H. Løvschall PRÆPARATKURSUS. Anatomisk emuseum. For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

H. Løvschall PRÆPARATKURSUS Anatomisk emuseum For tandlægestuderende ved Odontologisk Institut, Health, AU

INDHOLDSFORTGNELSE Ekstra kursus om muskler Øvelse 6, tyggemuskler side 8 Øvelse 7, andre muskler af klinisk interesse side 19 Ekstra kursus om nerver Øvelse 8, mundhulens nerver side 31 Øvelse 9, mundhulens nerver og ansigtets nerver side 43 Øvelse 10, spytkirtler side 53

INDLEDNING Formålet med kursus er at vise relevante anatomiske strukturer på særligt udvalgte præparater i Anatomisk Museum. Målet er nået, når kursusdeltagerne har læst alle kursusafsnit, set de strukturer, der omtales, og gennemarbejdet det skriftlige kursusmateriale. Derefter er der grundlag for at bruge Anatomisk emuseum på anatomionline.dk i forbindelse med den kliniske undervisning. KURSUSPLAN Kursus består af 3 dele. Grundmodul Øvelserne til Grundmodulet gennemgås i første semester og det anbefales, at starte i oktober. Ekstra kursus om muskler bruges på fjerde semester i tandlægestudiet i forbindelse med selvinstruerende kursus. Ekstra kursus om nerver bruges på sjette semester i tandlægestudiet i forbindelse med selvinstruerende kursus. KURSUSMATERIALE Kursus er selvinstruerende og gennemgås ved hjælp af 1. makroskopiske præparater med strukturer, der omtales i klinisk emnekartotek. 2. skriftligt materiale a. kursushæfte med tekst og spørgsmål b. svarhæfte

GENNEMGANG AF KURSUS: Vi anbefaler, at øvelserne gennemgås i små arbejdsgrupper. En gruppe kan bestå af to eller tre, højst fire deltagere. Derved bliver det muligt for hver deltager at se alle strukturer, selv de fineste, og hele tiden være aktiv under gennemgangen af øvelserne. Arbejdsform. Gruppearbejdet kan foregå på mange måder, og hver gruppe kan frit vælge sin arbejdsform. En øvelse kan f.eks. gennemgås ved at en af deltagerne fungerer som lærer og beskriver den aktuelle struktur samt stiller spørgsmål ved hjælp af teksten i kursushæftet, mens de(n) øvrige i gruppen efter tur besvarer spørgsmålene, kontrollerer og uddyber svarene ved hjælp af svarhæftet. Der bør byttes roller med passende mellemrum. Kursusmaterialets spørgsmål. De fleste spørgsmål skal besvares ved at se på præparaterne, og ikke ved at huske teksten i grundbogen. Spørgsmålene i kursusmaterialet er ikke egentlige opgaver, men har til formål at lede på sporet og stimulere opmærksomheden. Det er derfor med vilje at mange af spørgsmålene er meget lette og at vigtige enkeltheder ofte repeteres gennem spørgsmål. Husk at enkeltheder som ikke omtales i grundbogen heller ikke indgår i eksamensstoffet, men undertiden nævnes fordi de er meget iøjnefaldende på præparaterne. I teksten sættes de ofte i parentes for at vise, at der er tale om orientering.

LÆRERHJÆLP UNDER KURSUS Under øvelserne kan der fås lærerhjælp ved løsning af akutte problemer idet konsulenttjenesten på anatomisk museum naturligvis også gælder deltagerne i øvelserne. (I øvrigt bør de enkelte hold benytte sig af muligheden for at notere ønsker om supplerende oplysninger, kommentere eventuel uenighed om afmærkninger, svar, forklaringer osv. Disse problemer kan diskuteres med underviseren ved først givne lejlighed, eller - hvis der ønskes skriftligt svarformuleres spørgsmålene i bogen, der er fremlagt på anatomisk museum). PRAKTISKE OPLYSNINGER Kursusmateriale Kursushæfte og svarhæfte købes sammen med andet undervisningsmateriale i bogpakken. Kartoteker på anatomisk museum Kursusmaterialet er fuldt dækkende, men hvis nogen skulle være interesseret i at identificere strukturer der ikke omtales i øvelserne, kan de bruge emuseets emnekartotek eller søgefunktion. Spoteksamen Til den del af eksamen i Grundmodulet der hedder spoteksamen, vil spørgsmålene dreje sig om strukturer på de præparater, der indgår i øvelserne 1-5. Opgaverne vælges blandt de offentliggjorte spotopgaver, grundmodul. September 2015 Henrik Løvschall Tillægsmodul for Protetik og Bidfunktionslære PRÆPARATKURSUS Anatomisk museum

Øvelse 6 - øvelse 7

- 8 - Øv.6 ØVELSE 6 TYGGEMUSKLER Vi begynder i skab 9 præparat 24 Db 3 På dette kranium med påmalede muskelspor skal vi først se på udspringet af m. masseter. spm. 1/6 Udspringer m. masseter udelukkende fra arcus zygomaticus? Den superficielle del af m. masseter udspringer fra underkanten af arcus zygomaticus, fra de forreste to trediedele. Udspringet (1) er malet grønt. Den profunde del af m. masseter udspringer fra underkanten af den bageste trediedel af arcus zygomaticus. Udspringet er stiplet med grøn farve. Den profunde del udspringer desuden fra hele indsiden af arcus zygomaticus. Det ses bedst på højre arcus zygomaticus der ligger nær bunden af skabet. Udspringet (1) er vist med grøn farve. På den isolerede mandibel er tilhæftningen af m. masseter malet grøn, og markeret (1) på venstre ramus mandibulae. Musklen hæfter sig på næsten hele udsiden af ramus mandibulae. Tilhæftningen går omtrent op til incisura mandibulae og strækker sig et stykke op på de to udløbere øverst på knoglen. spm. 2/6 På hvilken udløber strækker tilhæftningen af m. masseter sig længst op? Det store grønne felt viser tilhæftningen af hele m. masseter. spm. 3/6 På hvilken del af feltet hæfter den dybe del af musklen sig, og hvor hæfter den overfladiske del sig? Vi går til demonstrationspræparat 144 Præparatet viser muskler på hoved, hals og øverste del af brystet. M. masseter i højre side er dissekeret helt fri, bortset fra at den opadtil fortil dækkes af en lille muskel. spm. 4/6 Hvad hedder musklen med rødt og orange mærke?

