4/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: DE DANSKE HAVNE

4/2005 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: DE DANSKE HAVNE

INDHOLD: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) 32 83 69 00 F (+45) 32 96 81 12 E sekr@arkitektforbundet.dk www.arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, 1. 1415 København K T (+45) 32 83 69 70 F (+45) 32 83 69 40 E eks@arkfo.dk www.arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Stine Munch-Nielsen og Sofie Kjærsgaard Hansen, begge informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Sille Kroyer Koppel og Per Henrik Skou Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Sofie Kjærsgaard Hansen, Søren Risager, Thomas Dickson. Forsiden To medarbejdere fra Kim Utzon Arkitekter foran Harbour House i Kalkbrænderihavnen: Sagsarkitekt William Rose og tilsynsførende sagsarkitekt Solvej Sebber Colfelt. Foto forside: Søren Kuhn 3 HAVNERUMMENE I DE DANSKE BYER Leder af Knud Tranholm, stadsarkitekt i Aalborg Kommune. TEMA: DE DANSKE HAVNE 4 DANMARKS HAVNEBYER TOMHED ELLER LEVERUM? Rundtur til de danske havne med arkitekt Hans Peter Hagens, tidligere formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og en af initiativtagerne til projekt Havnebutikken. 14 HAVNEFASCINATION Interview med Julian Weyer, nyudnævnt partner på C.F. Møllers Tegnestue og en af arkitekterne bag udvidelsen af Århus Havn. 18 HAVNEMUSEUM PÅ KNIPPELSBRO? Prisopgave af Dörte Krämer, gæstestuderende ved Kunstakademiets Arkitektskole. FORBUNDSNYT 20 INDIVIDUALISTER, DER ARBEJDER FOR KOLLEKTIVET Miniportrætter af tre kandidater, der stiller op til ARKITEKTFORBUNDETs Repræsentantskab. 22 KVALITETSSIKRING AF UDDANNELSERNE 24 CENTRAL PULJE VED OVERENSTKOMSTFORHANDLINGER MEDLEMSBUTIKKEN VIDENDELING, FORSIKRINGER OG RABATTER 26 ZOOM Kort nyt om bla. Daniel Libeskinds selvbiografi, Philippe Starcks københavnske lejligheder og PLOTs nye Aqua Center i Odense. BAGSIDEN: ARKFLASH Ny rubrik, der kaster lys over arkitekturens hemmeligheder. Denne gang om mursten. Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: 1604-8164 Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. Foto: Søren Kuhn 1

ALLE VIL ELSKE DIG......til gengæld får du ikke løn Danmarks største portal for frivilligt socialt arbejde Som frivillig gør du en forskel. Du kan samtidig blive klogere på livet og pudse dit CV af. På www.frivilligjob.dk kan du søge i flere hundrede annoncer og finde netop det frivilligjob, der passer til dine interesser og kompetencer. REPUTATIONcph har sponseret udarbejdelsen af denne kampagne Arkitekt 175x240 annonce.indd 1 07/09/05 11:43:57

HAVNERUMMENE I DE DANSKE BYER Overalt i de danske havnebyer frigives i disse år store arealer, der åbner op for helt nye udviklingsperspektiver. Her er det vigtigt, at de lokale byråd ikke forhaster sig med en planlægning for at tilgodese kortsigtede økonomiske interesser og tillade en tæt udfyldning af de nye havneområder med boliger og kontorer. I stedet bør der bruges god tid til en bred lokal dialog om, hvad der skal være på havnefronten, og om hvordan det skal se ud. Havnerummene har historisk været et centralt omdrejningspunkt som mødested for alle byens borgere, og etablering af fx rene boligmiljøer vil ændre havnerummenes karakter radikalt til private rum. Industrialiseringen har her i Aalborg sat sig en række markante spor såsom industribygninger, udfaset kraftværk, pakhuse, havneanlæg, kvægtorv etc. Bygninger og anlæg, der skal bevares og genbruges til nye formål og som af mange i første omgang ønskedes fjernet. Gennem lokal dialog er det lykkedes at skabe bred forståelse for mulighederne ved bevaring af disse kulturværdier. Der er relativt meget store havneområder i spil i Aalborg, og det giver nogle helt særlige muligheder for at afbalancere med hensyn til forskellighed i anvendelse. Dels bygge attraktive og eksklusive ejerboliger for velhavere med storslået udsigt ud over Limfjordslandskabet og lige ved siden af bygge almene boliger med samme udsigt. Dvs. at den sociale segregering, der normalt finder sted, faktisk udviskes på havneområderne i Aalborg i modsætning til i mange andre havnebyer. Ros til politikerne for deres sociale ansvar. Vi er i Aalborg, som i mange andre byer, fokuseret på, at vi skal udvikle en attraktiv by for at fastholde og tiltrække den såkaldte kreative klasse. Attraktive havneboliger kan i den forbindelse bestemt være et stort aktiv, men omfanget må afpasses i forhold til at tilgodese udvikling af spændende og attraktive havnerum, der henvender sig til ALLE. Den kreative klasse vægter byens originalitet og mangfoldighed i bred betydning herunder autenticitet i miljøet. Derfor handler iscenesættelsen af byens havneområder om et både og i stedet for et enten eller. Den kreative klasse vægter byens originalitet og mangfoldighed i bred betydning herunder autenticitet i miljøet. Derfor handler iscenesættelsen af byens havneområder om et både og i stedet for et enten eller. En god udviklingsstrategi for byer er derfor paradoksalt at målrette indsatsen for at tiltrække denne eftertragtede klasse at prioritere og styrke indsatsen mod den brede offentlighed. Kære arkitektkollegaer I har en vigtig rolle i at være med til udvikling af visionære strategier og designforslag til havnenes omdannelse med afsæt i kreativitet, mangfoldighed og bæredygtighed. Knud Tranholm Stadsarkitekt i Aalborg Kommune LEDER 3

Havnebutikkens udstillingskatalog 4

Danmarks Havnebyer - tomhed eller leverum? Danmarks havne landet rundt skriger på liv og folklore. Kontorkasser og stift boligbyggeri stjæler billedet fra de mere skæve indfaldsvinkler, der netop skaber den livgivende arkitektur. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg iværksatte derfor i årene 2002-2004 Havnebutikken, hvori 39 yngre danske arkitekter kunne præsentere visionær arkitektur/ design for landets mange havnebyer. Af arkitekt Hans Peter Hagens, Formand for Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg 2002-2004 Foto: Martin N. Johansen og Havnebutikken Med Danmarks 406 øer og halvøen Jylland befinder vi os i landet med de mange havne. 406 øer med havne her og havne der. Ja, over hele horisontlinjen titter de frem: havnene, som sammenbindende, blå livsnerver. Blå livsnerver er præcis, hvad det handler om, og det kan levendegøres af arkitekten Jørn Utzons ord: "Havnevandet er en del af borgernes fælles opholdsstue". Et meget smukt og præcist billede af, hvad en målrettet vandindsats vil kunne føre til, men som desværre langt fra altid er dagens virkelighed. Blå livsnerver - 100 danske havne TEMA: DE DANSKE HAVNE 5

Islands Brygge med bla. Havnebadet har en magnetisk tiltrækning på borgerne i hovedstadsområdet. 6

BAGGRUNDSHISTORIEN OM HAVNEBUTIKKEN Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs 3-årige fokus på Danmarks havnebyer opstartedes i 2002 med en havnehjemmeside nemlig www.havn.kunstfond.dk gældende samtlige danske havnebyer. Denne fase 1 resulterede i, at knap 150 visioner blev lagt frem for offentligheden og de enkelte kommuner. Syv eksempelbyer blev valgt ud, nemlig Århus, Aalborg, Esbjerg, Nyborg, Kalundborg, Korsør og København, hvor der kunne opleves syv vidt forskellige havnesituationer, som sprælske eksempler på udviklingspotentialerne i netop disse byer. Hermed blev grundstenen til et samarbejde mellem Danmarks yngre arkitekter og de danske havnebyer lagt. Havneprojektets fase 2 arrangeredes som en international workshop på Holmen i København i 2003, hvor 80 arkitekter fra nær og fjern i 5 døgn konkretiserede deres havnevisioner til de danske havnebyer yderligere, nu i form af princip-arkitekturmodeller i større skala. På workshoppen var 35 danske kommuner fra nord til syd, samt en række større fonde med mulighed for at finansiere anlægsudgifter, mødt frem for at gå i en indledende dialog med de udøvende arkitekter, om disses specifikke arbejder til de enkelte byer. I direkte forlængelse af denne workshop opstartedes Havnebutikken som den afsluttende fase 3, hvor de enkelte kommuner skulle gives mulighed for komme med deres principielle "indkøbsvogne" og medvirke til at pege på de konkrete projekter, som netop de ser udviklingsperspektiver i. Derfor uddelte Arkitekturudvalget i efteråret 2003 en række større arbejdslegater til de 39 involverede danske arkitekter, samt afsatte beløb til, at de ville kunne præsentere deres visioner i let forståelige arkitekturmodeller. Intentionen var, at mængden af modeller sammensat skulle virke som et dragende raritetskabinet, med havneambitioner af enhver art, lige til at tage og føle på - for havnebyernes beslutningstagere. En forudsætning for arkitekternes projekter var, at de skulle udarbejdes til et så detaljeret stade, at de alle kunne prissættes, hvilket fremgår af Havnebutikkens udførlige "salgskatalog", hvor arkitekturen ikke alene visualiseres, men også fremstår med materialeangivelser, antal enheder, højder og drøjder sammenholdt med de specifikke priser. Arkitekturudvalgets grundlæggende intention og håb hermed er at kunne være med til at udvikle konkrete arkitektopgaver til den yngre danske arkitektgeneration, der i dette tilfælde samtidig vil kunne blive katalysatorer for en visionær og livgivende udvikling af vore havnearealer. Et aspekt der i høj grad kræver, at de involverede arkitekter løbende følger deres visioner til dørs rundt om i landet, sammen med de mange beslutningstagere, som allerede nu har vist interesse for samarbejder. I de fleste af de byer, som Havnebutikken har besøgt indtil nu, har der været talstærkt fremmøde af såvel politikere, embedsfolk som lokale instanser/borgere. TEMA: DE DANSKE HAVNE 7

Men hvordan tager denne virkelighed sig ud? Det kan vores egen hovedstad i høj grad tale med om. Ved en gennemgang af historisk materiale om København lades ingen i tvivl om byens stolte havne- og flådetraditioner. Byens forskellige kvarterer er i videst muligt omfang blevet opført i nærkontakt med vandet. Med markante havnestrækninger, voldgrave og kanaler som Christianshavn, Holmen, Slotsholmen, Frederiksholm, Christians Brygge, Nyhavn, Nordre og Søndre Toldbod. Kastellet har kunnet spejle sig i vandet hånd i hånd med Børsen og hvert kvarters særprægede boliger, kirker, slotte, palæer og de utallige skibe. Stolte historiske traditioner forpligter, og det gælder såvel vor store som små havnebyer. Deres hundredvis af kilometerlange havne- og kajarealer med ventende byggegrunde er ikke alene arkitektoniske, men også økonomiske guldgruber. Deres helt indlysende skønhedsværdier forudsætter dog et ambitionsniveau, der overgår rækkerne af det kassebyggeri, som er poppet op langs en ikke ubetydelig del af hovedstadens vandveje. Blasfemisk spejlende sig i de oprindeligt så dyrebare vandarealer. Var der nogen, der sagde tomhed? Det er sagt uendeligt mange gange før, Havnebadet og silobygningerne på Islands Brygge, Kastrup Søbad, Amager Strandpark, Paustian-husene i Nordhavnen det er alle steder, hvor den menneskelige dimension er i fokus. men hver gang Københavns Sydhavn, Kalvebod Brygge, store dele af Nordhavnen og Havnestaden passeres uanset om det er i båd, bil, cykel, barnevogn eller til fods forskrækkes man igen og igen over den kolossale ufølsomhed, hvormed disse nye kvarterer er skruet sammen. Selvfølgelig med enkelte herlige undtagelser som eksempelvis den grønne Islands Brygge med Havnebadet som magnet for byens borgere, de to netop færdiggjorte silo-ombygninger for enden af Islands Brygge, hvor der vises nye veje for hovedstadens boliger, Kastrup Søbad, Amager Strandpark, Paustian-husene i Nordhavnen alle steder, hvor den menneskelige dimension er klart i fokus. En ting er boligbyggeriet langs vore havnearealer selvfølgelig skal det tilføjes livgivende aspekter. Men hvorfor ikke indbefatte firmadomicilerne i samme åndedrag, på et højere byarkitektonisk niveau end den allestedsværende kassearkitektur, og kassetænkning! Er der tale om private bygherrer, kunne inspirationen ikke mindst være New Yorks zoningslove, hvor opførelsen af en skyskraber afkræves en offentlig plads for foden af højhuset. Som eksempelvis Rockefeller-centret fra 30'erne med sin skøjtebane tittende op på den mere end 70 etager høje skyskraber, der samtidig rummer den famøse danserestaurant, Rainbow Room med sit svimlende udsyn. Et glimrende eksempel på monumentalt domicilbyggeri, hvor den humane dimension og vigtighed aldrig blev glemt. 8

Havnebutikkens udstillingskatalog er tykt og imponerende. TEMA: DE DANSKE HAVNE 9

HAVNEBUTIKKEN MED PÅ 9. INTERNATIONALE ARKITEKTURBIENNALE I VENEDIG På invitation fra Venedig-biennalens hovedkurator, arkitekt Kurt W. Forster, drog Havnebutikken videre til den 9. internationale Arkitekturbiennale i Venedig i efteråret 2004. De 39 involverede arkitekters modeller og tegninger fik hermed en enestående chance for også at blive set af et bredt internationalt publikum. Endnu flere danske og udenlandske byer har vist interesse for at få Havnebutikken præsenteret hos dem, hvilket samlet vurderes som en tydelig indikering af de konkrete behov, nationalt som internationalt, der er for at ville transformere de mange henlagte havnearealer til leverum. For borgerne. Har man opgivet tanken om, at moderne byggeri kan tiltrække besøgende ud over de enkelte bygningers daglige brugere, så er Berlins nyligt renoverede Reichstags timelange køer fra tidlig morgen til sen aften et levende eksempel på det modsatte. Også selv om der ingen rockdivaer er i vente indenfor. Den tyske rigsdagsbygning står som intet mindre end et økologisk mesterværk med en høj procentsats selvforsynende energi, parret med historiske anekdoter med skudhuller og graffiti fra krigens tid, kronet af en gigantisk kuppel hævet over salen med landets betydeligste politikere, som byens borgere og gæster kan gå ovenpå! Ligeledes et storbybyggeri parret med humane indfaldsvinkler, med kuriøse værdier af dimensioner. Prestigebyggerier af højeste karat som både Rockefeller-centret og Reichstag hører under bliver ikke alene bedre af de humane indfaldsvinkler. Borgerne kommer simpelthen til at elske arkitekturen. Langs Danmarks havne er det imidlertid netop disse indfaldsvinkler, som mange havnebyer glemmer. Men vi behøver de livgivende indslag, som smukke og særprægede kontraster til firmadomicilerne, boligerne og byernes officielle bygninger. I en arkitektonisk dialog, hvor kontrasterne fremhæver hinanden og dermed bliver uundværlige. Fristaden Christiania burde med alle sine spidsfindige byggeekperimenter være obligatorisk udflugtsmål for beslutningstagerne rundt om i Danmarks havnebyer. Den stærkt kontrastfyldte fristad Christiania ud til Københavns historiske voldanlæg som mange ønsker normaliseret, burde med alle sine spidsfindige byggeekperimenter snarere være obligatorisk udflugtsmål for Danmarks havnebyer. Tænk på Pagodehuset ved siden af de gedigne historiske militærbygninger, Ufo-boligen som er landet på søjler i voldgraven med udsyn til fugle, fisk og andre svømmende gæster, Mælkebøtten, Månefiskeren og hvad de skægge navne ellers byder på. Byer med værdighed og overskud har plads til den kunstneriske eksperimenteren og leg, som Christiania i høj grad repræsenterer. I en lang række danske havne skriger kajarealerne sitrende af magnetisme på vor tids kunstneriske formåen. Og på hvordan vi får gjort havnevandet til en del af borgernes fælles opholdsstue. Ikke mindst for at komme med bud herpå valgte Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg (2002-2004) at sætte fokus på de danske havnebyer, i en tretrinsraket kaldet Havnebutikken, som involverede over 100 danske arkitekter på landsplan, 10 udenlandske arkitekter og 20 arkitektstuderende. Havnebutikken Havnebutikken er en rejsende arkitekturudstilling, og en hjemmeside (www.havnebutikken.dk), bestående af de mange involverede arkitekters udførlige priskalkulerede projekter til Danmarks havnebyer. Blandt tilbuddene kan ses: Særlige flydende børnehaver, så børnene i havnebyerne kan sejles til eksempelvis Limfjordens, Gudenåens eller Isefjords frodige små øer og vandløb, til priser fra 8 millioner kr. Langs vore havnebyers mange kilometer kajkanter vil der for helt ned til 291.810 kr. kunne etableres særlige vandramper med små imtime opholdssteder i direkte forbindelse med vandspejlet til musik, svømning, sauna eller et lille glas. Og i stedet for at sende udtjente skibe til ophugning i dyre domme i Albanien eller Indien, vil Havnebutikken kunne tilbyde forsamlingsskibe, vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde til priser mellem 6-25 millioner kr. Eller ligefrem Havnens Perle, en oppustelig ballonkonstruktion til mange livgivende formål som sportsfaciliteter, film, koncerter mv. til 9.383.000 kr. 10

Bo på vandet. Foto: Martin N. Johansen TEMA: DE DANSKE HAVNE 11

For at pejle sig ind på de særlige indkøbsønsker som Danmarks havnebyer måtte have, var Havnebutikken i 2004 på Danmarksrejse fra København til Kolding, Esbjerg, Århus, Aalborg, Skive, Odense, Nakskov, Holbæk og tilbage til hovedstaden igen. Hvorfor en Havnebutik? Fordi vore havnebyer netop nu, og i de kommende årtier, undergår kolossale byplanmæssige og arkitektoniske forandringer. Tidligere industriarealer omdannes med højeste hastighed til urbaniserede havnebebyggelser i form af de tidligere omtalte firmadomiciler, kontorområder, samt konferencecentre, storskala-beboelseskomplekser, kulturflagskibe mv. Havnebutikken animerer projekter, der udvikler arkitektur i mindre skala, projekter der nemt og billigt kan opsættes ved havnene og anvendes af lokalbefolkningen. Der bidrages derfor primært med alternative, fantasifulde og pluralistiske løsningsforslag i den aktuelle diskussion om, hvordan havnebyerne skal udvikles i fremtiden. For på sigt skal vi jo have blå kanalbyer med boliger i alle varianter, store som små, offentlige havnepromenader med gigantiske grønne alléer med udkigsbænke, springvandsfyldte haveanlæg med direkte adgang til badebroer og anlægspladser til såvel robåde, sejlbåde som alle husbådene. Leverummene, de livgivende by- og havnerum, hvor de enkelte byers borgere kan folde sig ud i døgnets skiftende rytmer i sol, regn, måneskin, sne, is, tåge, lyn og torden rummende små anarkistiske lommer, hvor alle tænkelige humane spidsfindigheder gives højeste prioritet. Pramme for sanserne, kærlighedsreder flydende på vandet, de udtjente fragtskibe ombygget til frodige haver eller plejehjem vuggende på vandet. Flydende bygningsmobiler til hoteller, musiksteder, økologiske pilelunde, parkeringsbåde, der alle kan flyttes rundt alt efter vind og vejr samt tilpasse sig de enkelte byers skiftende behov. For ikke at tale om alskens overgange til vandet fra de løbende kilometer kajkanter, hvor borgerne på særlig dejlige steder ledes ned til vandet. Hvorfor ikke forvandle havnearealernes tidligere industripræg, og nu kontorernes dominans i mange byer, til menneske-, plante- og vandliv? Ambitionen med Havnebutikken er at bidrage hertil. DANMARKS HAVNE Leverum eller tomrum? Sprudlende leverum tak! Havnens Perle. Luftbobler på vand til koncerter, foredrag, film mv. i landets større havnebyer. www.havnens-perle.dk I stedet for at sende udtjente skibe til ophugning i dyre domme i Albanien eller Indien, vil Havnebutikken kunne tilbyde forsamlingsskibe, vækstskibe, klubbåde eller friluftsbåde. www.havnebutikken.dk

Flydende børnehaver, så bybørnene kan sejles til eksempelvis Limfjordens, Gudenåens eller Isefjords frodige små øer og vandløb (for yderligere oplysninger se: www.coastboosters.dk) STATENS KUNSTFONDS ARKITEKTURUDVALG 2002-2004: HANS PETER HAGENS (FORMAND), CHRISTOPH STROSCHEIN OG DORTE MANDRUP- POULSEN. Oversigt over legatmodtagere i forbindelse med Havnebutikken: Johnny Svendborg, Anna Müller, Biba Smidth Fibiger, Flemming Ipsen, Andreas Lykke-Olesen, Pernille Ploug, Pernille Schyum Poulsen, Mogens Morgen, Thomas Juel Clemmensen, Roland Meier, Steen Palsbøll, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Carsten Holgaard, Jens Bertelsen, Mads Bjørn Hansen, Søren Blicher, Claus Pedersen, Simon Ingvartsen, Julian Weyer, Bjørn Ginman, Rebecca Arthy, Christina Sofia Capetillo, Kristine Jensen, Charlie Steenberg, Steen Bisgård Jensen, Susanne Lund Jensen, Dan Cornelius Knudsen, Jonas Eliasson, Anne Marie Due, Claus Peder Pedersen, Søren Hell Hansen, Birgitte Katborg Laursen, Michael Sørensen, Tanja Jordan, Ene Cordt Andersen, Rasmus Iversen, Marianne Hansen, Marianne Levinsen, Thorhallur Sigurdsson, Gitte Juul. HAVNEBUTIKKEN HAR INDTIL NU BESØGT FØLGENDE BYER: København, Kolding, Esbjerg, Århus, Aalborg, Skive, Odense, Nakskov, Holbæk, samt Venedig. Statens Kunstfonds Arkitekturudvalgs fokus på de danske havnebyer fra 2002 til 2004 er forløbet over 3 faser, som i alt har involveret over 100 danske arkitekter på landsplan, 10 udenlandske arkitekter og 20 arkitektstuderende. Læs mere på www.havnebutikken.dk TEMA: DE DANSKE HAVNE 13

Havnefascination exit soveby, enter havneliv Julian Weyer er en af arkitekterne bag udvidelsen af Århus Havn et projekt, der har mødt kritik fra mange sider. Men det tager han helt roligt. Den 36-årige arkitekt, der er ny partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller, er dybt fascineret af havnearealernes besværlige skalaspring og mener i øvrigt, at folk ikke helt har forstået, hvad havneprojektet drejer sig om. Af Sofie Kjærsgaard Hansen 14

Den danske arkitekt med international baggrund er ikke bange for at gå imod strømmen i de danske havneområder. Han lader sig inspirere af det vilde, det skæve og det anderledes, og synes, det er en udfordrende proces at få et gammelt industriområde omdannet til et funktionelt offentligt areal med nye funktioner. Hvordan blev du sporet ind på arbejdet med udvikling af havneområder? Det skete lidt ved en tilfældighed. Jeg er fascineret af at arbejde i stor skala, og på arkitektskolen havde jeg beskæftiget mig med lignende projekter, så da jeg fik muligheden for at være med til at tegne udvidelsen af Århus Havn, slog jeg til. Hvad er det ved havne, der er så fascinerende? Havnenes besværlige skalaspring har altid haft en indbygget fascinationskraft. TEMA: DE DANSKE HAVNE Arkitektfirmaet C.F. Møller har netop afsluttet et planlægningsprojekt for Haderslev Havn, der har kørt over 2 år. Haderslev Kommune ønskede en langsigtet vision for omdannelsen af de tidligere erhvervsarealer på havnen og får med den nye havn en bypark, et vandkulturhus, en kanalby, strandparker og en ny ø Kulturøen. 15

Vi mennesker bliver tiltrukket af, at de homogene forhold sprænges og ikke lader sig styre du kan finde et lille bitte vogterhus ved siden af en kæmpe silo. Noget går tabt, når man fjerner de fysiske kendetegn ved en havn, og det kan ikke reetableres. Boligmasser I mange danske havne har man netop fjernet de kendetegn, du nævner, og bygger i stedet dyre, ensartede boligmasser. Hvad tror du, årsagen er? Der er en kæmpe efterspørgsel på de store lejligheder. Det er attraktivt at bo ved vandet, hvor der er enorme herlighedsværdier. Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder er, at de tiltrækker én bestemt type beboere, og det giver en interessekonflikt. Beboerne i monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge de offentlige arealer. Det kommer til at begrænse udviklingsmulighederne, og så får vi sovebyer midt i byerne. Men hvad er der galt med sovebyer - de tiltrækker jo et hav af mennesker? Sovebyer uden byliv og offentlige instanser vil genafskære havneområderne fra byen. Og så får vi ikke udnyttet det potentiale, havneområderne giver til at udvide vores midtbyer. Traditionelt set "Problemet med havnenes dyre penthouselejligheder er, at de tiltrækker én bestemt type beboere, og det giver en interessekonflikt. Beboerne i monokulturelle områder ønsker ikke liv i havnen. Og deres sociale kontrol betyder, at man ikke må bruge de offentlige arealer." vokser danske byer jo ude i periferien. Nu har vi chancen for at vende udviklingen, så byerne vokser inde i centrum. Og det skal vi da få noget spændende ud af. Hvad er det, en havn skal kunne? Havne skal give mennesker noget andet end det, de er vant til. Der skal være liv, og de skal være en integreret del af byen, for dermed bliver de et frirum for folk. Vi har netop afsluttet et planlægningsprojekt for Haderslev Havn, som jeg synes har en masse af de rigtige elementer. De får en bypark, et svømmebad, strandparker og en ny ø Kulturøen. Et af vores mål med den nye havn er at signalere, at havnen er til for alle. Det mål synes jeg, vi er kommet tæt på. Kritik En af dine første opgaver hos C.F. Møller var udvidelsen af Århus Havn, som nu er under realisering. Udvidelsen er vel ikke et oplagt udflugtsmål. Hvordan hænger det sammen med dit ønske om at skabe mere liv i havneområderne? Der er forskel på, om en havn stadig har en industri, eller om den er under afvikling. Projektet i Århus blev sat i gang, fordi der var behov for en containerterminal på grund af øget containertrafik, forklarer arkitekten. Havneudvidelsen har fået meget kritik. Hvad svarer du kritikerne? Jeg tager skam kritikken alvorligt, men I byens midte bevares de industrielle siloer som landmarks for Århus. Siloerne integreres og ombygges på Kulturøen, som skal fungere som en stor flydende scene, hvor der kan afholdes koncerter og arrangeres udstillinger og meget mere. C.F. Møllers arkitektoniske sigte med udvidelsen af Århus Havn er at skabe en større fysisk samhørighed mellem havn og by. Masterplan for udvidelsen indeholder nye arealer til den øgede container-, roll-on/roll-off- og bulkaktivitet. Desuden omfatter planen rekreative faciliteter for byens borgere.

det lader til, at folk ikke helt har forstået projektet, siger Julian Weyer med et smil på læben og fortsætter: Flere har påpeget, at den nye havneudvidelse afskærer byen fra vandet, men det er ikke tilfældet. Vores masterplan formår at placere 150 hektar, næsten uden at man kan se det fra byen. Og samtidig bliver den nuværende havn flyttet ud i den nye havn, så at sige, så det gamle havneareal kan udvikles til nye byområder. På den måde bliver der mere by og flere bynære havnearealer. Så jeg er uenig i kritikken. Kajkant I projektet Interlacing, der er en del af Statens Kunstfonds internationale projekt Havnebutikken om Danmarks havne i fremtiden, er Julian Weyer med til at give et bud på, hvordan man hurtigt kan omdanne de gamle havne til nye spændende områder, som vil kunne tiltrække folk og skabe liv. Vores bidrag handlede om mødet mellem land og vand. Helt konkret fokuserede vi på kajkanten. Overalt i Danmark er der lange, tomme kanter ved havnene. Kanterne udgør et spændingsfelt mellem land og vand. Vi lavede derfor et lille byggesystem af lette, enkelte og billige byggeklodser. Med dem kan man skabe nogle offentlige rum langs kanten med promenadeforløb à la en boardwalk, oversat til danske havne. Vi ville gerne lave nogle rum ved kanterne, der kunne tiltrække mennesker. Projektet er ikke blevet købt endnu, og det overrasker Julian Weyer: Projektet har været på Danmarks Tour og er blevet præsenteret med listepris for havne- og kommunaldirektører. Det er en ren servering, hvor der er lagt op til, at kommunerne frit kan vælge fra hylderne. Men det har endnu ikke ført til noget. Der er et helt klart behov, så det virker lidt pudsigt. Vision Har du et bud på, hvordan de danske havne bliver mere levende? Det er afgørende, at man ikke rydder havnen, selv om de gamle industrier ikke længere benyttes. Monumenterne virker tilbage på noget af det nye, der bliver bygget, og på den måde får vi et mere spændende og levende område. Med "Havne skal give mennesker noget andet end det, de er vant til. Der skal være liv, og de skal være en integreret del af byen, for dermed bliver de et frirum for folk." havnene har vi chancen for at lege lidt med skalaforholdene i de danske byer, og det er ellers helt umuligt. Når først en by har indtaget havnen, kan det fx ikke lade sig gøre at bygge en ny silo, og det er en skam. Man skal derfor bevare modsætningerne, så de kan inspirere den fremtidige udvikling. Hvis det står til mig, skal havnene introducere modsætninger. Og så skal vi passe på med den pæne, homogene boligmasse, der dræber det overraskende og udfordrende i havnens felt af muligheder. Interlacing er et byggesystem af lette, enkelte og billige 'byggeklodser', der let og hurtigt skal omdanne erhvervshavne til nye spændende områder. Interlacing er en del af Statens Kunstfonds internationale projekt Havnebutikken. TEMA: DE DANSKE HAVNE 17

Havnemuseum på Knippelsbro? Om nogle år vil Knippelsbro formentlig have åbnet og lukket sig for sidste gang. Men det åbner til gengæld for nye muligheder. Af Cornelius Colding. Københavns Havn gennemgår i disse år en total forandring: fra handelshavn og hjemsted for turist- og færgetrafik til finansdistrikt og eksklusivt boligområde. Men i takt med at de sidste værksteder og shippingvirksomheder forlader Københavns Inderhavn og pakhuse, kraner og siloer bliver revet ned for at give plads til ejerlejligheder og firmadomiciler forsvinder en vigtig del af den historiske sammenhæng. Man savner simpelthen forklaring; for hvorfor er det nu lige, at byen overhovedet ligger, hvor den gør? Hvorfor er broerne over til Amager konstrueret, så de kan åbnes? Og er Langelinie fx en del af Københavns Vold? Alt dette, og meget mere, funderede den tyske arkitektstuderende Dörte Krämer over på sin daglige vej over broen til og fra Christianshavn, da hun sidste år var gæstestuderende på Kunstakademiets Arkitektskole. Hun havde samtidig bidt mærke i, hvor sjældent, Knippelsog Langebro går op, og hun fandt ud af, at man stiler mod helt at sløjfe broernes lukken-op-og-ned inden for de nærmeste år senest i 2012. Og så fik hun en god idé: Hvorfor ikke omdanne Knippelsbro til museum for Københavns Havn? Når broerne ikke mere skal kunne åbnes, bliver deres kontroltårne jo overflødige med mindre man tildeler dem en ny funktion. De tre centrale broer Sjællandsbroen, Langebro og Knippelsbro er med deres karakteristiske irgrønne kobbertårne ikke bare vigtige fikspunkter i havnen. De har også en symbolsk funktion som emblemer på en vigtig og ikke så fjern fortid, hvor handel og søfart var selve byens eksistensgrundlag. Knippelsbro adskiller sig fra de to andre broer ved at have hele to tårne, og da den samtidig er den ældste og langt mest charmerende af de tre, faldt valget som hjemsted for havnemuseet på den. KNIPPELSBRO - Broen har navn efter Hans Knip, som var bropasser på den første bro tilbage i 1600-tallet. - Den nuværende bro stod færdig d. 17. december 1937. Den afløste en lang række af træ- og jernkonstruktioner på stedet. - Knippelsbro er 115 m lang og 27 m bred. - Gennemsejlingsbredde: 35 m - Arkitekt: Kaj Gottlob - Tårnenes kobberbeklædning blev fremstillet på B&W. - De to store 'gitterportaler' er egentlig til for at bære sporvognsledningerne, men de har fået lov at blive, fordi man anså dem for at være en vigtig del af helheden. - Hver dag passerer 39.000 biler broen (gennem - snit pr. hverdagsdøgn) 18

De københavnske broelskere vil nok savne at se Knippelsbro gå op, så man ser den røde jernkonstruktion under broklapperne komme til syne. Til gengæld får vi alle sammen mulighed for at komme indenfor i kontroltårnene. Dörte Krämer: Studieprojekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, afdeling 3; lærer på opgaven: Peter Holst. Præmieret som prisopgave i anledning af Akademiets jubilæum. perspective, level -3 perspective, level -3 longitudinal section a-a Knippelsbro pier longitudinal section a-a Knippelsbro pier level -1 level 0 level + 1 level +2 level +3 Knippelsbro tower level -1 level 0 level + 1 level +2 level +3 Knippelsbro tower 2004 1800/1900 1600/1700 2004 1500 1800/1900 1600/1700 1500 Sjællandsbroen Langebro Knippelsbro Knippelsbro, Langebro og Sjællandsbroen er de tre trafikale knudepunkter, der forbinder Sjællandssiden med Amager, og som samtidig gør det muligt for skibstrafikken at passere gennem havneløbet. Illustration fra Dörte Krämers projekt. TEMA: DE DANSKE HAVNE 19

INDIVIDUALISTER DER ARBEJDER FOR KOLLEKTIVET Valg til Repræsentantskabet: ARKFOKUS har talt med tre af medlemmerne af ARKITEKTFORBUNDETs Repræsentantskab for at få et lille indblik i, hvad der gemmer sig bag den traditionelle sorte holddragt. For hvad er drivkraften, når en skofreak, en familiefar og et naturbarn vælger at kaste sig over det fagpolitiske arbejde? Af Stine Munch-Nielsen Initiativrig ung arkitekt og skofreak Sidse Grangaard er ikke bange for at skille sig ud fra mængden. Hun er ung, initiativrig og kan sætte skub i tingene og så er hun vild med sko: Ja, jeg kan ikke komme uden om det jeg elsker sko. Turkise sko, gule sko og sølvsandaler. Mine sølvstøvler er nok dem, der har vakt mest opsigt. Men hvad fænger Sidse i det fagpolitiske arbejde? Sidse er blandt dem, som efterlyser flere unge i Repræsentantskabet. Hun er ikke i tvivl om, at man som politisk aktiv får det hele igen. Som eksempel nævner hun sit eget lille netværk i EAU-udvalget. Selvom der er langt til Christiansborgs kaffeklubber, ledes tankerne i den retning. Vi er 4 unge kvinder, der har dannet et mini-netværk, som mødes før møderne i EAU-udvalget. For mig betyder arbejdet i Repræsentantskabet, at jeg er kommet tættere på andre arkitekter, der har et helt andet arbejdsliv end jeg selv. Og jeg føler, at vi i netværket er til gensidig inspiration for hinanden. "Arbejdet i fagforeningen er ingen garanti for de '15 minutters berømthed' men en mulighed for at øve indflydelse på både sit eget og andres arbejdsliv," ifølge repræsentantskabsmedlem og skofreak Sidse Grangaard, 32 år og Ph.d.-studerende. VALGET TIL REPRÆSENTANTSKABET løber af stablen i november måned. Sidste frist for opstilling er den 26. september 2005. Repræsentantskabet er ARKITEKTFORBUNDETs øverste myndighed. Det består af 24 medlemmer og 2 studentermedlemmer. Repræsentantskabet fastsætter de overordnede beslutninger, vælger fagforbundets bestyrelse, godkender budgetter og regnskaber, nedsætter udvalg samt udpeger repræsentanter til ekstern repræsentation. Kort sagt, Repræsentantskabet beslutter ARKITEKTFORBUNDETs overordnede politik. 20

Engagement som politisk aktiv og familiefar Vi skaber vores helt eget univers med de små figurer. Når jeg leger med min datter, bruger vi fantasien. Vi kan frit ændre på roller, regler, love og relationer. Måske er det lysten til at lave om på ting, som gør mig ligeså begejstret for legen som min datter. Ønsket om at kunne være med til at påvirke er helt sikkert også drivkraften bag mit engagement i ARKITEKTFOR- BUNDET, fortæller Niels von Buchwald. Hvad får Niels ud af at være med på holdet i Repræsentantskabet? Niels ser det som en pligt eller måske ligefrem en modreaktion til tidens tendens at være politisk aktiv: Da lejligheden bød sig ved sidste repræsentantskabsvalg, følte jeg en helt naturlig trang til at komme med på holdet. I en tid præget af småtskårne åndsforsnævringer er det vigtigt at deltage i fora, hvori der tænkes, debatteres og formuleres. Derfor er det kun naturligt, at jeg deltager også selv om det tager længere tid at påvirke tingene i virkelighedens verden, end når jeg leger med min datter. "Meget der ikke giver løn, lønner sig alligevel eller sagt på en anden måde: Der er heller ingen, der betaler mig for at slå min græsplæne," fortæller repræsentantskabsmedlem og familiefar Niels von Buchwald, 38 år og ansat som arkitekt hos Ai-gruppen. "Der er stor forskel på at være i en fagforening i dag og så for 25 år siden. Der er langt større krav om åbenhed, gennemsigtighed i økonomi og administration. Og det er sundt," mener repræsentantskabsmedlemmet og naturbarnet Jette Birkeskov Mogensen, der er 35 år og ansat som arkitekt hos Schmidt, Hammer & Lassen. Kærlighed til naturen og de traditionelle fagforeningsdyder Jette Birkeskov Mogensen søger balance og harmoni. I naturen går alt op i en højere enhed alt har sin berettigelse. Selv den mindste selvsåede ukrudtsplante kan blomstre op og indgå som et smukt bidrag til helheden. Om det er manglende balance på arbejdsmarkedet, der driver Jette i det politiske arbejde skal være usagt. I hvert fald er hun ikke bange for at holde fast i de traditionelle fagforeningsdyder. Hvilke sidegevinster er der ved at være fagpolitisk aktiv? Kald det hvad du vil idealistisk, umoderne eller frelst. Som politisk aktiv arbejder man selvfølgelig for at skabe de bedst mulige samfundsbetingelser for sig selv og sine fagfæller i dag og i fremtiden. Og Jette fremhæver tillige den indsigt, hun får som politisk aktiv: Dybest set investerer jeg jo tiden i øget indsigt i arbejdsmarkedsforhold, uddannelse mv. Jeg får opbygget et fagligt netværk og udvidet min horisont til andre grene af arkitektbranchen. Det er både nyttigt og personligt berigende. FORBUNDSNYT 21

Vi skal kvalitetssikre uddannelserne Afsætnings- og arbejdsmarkedsforhold bør indgå i pensum på arkitektskolernes grunduddannelse mener ARKITEKTFORBUNDETs næstformand Hans Chr. Kirketerp- Møller, der her kommer med sit bud på, hvordan samspillet med arbejdsmarkedet kan styrkes. Af Stine Munch-Nielsen og Sofie Kjærsgaard Hansen. Det kræver mod og vilje at se realiteterne i øjnene, når det handler om de design- og arkitektuddannedes situation og muligheder på arbejdsmarkedet, udtaler næstformand i ARKITEKTFORBUNDET Hans Chr. Kirketerp-Møller. Næstformanden giver her et første bud på, hvordan man kan styrke samspillet mellem arkitektuddannelsen og arbejdsmarkedet, og opfordrer til et bredt samarbejde i arkitektfamilien. I 2002 vedtog Folketinget en flerårsaftale for de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Aftalen, der løber fra 2003-2006, er udmøntet i en række rammeaftaler. Som led i aftalen har Kulturministeriets Rektorer (KUR) udarbejdet en kandidatundersøgelse for de kunstneriske uddannelser, herunder arkitektuddannelsen. Undersøgelsen belyser beskæftigelses- og indtægtsforholdene for kandidater i de første år efter, at de har færdiggjort deres uddannelse. Med undersøgelsen tager man et skridt i den rigtige retning, mener næstformand Hans Chr. Kirketerp-Møller. Næstformanden forklarer: Selvom analysen skal suppleres af yderligere undersøgelser, for at vi kan få et helt præcist billede af de nyuddannede arkitekters arbejdsmarkedssituation, taler KUR-rapporten sit klare sprog: De kreative kandidater går en usikker fremtid i møde, når de træder uden for murene. De står ansigt til ansigt med et arbejdsmarked, som de har svært ved at blive en del af, og de er ikke alle garanteret en akademikerløn for deres arbejde. Hvilken rolle spiller uddannelserne for arkitekters og designeres situation på arbejdsmarkedet? ARKITEKTFORBUNDET har længe fokuseret på arkitekternes vanskelige situation på arbejdsmarkedet. Det er vores primære opgave at sikre arkitekterne bedst mulige indtægts- og arbejdsvilkår efter endt uddannelse. Vi må dog konstatere, at vilkårene på arbejdsmarkedet hænger uløseligt sammen med det uddannelsesforløb, som kandidaterne gennemgår forud for deres arbejdsliv. Skal situationen på arbejdsmarkedet forbedres, må der ses nærmere på kvaliteten og især bredden af uddannelserne. Præmisserne for de rammeaftaler, som uddannelsesinstitutionerne har indgået med Kulturministeriet, har medført, at en samlet kvalitetsvurdering 22

af bla. arkitekt- og designuddannelserne nu også reelt inkluderer en vurdering af, hvordan kandidaterne rent faktisk klarer sig på arbejdsmarkedet og det, mener vi, er en rigtig udvikling. Hvad mangler uddannelserne i dag? Vi er ikke i tvivl om, at uddannelserne både fagligt og kunstnerisk er på et højt niveau. Der har dog længe været et behov for at se på arbejdsmarkedets efterspørgsel som et led i en kvalitetssikring. KUR s undersøgelse peger i samme retning. Det fremgår endda af den samlede rapport, at uddannelsesinstitutionerne selv finder det afgørende at forholde sig til arbejdsmarkedet og foretage nødvendige opstramninger af uddannelserne, hvilket bla. er sket ved indførelsen af 3+2-uddannelsen på arkitektskolerne (bachelor/kandidat). Hvordan kan uddannelserne tilpasses arbejdsmarkedet? Det er nødvendigt at indarbejde en arbejdsmarkeds- og afsætningsvinkel i grunduddannelserne. Det stiller krav til effektive uddannelsesforløb, hvor skolerne fortsat udvikler og arbejder med tilrettelæggelsen af bachelorforløbene med henblik på at styrke de metodiske, kreative, sproglige samt skriftlige kompetencer. Vi støtter, at der i forbindelse med kandidatforløbet udarbejdes handlingsplaner med praktikforløb og udlandsophold. Det giver den enkelte kandidat mulighed for en opkvalificering, der øger både arbejdsmarkedets og forskningsinstitutionernes efterspørgsel efter arkitekter. Det skal være en naturlig del af uddannelsernes værdigrundlag, at arbejdsmarkedsforhold og jobåbninger indgår i de løbende evalueringer af uddannelsesforløbene på bachelor- og kandidatdelen. Tror du, at skolerne er parate til at indtænke de erhvervsmæssige aspekter i uddannelserne? Der er glædeligvis flere ting, der peger i retning af, at skolerne har sat fokus på behovet for at udvikle uddannelserne. Men der er desværre også forhold, som peger i den modsatte retning: I introduktionen til rapporten fokuseres der på, at den samfundsmæssige betydning af kunstneriske og kulturelle uddannelser ikke må reduceres til et spørgsmål om kandidaternes beskæftigelse eller indkomst. De skriver videre, at kunstnerisk udvikling i et samfund forudsætter en stor, frodig og på mange punkter ukontrollabel underskov af levende, engagerede mennesker, som brænder for netop deres kunst. Denne betragtning kan vi ikke være uenige i, men hvis vi i ARKITEKTFORBUN- DET skal leve op til vores ansvar, kan vi ikke acceptere en argumentation, der alene går på, at kunstnerisk udfoldelse er et kald. Det ville jo medføre, at arkitektstanden stod i en erhvervspolitisk situation, hvor økonomisk forarmelse og underbetaling samt umyndiggørende lediggang skulle være en accepteret del af fagets selvopfattelse. Hvordan ser du ARKITEKTFORBUN- DETs rolle i kvalitetssikringen af uddannelserne? ARKITEKTFORBUNDET har bla. rollen som en realistisk og ansvarlig organisation. Vores force og interesse er derfor i videst muligt omfang, at vores medlemmer både får et spændende job og en rimelig løn. Vi er parate til at indgå i en dialog med alle fagets aktører, hvor vi gerne bidrager med vores viden om arkitekternes løn- og beskæftigelsesforhold, afslutter Hans Chr. Kirketerp-Møller. FORBUNDSNYT 23

Central pulje ved amtskommunale overenskomstforhandlinger 2005 Ved overenskomstforhandlingerne 2005 mellem AC og de kommunale arbejdsgivere blev der afsat en pulje på 2,0 mio. kr. til udbetaling af tillæg. Hvad? Tillægget er et pensionsgivende funktions- eller kvalifikationstillæg, der vil være til rådighed pr. 1. april 2006. Hvem? Tillægget kan tildeles akademikere ansat i amter og kommuner. Tillægget er forbeholdt ansatte, som ikke i forvejen oppebærer tillæg. For at komme i betragtning skal den ansatte være aflønnet efter trin 8, inden for basislønforløbet trin 3-6 og 8. Hvornår? ARKITEKTFORBUNDET skal allerede nu indkalde forslag fra medlemmer ansat i amter og kommuner. Forslag skal indsendes skriftligt pr. e-mail til sekr@arkitektforbundet.dk og ledsages af oplysninger om: Anciennitet i amtet eller kommunen Selvstændig funktion på mindre institution/forvaltning Særlige personlige kvalifikationer Ansættelsesperiode i nuværende funktion ARKITEKTFORBUNDETs sekretariat Medlemsbutikken videndeling, forsikringer og rabatter Gratis e-netværk Deltag gratis i ARKITEKTFORBUNDETs elektroniske medlemsnetværk. Her kan du finde ligesindede fagfæller til idéudveksling, faglig udvikling, informationsindsamling og meget mere. Du finder mere information på www.arkitektforbundet.dk under Netværk for medlemmer. Billige Forsikringer Gennem ARKITEKTFORBUNDET kan du tegne billige forsikringer, der er tilpasset vores medlemmers forskellige behov: Erhvervs- og ansvarsforsikring til den selvstændige Familie- og ulykkesforsikring også til studenterbudget Forsikring ved ledighed Skræddersyede rabatter og attraktive indkøbsordninger Få op til 50% i rabat i mere end 50 forretninger, restauranter, hoteller m.v. gennem LogBuy s rabatordning. Vores medlemmer får betydelige rabatter på indkøb i eksempelvis Vester Kopi, Damgaard-Jensen, Stelling & Fyldepenne Depotet, Tegnecenter, Dansk Arkitektur Center m.v. Tilmeld dig også de 2 indkøbsforeninger LIC og Forbrugsforeningen. Læs mere på: www.arkitektforbundet.dk under Medlemskab og tilbud. FORBUNDSNYT 24

Annonce kommer mandag 12. sept 25

BO HIPT MED STARCK MIDT I KØBENHAVN New York har dem allerede. Det har London også og Hongkong og Buenos Aires... og nu er turen så kommet til København! Den supertrendy, London-baserede ejendomsmæglerkæde YOO, der har den franske kultdesigner Philippe Starck som frontfigur og medindehaver, har for nylig købt en nedslidt kontorejendom i Adelgade i det indre København. I samarbejde med C.F. Møllers Tegnestue er man nu i fuld gang med at projektere en gennemgribende ombygning af huset, og til sommeren 2006, når YOO-Adelgade står færdig, vil den lidt triste 60'er-erhvervsbygning ikke være til at kende: i alt 60 luksuslejligheder heraf 6 store penthouselejligheder skræddersyet til hovedstadens dyre piger og drenge. YOO har slået sig op på at skabe hip livsstilsarkitektur, og derfor er en vigtig del af konceptet indretningen, som i københavnerprojektet finder sted i samarbejde med designbutikken CasaShop. Beboerne bliver inddelt i fire kategorier: Nature, Classic, Minimal og Culture (Sådan!), og med dette som udgangspunkt sammensætter Starck og hans medarbejderstab så de enkelte lejligheders farve-, lyssætning og overordnede møblering. I alle lejlighederne vil der være italienske designerkøkkener og fede badeværelser, der selvfølgelig bliver udstyrede med Starcks eget design. Ud mod gården får bygningen en gigantisk 1800 kvm tagterrasse, der ifølge bygherrerne skal fungere som en privat oase for husets beboere og et åndehul midt i storbyens larm. Men det vil den store franskmand alt sammen fortælle nærmere om, når han omkring 1. november kommer til byen for officielt at lancere projektet. På længere sigt er tanken, at YOO-Adelgade skal følges op af andre lignende projekter i København og omegn og senere også i Århus og Aalborg, om alt går som planlagt. Læs mere på www.yoodenmark.com og www.yooarehere.com 26

STJERNEARKITEKT Det var Daniels mor, der mente, at hendes harmonikaspillende søn skulle droppe drømmen om at blive musiker og i stedet slå sine dristige streger på det elektroniske tegnebord, for arkitektur er både en handelsvare og en kunstart. Selv siger den kosmopolitiske stjernearkitekt Daniel Libeskind, at det altid er muligt at skabe kunst i arkitekturen, hvorimod man ikke kan skabe arkitektur i kunsten. Derfor har arkitekter hele tiden mulighed for at slå to fluer med et smæk og derom fortæller han muntert og medrivende i selvbiografien Mit liv og min arkitektur, der nu er udkommet på dansk. Bogen giver et godt indblik i Daniel Libeskinds nomadetilværelse med privatlivet som det trygge fundament, der trods megen flytten rundt i barndommen fra Polen til Israel og New York har bibragt Daniel Libeskind en livsanskuelse, som klart afspejler sig i hans professionelle virke: Der er mange verdener i mit hoved, og de optræder alle sammen i de projekter, jeg arbejder med. Samtidig er selvbiografien spækket med hans syn på arkitektur og hans visioner som arkitekt, hvor især den tankevækkende beskrivelse af de arkitektoniske processer må vække genklang hos hans danske kolleger. I Mit liv og min arkitektur fortæller Libeskind bla. om nybyggeriet på Ground Zero, hvor frihedstårnet på 1776 fods højde og dermed årstallet for Uafhængighedserklæringens tilblivelse gav anledning til en del trakasserier. Chefredaktøren for tidsskriftet Architectural Record, Robert Ivy, citeres for at have udtalt sig formanende til bla. Daniel Libeskind med ordene I vil blive testet på jeres tålmodighed. Bygherren Larry Silverstein sidder på pengekassen. Havnemyndighederne ejer jorden. New Yorks guvernør hiver i de politiske tråde. Men tag ikke fejl: I sidste ende er det offentligheden, der er jeres klient. En offentlighed, der er knyttet til stedet og forløbet via en etisk tillid, som I begge er en del af. I sin selvbiografi karakteriserer symbolikkens mester sig selv som en heldig mand. Også selvom han havde rundet de 52 år, da hans første større bygning blev opført. Men startskuddet gav genlyd over det meste af verden, og siden er mange af hans bygningsværker i særklasse kommet på arkitekturens verdensatlas heriblandt Jødisk Museum i Berlin, Imperial War Museum North i Manchester i England, Bar-Ilan universitetets kongrescenter i Israel, mediecentret ved City University i Hongkong og herhjemme Dansk Jødisk Museum i Galejhuset, Det Kgl. Bibliotek i København. Daniel Libeskind har erfaret, at jo mere åben processen er, desto mere nyskabende bliver resultatet, og selvbiografien er netop udtryk for en åbenhjertig beskrivelse af hans virke med dets siksakkende forløb billedlig talt. Daniel Libeskind udtaler på et tidspunkt, at man ikke både kan være arkitekt og pessimist det er arkitektens natur at være optimist. Den følelse sidder læseren også tilbage med, når sidste blad i bogen er vendt. Daniel Libeskind: Mit liv og min arkitektur, oversat af Nina Skyum-Nielsen, Gyldendal, 392 sider, 375 kr. www.gyldendal.dk Pernille Olsen ZOOM 27

SPIL COUNTER-STRIKE I NYT AQUA CENTER Odenseanerne og andre interesserede kan komme til at lære det endnu uopførte vandkulturhus i Odense Havn rigtig godt at kende med computerspillet Counter-Strike, der foregår i selve vandkulturhuset. Det prisbelønnede og anderledestænkende arkitektfirma PLOT står bag. Oprindeligt blev vandkulturhuset tegnet til Aalborg Kommune, der gav arkitektfirmaet helt frie hænder. Arkitekterne, der er berømte og berygtede for at vende tingene på hovedet, tog udgangspunkt i vandprogrammet og ikke i selve bygningen. Tre svømmebassiner blev bundet sammen til en cirkel, og dermed får svømmeren en 360-graders oplevelse. Der er kun indgang til svømmebadet via en gangbro med café så man kan gå hele vejen rundt om bygningen uden at kunne komme ind. Et traditionelt svømmebad er blevet vendt på vrangen, forklarer PLOT. Se resultatet på www.plot.dk ved at vælge CODE: AAA. Her kan du ud over at nyde de smukke visualiseringer af projektet også spille Counter-Strike i The Aqua Center. ZOOM 28

lle_negr ød Gamle byvåben eller designmode? Næste nummer af ARKFOKUS udkommer i slutningen af oktober. Månedens tema i ARKFOKUS no. 5 handler om byvåben og kommunernes designidentitet: Hvad sker der med de gamle byvåben, når 265 danske kommuner om knapt halvandet år smelter sammen til 98 storkommuner? Hvordan kan moderne designstrategier bidrage til en ny funktionel fremtid for kommunerne? Læs også om ARKITEKTFORBUNDETs kommende valg til Repræsentantskabet og ARKITEKTFORBUNDETs landsmøde 2005, der blev afholdt den 17. september i Århus. 29

30

Forsker/seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut søger en forsker eller seniorforsker til Afdelingen for Proces og Innovation. Du bliver en del af et dynamisk og internationalt orienteret forskningsmiljø, hvor der er fokus på videndeling og tværfagligt samarbejde om samfundsvidenskabelige og tekniske opgaver. Du har dokumenterede forskningskvalifi kationer og specialviden indenfor et eller fl ere af afdelingens forskningsområder. Vi tror, at du har en samfundsvidenskabelig/merkantil uddannelse eller er ingeniør eller arkitekt gerne med erfaring fra praksis. Læs mere om stillingen på sbi.dk. Ansøgninger skal være instituttet i hænde inden fredag 7. oktober 2005 kl. 12.00. Dr. Neergaards Vej 15 2970 Hørsholm Telefon 45 86 55 33 www.sbi.dk Arkitekternes Pensionskasse Rentesatser i AP 2005 Pensionsordninger: Livrenter 5 % Satser er excl. gruppeforsikring Opsparingsordninger: Ratepension 5 % Kapitalpension 5 % Arkitekternes Pensionskasse Søholm Park 1 2900 Hellerup Telefon: 39626566 Fax: 39400706 e-mail: pension@soeholmpark.dk www.soeholmpark.dk arkitekternes-pension.indd 1 09/08/05 16:15:59 Planlægningsarkitekt til Erhverv- og Planafdelingen Vi søger en erfaren og engageret planlægningsarkitekt. Vil du være med til at præge planlægningen i Korsør Kommune, og har du erfaring inden for planlægningsområdet, specielt med kommuneplan og lokalplanudarbejdelse samt gode tegne- og visualiseringsevner, så læs mere om stillingen på kommunens hjemmeside www.korsoerkom.dk under ledige stillinger. annonce kommer mandag 12.sept. Vi har 37 timers arbejdsuge med flextidsordning og stillingen aflønnes efter principperne for ny løndannelse med mulighed for forhandling af funktionsog kvalifikationsløn, hvis du har de rette kvalifikationer. Hør mere om jobbet hos planchef Stig Christensen, telefon 88 51 95 30. Der sker meget i Korsør Kommune. Etableringen af Den faste forbindelse over Storebælt giver mange store opgaver med at blotlægge de muligheder og konsekvenser, det fører med sig. Vi arbejder med større tværfaglige udviklingsopgaver så du skal være indstillet på at indgå i arbejdsgrupper med kollegaer med forskellig faglig baggrund m.m. Vi skal have din ansøgning senest den 3. oktober 2005 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 41. Ansøgningen skal sendes til Korsør Kommune, Erhverv- og Planafdelingen, Rådhuset, 4220 Korsør. Korsør Kommune har ca. 20.500 indbyggere, heraf 15.000 i Korsør by. Byen har vand på 3 sider og er rigt forsynet med smukke natur- og skovområder. Korsør Kommune bliver en del af en ny storkommune på ca. 77.000 indbyggere i 2007 bestående af Skælskør, Hashøj, Slagelse og Korsør. Korsør Kommune www.korsoer.dk 32

ARK FLASH Maskinel Magasinpost ID-nr. 42475 HVOR STOR ER EN MURSTEN? Tekst og foto: Søren Kuhn Munkestenene på billedet sidder i murværket på Skt. Bendts Kirke i Ringsted. Den dekorative riflede overflade skyldes en behugning, der skulle fjerne ujævnheder i stenene. I middelalderen var teglene nemlig ofte meget grove, når de kom ud af ovnen. De blev fremstillet lokalt, og størrelsen varierede et sted mellem 25-30 x 11-15 x 7-10 cm. Fra omkring år 1600 blev de brændte lersten tyndere, og den tyndeste variant er kun ca. 3 cm tyk. Nutidens danske normalsten har en størrelse på 23 x 11 x 5,5 cm; de blev almindelige i løbet af 1800-tallet, hvor der opstod behov for et ensartet industrifremstillet produkt ikke mindst til opførelsen af Københavns brokvarterer. Det er altså ingen naturlov, at en moderne mursten har den størrelse, en mursten nu engang har. Men det er ganske praktisk. Bagsiden af ARKFOKUS har fået nyt navn: ARKFLASH. På denne plads vil vi fremover belyse små detaljer og store spørgsmål om design og arkitektur velkendt stof for mange arkitekter, men ukendte facts for andre. Vi vil stille spørgsmåltegn ved alt muligt lige fra mursten og microchips til fx møbelkunst, designikoner, byinventar eller skyskrabere. Hvis du har en god historie, der egner sig til ARKFLASH, så er du velkommen til at skrive til os: E: amg@arkitektforbundet.dk Afsender: P. J. Schmidt PortoService ApS Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup