Strategier for inklusion på Højagerskolen

Transkript

1 Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte det enkelte barn Vi skal aktivt inddrage barnet/den unge i fastsættelse af egne læringsmål både fagligt og socialt Vi skal give positiv og tydelig tilbagemelding på selv de mindste fremskridt 2. Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab: Gode sociale relationer er afgørende for læring og udvikling Vi skal arbejde med fællesskabernes måde at være fællesskab på Teamet skal støtte den enkelte elev i fællesskabet Vi skal arbejde på at udvikle og styrke fællesskaber, så alle får gavn af dem 3. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion: Vi skal arbejde for at alle forældre forstår nytten af et godt samarbejde Forældrene skal inddrages i arbejdet med inklusion, så de kan bidrage i samarbejdet med lærere, pædagoger og skole Klassens kontaktforældre skal være ambassadører i arbejdet med klassens trivsel og inkluderende adfærd både i undervisning og fritid 4. Tidlig indsats opprioriteres: Vi deler den tidlige bekymring med forældre. Barnets tarv varetages altid i dialog mellem os/ de professionelle og forældrene 5. Læringsmiljøet differentieres: Teamet samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, hvor der skabes udfordringer, udvikling og læring for alle børn Fysiske læringsmiljøer udvikles så de tilgodeser mange måder at lære på Materialer tilpasses den enkelte elevs behov Leg, læring og undervisning sker med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, motiver og interesser Der anvendes mangfoldige arbejdsformer 6. Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene læringsmiljøer: Brugen af klassekonferencer udvikles, så den både giver et indblik i den enkelte klasses potentialer og udfordringer, men også så der følges op med konkrete handleplaner for både klassen og den enkelte elev. Disse handleplaner evalueres løbende. 1

2 Bruges af AKT udvikles herunder især forståelsen af AKT lærerens opgaver i forhold til det enkelte klasseteam og den enkelte lærer. Redskabskassen fra Det pædagogiske notat implementeres og gøres til et aktivt instrument i arbejdet med klassen og den enkelte elev. 7. Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet Udvikling af skolens ressourcecenter, herunder brugen af specialundervisningstimer Skolens organiseres afdelingsopdelt både for elever og personale Der arbejdes aktivt med at skabe en fast struktur for venskabsklasser Det pædagogiske læringscenter understøtter inklusionsarbejdet i sit daglige arbejde 8. Ressourcerne følger barnet Ressourcerne sikrer barnets/elevens inklusion i den enkelte klasse/gruppe 9. Personalets inklusionskompetence opkvalificeres Teamets inklusionskompetence/værktøjskasse prioriteres frem for individuelle ønsker. Udviklingen af fagteamene optimeres, så den faglige progression sikres. Jytte 2

3 Inklusionshandleplaner på Højagerskolen. "Inklusion handler således om at høre til. Om at barnet er del af et udviklende og forpligtende fællesskab. Gennem inklusion værdsætter vi mangfoldigheden og åbner os i et ligeværdigt samspil mod Verden. Den enkelte føler sig således anerkendt, bidragende, nødvendig og uundværlig. Det er en gensidig proces, der gælder for både børn og voksne. Inklusion handler også om, at betydende voksne har særligt fokus på at støtte denne proces." ( Kilde: "Et godt børneliv - et fælles ansvar" nyhedsbrev nr. 6 april 2008 side 3 ). Søjle 1: Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: I alle forhold arbejder skolen med at anerkende og værdsætte det enkelte barns styrker og kompetencer, og på mange forskellige fronter aktivt inddrage barnet /den ugen i fastsættelse af egne læringsmål. Søjle 2: Barnet/den unge skal være en del af et fællesskab: Skolen arbejder med projekt Det gode frikvarter. Det betyder at alle børn tilbydes en aktivitet og mulighed for at indgå i et fællesskab i pauserne. Det er teamet omkring det enkelte barn/klasse, som evaluerer frikvartererne med børnene. Alle børn og voksne skal kende konflikttrappen og den skal synliggøres på skole samt BFO. Dette er med til at lære børn til at sige fra og respektere et stop i konfliktsituationer. Teamet skal være særligt opmærksom på de sårbare børn og udarbejde handleplaner for disse børn i forhold til, så de også får nogle gode frikvarterer. Teamet indkøber ting til klassen frikvarters-aktivitetskasse på baggrund af aftaler i årgangs- og afdelingsteamet og på baggrund af de individuelle handleplaner for de sårbare børn. Alle klasser skal have tydelige og nedskrevne sociale læringsmål, som børn og voksne omkring klasserne skal kende og arbejde løbende med. De sociale læringsmål skal være målbare og skal evalueres flere gange i løbet af året. Søjle 3: Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion: Vi sikrer en øget kommunikation mellem skole/bfo og hjem via bl.a. skoleintra. Ti tilstræber at udnytte forældre barn relationen til at øge elevens sociale 3

