt IT-baseret produktkonfigurering, formoptimering og 3Dmodelling. Det praktiske feltarbejde appellerer til at samarbejde i mindre, kompetencedelte grupper. 2008 uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag week end 5 31.jan/3.1a 1.feb/3.1b 6 7 8 9 28.feb/3.1a 29.feb/3.1b 10 11 M o d u l 3. 1 M o d u l 3. 2 feb mar apr maj jun 12 Påskeferie... 13 27.mar/3.2a 28.mar/3.2b 14 15 16 17 24.apr/3.2a 25.apr/3.2b 18 19 20 Sem.opgave 21 22 23 24 25. Semopg. afl 26 Semopg.tilb 31.1/28.2: Modul 3.1a: Nye materialer og produktionsformer Undervisere og forelæsere endnu ikke udpeget 1.2/29.2: Modul 3.1b: Facelift kontra produktudvikling Undervisere: Jens Erik Gram, arkitekt, (Arkigram). Mads Georg Jensen, cand. merc., virksomhedskonsulent. 27.3/24.4: Modul 3.2a: Produktudvikling i praksis Undervisere og forelæsere endnu ikke udpeget 28.3/25.4: Modul 3.2b: Teknologistyring, konfigurering og optimering Undervisere og forelæsere: Bl.a. Per Kortegaard, arkitekt maa, lektor. Karl Christiansen, arkitekt maa, lektor (begge Arkitektskolen i Aarhus). Maj-juni: Semesteropgave, afleveres 20. juni 08, returneres 27. juni 08

Side 7 af 7 4. SEMESTER, august 08 januar 08: Masterafhandling Den afsluttende masterafhandling kan kun udarbejdes på baggrund af gennemførsel og beståelse af de tre foregående semestre. Masterafhandlingen tager udgangspunkt i den viden der er akkumuleret gennem de foregående studier og opgaver og skal rumme en formuleret strategi for innovativ produktudvikling inden for egen eller beslægtet virksomhed. Arbejdet med masterafhandlingen indledes med en workshop hvor de enkelte afhandlinger programmeres og hvor der indgår undervisning i afhandlingsmetodik og skriveteknik. Undervejs i processen indgår tre opfølgningsmøder, hvor afhandlingens tekniske og faglige udfordringer diskuteres i plenum og i grupper. Arbejdet med masterafhandlingen følges af vejledere, udpeget individuelt efter den enkelte kandidats faglige fokusområde. Masterafhandlingen bedømmes med karakter af et hold af undervisere tilknyttet uddannelsen samt af en eksternt udpeget bedømmer. En bestået masterafhandling giver giver ret til at anvende titlen MIA - Master i Industriel Arkitektur/MIA - Master of Industrialised Architecture. Masterafhandlingen påbegyndes 21. august 2008 og afleveres 5. januar 2009. Afhandlingen forsvares og bedømmes i uge 5, 2009. Uddannelsens formelle niveau og varighed MIA - Master i Industriel Arkitektur ligger på linje med internationale standarder, kendt fra eksisterende MBA- og masterprogrammer. Uddannelsen er normeret til et års fuldtidsstudie fordelt over to år, svarende til 60 ECTS-point. Mindst 20 ECTS-point bedømmes af eksterne censorer. Et gennemført uddannelsesforløb giver ret til at anvende titlen Master i Industriel Arkitektur / Master of Industrialised Architecture. Evaluering Hvert af de tre første semestre afsluttes med en semesteropgave, der bedømmes med et godkendt eller et ikke godkendt af et panel bestående af interne og eksterne bedømmere. Bedømmelsen ledsages af en skriftlig evaluering. Et godkendt semester udløser 15 ECTS-point. Den afsluttende masterafhandling bedømmes med karakter efter individuelt mundtligt forsvar. Masterafhandlingen udløser 15 ECTS-point. Finansiering Master i Industriel Arkitektur er en betalingsuddannelse. Deltagerprisen for hele uddannelsen er fastsat til 140.000 kr. Beløbet betales forud i rater og kan ikke refunderes hvis en deltager vælger at springe fra uddannelsen undervejs. Der må påregnes ekstra udgifter til bøger og studierejser, evt. transport og overnatninger. Ansøgningsfrist for optagelse på uddannelsen er 1. december 2006. Forbehold Da uddannelsen er under løbende udvikling tages der forbehold for programændringer undervejs. 18. august 2006, Center for Industriel Arkitektur, www.cinark.dk Kunstakademiets Arkitektskole 2006, www.karch.dk