Master i Industriel Arkitektur

Transkript

1 MIA Master i Industriel Arkitektur En kompetencegivende videreuddannelse med fokus på markedsteori, procesledelse og teknologistyring i det industrielle byggeri

2 INDHOLD MIA-uddannelsens formål Målgruppe, adgangskrav og niveau Uddannelsens indhold og form 1. semester 2. semester 3. semester Masterafhandling Følgegruppe Opgaver og bedømmelse Praktiske oplysninger Forside: Kunsthaus Bregenz, Peter Zumthor 1997

3 MIA-UDDANNELSENS FORMÅL MÅLGRUPPE, ADGANGSKRAV OG NIVEAU MIA - Master i Industriel Arkitektur er en kompetencegivende videreuddannelse med fokus på markedsteori, procesledelse og teknologistyring i det industrielle byggeri. Uddannelsen er udviklet på Kunstakademiets Arkitektskole, i regi af Center for Industriel Arkitektur (CINARK). Uddannelsen er beskrevet i tæt dialog med virksomhedsledere fra byggeriet samt på baggrund af interviews blandt potentielle brugere. Byggebranchen bliver i stigende grad udfordret til at levere produkter der taler til et marked med forskellige og mere omskiftelige behov end tidligere. Behovet for fleksible systemløsninger stiller nye krav til byggeriets produktudviklere om markedsindsigt, teknologistyring og tværfaglig videndeling. MIA-uddannelsens hovedformål er at imødekomme disse tendenser og udfordringer via et to-årigt uddannelsesforløb, hvis hovedformål er at: - styrke deltagerens indsigt i byggeriets markeds-, organisations- og produktionsvilkår, med særlig vægt på udvikling og fremstilling af nye bygningskomponenter på alle arkitekturens skalatrin. - ruste deltageren til at følge og lede integrerede designprocesser fra idéudvikling til produktion, slutprodukt og afsætning. - skabe internationalt perspektiv samt at gøre deltageren i stand til at spænde bredere og indgå proaktivt i nye tværfaglige samarbejder. MIA-uddannelsen er et tilbud til alle ansatte i byggeriet som ønsker at få styrket og perspektiveret deres faglighed i lyset af arkitekturens stigende industrialisering og systemorientering. Uddannelsen har et internationalt sigte og henvender sig til en bred deltagerkreds, der med forskellig baggrund og optik har berøring med innovation og produkudvikling i byggeriet. Derved sigter uddannelsen imod at blive en tværfaglig læringsbase og en netværksfremmende brobygger imellem byggeriets udviklingsorienterede parter. Optagelse på MIA-uddannelsen kræver mindst tre års erhvervserfaring efter endt videregående eller mellemlang uddannelse som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, designer eller tilsvarende relevant universitær, akademisk eller ehvervsakademisk uddannelse. På grundlag af en individuel vurdering kan der gives adgang til uddannelsen for ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som af andre årsager skønnes at have forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Udvælgelsen af deltagerne foretages af et optagelsesudvalg fra Kunstakademiets Arkitektskole og sker på baggrund af en vurdering af ansøgernes kvalifikationer samt under hensyntagen til at skabe en dynamisk og bredt favnende, tværfaglig holdsammensætning. MIA - Master i Industriel Arkitektur ligger på niveau med internationale standarder, kendt fra eksisterende MBA- og masterprogrammer. Uddannelsen er normeret til et års fuldtidsstudie fordelt over to år, svarende til 60 ECTS-point. - styrke de implicerede virksomheders position i byggeriets teknologiske og industrielle udvikling samt at bidrage til en styrkelse af dansk byggeris internationale gennemslagskraft. MIA-uddannelsen er godkendt af Kulturministeriet og udbydes i henhold til lov nr. 488 af 31. maj 2000, om erhvervsrettet videregående uddannelse for voksne, samt bekendtgørelse nr af 16 november 2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område. 4 5

