Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6 Omstilling? 7 Dragør - projektet
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed for pædagoger og lærere Dorrit Christensen, Cesob
Grundfaglighed Fra uddannelsernes læringsmål Pædagog udd. udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. understøtter børn, unge og voksnes udvikling begrundet tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter Lærer udd. elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. faciliterer elevers læring og udvikling begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning
Fælles grundfaglighed om læring og trivsel
Læring Viden forståelse færdighed Indhold Motivation følelser - vilje Drivkraft H Handling kommunikation samarbejde Samspil Knud Illeris
Grundfagligt fælles fokus om læring Tilegnelsesprocessen Om helhed og drivkraft Aktiviteten skal give mening for barnet Sammenhængende læreproces: indtryk, undren/nysgerrighed, bearbejdning, udtryk Børnene har indflydelse på mål, proces og produkt Tilpas udfordring, fleksible arbejds- og aktivitetsformer Respons på produkt og resultat, feed-back til eftertanken Dorrit Christensen, Cesob
Grundfagligt fælles fokus om læring Samspilsprocessen Om helhed i relationer. Børnene bliver set og anerkendt, som dem, de er Børnene kan indgå i forpligtende og samarbejdende fællesskaber Børnene kan blive betydningsfulde i relationer til voksne og andre børn Børn og voksne kommunikerer, reflekterer og giver feed back Fællesskabet og den enkelte tager hensyn og skaber tryghed Dorrit Christensen, Cesob
Et bud på fælles grundfaglighed læring Anerkendelse fokus på styrkesider og potentialer Læringsmiljøet er differentieret - og med klar rammesætning Aktiviterne giver mening er tilpas udfordrende Børn og unge indgår i gensidigt forpligtende relationer Helhed i læreprocesser, både hvad angår indhold og tid Klar kommuikation, respons, feed-back og evaluering Forældre inddrages aktivt Dorrit Christensen, Cesob
Et trivselsfremmende læringsmiljø Rummer resiliens fremmende faktorer. Resiliens handler om menneskers evne til at overvinde belastninger og risikofaktorer i livet. Om livsmod og modstandskraft. Om at være robust. Resiliens er her omsat til et sæt af kompetencer, som gør børnene i stand til at navigere og forhandle i de forskellige fællesskaber, de er en del af.
Et bud på fælles grundfaglighed - fokus på trivsel Tillid at stole på sig selv og andre Mening at skabe individuel og fælles mening Fællesskab at trives med at være sammen Selvstændighed at kunne sætte mål for sig selv og for klassen sammen med de andre elever Medbestemmelse at dele beslutninger og ansvar Samarbejde at deltage aktivt og sammen i løsning af opgaver Peter Berliner, DPU: Forskningsreview om resiliens
Et bud på fælles grundfaglighed - fokus på trivsel Livsglæde - at tro på at kunne lykkes Rettigheder at respektere og anerkende hinanden Retfærdighed at behandle hinanden på en fair måde Omsorg at være tryg og tage hensyn Lokalsamfundet samspillet med skolens nærområde Hjemmet hjemmemiljøet og skole-hjem relationen Peter Berliner, DPU: Forskningsreview om resiliens
Facilitering af det tværprofessionelle samarbejde
At gøre grundfaglighed fælles - om ledelse af læringsteamet Læringsteamet har en veldefineret fælles opgave Som de brænder for, og som giver mening De vælger sammen de grundfaglige temaer, som den konkrete opgave har brug for skal gøres fælles De skaber sammen et fælles sprog og fælles ejerskab. Det forudsætter dialog i læringsteamet, uddannelse, udveksling og/eller gensidig information Fokuserer på indhold det fælles tredie Faciliteres af strukturelle løsninger.
At gøre grundfaglighed fælles - en opgave for det store fællesskab Politiske prioriterede mål Centralt decentralt Fælles faglighed Specifik faglighed Fokus: Læring og trivsel Helhed Mening Prioritering af resurser Lærings -støtte -center Ledelse op, ned, til siden Dorrit Christensen, Cesob
Kommunikation samskabelse - i det store fællesskab Nyt politisk grundlag Revision Evaluering af praksis Fælles Refleksion Politik Centralt adm. Decentralt Lærings team Bruge r Praksis Politiske mål strategi og principper handleplaner fælles fagligt fokus relationer Dorrit Christensen, Cesob
Fælles kompetencer
Den gode læringsleder - om fælles professionskompetencer Relation Ledelse Lærings ledelse Didaktik At udvikle lærings-ledelse ift overgange Om at lede børns læring, så overgangene bliver harmoniske og udviklende? At udvikle relations kompetence Om at udvikle relations kompetence med fokus på forståelse og indlevelse, bekræftelse og åbenhed. At udvikle didaktisk kompetence Om at samtænke læreplaner/læringsmål og medvirke til at lette overgangene og skabe progression i børnenes udvikling? Nordenbo, 2008
Ledelse af børns læring - læringsledelse 1. Børn inddrages: en leder af lærerprocesser lytter til og involverer børnene 2. Tydelig og præcis:..er tydelig og præcis, når han/hun sætter eleverne i gang med en opgave 3. Rutiner arbejder med indarbejdede rutiner 4. Variation... varierer lærings- og arbejdsformer 5. Rolig nu:..vælger at gribe ind med omhu, sikrer flowet En god afrunding 6.. afslutter aktivitetsperioden med evaluering og feed back. Ref. Helle Plaugborg
Relations kompetence - læringsledelse Relationskompetence karakteriseres ved 4 forhold: 1. Forståelse og indlevelse: om at se den anden, om empatisk indlevelse i den andens perspektiv 2. Bekræftelse: om at give kraft til den andens oplevelse og perspektiv 3. Åbenhed: om at være åben over for den andens intention,og slippe kontrollen, så den anden føler sig forstået 4. Selvrefleksion og afgrænsning, så man ikke kommer til at definere oplevelser, som er ens egne, ind i den anden. Ref. Berit Bae
Didaktisk kompetence - læringsledelse - Intention og mål: om at sætte mål, som fokuserer på helhed og sammenhæng - Indhold: om ikke at binde sig til det sikre valg af stof, men i højere grad differentiere i forhold til børnegruppens potentialer - Planlægning: 0m frit at anvende forskellige tilgange til arbejdet/undervisningen - Gennemførelse: om at tilrettelægge arbejdet/undervisningen efter situationen og elevernes behov - Opfølgning: om at evaluere læringen og give feed back
Omstilling
Et fælles redskab til samarbejde og erfaringsopsamling
Hvor stor er omstillingen? en ledelsesvurdering Transformations-forandring En gennemgribende ændring i strategi, strukturer, systemer, processer. Det kræver ændring i kulturen, adfærden og mind-settet at implementere forandringen Transitions-forandring Afvikle gamle handle- og tænkemåder for at fremme nye Udviklings-forandring Forbedring og justering af aktuel tilstand. Anderson og Anderson
Den røde tråd Dragør kommune
Målet med Dragørs projekt Den røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament (grundfaglighed) for resiliens fremmende læringsmiljøer i overgangsa ret fra børnehave til skole og dermed ogsa et fælles fagligt sprog. 2. 3. At det fælles faglige fundament bliver udviklet i en samskabende proces, hvor alle involverede parter bidrager. At det fælles faglige fundament bliver udviklet i et samspil mellem teori og praksis i et kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere 4. At videreudvikle den pædagogiske praksis, sa børns resurser og perspektiver er i fokus 5. At udvikle en praksis, hvor børn hjælper børn At udvikle en konkret handleplan for 6. overgangsa ret: Den røde tra d fra dagtilbud til skole.
Brud i overgange fra børnehave til skole 01/01.16 01/05.16 08/08.16 01.09.17 Børnehave Børnehaveklasse fritidshjem Fritidstilbud 1. klasse 1. klasse
Model for samskabelse i Dragør
Drejebog 6 principper for arbejdet med Den Røde Tråd 1. Fælles grundfaglighed og fælles sprog 2. Et nyt fælles tredie, fælles indhold 3. Børn hjælper børn 4. 5. 6. Fælles didaktik Fælles ledelse af læringsmiljøer Samarbejde og kommunikation
Implementering Indskolingsteam og arbejdsgrupper Der er etableret 3 indskolingsteam med et beskrevet funktionsomra de Hvert indskolingsteam består af ledere og medarbejdere som repræsenterer børnehaverne, skolefritidsordningerne, børnehaveklasserne og 1. klasserne Indskolingsteamet er det forum, hvor drejebogen Den røde tråd bliver forankret på den enkelte lokalitet Hvert år nedsættes en tværprofessionel arbejdsgruppe bestående af de medarbejdere, som konkret skal arbejde med den kommende årgangs overgange overgange
Dorrit Christensen, Cesob Pædagogisk Innovation Implementering Ledelse Tlf. 2929 7871 dc@cesob.dk