4 læring, ved bl.a. kommunikation mellem forældre og skole/bfo via skoleintra, samt den daglige dialog. Skole og BFO sørger for tidligt at inddrage forældre i klassens trivsel. Dette kan gøres med en opgavefordeling, hvor man aftaler, hvilke inklusionsopgaver skole og BFO skal løse og hvilke inklusionsopgaver forældrene/hjemmet skal løse. Opgavefordelingen skal ligge på klassens forældreintra., så de kan evalueres ved skoleårets slutning. Teamet og forældrerepræsentanter er ansvarlige for, at der sker en opfølgning, og evt. tiltag i opgaverne, som kan forbedre klassens trivsel. I opgavefordelingen skal der som minimum aftales: Hvordan man kommunikerer med hinanden og til hinanden, og hvordan man omtaler hinanden. Hvornår kan kommunikationen foregå skriftlig og hvornår skal den foregå telefonisk eller ved møder på skolen. Kan man skrive til flere forældre på én gang? Vigtigheden af, at forældre deltager i klassens møder og sociale arrangementer. Minimum kunne være, at forældre deltager i et arrangement Hvornår og hvordan informationen mellem skole og hjem og hjem og skole skal foregår. Hvem er forpligtet på hvad. Udviklingen af netværk i klassen, dette kunne være legegrupper, spisegrupper og lignende Klare aftaler for, hvad man gør, når et barn har fødselsdag. Er det alle, der inviteres eller er det kun drenge eller pigegruppen. Har man pligt til at deltage i fødselsdage og hvor ligger gave niveauet. Skole og BFO stræber efter at informere alle parter i konfliktsituationer og fordeler arbejdsopgaver mellem de impliceredes forældre. Skolens og BFO ens personale vurderer, om der er behov evt. opfølgning. Ligeledes skal hjemmet også informeres om barnets almene udvikling, og i særdeleshed også når der sker en særlig positiv udvikling. Søjle 4: Tidlig indsats opprioriteres: Den tidlige indsats starter ved overleveringssamtaler mellem skole/bfo og børnehave. Skolen arbejder med et brobygningsprojekt, som er med til at sikre en rød tråd mellem de forskellige institutioner, som barnet gennem sit institutionsliv bevæger sig i. Barnet har fra det starter BFO en voksen tilknyttet sig, som er barnets primærpædagog. Primærpædagogen følger barnet til og med 3.klasse. Når barnet har gået på BFO i ca. 3 mdr. tilbydes forældrene én indkøringssamtale, hvor primærpædagogen og forældrene deltager. Er der behov for det, inviteres andre personer med, efter aftale med forældre. Når der opstår en undren eller en bekymring vedrørende et barns trivsel, 4

5 påbegyndes skrivningen af Det pædagogiske Notat. Har de voksne en bekymring omkring et barn, indkaldes forældre til et møde, hvor der snakkes om denne bekymring. På mødet laves om fornødent aftaler med forældre om, hvad der skal ske både hjemme og på skolen og der aftales et opfølgende møde. Fortsætter bekymringen for barnet på trods af kontakten til forældrene, indkaldes til en koordineringskonference og evt. efterfølgende et netværksmøde. Fra første bekymring til indkaldelsen til netværksmødet må der maksimalt gå 3 mdr. Observere de voksne på skolen en bekymrende adfærd eller lignende skal denne bekymring skrives ind i klasseloggen i stedet for kun at videregive informationen til kolleger mundtligt. Dette sikrer, at information ikke går tabt, men kan bruges til et evt. pædagogisk notat. Der holdes skole-hjem samtaler 2 gange pr. skoleår. Ved skole-hjem samtalerne deltager efter aftale med forældrene eleven, forældrene, klasselæreren, og som udgangspunkt i indskolingen også primærpædagogen. Søjle 5: Læringsmiljøet differentieres: Det fysiske læringsmiljø udvikles, så de tilgodeser mange måder at lære på, så klasserummet og tilstødende lokaler understøtter den pædagogiske praksis. Teamet samarbejder om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer. Uundervisningen differentieres, og materialer tilpasses elevens behov samt niveau. Vi har høje forventninger til alle vore elever og sætter høje mål for alle eleverne og evaluerer løbende disse mål både med den enkelte elev og sammen med forældre. Skolen arbejder aktivt med holdundervisning på tværs af klasserne/årgangene. Dette gælder også for fritiden i BFO, hvor indretning, aktiviteter og materialer understøtter det enkelte barn alsidige og personlige udvikling. De fysiske læringsmiljøer består af inde- og ude arealer. Vi ønsker at medtænke og opprioritere de læringsmiljøer, der er omkring skolen, herunder tænkes bl.a. legeplads, boldbur samt grønne arealer, hvor læring bl.a. via leg kan tilgodeses. Søjle 6: Specialpædagogiske redskaber og metoder integreres i de almene læringsmiljøer: Klassekonference tilrettelægges således, at der både er afsat tid til faglig debat vedr. klassen, hvor elevernes prøver evalueres, samt tid til snak om klassens kultur og trivsel. Ved arbejde med klassens kultur og trivsel ønske vi at bruge 5

6 sociogrammer, som synliggør relationerne i klassen. Dette udarbejdes af lærere og pædagoger. Efterfølgende bliver disse brugt i planlægningen af det arbejde omkring de sociale mål, der er nødvendige i forhold til netop denne klasse. Vi anser det for meget vigtigt, at der arbejdes med fælles værdier/mål og reaktioner fra personalet på for eksempel ude-frikvarter, løb på gangene, sprog politik, brug af mobiltelefoner, brug af rulleskøjter samt andet legetøj, herunder også legetøj, der kræver beskyttelses udstyr, præcise og tydelige regler for fravær ved idræt, svømning og undervisning. Som personale har vi ensartede forventninger til eleverne og udtrykker dette ensartet i vore elever, så de ved, hvad de kan forvente af os. Alle voksne omkring børnene er forpligtet på at reagere efter disse værdier og aftaler. Skolens AKT lærer bruges proaktivt i det enkelte klasseteam, samt af enkelte lærere og pædagoger. Det enkelte klasseteam skal følge vejledningen og forretningsgangen fra skolen ressourcecenter for at få de socialpædagogiske redskaber implementeret i klasserne. Søjle 7: Strukturer og organisering, der understøtter inklusionsarbejdet: Skolens afdelinger udarbejder mål for inklusionskulturen. Mål, der nedskrives og lægges på intra. Mål for afdelingens/skolens inklusionskultur skal indtænkes i: Traditioner, struktur for venskabsklasser, konflikthåndtering, morgensamling og andet, som er en del af kulturen på tværs af skolens afdelinger. Disse mål udarbejdes efter målskabelon og sættes i et årshjul, som er tilgængeligt for alle.. Søjle 8: Ressourcerne følger barnet: Ressourcerne fordeles ud fra Ballerupmodellen, der forpligter lærere og pædagoger at handle inden for tre måneder fra deres første tidlige bekymring. At forældre involveres fra starten. At der laves observationer og udarbejdes handleplaner for elever, der har særlige behov. Når det er nødvendigt i løbet af en skoledag at sende et barn på skolens kontor, aftales der med barnet, hvad handlingen el. konsekvensen efterfølgende vil være, således at der forekommer en læring for barnet. Samtidig kontaktes forældrene, så de kan bakke op og arbejde med en evt. problemstilling hjemme, og der skrives i det pædagogiske notat. Det er altid den lærer, der har en konflikt med en elev, der kontakter hjemmet. I særlige tilfælde indkaldes forældrene med det samme. 6

7 I det kommende skoleår oprettes der et ressourcecenter på skolen, der uddanner personalet til at varetage ressourcecenterets opgaver.. Søjle 9: Personalets inklusionskompetence opkvalificeres: Skolen og BFO har to inklusionsformidlere, 1 lærer fra skolen og 1 pædagog fra BFOén, som i kommende skoleår deltager i uddannelsesforløbet: Inklusiv praksis. Inklusionsformidlerne arbejder ud fra den generelle viden om anerkendelse og inklusion. Der arbejdes med at fremme inkluderende pædagogik, inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber, som gør inklusion muligt. Inklusionsformidlerne varetager vidensdeling omkring inklusion, samt støtter og udfordrer kollegaer i inkluderende og anerkendende praksis. Ved netværksmøder i distriktet deltager inklusionsformidlerne. Her er de med til at skabe "den røde tråd" i børnenes institutionsliv, som igen er med til at skabe en helhed for det enkelte barn, samt helhed i de pædagogiske indsatser på tværs af forskellige afdelinger og institutioner. 7