4 UDDANNELSENS INDHOLD OG FORM MIA-uddannelsens faglige indhold omhandler markeds- og innovationsstrategier inden for produkt- og systemudvikling, herunder nye produktionsformer, nye materialetyper og deres anvendelsesmuligheder samt optimerede organisations- og samarbejdsformer, procesledelse, økonomistyring og teknologistyring. Dertil kommer løbende perspektivering igennem relaterede filosofiske tankeformer samt kurser i nogle mere generelle færdigheder, så som læseteknik, skrive- og rapportteknik, patentregler mv. Deltagerne vil desuden jævnligt få tilbudt forelæsninger i almen arkitekturteori og historie. Undervisningen varetages af højt kvalificerede vidensformidlere og konsulenter fra ind- og udland med forskningsmæssig eller praktisk baggrund i og uden for byggeriet. Der trækkes på undervisere fra bl.a. Berkeley University of California, Harward Business School, Copenhagen Business School (CBS), Roskilde Universitets Center (RUC), Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Teknologisk Institut (TI), Arkitektskolen i Aarhus (AAA) og Kunstakademiets Arkitektskole (KA). Se endvidere side Undervisningen vil primært foregå på Kunstakademiets Arkitektskole, som udbyder, administrerer og vedligeholder uddannelsen i fagligt regi af CINARK. Der kan forventes 8-10 undervisningsdage pr. semester, fordelt på 4-5 internater der typisk spænder over to hele hverdage. Hvert semester er i udgangspunktet bygget op omkring fire undervisningsmoduler, der forløber parallelt to og to, i et parløb mellem teori og praksis. Modulerne vil være af ca. 7 ugers varighed, begyndede med et todages internat der gentages fire uger inde i forløbet. Undervisningen er teambaseret og vil have form af lærende workshops, hvor deltagernes erfaringer og viden indgår aktivt. Imellem internaterne arbejdes der individuelt og gruppevis med teori og casebaserede studier, bakket op af web-baseret vejledning og dialog. Den casebaserede studieform skal sikre et vedvarende praksisnært fokus samt at det indlærte løbende implementeres i virksomheden. Til uddannelsen knyttes en studieleder samt en fast faglig medarbejder fra Kunstakademiets Arkitektskole, CINARK, der skal sikre kontinuitet og faglig sammenhæng i uddannelsen. Der indgår forplejning ved alle programlagte internater og workshops. 1. semester Forår 2007 marked relation 2. semester Efterår 2007 procesledelse samarbejde 3. semester Forår 2008 produktion materialer 4. semester Efterår 2008 masterafhandling Uddannelsen er bygget op over fire semestre med varierende indhold. De tre første semestre bliver organiseret under tre overordnede temaer, der fra markedsteori, filosofi og innovation filosofi international strategi teknologi konfigurering praktisk innovation bevæger sig gradvis over i procesledelse og samarbejde og endelig teknologi og produktion. Uddannelsens fjerde og sidste semester er helliget arbejdet med semesteropgave semesteropgave semesteropgave forsvar graduering den afsluttende masterafhandling, som skrives på baggrund af den akkumulerede viden. 6 7

5 1. SEMESTER SEMESTER Hovedindholdet af første semester vil fokusere på markedsmekanismer, relateret til udvikling og afsætning af komponenter og byggesystemer lokalt og globalt. Markedsmodulerne suppleres med målingerer af innovationsdygtighed i deltagernes egne virksomheder, teambaserede øvelser i basale innovationsstrategier samt undervisning i filosofiske tankeformer, afledt af temaerne industrialisering, marketing og innovation. For at sikre en begrebsmæssig fasthed vil filosofiundervisningen endvidere danne en rød tråd gennem hele uddannelsen. Semestret tager afsæt i et introseminar, hvor holdet sammenrystes og uddannelsens faglige fokus uddybes og diskuteres i forhold til holdets konkrete perspektiver. Den afsluttende semesteropgave tager afsæt i forholdet mellem innovation og marketing, knyttet an til konkrete cases i deltagernes virksomheder. Semesteropgaven løses individuelt eller i teams. Introseminar, februar Læsekursus, Hurtig og Effektiv Læsning, februar Modul 1.1 A, & 15.3, Emne: Relationel marketing Modul 1.1 B, & 16.3, Emne: Innovationsmåling Modul 1.2 A, & 10.5, Emne: Innovation i praksis Modul 1.2 B, & 11.5, Emne: Filosofiske tankeformer og industrialisering Semesteropgave, afleveres 22.6., returneres På andet semester rettes fokus mod projektledelse og samarbejsformer i byggeriet. Der fokuseres på de procesmæssige forudsætninger og strategier der styrer produktets udvikling og produktion, perspektiveret af forskellige teoretiske positioner inden for procesledelsesteori. Kurserne vil kredse om proceskvaliteter i byggeriets og produktudviklingens tidlige faser samt om kreativ mødekultur, relateret til innovation og produktudvikling. På semestrets anden del fokuseres på internationale positioner inden for procesdesign og innovation i kreative miljøer. Den afsluttende semesteropgave baserer sig på et casestudie af en virksomhed eller et partnerskab, hvis proces- og udviklingsstrategier evalueres i forhold til produkternes brugerfleksibilitet samt deres økonomiske, kvalitative og æstetiske bæredygtighed. I forløbet indgår en studierejse til et internationalt brændpunkt for højt udviklet industrialiseret arkitektur. Modul 2.1 A, 23.8 & 27.9, Emne: Procesledelse i byggeriet Modul 2.1 B, 24.8 & 28.9, Emne: Organisation, samarbejde og lærende mødekultur Studierejse, september Modul 2.2 A, & 22.11, Emne: The proces of Architectural design Modul 2.2 B, & 23.11, Emne: Innovation in creative context Semesteropgave, afleveres , returneres Undervisere, bl.a.: Lars Mikkelsen, cand. merc., MBA, (CBS). Thomas Ritter, cand. merc., Ph.D., professor, (CBS). Henrik Herlau, ingeniør, p.hd. centerleder, lektor,, (CBS). Steen Nepper Larsen, filosof, ekstern lektor, (RUC, CBS). Jens Erik Gram, arkitekt, konsulent (ArkiGram). W. Mike Martin, Professor of Architecture, Berkeley University of California. Undervisere, bl.a.: Robert D. Austin, Technology and Operations Management, Harward Business School. Lene Dammand Lund, arkitekt, MBA, adm. direktør (SLA A/S). Nina Tange, projektleder, (Learning Lab Denmark, DPU). Sven Bertelsen, Ingeniør, ekt. lektor, DTU, Senior research Advisor, Lean Construction DK.. Steen Nepper Larsen, filosof, ekstern lektor, (RUC, CBS). 8 9

6 3. SEMESTER MASTERAFHANDLING Det tredje trin i uddannelsens temarække går tæt på produktudvikling i praksis. På baggrund af den hidtil opnåede viden om marketing, innovation og procesdesign, retter deltagerne nu fokus mod et konkret produkt, der kan spænde lige fra mindre delkomponenter til komplette facade- eller apteringssystemer, så vidt muligt med berøring til egen virksomhed. Forløbet bakkes op af undervisning i nye materialetyper, produktionsforståelse, teknologistyring samt IT-baseret produktkonfigurering, formoptimering og 3D-modelling. Det praktiske feltarbejde appellerer til at samarbejde i mindre, kompetencedelte grupper. Tredje semester er under udvikling og forventes at blive styrket med internationale forelæsere og undervisere. Modul 3.1 A, 31.1 & Emne: Nye materialer og nye produktionsformer Modul 3.1 B, 1.2. & Emne: 3D-modelling, Digital produktion Modul 3.2 A, 27.3 & Emne: Praktisk produktudvikling Modul 3.2 B, 28.3 & Emne: Teknologistyring, konfigurering og formoptimering Semesteropgave, afleveres 20.6., returneres Den afsluttende masterafhandling kan kun udarbejdes på baggrund af gennemførsel og beståelse af de tre foregående semestre. Masterafhandlingen tager udgangspunkt i den viden der er akkumuleret gennem de foregående studier og opgaver og skal rumme en formuleret strategi for innovativ produktudvikling inden for egen eller beslægtet virksomhed. Arbejdet med masterafhandlingen indledes med en workshop hvor de enkelte afhandlinger programmeres og hvor der indgår undervisning i afhandlingsmetodik og skriveteknik. Undervejs i processen indgår tre opfølgningsmøder, hvor masterafhandlingens tekniske og faglige udfordringer diskuteres i plenum og i grupper. Arbejdet med masterafhandlingen følges af vejledere, udpeget individuelt efter den enkelte kandidats faglige fokusområde. Masterafhandlingen bedømmes med karakter af et hold af undervisere tilknyttet uddannelsen samt af en eksternt udpeget bedømmer. En bestået masterafhandling giver ret til at anvende titlen MIA - Master i Industriel Arkitektur/MIA - Master of Industrialised Architecture. Undervisere, bl.a.: Per Kortegaard, arkitekt maa, lektor, Arkitektskolen i Aarhus. Karl Christiansen, arkitekt maa, lektor, Arkitektskolen i Aarhus. Jens Erik Gram, arkitekt, konsulent (ArkiGram). Mads Georg Jensen, cand. merc., virksomhedskonsulent. Steen Nepper Larsen, filosof, ekstern lektor, (RUC, CBS). Endvidere ventes yderligere to udenlandske undervisere tilknyttet Opstartsworkshop, , Afhandlingsteknik, programmering af masterafhandling 25.9, 30.10, 11.12: Opfølgningsmøder vedr. masterafhandlingen. 5. januar 2009: Masterafhandlingen afleveres Uge 5, 2009: Masterafhandlingen forsvares og bedømmes. Undervisere og vejledere: Udpeges individuelt efter deltagernes faglige fokus

