Demens. - et problem i hverdagen

Relaterede dokumenter
Når hukommelsen svigter

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demens Senior- og Socialforvaltningen April

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Tidlig opsporing af demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter

Demens Tilbud om støtte, træning og samvær

Demens. vad er det? Hvad kan jeg gøre? vad kan Skanderborg Kommune tilbyde?

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Demenspolitik. Hvad gør Furesø Kommune Ældrepleje og aktiviteter. Ældrepleje og aktiviteter. Furesø Kommune Stiager Værløse

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Råd og vejledning om DEMENS

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Tilbud til borgere med demenssygdom og deres pårørende

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK

Demens. Tilbud om hjælp, støtte, træning og samvær i hverdagen. Sundhed og Ældre

DEMENS. Muligheder for vejledning, støtte, træning og samvær SKIVE KOMMUNE

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Råd og vejledning om demens

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

TILBUD TIL PÅRØRENDE OG DEMENTE

demens sygdomme servicedeklaration

Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar

Et værdigt liv med demens

Demenspolitik Lejre Kommune.

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Værd at vide om Alzheimers demens

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

VIDSTE DU AT... motion og fysisk aktivitet har positiv effekt på demenssymptomerne, hvis man har fået en. demenssygdom?

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:

Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død

Demens i Furesø Kommune

Danske Ældreråd 16. november Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

8. maj Lena Baungård, demenskonsulent

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Januar Midlertidigt ophold

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

DEMENS, DEPRESSION OG

En værdig ældrepleje, fordi

Susanne Jensen. Demens- og Udviklingskonsulent

Omsorg for personer med særlige behov som følge af demens

Madservice. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Lev med demens LEV MED DEMENS

- et værdigt liv med demens

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune

Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Borgere med demens NOTAT

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune

TIPSKUPON SANDT ELLER FALSK

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Transkript:

Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00 18.00 Demens - et problem i hverdagen Demenskonsulent Konsulenten kan hjælpe med råd og vejledning Demenskonsulent Susanne Jensen TLF: 72 35 56 17 Mail: suje@furesoe.dk [Tekst] Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Oplag: 300 Udgivet: marts 2009 Redaktion: Susanne Jensen www.furesoe.dk 12

Plejebolig: På et tidspunkt, kan der blive behov for flytning til plejebolig, hvor der er mulighed for hjælp døgnet rundt. Plejecentret Solbjerghaven i Værløse Ryetbo plejecenter i Værløse Søndersø plejehjem i Værløse Lillevang plejecenter i Farum. Plejecentret Solbjerghaven: Et tilbud til borgere, der som følge af en demenssygdom har særlige behov. Alternative steder at hente hjælp: Demenslinien. Alzheimerforeningens telefonrådgivning: TLF 58 50 58 50 man-, tirs-, ons-, fredag 9-15 og torsdag 14-18 Aflastningstjenesten, Værløse sogns menighedspleje tlf. 44 35 70 01 Netadresser: www.alzheimer.dk www.demensnet.dk www.videnscenterfordemens.dk 2 11

Hjemmepleje: Der er mulighed for at modtage praktisk og personlig hjælp. Hvilken hjælp du kan få afhænger af din situation. Visitationen vil komme på hjemmebesøg, hvor I i fællesskab aftaler hjælpen. Genoptræningscentret Skovgården: Tilbud omfattende vedligeholdende træning eller genoptræning. Daghjem: Daghjem er et tilbud til personer, der har gavn af samværet med andre, aktiviteter og som samtidig har brug for omsorg og lettere pleje. Daghjem kan ligeledes være en aflastning af familien. Furesø kommune har forskellige tilbud til personer med demens: Aktivitetscentret Lillevang Plejecentret Solbjerghaven i Værløse Fristedet på Lillevang plejecenter i Farum. Aflastningsophold: Der kan være behov for aflastning i en kortere periode, hvor du opholder dig på et af kommunens plejecentre. Furesø Kommune har tre muligheder for aflastning: Plejecentret Solbjerghaven i Værløse Ryetbo plejecenter i Værløse Lillevang Plejecenter i Farum. Hvad er demens? Demens er en fællesbetegnelse for en række forskellige hjernesygdomme. De mest almindelige demenssygdomme medfører en mærkbar nedsættelse af hukommelsen, men også nedsat koncentration, sprogproblemer og orienteringsevne. Hvert år rammes ca. 10.000 af demens i Danmark. Sygdommen demens kan ramme i alle aldre, men den bliver hyppigere med alderen. Det er dog langt fra alle ældre, der får en demenssygdom. Det betyder, at 70 % af de 85-90 årige ikke har demens. Alzheimers sygdom er den mest almindelige årsag til demens. Den medfører en fremadskridende ødelæggelse af hjerneceller. Sygdommen og de medfølgende problemer med hukommelsen og problemer i hverdagen, skrider gradvist frem og udvikler sig over år. Der findes i dag medicin, der kan forhale udviklingen, men ikke helbrede. Den næst hyppigste årsag til demens skyldes blodpropper og blødninger i hjernen. Der findes også andre mere sjældne årsager. Det kan være svært umiddelbart at stille diagnosen demens, da symptomer fra andre sygdomme kan minde om demens. f.eks. depression. For at få den rette behandling er det derfor vigtigt at blive undersøgt nærmere. 10 3

Har du mistanke om demens! Alle personer er forskellige, og det gælder også hvis man har en demenssygdom. Fælles for alle er, at der tidligt i forløbet kommer hukommelsesproblemer. Det er dog vigtigt at huske, at selv om, man har en demenssygdom, får man ikke nødvendigvis alle de beskrevne problemer. Hvis I ikke allerede har kontakt til kommunens demenskonsulent, så tag kontakt om bed om en samtale. Demenskonsulenten, kan hjælpe med råd og vejledning i forhold til netop din situation, og være bindeled til kommunen. Konsulenten kan også hjælpe med oplysninger om din sygdom og hvilke muligheder der er for hjælp i forhold til netop din situation. De 10 demenstegn: 1. Svækket hukommelse: Normalt: At glemme en aftale eller en kop kaffe man har stillet fra sig. Ikke normalt: At glemme, hvor man er på vej hen eller hvem man lige har talt med 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver Nomalt: I travlheden kan man servere middag for familien og komme til at glemme salaten i køkkenet Ikke normalt: At tilberede et måltid, og bagefter glemme at man overhovedet har tilberedt det. 3. Problemer med sproget Normalt: Vi kan alle have problemer med at finde det rigtige ord. Ikke normalt: At glemme helt enkle ord og erstatte dem med nogle andre, så det bliver uforståeligt. Muligheder for hjælp i Furesø kommune Hvis man selv eller ens pårørende får en demenssygdom, kan der være behov for hjælp og støtte i dagligdagen. Hjælpen er afhængig af dine behov. Kontakt til demenskonsulent Råd og vejledning i forhold til jeres aktuelle situation Se kontaktinformation på bagsieden. Pårørendegrupper og pårørendeundervisning Som pårørende kan man have glæde af at tale med andre i samme situation, og få mere viden om de problemer, der opstår i hverdagen. Der arrangeres forskellige tilbud både for ægtefæller og voksne børn. Kontakt demenskonsulenten, der kan fortælle om de aktuelle tilbud. 4 9

Gør alle de praktiske ting du fortsat kan f.eks. opvask, støve af, klippe græs osv. Hold fast i så mange af de daglige rutiner som muligt. Sørg for faste pladser til de ting du bruger mest, også selvom du måske senere glemmer hvor den faste plads er. Der er ingen, der kan sige, hvordan sygdomsforløbet udvikler sig. Der er store forskelle. Du vil formentlig få mere og mere brug for andres hjælp efterhånden som sygdommen udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at snakke med familien, mens du stadig har overblikket. Tal om, hvad du helst vil, hvis du får brug for hjælp, eller det bliver for vanskeligt at bo hjemme, hvad er vigtigt for dig. Det kan være en god idé, at tage stilling til, hvem der skal have fuldmagt til dine pengesager og gennemføre dine personlige beslutninger, hvis du ikke selv kan. Søg viden om demens, hjælpemuligheder osv. Jo mere du og dine nærmeste kender til din situation, hjælpemuligheder osv, jo større forståelse er der for, hvad der sker, hvorfor du har svært ved tingene osv. Vær samtidig åben om din sygdom og fortæl dine omgivelser dine problemer. Dine omgivelser vil have glæde af at vide, at du har svært ved at huske, og du kan have andre problemer i dagligdagen. Det giver større forståelse for dine specielle problemer, og en større tålmodighed, når du har det svært. Tal evt. med andre i samme situation. Både pårørende og den, der har sygdommen kan have stor glæde af at tale med andre. 4. Manglende orientering i tid og sted Normalt: Hvilken dato er det i dag? Hvad var det jeg skulle hente i stuen? Ikke normalt: At fare vild i et kendt område, uden at vide, hvor man er, eller hvordan man finder hjem. 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft Normalt: Man kan blive så opslugt, at man glemmer verden omkring sig. Ikke normalt: Mennesker med demens kan helt glemme, hvad de skal, og hvor de er og tage vintertøj på selvom det er sommer. 6. Problemer med at tænke abstrakt Normalt: Det kan være svært at få bankens kontoudtog til at stemme med kvitteringerne. Ikke normalt: At tage et ordsprog helt bogstaveligt 7. Ting forkerte steder Normalt: Alle kan glemme brillerne eller bilnøglerne. Ikke normalt: At lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen 8. Forandringer i humør og adfærd Normalt: Vi skifter alle humør af og til. Ikke normalt: At have pludselige humørsvingninger uden grund, nærmest fra sekund til sekund 8 5

9. Ændringer i personligheden Normalt: Når vi bliver ældre, ændrer vi vores syn på mange ting. Ikke normalt: At ændre sig drastisk og f.eks. bliver meget forvirrede, aggressiv eller mistænksom. 10. Mangel på initiativ Normalt: Alle kan blive modløse over dagligdagens trumerum. Ikke normalt: At være meget passive og have brug for opmuntring og støtte til at udføre selv enkle opgaver. Det kan være svært, når man sidder hos lægen, at genkalde episoderne fra dagligdagen, hvor man har haft problemer med at huske, eller at huske at stille alle de spørgsmål man har. Det kan derfor være en god idé, at tage en nær pårørende med til lægen. Så er I også to til at huske, hvad der bliver aftalt. Lægen vil sammen med dig planlægge det videre forløb og evt. henvise dig til nærmere undersøgelse hos speciallæge eller hospital. Undersøgelse for demens Hvis du genkender flere symptomer her i pjecen, anbefaler vi, at du tager kontakt til egen læge. Måske fejler du noget helt andet, der blot minder om en demenssygdom. Hvis du har en demenssygdom, er det vigtigt at evt. behandling igangsættes. Lægen vil stille en række spørgsmål for at vurdere om der er tale om en demenssygdom. Samtidig vil lægen lave en grundig fysisk undersøgelse og tage en række blodprøver. Dette gøres for at undersøge om problemerne skyldes andet end demens. Hverdagen med demens Selvom man er dement, er der fortsat mange ting man kan. Det er vigtigt fortsat at holde sig i gang både fysisk og mentalt og være sammen med andre mennesker. Gør de ting du holder af. Brug tid på dine hobbys, hold kontakt med venner og familie, læs avis, gå ture, musik og sang eller hvad du har lyst til. Hvad er der sket i dit liv? Det er det, der gør dig til den person du er. Det kan blive svært at huske alle minderne, hvis hukommelsen bliver dårligere. Det kan være en hjælp for dig selv og dine omgivelser, at du har skrevet dine minder livshistorien. Det kan gøres i form af billeder, korte tekster, eller noget helt andet. 6 7