M. masseter er markeret med grønt og blåt mærke. - 9 - Øv.6 spm. 5/6 Hvordan ser øverste halvdel af m. masseters superficielle del ud? Præparatet viser at det er muligt at palpere m. masseter's laterale flade og forkant gennem huden. Det er lettest at føle musklen når man bider kraftigt sammen. spm. 6/6 spm. 7/6 Hvordan er fiberretningen i den superficielle og profunde del af m. masseter? Kan man ved palpation af m. masseter, hos sig selv eller en anden, adskille den superficielle del fra den profunde? spm. 8/6 Hvad er der gjort ved arcus zygomaticus og m. masseter i venstre side? spm. 9/6 Hvordan er afstanden mellem m. masseter og m. temporalis? spm. 10/6 Ser vi noget til den profunde del af m. masseter i venstre side af præparatet? 34-8 der viser højre halvdel af et frontalsnit gennem hovedet. Snittet ses bagfra. Arcus zygomaticus ses på øverste trediedel af præparatet, umiddelbart under en rød bøjle. spm. 11/6 spm. 12/6 Hvordan er de to dele af m. masseter markeret? Hvor på arcus zygomaticus ser vi den dybe del af musklen udspringe, og hvor hæfter denne del sig? 51-2 Præparatet viser nederste del af et frontalsnit gennem forreste del af hovedet. På snittet ses flere molarer. I venstre side er vestibulum oris

- 10 - Øv.6 fyldt med sort folie, og m. buccinator markeret med rødt og hvidt mærke. spm. 13/6 spm. 14/6 spm. 15/6 Hvordan er m. masseter markeret, og hvor langt ligger den fra m. buccinator? Kan m. masseter føles fra mundhulen? Hvilken virkning vil kontraktion af m. masseter kunne have på en protese der er fremstillet efter et aftryk der er taget mens patienten slapper m. masseter? 51-15 Her er dissekeret muskler på højre halvdel af hoved og hals. Kig på m. masseter. spm. 16/6 spm. 17/6 I hvilken del af musklen er der lavet en rude? Hvor i m. masseter ligger den røde pil med to hvide tværstreger og den gule klat med hvidt mærke? 51-8 Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet, lige under næse og ører. m. masseter er markeret med tre grønne mærker i hver side. I præparatets højre side, dvs. til venstre i glasset, ses to vigtige strukturer på lateralfladen af m. masseter. spm. 18/6 Hvad hedder strukturen med sort ring og strukturen med hvid og blå ring? I præparatets venstre side, dvs. til højre i glasset, ses at gl. parotidea med gul ramme, strækker sig langt frem på lateralfladen af m. masseter. spm. 19/6 Er fedtlaget i subcutis over m. masseter tykt eller tyndt på dette præparat?

Vi slutter gennemgangen af m. masseter med præparat 31-6 - 11 - Øv.6 Præparatet viser venstre halvdel af hovedet med dissektion af muskler og kirtler. spm. 20/6 spm. 21/6 spm. 22/6 Hvor langt strækker gl. parotidea sig ind over lateralfladen af m. masseter på dette præparat? Hvordan er v. facialis markeret, og hvordan løber den i forhold til m. masseter? Ligger ductus parotideus i normal afstand fra arcus zygomaticus på dette præparat? spm. 23/6 Hvordan er facialisgrenene på lateralfladen af m. masseter markeret? 9-24 På kraniets sideflade ses det enorme udspringsområde for m. temporalis. Det er malet grønt og markeret (2). Hele området kaldes planum temporale og her udspringer m. temporalis med kødede fibre. Desuden udspringer musklen fra øverste del af fascia temporalis. Det vender vi snart tilbage til. Tilhæftningen af m. temporalis ses på den isolerede mandibula. spm. 24/6 spm. 25/6 spm. 26/6 Hæfter temporalissenen sig både på udside og indside af processus coronoideus? Nedadtil spalter temporalissenen sig i to snipper. Hvad hedder den forhøjning på knoglen som den mediale snip følger, og hvor ligger den laterale snip? Hvad kaldes det område på knoglen der ligger mellem de to snipper? 39-10 Det er venstre halvdel af et hoved, set lateralt fra. Præparatet viser ansigtsmuskler og en del af tyggemusklerne. M. masseter er klappet ned

- 12 - Øv.6 og der er dissekeret ind til m. temporalis idet fascien er fjernet. Endvidere er arcus zygomaticus savet bort så vi kan følge musklen fra udspring til processus coronoideus. spm. 27/6 Hvad markerer rødt og gråt mærke, samt sort og gråt mærke opadtil på præparatet? 28-13 spm. 28/6 spm. 29/6 Hvor er der bedst plads i temporalislogen, fortil eller bagtil? Hvilken vigtig forbindelse har temporalislogen til omgivelserne, og hvilke strukturer går gennem denne forbindelse? Vi kigger på nabopræparatet 28-14 Her er ligeledes lavet en rude i fascien over m. temporalis. Musklen ligger i logen men der er også lavet en rude i musklen. spm. 30/6 spm. 31/6 spm. 32/6 Hvad markerer grønt og rødt mærke? Hvad markerer den (enlige) hvide bøjle og de to hvide bøjler, lige bag orbita? Kan man af præparatet se at m. temporalis ikke udspringer fra indsiden af fascia temporalis nedadtil? Næste præparat er 16-11 I mundhulen er slimhinden fjernet bagtil. I højre side ses de muskler der ligger umiddelbart under slimhinden Den ene er markeret med hvidt og den anden med blåt mærke. I venstre side af præparatet er disse muskler fjernet og vi ser muskler der ligger længere væk fra slimhinden.

- 13 - Øv.6 spm. 33/6 spm. 34/6 Hvad hedder musklen med det røde mærke, og hvad markerer rødt og grønt mærke? Hvad er forklaringen på at senen af m. temporalis kan føles fra mundhulen? 39-17 spm. 35/6 spm. 36/6 lukkemuskel og Hvordan er retningen af de forreste og af de bageste fibre i m. temporalis? Hvilken del af m. temporalis fungerer som hvilken virkning har resten? Det næste præparat er 31-6 Præparatet viser venstre halvdel af hovedet. Den øverste del af theca cranii er fjernet. Der er dissekeret til de overfladiske muskler. I regio temporalis ses en række strukturer i underhuden. A. temporalis superficialis er markeret med to lilla ringe. spm. 37/6 Hvad markerer den hvide og lilla ring og den blå og lilla ring? Den lilla og røde ring markerer v. temporalis superficialis. spm. 38/6 Hvad markerer de små grønne ringe? Nogle af facialisgrenene til de øverste ansigtsmuskler krydser gennem regio temporalis. spm. 39/6 Hvordan er facialisgrenene i forreste del af regio temporalis markeret? 9-24 Db 3

- 14 - Øv.6 Udspringet af m. pterygoideus lateralis er markeret (3). Musklen udspringer med et øvre hoved fra facies infratemporalis af ala major. spm. 40/6 Hvor på facies infratemporalis alae majoris udspringer m. pterygoideus lateralis? Det nedre større hoved af m. pterygoideus lateralis udspringer fra lateralfladen af processus pterygoideus, dvs. fra lamina lateralis. Udspringet er markeret (3). spm. 41/6 Udspringer m. pterygoideus lateralis fra hele udsiden af lamina lateralis processus pterygoidei? Tilhæftningen af m. pterygoideus lateralis er vist på mandibula (3). Musklen hæfter sig i fovea pterygoidea på forfladen af collum mandibulae, samt i kæbeledskapslen. Den sidste tilhæftning ses naturligvis ikke her. Vi går til demonstrationspræparat 121 Præparatet omfatter forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis så begge mm. pterygoidei ses. spm. 42/6 Hvordan er de to hoveder af m. pterygoideus lateralis markeret? spm. 43/6 Hvordan er fiberretningen i øvre og nedre hoved af m. pterygoideus lateralis? spm. 44/6 I hvilket plan står m. pterygoideus lateralis? 52-11 Præparatet er et horisontalsnit gennem hovedet. I højre side er ydre øregang ramt, og fortil går snittet gennem nedre del af ydre næse. spm. 45/6 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret? Præparatet er særdeles velegnet til at forstå retningen af m. pterygoideus lateralis. Fra udspringet er hovedretningen bagud og lateralt.

I venstre side ses n. buccalis med gul ring. - 15 - Øv.6 spm. 46/6 spm. 47/6 Hvorfor ser vi mere af n. buccalis i højre side end i venstre? Hvor på præparatet sættes bageste grænse for fossa infratemporalis? Kig godt på præparatet, og særlig på m. pterygoideus lateralis, før næste spørgsmål besvares. spm. 48/6 Hvilken virkning har m. pterygoideus lateralis på mandibula? 50-7 Præparatet viser basis cranii interna. I de laterale afsnit af fossa cranii media er knoglen fjernet så vi kigger ned på kæbeleddet og fossa infratemporalis. spm. 49/6 spm. 50/6 spm. 51/6 spm. 52/6 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret i venstre side? Hvordan løber nerven med to orange ringe og nerven med en grøn og orange ring i forhold til m. pterygoideus lateralis og kraniet? Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret i højre side, og hvad er der gjort ved musklen? Viser præparatet at m. pterygoideus lateralis hætter sig i kæbeleddet? 48-4 Præparatet er et frontalsnit gennem hovedet. Snittet rammer gennem mandibula lige foran ramus mandibulae, og gennem den bageste del af maxilla. I venstre side, dvs. til højre i glasset, er bagfladen af maxilla fjernet så vi kigger ind i fossa infratemporalis.

- 16 - Øv.6 spm. 53/6 spm. 54/6 Hvordan er m. pterygoideus lateralis markeret? Kan m. pterygoideus lateralis palperes fra mundhulen? Vi går tilbage til præparat 9-24 Db 3 Udspringet af m. pterygoideus medialis er markeret (4). Musklen består af en dyb og en overfladisk del. Den dybe eller profunde del er størst og udspringer fra hele fossa pterygoidea der er malet grøn. Den overfladiske eller superficielle del udspringer fra maxilla, fra facies infratemporalis, på et lille område et stykke over sidste molar. Dette udspringssted er også markeret (4). Tilhæftningen ses på mandibula. Det er et trekantet område på indsiden af ramus mandibulae, markeret (4). Tilhæftningsstedet er ujævnt og kaldes tuberositas pterygoidea. spm. 55/6 Hæfter m. pterygoideus medialis sig helt ned til angulus mandibulae og strækker tilhæftningen sig op over foramen mandibulae? Vi kigger på demonstrationspræparat 121 Først ser vi på lateralfladen af præparatet og koncentrerer os om fossa infratemporalis. spm. 56/6 Hvordan er den superficielle del af m. pterygoideus internus markeret, og hvordan ligger den i forhold til m. pterygoideus lateralis? Dernæst kigger vi på præparatet bagfra. spm. 57/6 spm. 58/6 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret, og hvilken del af musklen ser vi fra denne synsvinkel? Hvordan er hovedretningen af m. pterygoideus medialis? Vi kigger stadig på præparatet lige bagfra og ser den trekantede spalte eller åbning mellem mandibula og mm. pterygoidei. Den hedder spatium pterygomandibulare. Det er en vigtig åbning i pterygoidermuren og den deles af ligamentum sphenomandibulare.

- 17 - Øv.6 spm. 59/6 Hvordan er ligamentum sphenomandibulare markeret? Vi drejer præparatet og ser igen på lateralfladen. N. alveolaris inferior og n. lingualis går begge gennem spatium pterygomandibulare. spm. 60/6 spm. 61/6 Hvordan er n. lingualis og n. alveolaris inferior markeret? Ses n. lingualis og n. alveolaris inferior også på præparatets bagside? Den superficielle del af m. pterygoideus medialis er klemt inde mellem to muskler, det ses på præparatets lateralflade. spm. 62/6 Hvad hedder den muskel der ligger umiddelbart foran m. pterygoideus medialis, og hvordan er den markeret? 16-11 spm. 63/6 spm. 64/6 spm. 65/6 Hvilke strukturer er fjernet i venstre side af mundhulen? Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret? Kan m. pterygoideus medialis føles fra mundhulen? spm. 66/6 Hvordan skal kanylen føres i forhold til m. pterygoideus medialis ved en foramen mandibulareanalgesi? A) medialt for B) lateralt for C) igennem 48-5 Præparatet er forreste afsnit af højre hovedhalvdel. Der er åbnet til fossa infratemporalis.

- 18 - Øv.6 spm. 67/6 Hvordan er de to dele af m. pterygoideus medialis, og de to hoveder af m. pterygoideus lateralis markeret? M. pterygoideus medialis og externus danner tilsammen pterygoidermuren. spm. 68/6 Hvor er der spalter til nerver? A) mellem den superficielle og profunde del af m. pterygoideus medialis B) mellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis C) mellem øvre hoved af m. pterygoideus lateralis og basis cranii D) mellem nedre hoved af m. pterygoideus lateralis og dybe del af m. pterygoideus medialis Næste præparat er 52-2 Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel set medialt fra. Der er dissekeret ind til mm. pterygoidei. spm. 69/6 spm. 70/6 spm. 71/6 spm. 72/6 Hvordan er mm pterygoidei markeret? Kan m. pterygoideus medialis palperes udefra på en patient? Hvad markerer den hvide bøjle? Hvordan er fiberretningen af m. pterygoideus medialis og hvordan virker musklen?

- 19 - Øv.7 ØVELSE 7 Musklerne i denne øvelse omtales under forskellige emnegrupper i klinisk emnekartotek (protesekonstruktion, infektionsspredning og/eller muskelpalpation). Der gennemgås følgende muskler: m. buccinator m. mylohyoideus m. mentalis m. genioglossus m. glossopalatinus (m. palatoglossus) m. levator anguli oris m. levator labii superioris m. occipitofrontalis m. sternocleidomastoideus m. trapezius m. splenius m. semispinalis capitis Vi begynder med præparat 9-24 Db 3 M. buccinator har et hesteskoformet udspring. Den udspringer både fra overkæbe og fra underkæbe, samt fra en sene der strækker sig mellem de to knogleudspring. Udspringet fra processus alveolaris maxillae er vist med en rød streg der er markeret (10). spm. 1/7 Hvordan ligger udspringet i forhold til molarernes rødder? A) ud for rodspidserne B) ud for midten af rødderne C) i højde med tandhalsene I underkæben er udspringet ligeledes vist med en rød streg der er markeret (10) på venstre halvdel af mandibula. spm. 2/7 Hvordan ligger udspringet i forhold til molarernes rødder i underkæben? (tydeligst ud for 2. og 3. molar) A) ud for rodspidserne B) ud for midten af rødderne C) i højde med tandhalsene

- 20 - Øv.7 NB. M. buccinator udspringer ud for molarerne og ikke ud for andre tænder. Senen mellem de to knogleudspring er raphe pterygomandibularis. Den strækker sig fra spidsen af hamulus pterygoideus der er vist med en rød klat, til bageste ende af den røde streg (10) på mandibula. 17-5 I den åbne mundhule er slimhinden fjernet bagtil og en række strukturer der normalt skjules af slimhinden er markeret. I begge sider er raphe pterygomandibularis dissekeret fri og markeret med en orange ring. I venstre side af mundhulen er hamulus pterygoideus vist med en blå ring (bøjle), her begynder raphen. spm. 3/7 spm. 4/7 spm. 5/7 spm. 6/7 Hvordan er retningen af raphe pterygomandibularis, regnet fra hamulus pterygoideus? Kan vi se hele raphe pterygomandibularis på dette præparat? Hvordan er m. buccinator markeret, og hvad hedder musklen med det røde mærke? Hvordan kan raphe pterygomandibularis lokaliseres i mundhulen på en patient? 16-2 Her er de fleste ansigtsmuskler fjernet fra kraniet, omtrent som man fjerner en maske. Vi ser på maskens bagflade. M. buccinator er markeret med to store blå mærker. spm. 7/7 Hvad bliver der af m. buccinator når den kommer til mundspalten? Næste præparat er 16-6

- 21 - Øv.7 Præparatet viser et frontalsnit gennem forreste del af hovedet. Vi ser snittet bagfra. M. buccinator er markeret med to gule mærker i venstre side. spm. 8/7 Hvad hedder strukturen med den røde sonde i højre side af præparatet, og hvordan forholder den sig til m. buccinator? 39-16 Præparatet omfatter forreste afsnit af venstre hovedhalvdel. I fossa infratemporalis og i regio buccalis er m. buccinator blotlagt. Den blå tråd viser det hesteskoformede udspring af m. buccinator. Muskelfibrene løber frem mod mundspalten og er stort set parallelle. Præparat 39-10 viser venstre hovedhalvdel dissekeret lateralt fra. I regio buccalis er m. buccinator blotlagt. spm. 9/7 Hvordan er m. buccinator markeret? Her ses et lidt mere uregelmæssigt fiberforløb idet de midterste fibre, dvs. fibrene nærmest det hvide og sorte mærke, konvergerer fortil hvor de krydser hinanden i den muskulofibrøse knude, modiolus (hvidt mærke). Det gælder som nævnt kun de midterste fibre der efter krydsningen fortsætter til henholdsvis overlæbe og underlæbe. De øverste fibre i musklen går direkte til overlæben, og de nederste direkte til underlæben. spm. 10/7 Hæfter m. buccinator sig både i den muskulofibrøse knude, modiolus og i huden? Vi går til næste præparat 39-15 Det er et frontalsnit gennem venstre halvdel af hovedet. Snittet ses forfra. Den del af mundhulen der kan indeholde en protese kaldes proteserummet. På dette præparat er proteserummet fyldt med et klart

- 22 - Øv.7 akryllegeme. Akryllegemet er noget overdimensioneret, og proteserummet virker derfor større end normalt. spm. 11/7 Hvorledes er m. buccinator markeret? spm. 12/7 Hvad markerer de to grønne mærker lateralt for m. buccinator? I vestibulum oris bør en protese kun være så høj som m. buccinator's udspring fra knoglen tillader. Det ses tydeligt i sulcus alveolobuccalis superior på dette præparat. Nedadtil dækker "protesen" en lille smule af udspringet fra mandibula. Når protesekanterne er for høje har m. buccinator tendens til at "skubbe" protesen væk fra underlaget ved kontraktion. Den rigtigt konstruerede protese er bedre fikseret fordi m. buccinator presser kindslimhinden mod protesefladerne. spm. 13/7 Hvilken virkning har m. buccinator under normal tygning, og hvordan går det hvis musklen lammes? 50-17 Præparatet viser venstre hovedhalvdel lateralt fra. Der er åbnet til fossa infratemporalis, og m. buccinator er blotlagt. spm. 14/7 Hvordan er m. buccinator markeret? De gule "klumper" forestiller "bylder", abscesser, der stammer fra en betændelse omkring molarernes rodspidser. De to abscesser med henholdsvis rødt og grønt mærke ligger i subcutis. spm. 15/7 Hvordan kan man forklare at en betændelse omkring rodspidsen af en molar i over- og underkæbe kan brede sig til subcutis? De blå pile (præp. 50-17) viser ad hvilke veje betændelsen kan brede sig til andre regioner. Vi ser på præparat 50-16 Præparatet omfatter højre hovedhalvdel set medialt fra. Slimhinden er fjernet i store områder af mundhulen.

- 23 - Øv.7 spm. 16/7 Hvordan er m. buccinator markeret? Den gule klump med det blå mærke illustrerer en absces der stammer fra en halvretineret visdomstand, dvs. en visdomstand der er begyndt at bryde frem men som af en eller anden grund "går i stå" undervejs. Abscessen dannes i tela submucosa, under slimhinden. spm. 17/7 Hvorfor breder betændelsen fra en halvretineret visdomstand sig ikke direkte til subcutis? Pilene viser til hvilke områder betændelsen kan brede sig. 3-20 spm. 18/7 Hvad markerer den grønne streg, den blå streg og det røde område på højre ramus mandibulae? Crista temporalis deler sig nedadtil i to "grene". Den ene er farvet gul og den anden sort. Langs den gule udspringer m. buccinator (den kaldes derfor crista buccinatoria). Raphe pterygomandibularis hæfter sig til bageste ende af den gule streg. Mellem den gule og den sorte streg ligger et trekantet hvidt område (trigonum retromolare) der normalt er dækket af en "slimhindepude". Området har især interesse ved protesekonstruktion. 3-24 Det er venstre halvdel af en mandibula set medialt fra. spm. 19/7 spm. 20/7 Hvilken muskel udspringer langs den røde linie der er markeret (4 )? Hvilken muskel udspringer fra den røde linie der er markeret (3)? Dernæst går vi til præparat 16-6 Snittet viser et frontalsnit gennem forreste del af hovedet. Snittet ses bagfra. Den forreste del af mundbunden er med på præparatet.

- 24 - Øv.7 spm. 21/7 Hvordan er diafragma oris markeret? Selv om vi kun ser forreste del af diafragma oris giver præparatet et godt indtryk af denne vigtige muskelplade. spm. 22/7 spm. 23/7 Hvor udspringer højre m. mylohyoideus på dette præparat? Hvad hedder musklerne over mm. mylohyoidei, og hvordan er de markeret? 24-14 Præparatet omfatter opadtil mandibula med bløddele, og nedadtil halsens forflade. Der er dissekeret ind til musklerne, bl. a. i regionerne over os hyoideum. spm. 24/7 spm. 25/7 spm. 26/7 Hvordan er m. mylohyoideus markeret, og kan vi se dens tilhæftning? Hvordan virker højre og venstre m. mylohyoideus når os hyoideum er fikseret, og mandibula kan bevæges? Hvordan virker de to mm. mylohyoidei når mandibula er fikseret og os hyoideum kan bevæges? 21-13 Her ses mundbunden oppefra efter at tungen er fjernet sammen med slimhinden i regio sublingualis. spm. 27/7 spm. 28/7 Hvordan er m. mylohyoideus markeret? Hvilken hovedretning har fibrene i m. mylohyoideus og hvilken form har diafragma oris? I højre side ses nogle vigtige relationer for m. mylohyoideus. spm. 29/7 Hvad markerer det røde mærke, den orange ring samt det grønne og det blå mærke?

- 25 - Øv.7 50-16 Vi ser på mundbunden. spm. 30/7 Hvordan er m. mylohyoideus markeret? En betændelse fra molarernes rodspidser i underkæben kan brede sig gennem knoglen i medial retning. Hvis den betændte rodspids ligger under udspringet af m. mylohyoideus breder betændelsen til nedre flade af musklen, og hvis den betændte rodspids ligger over udspringet af m. mylohyoideus breder betændelsen sig til øvre flade af musklen (det drejer sig oftest om første molar). spm. 31/7 I hvilken region ligger den gule "klump" med hvidt mærke og den gule "klump" med gråt mærke? Præparatet viser at en betændelse i regio sublingualis kan brede sig til svælgets forvæg (langs blå pil med to hvide tværstreger), omkring aditus laryngis (gul klump med sort mærke). Betændelsen her er livsfarlig idet den kan lukke aditus laryngis. Patienten kvæles hvis der ikke skaffes adgang for luft gennem en åbning i trachea, tracheostomi. 51-15 Det er lateralfladen af det præparat vi lige har set på. Vi er interesseret i den gule klump med det sorte mærke helt fortil. spm. 32/7 Under hvilken muskel ligger denne absces? 41-8 Præparatet omfatter forreste afsnit af højre hovedhalvdel set medialt fra. spm. 33/7 spm. 34/7 spm. 35/7 Hvad markerer det røde mærke i tungen? Hvad markerer det gule mærke og den blå bøjle? Hvad markerer det blå mærke lige foran corpus mandibulae?

- 26 - Øv.7 spm. 36/7 Hvor udspringer m. genioglossus og m. mentalis hos patienter der har været tandløse gennem længere tid, hvordan forklares de ændrede udspring og hvilken betydning har de? 30-17 Det omfatter hoved, hals og øverste del af brystet set forfra. Tungen er blotlagt og i venstre side af mundbunden er slimhinden fjernet. spm. 37/7 Hvad markerer det grå mærke? 40-7 Præparatet viser højre halvdel af hovedet set medialt fra. Mundhulen er skåret igennem og mundbunden dissekeret idet flere muskler er vist. spm. 38/7 spm. 39/7 Hvad hedder musklen med orange og grønt mærke? Hvad hedder musklen med gråt og sort mærke? (den ses lige foran strukturen med hvidt og rødt mærke) 17-5 Bagtil i den åbne mundhule er slimhinden fjernet. I venstre side, dvs. til højre i glasset, angiver den hvide ring m. glossopalatinus (m. palatoglossus). Den danner forreste ganebue når slimhinden er med. To gule mærker, det ene over og det andet under musklen med den hvide ring, er m. pharyngopalatinus (m. palatopharyngeus). Den nederste del af musklen, dvs. ved nederste gule mærke, danner bageste ganebue når slimhinden er med. spm. 40/7 Hvilken struktur markeres med to blå mærker, det ene over m. glossopalatinus, det andet under?

- 27 - Øv.7 9-24 Db 3 spm. 41/7 Hvordan er udspringet af m. levator anguli oris og m. levator labii superioris markeret, og hvordan ligger de i forhold til hinanden, og hvordan i forhold til foramen infraorbitale? 49-3 Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel lateralt fra. Der er dissekeret ind i fossa infratemporalis og øjeæblet er fjernet fra orbita, endvidere er ansigtsmuskulaturen dissekeret. spm. 42/7 spm. 43/7 Hvad hedder musklen med de to røde mærker lige under margo infraorbitalis og hvor hæfter den sig? Hvad hedder den muskel nærmere mundspalten der er markeret med et rødt mærke, og hvor hæfter den sig? Næste præparat er 50-17 Præparatet er tidligere beskrevet. Vi interesserer os for den absces der er markeret med sort mærke og kun ses når man kigger nedefra. spm. 44/7 spm. 45/7 Ligger abscessen med det sorte mærke i tela submucosa eller i subcutis? Fra hvilken tand kan abscessen med det sorte mærke stamme, og hvordan forklares dens placering? Vi skal se på muskler som det især har interesse at palpere hos patienter der klager over hovedsmerter. 39-8 Præparatet viser højre halvdel af hovedet set lateralt fra. Der er disse - keret overfladisk muskulatur både i ansigt, på theca og i nakken. Vi begynder på theca.

- 28 - Øv.7 M. occipitofrontalis består af kødede dele fortil og bagtil, forbundet af den brede flade mellemsene, galea aponeurotica. spm. 46/7 Hvordan er markeringen af den bageste kødede del og af den forreste? Vi kigger på præparat 39-10 Det er venstre hovedhalvdel dissekeret lateralt fra. M. temporalis er blotlagt. spm. 47/7 Hvad markerer sort og gråt mærke opadtil? Vi vender tilbage til præparat 39-8 I nakkeregionen ses muskler der har tilhæftning til kraniet og som det kan være af interesse at palpere hos patienter med hovedsmerter. spm. 48/7 Hvad hedder musklen med det røde mærke lige bag øret? Nær midtlinien bagtil ses lidt af en muskel (blåt mærke) der har forbindelse med kraniet opadtil. spm. 49/7 Hvad hedder musklen med det blå mærke? 33-18 Præparatet viser bagsiden af nederste del af hovedet, endvidere nakken og øverste del af ryggen. Der er dissekeret ind til muskulaturen. spm. 50/7 Hvordan er m. trapezius markeret? Forkanten af m. trapezius kan følges fra kraniet mod nøglebenet. De øverste fibre af forkanten er her spaltet fra resten af musklen af en nerve (to gule ringe) fra plexus cervicalis (n. occipitalis minor). Dette forløb er ikke almindeligt for nerven. Det er let at palpere forkanten af m. trapezius. Her er ofte ømhed hos patienter med forkert arbejdsstilling, f.

- 29 - Øv.7 eks. i forbindelse med maskinskrivning. I venstre side er m. trapezius fjernet. Vi ser derfor næste lag af rygmuskulaturen. Særligt fremtrædende er m. splenius (capitis) med stort gult og grønt mærke. spm. 51/7 Til hvilke rygmuskler hører m. splenius, de overfladiske eller de dybe? Opadtil ses endnu en rygmuskel der går til kraniet, m. semispinalis capitis med et gult mærke. Den gennembores af en stor sensitiv nerve med gul ring. (Den kommer fra ramus posterior af anden n. spinalis og hedder n. occipitalis major). M. splenius capitis hæfter sig på processus mastoideus og langs den laterale del af linea nuchae superior. Dens tilhæftning følger tilhæftningen af m. sternocleidomastoideus, og de to muskler hæfter sig tæt sammen. M. semispinalis capitis hæfter sig mellem linea nuchae superior og inferior. spm. 52/7 Hvilke muskler palperes langs linea nuchae superior? Vi vender tilbage til præparat 39-8 spm. 53/7 spm. 54/7 Hvad hedder musklen med det orange mærke der ses i en lille trekant lige under arterien med gul og hvid ring? Hvad hedder musklen med gult mærke der kigger frem mellem m. trapezius og m. sternocleidomastoideus?

Tillægsmodul for Kirurgi PRÆPARATKURSUS Anatomisk Museum Øvelse 8 - øvelse 10

- 31 - Øv.8 ØVELSE 8 I denne øvelse gennemgås grene fra n. maxillaris og n. mandibularis til mundhulen. Det er de nervegrene der har særlig interesse ved lokalanalgesi. Vi begynder med præparat 3-33, Db 63 På overkæbemodellen er indtegnet innervationsområder for maxillarisgrene til mundhulen. Modellen viser at ganen og den palatinale gingiva innerveres af to forskellige grene. Grænsen mellem de to innervationsområder er en linie fra hjørnetand til hjørnetand. Linien forbinder mesialfladerne af de to hjørnetænder. Det brune område innerveres af n. palatinus major, og det orange område bag fortænderne innerveres af n. nasopalatinus. 49-12 Præparatet ses forfra og viser et frontalsnit gennem hovedet, lidt foran ramus mandibulae. Snittet går gennem den bageste del af sinus maxillaris i højre og venstre side. I begge sider er en del af bagvæggen af sinus maxillaris fjernet så vi kan kigge ind i fossa pterygopalatina. Vi interesserer os for fossa i højre side, dvs. til venstre i glasset. spm. 1/8 Hvilken struktur er markeret med hvid ring? Det røde mærke sidder i ggl. pterygopalatinum. spm. 2/8 spm. 3/8 Hvad markerer den orange ring? Hvad markerer den gule ring? 48-10 Præparatet viser et horisontalsnit gennem hovedet i højde med mundspalten. Snittet ses nedefra og vi interesserer os især for ganen.

- 32 - Øv.8 spm. 4/8 Hvilke(t) lag er fjernet fra den hårde gane i højre og i venstre side? N. palatinus major er markeret med gul ring. Den løber igennem foramen palatinum majus. Nerven løber fremad på ganen, helt lateralt sammen med arterien af samme navn, markeret med rød ring. Arterien sender en gren frem til foramen incisivum. Grenen er markeret med orange ring. I canalis incisivus anastomoserer den med en gren der kommer fra næsehulen. spm. 5/8 spm. 6/8 Hvor langt frem går n. palatinus major? Hvilke slimhinder bedøves ved foramen palatinum majusanalgesi hvor bedøvelsesvæske sprøjtes omkring nerven idet denne forlader hullet? Næste præparat er 38-6 Præparatet viser et sagittalsnit gennem hovedet. Vi ser venstre halvdel medialt fra. I lateralvæggen af næsehulen ses conchae nasales. Bag disse er knoglen fjernet, og dermed er der åbnet til fossa pterygopalatina medialt fra. spm. 7/8 Hvad markerer det hvide mærke og de røde ringe? Den grønne ring, mellem de to røde, angiver a. palatina descendens. Den sorte ring angiver venen. Fra ggl. pterygopalatinum afgår rami nasales. De deler sig i mediale og laterale. De laterale er vist med små gule ringe på conchae nasales. De mediale går til septum nasi og er derfor fjernet her. 41-8 Præparatet viser forreste afsnit af højre hovedhalvdel set medialt fra. Nederste del af næseskillevæggen er bevaret. Strukturen med grønne ringe er n. nasopalatinus, den længste gren til medialvæggen fra rami nasales.

- 33 - Øv.8 Præparatet viser at nerven løber nedad og fremad over næseskillevæggen sammen med arterien med rød ring. spm. 8/8 Hvor ender n. nasopalatinus og hvor ender arterien? N. nasopalatinus bedøves ved foramen incisivumanalgesi. spm. 9/8 Hvornår er foramen incisivumanalgesi nødvendig ved ekstraktion? Vi vender tilbage til 3-33, Db 63 Denne gang ser vi på nerver til den faciale gingiva i overkæben. spm. 10/8 Hvor mange innervationsområder for facial gingiva er angivet i hver halvdel af overkæben, hvordan er deres udstrækning i forhold til tænderne og hvordan er de markeret? Vi gennemgår nerverne til de farvede områder ved hjælp af de følgende præparater. Vi går først til præparat 19-13 Præparatet omfatter venstre øjenhule der er åbnet lateralt fra, samt overkæbeområdet. Ggl. trigeminale er markeret med tre knappenåle. spm. 11/8 Hvordan er n. maxillaris markeret? Fra n. maxillaris i fossa pterygopalatina afgår rami alveolares superiores posteriores der er markeret med sort og hvid ring. De går gennem foramina alveolaria på facies infratemporalis maxillae, her skjult af de ledsagende arterier. Lige før nerverne går gennem foramina alveolaria afsender de ramus gingivalis (rami gingivales) der er markeret med blå og gul ring. De(n) fortsætter på udsiden og innerverer den faciale gingiva i overkæben ud for molarerne. Næste præparat er 48-9

- 34 - Øv.8 Præparatet viser dissektion af ansigtets sensitive nerver. N. infraorbitalis deler sig i talrige grene idet den går gennem foramen infraorbitale. spm. 12/8 Til hvilke områder i ansigtet sender n. infraorbitalis grene? Rami labiales superiores forsyner overlæbens hud og slimhinde samt slimhinden i omslagsfolden og den faciale gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer. Vi vender tilbage til præparat 3-33, Db 63 spm. 13/8 Hvorfra innerveres det gule område af den faciale gingiva, og det grønne område? Inden vi ser på hvordan den faciale gingiva bedøves gennemgår vi nerverne til overkæbens tænder. Vi kan straks slå fast at alle tænder i overkæben innerveres fra plexus dentalis superior. I dette net indgår tre sæt rami alveolares superiores, og det er vist ved forskellig farve på tændernes tyggeflader. 49-9 Præparatet viser venstre halvdel af hovedet set lateralt fra. Det meste af knoglen i corpus maxillae er fjernet efter at kæbehulen er fyldt med paraffin for at slimhinden, der stadig findes på præparatet, kan beholde kæbehulens oprindelige form. spm. 14/8 ringe? spm. 15/8 spm. 16/8 spm. 17/8 Hvad markerer den (enlige) gule ring og de tre gule Hvordan er rami alveolares superiores posteriores markeret? Hvor afgår ramus alveolaris superior medius, hvor løber den og hvordan er den markeret? Hvordan er rami alveolares superiores anteriores markeret, og hvor afgår de?

- 35 - Øv.8 Plexus dentalis superior er markeret med sorte ringe. (De mange mindre grene i plexus er fjernet under dissektionen). 50-11 Præparatet viser forreste afsnit af venstre halvdel af hovedet, set lateralt fra. Der er åbnet til orbita og fossa infratemporalis. spm. 18/8 Hvordan er n. maxillaris markeret? Rr. alveolares superiores posteriores er markeret med tre rosa ringe. De afgår fra n. maxillaris nær den hvide ring, og fortsætter på bagfladen af maxilla mod foramina alveolaria. Her forlader de fossa infratemporalis og går ind i sinus maxillaris hvor de ligger mellem slimhinde og knogle. spm. 19/8 spm. 20/8 Gennem hvilken åbning løber rami alveolares superiores posteriores for at komme fra fossa pterygopalatina til regio infratemporalis? Hvilken struktur er markeret med to rosa ringe, og hvilken med én rosa ring? Når man skal bedøve molarerne i overkæben anlægges en tuberanalgesi, dvs. der sprøjtes bedøvelsesvæske omkring rami alveolares superiores posteriores på facies infratemporalis maxillae, før de forsvinder gennem foramina alveolaria: Indstikket ved tuberanalgesi sker gennem slimhinden i mundhulen. Som "holdepunkt" ved indstikket anvendes crista zygomaticoalveolaris der er let at føle. På præparatet ligger den ud for to gule og én blå ring. Kanylen føres gennem slimhinden lige bagved crista zygomaticoalveolaris. spm. 21/8 spm. 22/8 spm. 23/8 Hvilken struktur er markeret med to blå mærker? Hvordan forholder kanylen sig til m. buccinator når den føres ind på facies infratemporalis maxillae? Føres kanylen A) over m. buccinator B) under m. buccinator C) gennem m. buccinator D) udenpå m. buccinator Hvilken del af gingiva bedøves ved en tuberanalgesi?

- 36 - Øv.8 Vi vender tilbage til præparat 49-9 Rami alveolares superiores anteriores med blå ringe bedøves ved en foramen infraorbitalanalgesi. Kanylen føres ca. en centimeter ind i canalis infraorbitalis, og dermed ind til afgangen af rami alveolares superiores anteriores. spm. 24/8 Hvorfor kan ramus alveolaris superior medius ikke bedøves gennem canalis infraorbitalis? Vi vender tilbage til 48-9 spm. 25/8 Hvilke hudområder og hvilke slimhindeområder bedøves ved en foramen infraorbitalanalgesi? Vi går derefter til præparat 16-7 Præparatet består af ansigtsmuskler set bagfra. De er fjernet sammen med hud og underhud, omtrent som man fjerner en maske. Slimhinden omkring mundåbningen er bevaret, og en del knogle er efterladt omkring højre øjeæble. Præparatet viser retningen af kanylen og det omtrentlige indstikssted gennem slimhinden i øvre omslagsfold. Dernæst går vi til præparat 16-4 Præparatet viser ansigtsmuskler forfra. I højre side er anbragt en kanyle med retning mod foramen infraorbitale. spm. 26/8 spm. 27/8 Stikkes kanylen gennem m. buccinator ved foramen infraorbitalanalgesi? Mellem hvilke muskler findes den del af kanylen der ligger lidt under foramen infraorbitale? Vi vender tilbage til 3-33

- 37 - Øv.8 og ser på underkæbemodellen. Grene fra n. mandibularis innerverer forskellige områder af underkæbe og mundbund. Først ser vi på den linguale gingiva der er farvet gul på modellen af underkæben. Den innerveres af n. lingualis (og n. sublingualis). Næste præparat er 30-17 På præparatet ser vi hoved, hals og øverste del af brystet forfra. Det meste af næsehule og overkæbe er fjernet, og derved fås et godt overblik over tunge og mundbund. Der er åbnet til fossa infratemporalis som især er tydelig i højre side, dvs. til venstre i glasset. I venstre halvdel af mundbunden er slimhinden fjernet. Her ses en række strukturer. M. genioglossus er markeret med gråt mærke og længere bagtil ses m. hyoglossus med gult mærke. spm. 28/8 Hvad markerer de tre sorte mærker? Den blå ring viser ductus submandibularis der løber frem til udmundingsstedet fortil, på caruncula sublingualis. spm. 29/8 Hvordan er n. lingualis markeret? Læg mærke til at nerven løber lateralt for m. hyoglossus, og at den har nær relation til indsiden af corpus mandibulae, ud for det sted hvor sidste molar har siddet. N. lingualis afsender grenen, n. sublingualis med gul bøjle, der løber fremad i mundbunden. Forløbet er aparte. Normalt ligger n. sublingualis mellem gl. sublingualis og indsiden af corpus mandibulae. N. lingualis og n. sublingualis innerverer tilsammen den linguale gingiva i underkæben: Endvidere sender n. lingualis talrige grene til tungens slimhinde. De hedder rami lingualis og er markeret med orange ringe. spm. 30/8 I hvilken region ser vi n. lingualis (lilla ring) i højre side af præparatet? 50-10 I højre side af den åbne mundhule er slimhinden fjernet bagtil. Der er endvidere lavet en rude i m. constrictor pharyngis superior som er

- 38 - Øv.8 forsynet med et grønt mærke over ruden. I ruden ses et rødt mærke i m. pterygoideus medialis. spm. 31/8 Hvad markerer den hvide ring? 23-17 Ved hjælp af et sagittalsnit gennem hovedet, ud for ramus mandibulae, er der åbnet til venstre orbita og fossa infratemporalis samt til cavitas cranii. spm. 32/8 spm. 33/8 I hvilken region ligger kanylespidsen? Hvordan er n. lingualis markeret? Præparatet viser kanylens placering ved foramen mandibulareanalgesi, og det er ved denne analgesi at n. lingualis også bedøves. Vi kaster derefter et blik på præparat 34-14 Det er venstre halvdel af underkæben med en del bløddele, inklusive kæbeleddet. M. pterygoideus medialis er markeret med et rødt og gråt mærke. spm. 34/8 Hvordan er n. lingualis markeret? Særlig bemærkelsesværdig er n. lingualis's beliggenhed i forhold til knoglen ud for sidste molar, lige foran forkanten af m. pterygoideus medialis. Nerven ligger her lige under slimhinden, og direkte på knoglen (med periost). Ved operationer i dette område er det vigtigt at huske nervens placering for at kunne skåne den, bl. a. ved fjernelse af en retineret visdomstand hvor slimhinden skal klappes til side og knogle fjernes. Vi vender endnu en gang tilbage til præparat 3-33 Den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben er malet rød. Den innerveres af n. buccalis. Gingiva facialt for de øvrige tænder i

- 39 - Øv.8 underkæben er orange-farvet. Den innervereres af n. mentalis, en gren fra n. alveolaris inferior. 49-3 Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel set lateralt fra. Bagtil er dissekeret ind i fossa infratemporalis. spm. 35/8 Hvordan er n. buccalis markeret, hvor går den gennem pterygoidermuren og hvor forlader den fossa infratemporalis? Næste præparat er 23-17 Vi har beskrevet præparatet for nylig. spm. 36/8 Hvordan er n. buccalis markeret, og i hvilke regioner ser vi den? N. buccalis innerverer kindens hud og slimhinde samt nedre omslagsfold ud for molarerne, og den faciale gingiva ud for molarerne i underkæben. Når man skal bedøve den faciale gingiva i underkæben ud for molarerne sprøjter man i reglen bedøvelsesvæsken ind i den løst bundne slimhinde i sulcus alveolobuccalis inferior. 48-9 Vi har tidligere beskrevet præparatet: spm. 37/8 Hvordan er den nerve markeret der forsyner underlæbens hud og slimhinde samt facial gingiva ud for fortænder, hjørnetænder og præmolarer i underkæben?

- 40 - Øv.8 Dernæst ser vi på præparat 52-3 Det er forreste afsnit af venstre hovedhalvdel, set bagfra og medialt fra. spm. 38/8 Hvordan er m. pterygoideus medialis markeret? Mellem m. pterygoideus medialis og m. pterygoideus lateralis (gult mærke) ses to tykke nerver. spm. 39/8 Hvad hedder nerven med den gule ring og nerven med den sorte ring? N. alveolaris inferior går gennem spatium pterygomandibulare sammen med n. lingualis og ind i fossa infratemporalis. På medialfladen af corpus mandibulae, en centimeter foran forkanten af m. pterygoideus medialis, og i omtrent samme afstand fra basis mandibulae, ligger en lille nerve med orange ring. Den hedder n. mylohyoideus og er en gren fra n. alveolaris inferior. spm. 40/8 Hvilke muskler innerverer n. mylohyoideus? Næste præparat er 49-9 Det er beskrevet flere gange. Der er mejslet ind til canalis mandibulae, undtagen helt fortil, og vi ser n. alveolaris inferior med blå ringe. Dens grene danner plexus dentalis inferior der dog ikke er så tydeligt som plexus dentalis superior. Fra plexus løber grene til de enkelte tænder. spm. 41/8 Hvad hedder nervegrenen med orange ring i canalis mandibulae, og hvad innerverer den? Vi går endnu en gang til præparat 23-17 spm. 42/8 spm. 43/8 Hvordan er n. alveolaris inferior markeret? Hvad hedder den lille nervegren med grøn ring lige under n. alveolaris inferior?

- 41 - Øv.8 Præparatet viser den omtrentlige placering af kanylen ved foramen mandibulareanalgesi. Læg godt mærke til kanylens hovedretning, fra mundspalten til fossa infratemporalis. 50-10 Bagtil i mundhulen ses en kanyle der viser indstiksstedet ved foramen mandibulareanalgesi. spm. 44/8 spm. 45/8 spm. 46/8 Hvad markerer den gule ring? Hvilken muskel går kanylen igennem efter at have perforeret tunica mucosa og tela submucosa? Hvilken muskel vil kanylen gå igennem hvis den stikkes ind i vævet medialt for strukturen med den gule ring? Vi slutter med præparat 3-33 og rekapitulerer nerveforsyningen af tænder og gingiva ved hjælp af spørgsmål. Kig på modellerne. spm. 47/8 spm. 48/8 spm. 49/8 spm. 50/8 spm. 51/8 Hvilken nerve innerverer den palatinale gingiva i overkæben ud for fortænder (orange) og ud for resten af tænderne (brun)? Hvilken nerve innerverer den faciale gingiva ud for molarerne (gul) og udfor resten af tænderne (grøn) i. overkæben? Hvilken nerve og nervegren innerverer den linguale gingiva (gul) i underkæben? Hvilken nerve innerverer den faciale gingiva (rød) ud for molarerne i underkæben og ud for resten af tænderne (orange)? Hvorfra innerveres tænderne i overkæben og tænderne i underkæben, og hvordan bedøves

- 42 - Øv.8 samtlige tænder i overkæben og samtlige tænder i underkæben?

- 43 - Øv.9 ØVELSE 9 I denne øvelse afslutter vi gennemgangen af mundhulens nerver, og omtaler ansigtets nerver. Vi begynder med sekretoriske eller parasympatiske tråde til mundhulens kirtler samt smagstråde. Første præparat er 51-12 Præparatet viser forreste afsnit af venstre hovedhalvdel set medialt fra. Der er mejslet op til fossa pterygopalatina og canales palatini medialt fra, dvs. fra næsehulen. spm. 1/9 Hvad markerer det gule mærke opadtil i fossa pterygopalatina? Parasympatiske ganglier har flere rødder. Den parasympatiske og sympatiske rod til ggl. pterygopalatinum løber sammen inden de når gangliet. De danner n. canalis pterygoidei der er vist med to hvide ringe. Længere bagtil, dvs. til venstre, ses de to rødder adskilt. Den parasympatiske rod er øverst, n. petrosus major, med grøn og gul ring. Den kommer fra n. facialis (n. intermedius). Den sympatiske rod er n. petrosus profundus. Den ligger nederst og er markeret med gul og blå ring. Den kommer fra det sympatiske net omkring a. carotis interna. Arterien er forsynet med en rød sonde. spm. 2/9 Hvor begynder og hvor ender canalis pterygoideus? De parasympatiske tråde danner synapse i ggl. pterygopalatinum, og trådene fra gangliet fordeler sig med gangliets grene. De parasympatiske tråde til mundhulen løber gennem nn. palatini der er markeret med rosa ring. spm. 3/9 Ad hvilken vej når nn. palatini ganen? 52-3

- 44 - Øv.9 Præparatet består af forreste afsnit af venstre hovedhalvdel, set bagfra og medialt fra. spm. 4/9 Hvordan er markeringen af m. pterygoideus medialis, m. pterygoideus lateralis, n. lingualis, og n. alveolaris inferior? Præparatet viser chorda tympani med en lille blå ring. Nerven kommer ud af kraniebunden lige bag kæbeleddet, gennem fissura petrotympanica. Præparatet viser at chorda tympani løber nedad mod n. lingualis som den når ved kanten af m. pterygoideus medialis. chorda tympani kommer fra n. facialis (n. intermedius) og indeholder parasympatiske tråde og smagstråde. Næste præparat er 24-17 Præparatet viser venstre halvdel af hovedet, set lateralt fra. Der er åbnet til fossa infratemporalis hvor det meste af m. pterygoideus lateralis (gule mærker) er fjernet. spm. 5/9 spm. 6/9 Hvad markerer den gule og violette ring i fossa infratemporalis? Hvordan er chorda tympani markeret? De parasympatiske tråde i chorda tympani fortsætter i n. lingualis til ggl. submandibulare. 24-15 Præparatet viser et sagittalsnit gennem hovedet, og vi ser snittet fra venstre side. Der er åbnet til øjenhulen hvor øjeæblet er skåret igennem. Under øjenhulen er der åbnet til kæbehulen og længere nede ser vi ind i mundhulen. spm. 7/9 Hvilken muskel markerer den grå bøjle lidt under mandibula? En del af n. lingualis er bevaret og markeret med hvid ring. Under nerven, i trigonum submandibulare, ligger ggl. submandibulare markeret med blåt mærke. Det har forbindelse med n. lingualis ved hjælp