7 FØLGEGRUPPE OPGAVER OG BEDØMMELSE MIA-uddannelsen har tilknyttet en følgegruppe bestående af ledende nøglepersoner fra centrale organisationer og innovative erhvervsvirksomheder. Følgegruppens rolle er igennem løbende møder at sikre det højeste faglige niveau samt at uddannelsens indhold afspejler byggeriets aktuelle kompetencebehov. De enkelte undervisningsmoduler afrapporteres i form af obligatoriske skriftlige reflektioner der samlet danner baggrund for den semesterafhandling, der afslutter hvert af de tre første semestre. Rapporterne evalueres og godkendes af modulernes respektive undervisere. Følgegruppens sammensætning: Anne Qvist, designer, designchef, Arkitema Annette Blegvad, cand.ling.merc., vicedirektør, Akademisk Arkitektforening Christian Lerche, cand. merc., direktør, Danske Arkitektvirksomheder Henrik Thorning, ingeniør, fabrikant, Fiberline Kjeld Schrøder, ingeniør, Byggeriets Innovation, Realdania Lars Bytoft Olsen, ingeniør, formand for Ingeniørforeningen IDA Marie-Louise Deth-Petersen, uddannelseschef, Dansk Byggeri Nille Juul-Sørensen, arkitekt, associate director, Arup & Partners Søren Daugbjerg, arkitekt, partner, adm. direktør, Vilhelm Lauritzen Arkitekter Torben Thyregod Jensen, arkitekt, Velux A/S Semesterafhandlingen bedømmes med et bestået eller et ikke bestået af et evalueringspanel, sammensat af uddannelsens undervisere samt en eksternt udpeget bedømmer. Hvert gennemført undervisningsmodul udløser 5 ECTS-point, mens en godkendt semesterafhandling udløser yderligere 5 ECTS-point, ialt 15 ECTS-point per semester. Den afsluttende masterafhandling bedømmes med karakter efter individuelt mundtligt forsvar. Bedømmelsen varetages af et hold af undervisere tilknyttet uddannelsen samt af en eksternt udpeget bedømmer. En bestået masterafhandlingen udløser 15 ECTS-point, i alt 60 ECTS-point for gennemført uddannelse. Minimum 20 ECTS-point bedømmes af eksterne bedømmere, i henhold til bekendtgørelse nr af 16 november 2005 om diplom- og masteruddannelser på Kulturministeriets område

8 PRAKTISKE OPLYSNINGER Master i Industriel Arkitektur er en betalingsuddannelse. Deltagerprisen for hele uddannelsen er fastsat til kr. Beløbet betales forud i rater af kr. 1.februar 2007, kr. 1.september 2007 og kr. 1. februar Beløbene er bindende og kan ikke refunderes hvis en deltager vælger at springe fra uddannelsen undervejs. Der må endvidere påregnes ekstra udgifter til bøger og studierejser. Ansøgningsfrist for optagelse på uddannelsen er 1. december Ansøgningsskema er vedlagt i denne folder og kan desuden downloades på Yderligere information og materiale: / mia@karch.dk / /

9 CINARK Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Philip de Langes Allé København K Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole