Dansk som andetsprog for voksne udlændinge Undervisningsministeriet har udarbejdet en undervisningsvejledning for hvert af undervisningsmodellens tre spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. På spor skal kursisterne opnå en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse. Kursisterne på spor har normalt en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Vejledningen er en uddybning af bekendtgørelsen om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Spor Undervisningsvejledning Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 7-1999 Voksenuddannelser
Spor Undervisningsvejledning Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 7-1999 Udgivet af: Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen 1999
Spor Undervisningsvejledning Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie nr. 7-1999 Tegning side 15: Copyright Storm P.-Museet Illustration side 49: punktumdesign Omslag: punktumdesign 1. udgave, 1. oplag, oktober 1999: 3000 stk. ISBN 87-603-1590-3 ISBN (WWW) 87-603-1594-6 ISBN 87-603-1591-1 (sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) ISSN 1399-60 Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie (Online) ISSN 1399-7394 Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Området for Folkeoplysning og voksenuddannelser Bestilles (UVM 9-049 - sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) hos: Undervisningsministeriets forlag Strandgade 100 D 1401 København K Fax nr. 339 519 E-mail: FORLAG@UVM.DK Tlf. nr. 339 50 eller hos boghandlere Repro: Malchow A/S, Ringsted Tryk: Malchow A/S, RIngsted Trykt med vegetabilske trykfarver på 100% genbrugspapir Printed in Denmark 1999 Pris: 300 kr. inkl. moms (sæt af Spor 1, Spor og Spor 3) Rabat: 10% ved køb af 10-49 stk. 15% ved køb af 50-99 stk. 0% ved køb af 100 stk. og derover
Forord Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der trådte i kraft den 1. januar 1999, indgår som et væsentligt element i regeringens styrkede indsats for integration af flygtninge og indvandrere. Lovens primære formål er kvalificering og effektivisering af danskundervisningen. Som led i styrkelsen af undervisningens kvalitet er der bl.a. udarbejdet bindende regler for undervisningens indhold og tilrettelæggelse i bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, der skal sikre et ensartet, højt kvalitetsniveau på landsplan. Som uddybning af bekendtgørelsens fagbeskrivelser har ministeriet udarbejdet tre undervisningsvejledninger, en for hvert af undervisningsmodellens tre spor. I tilknytning til undervisningsvejledningerne udgives antologien På sporet, som består af en række korte, didaktisk-metodiske artikler udarbejdet af faglige eksperter på uddannelsesområdet. De tre undervisningsvejledninger udgør sammen med antologien en samlet serie. Denne publikation indgår som en del af serien. Bekendtgørelsens fagbeskrivelser og undervisningsvejledningerne er et resultat af et omfattende udviklingsarbejde, gennemført af Undervisningsministeriet med værdifuld bistand fra tre arbejdsgrupper sammensat af undervisere med mange års erfaring på området. Lektor Anne Holmen, Københavns Universitet, og lektor Karen Lund, Danmarks Lærerhøjskole i København, har fungeret som konsulenter under hele forløbet, og Anette Hagel-Sørensen, Studieskolen i København, har ydet værdifuld bistand under skriveprocessen. Ministeriet retter en tak til alle medvirkende og takker samtidig de sprogcentre, der velvilligt har stillet arbejdskraft og erfaringer til rådighed under udviklingsprocessen. Det er håbet, at Undervisningsministeriet med undervisningsvejledningerne og antologien har etableret et solidt pædagogisk fundament for undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og et godt fælles afsæt for den fortsatte udvikling af uddannelsesområdet. Uddannelsesstyrelsen, oktober 1999. 3
Indledning Sprogcentrenes kursistgrundlag er mangfoldigt og repræsenterer en lang række nationaliteter og sprog. Tilsvarende er der mange kulturer repræsenteret. De skole-, uddannelses- og arbejdsmæssige erfaringer rækker vidt, fra analfabeter til højtuddannede. Der er kursister med få og kursister med mange arbejdserfaringer. Nogle taler flere sprog end modersmålet, andre ikke. Også aldersmæssigt er spredningen stor, og alle voksentilværelsens livsfaser er repræsenteret. Så forskellige forudsætninger vil også influere på sprogindlæringen og målene for undervisningen. Den enkelte kursist skal altid have det undervisningstilbud, der skønnes at kunne give den pågældende bedst udbytte af undervisningen. Det er sprogcentrets opgave at vurdere kursistens forudsætninger, ønsker og behov og indplacere kursisten korrekt i forhold til undervisningsmodellens spor, trin og niveauer, den forventede indlæringshastighed og målene for undervisningen. Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med tilhørende bekendtgørelser udgør undervisningens grundlæggende regelsæt. Bekendtgørelse nr. 941 af 15. december 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre regulerer bl.a. undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder Undervisningsministeriets undervisningsmodel for uddannelsesområdet. Undervisningen er opdelt i 3 trin- og niveauinddelte spor. Fagbeskrivelserne for de 3 undervisningsspor er indeholdt i bekendtgørelsens bilag. Samtlige - henvisninger i undervisningsvejledningerne refererer til bekendtgørelse nr. 941 med tilhørende bilag, medmindre andet er anført. De afsluttende, centralt stillede prøver er reguleret i Bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 1999 om prøver inden for undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. med tilhørende vejledninger. Undervisningsvejledningerne indeholder ikke beskrivelse af prøverne. Der henvises især til Vejledning om indholdet i de afsluttende prøver i dansk som andetsprog og tillæg (1999). Det skal bemærkes, at såvel de afsluttende, centralt stillede prøver som målene i fagbeskrivelserne har afsæt i Europarådets sprog- og niveaubeskrivelser, som de kommer til udtryk i 4
Modern Languages: Learning, Teaching, Assessment. A common European Framework of reference, Strasbourg 1998. For en nøjere beskrivelse af niveauerne kan desuden henvises til følgende Europarådspublikationer: Waystage 1990, Threshold level 1990 og Vantage level 1998. Slutmålene for spor 1, trin c, spor, trin 1 og spor 3, trin 1 lægger sig tæt op ad waystage-beskrivelsen. Slutmålet for Almenprøve 1, spor, trin samt for spor 3, trin lægger sig tæt op ad threshold level-beskrivelsen. Endelig er Almenprøve og slutmålet for spor 3, trin 3 sammenligneligt med vantage level. Der henvises til beskrivelsen af målene for sporenes enkelte trin i undervisningsvejledningerne. Den enkelte lærer har metodefrihed, og fremgangsmåder må altid vælges i forhold til den specifikke kursistgruppe og de enkelte kursisters forudsætninger og mål med undervisningen. De konkrete forslag til undervisningsaktiviteter og -forløb er ikke et udtryk for et ønske om at tilsidesætte metodefriheden, men er udelukkende tænkt til inspiration. Som supplement til de tre undervisningsvejledninger er korte didaktiskmetodiske indlæg om danskundervisningens mangfoldige emner og hjørner samlet i artikelsamlingen På sporet. På sporet giver et billede af fagets teoretiske ståsted og udviklingsmuligheder og indeholder yderligere forslag til konkrete undervisningsaktiviteter og teoretiske overvejelser i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog. De tre undervisningsvejledninger er en indholdsmæssig udfoldelse af bekendtgørelsens bestemmelser og fagbeskrivelse for pågældende spor. Hver vejledning indeholder: en enslydende generel del, som indkredser fagets sprogsyn, sprogtilegnelsessyn og didaktisk-metodiske overvejelser vedr. undervisningens indhold, tilrettelæggelse og evaluering samt en specifik del for det pågældende spor, hvor undervisningsmålene beskrives, og hvor der gives eksempler på, hvorledes den konkrete undervisning kan gribes an. 5
Indhold 3 Forord 4 Indledning 9 1. Generel del 9 1.1. Formål og målgrupper 10 1.. Undervisningsmodellen 11 1.3. Dansk som andetsprog 1 1.4. Tværkulturel kompetence 14 1.5. Kommunikativ kompetence 14 1.5.1. Lingvistisk kompetence 15 1.5.. Pragmatisk kompetence 17 1.5.3. Oparbejdelsen af kommunikativ kompetence: intersprogets udvikling 18 1.6. Kommunikative færdigheder og delfærdigheder 18 1.6.1. Talesprog i forhold til skriftsprog 0 1.6.. Samtale 5 1.6.3. Lytte 9 1.6.4. Tale 31 1.6.5. Udtale 3 1.6.6. Læse 34 1.6.7. Skrive 36 1.6.8. Retskrivning 36 1.6.9. Ordforråd 44 1.6.10. Grammatik: syntaks og morfologi 48 1.7. Undervisningens indhold og tilrettelægelse 48 1.7.1. Indhold: Temaer og emner 49 1.7.. Tilrettelæggelse: før-, under- og efterfaser 51 1.7.3. Kommunikative opgaver 54 1.7.4. Projektarbejde 55 1.7.5. Organiseringsformer: helklassearbejde, gruppe-, pararbejde, individuelt arbejde og brug af åbent studieværksted. 58 1.7.6. Informations- og kommunikationsteknologi: IKT 59 1.7.7. Lokaleforhold og udstyr 6
59 1.8. Intern og ekstern evaluering 60 1.8.1. Intern evaluering: fokus på læreprocessen 61 1.8.. Ekstern evaluering 63. Specifik del for spor 63.1. Spor - formål og målgruppe 64.. Spor - omfang, varighed og prøve 64.3. Visitation og holdsætning 66 3. Undervisningen på spor trin 1 66 3.1. Mål for undervisningen på trin 1 67 3.. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 1 69 3.3. Arbejdet med mundtlig kompetence på trin 1 69 3.3.1. Arbejdet med emnet bolig - et eksempel 7 3.4. Arbejdet med læsekompetence på trin 1 7 3.4.1. Fiktive tekster på trin 1 74 3.4.. Autentiske hverdagstekster på trin 1 77 3.4.3. Fokus på afkodningsfærdighederne på trin 1 8 3.5. Arbejdet med skrivekompetence på trin 1 83 3.5.1. Stavetræning på trin 1 85 3.5.. Skriftlig udformning af korte tekster på trin 1 88 4. Undervisningen på spor trin 88 4.1. Mål for undervisningen på trin 90 4.. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 9 4.3. Arbejdet med mundtlig kompetence på trin 9 4.3.1. Eksempler på kommunikative opgaver omkring emnet tyveri 99 4.4. Arbejdet med læsekompetence på trin 99 4.4.1. Fiktive tekster på trin 100 4.4.. Autentiske hverdagstekster på trin 10 4.5. Arbejdet med skrivekompetence på trin 10 4.5.1. Skriftlig udformning af tekster på trin 104 4.6. Et eksempel på projektarbejde på trin 107 4.7. Almenprøve 1 108 5. Supplerende undervisning på spor 108 5.1. Matematik på grundlæggende niveau 108 5.. Tosprogede lærere og tolke 108 5.3. Danskundervisning i kombination med aktivering 7
110 5.4. Undervisning ud over Almenprøve 1-niveau 110 5.5. Kursister, der ikke kan nå Almenprøve 1-niveau 110 5.6. Kursister med særlige vanskeligheder 11 Ordliste 8
. Specifik del for spor.1. Spor - formål og målgruppe 3, Stk. 6. Formålet med undervisningen på spor er, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering med henblik på at kunne fungere aktivt som samfundsborger, kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse. Stk. 3. Undervisningen på spor tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Specielt for spor gælder det, at gennemført spor og Almenprøve 1 eller tilsvarende niveau forudsættes i forbindelse med deltagelse i ikke kompetencegivende voksenuddannelse, f. eks. visse ordinære kurser i daghøjskoleregi og særligt tilrettelagte, danskstøttede AMU-forløb for indvandrere og flygtninge. Efterfølgende kan sådanne kurser undertiden lede til kompetencegivende kurser i AMU-systemet, alt efter kursernes art og kursisternes forudsætninger. Kursisterne på spor har ofte til fælles, at indlæringen typisk kan beskrives som forholdsvis langsom. En af årsagerne hertil kan være de skole- og uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan gøre brugen af skriftlig tekst til fastholdelse af nyt stof vanskelig. Nogle kursister har i hjemlandet kun brugt skriftsproget i begrænset omfang i dagligdagen, og af samme grund er læsekompetencen relativt begrænset. Kursisterne på spor har derfor et stort behov for læsetræning og læseundervisning. Kursisterne behersker i modsætning til spor 1-kursister det latinske alfabet. De har knækket koden og kan med udbytte læse enkle tekster på modersmålet og f.eks. foretage en korrekt parring af en modersmålstekst med tilhørende billede. Men de lydregler, kursisterne har lært ved tilegnelsen af det latinske alfabet, kan måske ikke umiddelbart overføres til det danske lyd- og skriftsprogssystem, og reglerne for at danne ord og sætninger er af gode grunde anderledes. Dette vil ikke mindst i den første fase hæmme læsningen. Især på det første trin vil det være afgørende, at der ikke hovedsagelig tages et skriftsprogsbaseret afsæt for SPOR 63
undervisningen i mundtlig kommunikation, da en stor del af kursisterne på spor sjældent er vant til at benytte trykt tekst til fastholdelse af nyt stof. Forståelse af en given kommunikations kontekst, der må være et første trin i indlæringen, må derfor etableres ad anden vej: billeder, video- og lydbånd og oplevelser via inddragelse af virkeligheden også uden for klasseværelset... Spor - omfang, varighed og prøve Spor er opdelt i trin 1 og trin. Hvert trin er inddelt i et start-, midtog slutniveau. Målene for trin 1 på spor er identiske med slutmålene for spor 1. Spor kan afsluttes med Almenprøve 1. Også privatister kan melde sig til denne prøve. Det er læreren, der i samråd med kursisten skønner, om kursisten er parat til prøveaflæggelsen, mens der for privatisternes vedkommende er tale om forudgående rådgivning fra en sprogcentervejleder. Der findes ikke en prøve i forbindelse med overgangen fra trin 1 til trin på spor. Der gennemføres derimod løbende, interne evalueringer under hele spor forløbet (jf. 1.8.1.). Da kursistforudsætningerne er forskellige, vil også indlæringshastigheden være det. Det kan dog skønnes, at de fleste kursister vil have behov for et års intensiv danskundervisning på hvert trin, før sporet afsluttes. Ved intensiv undervisning forstås minimum 18 timer om ugen. Nogle kursister vil gennemgå forløbet hurtigere, andre har brug for mere tid. Til sammenligning kan nævnes, at det forventede gennemsnitlige tidsforbrug for hvert trin på spor 3 typisk vil være 9 måneder. Også her vil kursisterne nå målene i forskelligt tempo..3. Visitation og holdsætning Den enkelte kursist indplaceres af sprogcentret på det hold, hvor vedkommende får størst udbytte af undervisningen. 9, stk. 6. Indplacering på spor, trin og niveau foretages af sprogcentret på grundlag af en vurdering af den enkelte kursists forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med undervisningen. Da kursistforudsætningerne og dermed behovene er forskellige inden for spor, vil der også være behov for at danne hold og etablere undervisning derefter. På den ene side er der f.eks. ældre kursister, som har gået ganske få år i skole i hjemlandet, og som måske på trods af flere år i landet har ringe dansksproglige forudsætninger. På den anden side er der de yngre kursister, som lige er kommet til landet, og som har gået flere år i skole i hjemlandet, eventuelt suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Spektret vil være så bredt, at der er kursister, hvis læse- og skrivefærdigheder er så dårligt funderede, at en indplacering på spor 1 undertiden bør overvejes. I den anden ende vil der 64 SPOR
være kursister, hvor en indplacering på spor 3 undertiden kan være at foretrække, hvis det skønnes, at kursisten kan drage størst nytte af den almene undervisning der, også selv om vedkommende måske ikke senere har som mål at komme i kompetencegivende uddannelse. Undertiden kan en kursist ud over den niveauspecifikke holdundervisning have behov for ekstra undervisning i en sproglig deldisciplin. Det kan f.eks. dreje sig om udtaleundervisning. En sådan undervisning kan indgå i sprogcentrets ordinære tilbud. Det er væsentligt, at en førstegangsindplacering ikke fastlåser den enkelte kursist på et bestemt spor og til bestemte mål på ubestemt tid. Kursistønskerne og -behovene og også motivationen og indlæringshastigheden kan ændres undervejs, og så er det væsentligt, at sprogcentret er parat til at vejlede, således at kursisten til hver tid får det rette tilbud og dermed det bedst mulige udbytte af undervisningen: spor til spor 3, vil der oftest være tale om en indplacering på tilsvarende trin, men formodentlig et lidt lavere niveau, idet ikke mindst skriftsprogskravene er betydeligt højere på spor 3. En grundig og præcis vejledning er altid nødvendig. 7. Sprogcentret fastsætter antallet og sammensætningen af kursister på de enkelte hold efter en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger og behov. På hold inden for spor 1 og, der fortrinsvis er sammensat af kursister med kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, tilstræber sprogcentret, at der dannes hold med få kursister. Holdstørrelsen bør afpasses kursistforudsætningerne, idet spor -holdene dog generelt bør være mindre end på spor 3. 9, stk. 7. Kursister kan skifte fra undervisning på et spor til undervisning på et andet spor, hvis sprogcentret finder pædagogisk grundlag herfor. For kursister, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering, inddrages kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune og den henvisende Arbejdsformidling i beslutningen herom. Hvis en kursist undervejs skal skifte fra SPOR 65
3. Undervisningen på spor trin 1 3.1. Mål for undervisningen på trin 1 Målet med undervisningen er at kursisten med udgangspunkt i sine kulturelle erfaringer opnår begyndende indsigt i kulturformer i Danmark i relation til nærmiljøet og til gængse hverdagsemner af personlig interesse og relevans at kursisten i forbindelse med de nævnte emner og i hverdagssituationer - kan fungere såvel receptivt som produktivt i enkel mundtlig kommunikation, hvor konteksten er bekendt og kommunikationen rutinepræget - kan finde konkret information i et udsnit af hverdagens brugstekster og læse helt enkle, fortællende fiktionstekster og udfylde enkle blanketter - kan skrive korte, enkle brugstekster at kursisten med udgangspunkt i sine erfaringer med at lære opnår opmærksomhed på og begyndende forståelse for egen læreproces og for hensigtsmæssige arbejdsformer. (bekendtgørelsen, bilag ) Det overordnede mål med undervisningen på trin 1 er at opbygge grundlæggende kommunikativ kompetence på dansk til brug i hverdagssituationer. Samtidig er det målet at formidle begyndende indsigt i samfundsmæssige og kulturelle forhold af personlig interesse og relevans. Ved trinnets afslutning forventes det, at kursisten har tilegnet sig følgende færdigheder: Kursisten kan udveksle gængse hilsner og høflige forespørgsler til dagligdags anliggender og indgå i enkel samtale om en længere række konkrete hverdagsemner, hvor konteksten er bekendt. Der fordres nogen tålmodighed fra samtalepartneren, som skal være villig til at gentage og omformulere og eventuelt hjælpe i form af manglende ord. Kursisten kan gætte kvalificeret, spørge og bede om hjælp om muligt. Kursisten kan uddrage faktuelle informationer af f.eks. højttalerbeskeder på stationer, trafikinformation i radioen, beskeder på telefonsvarere, vejrudsigter o.l. Kursisten kan forstå en meget enkel samtale, hvor to andre taler sammen om et for kursisten kendt emne i en kendt kontekst og i et for kursisten kendt og enkelt sprog, dvs. når forståelsen kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Det er afgørende, at lytteteksten forekommer i tilgængelig form. Der må helst ikke være unødig støj, og der skal være tale om (lokal) standard. Taletem- 66 SPOR
poet bør befinde sig i den nedre skala af det normale. Kursisten kan opfatte en række kendte ord og udtryk i radio og tv, især tv-programmer, hvor sproget indgår i umiddelbart anskuelige sammenhænge som f.eks. i nyhedsprogrammer, enkel hverdagsrealistisk fiktion og tegnefilm. Kursisten kan i enkel form fortælle om sig selv og sin hverdag i relation til en række gængse hverdagsemner. Kursisten kan finde konkret information i brugstekster som vejskilte, advarselsskilte på gaden, prislister, køreplaner og fjernsynsprogrammer. Desuden kan kursisten - for så vidt der ikke forudsættes kendskab til særlige træk ved kulturformer i Danmark - finde konkret information i f.eks. aviser i form af meget enkle avisoverskrifter, annoncer o.l., især hvor der er visuel støtte. Kursisten kan læse f.eks. meget enkle beskeder og breve i forbindelse med personlig korrespondance. Kursisten kan læse helt enkle, fortællende fiktionstekster, som fortrinsvis er fremstillet med voksne andetsprogstalende for øje. Det forudsættes, at emnet er velkendt og indeholder et ordforråd, som ikke i væsentlig grad ligger ud over kursistens eget, at teksterne er produceret i let tilgængelig form, har en klar struktur og kun fordrer lidt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Danmark. Kursisten kan genkende en række kendte ord og udtryk i danske undertekster til film og tv-programmer på dansk eller på andre sprog, når handlingen fremgår klart af billedsiden. Her spiller det også ind, om sproget er klart artikuleret, sprogbrugen almindelig og taletempoet roligt. Endvidere kan kursisten læse og udfylde enkle, gængse blanketter med personlige data. Alle afkodningsprincipper står til kursistens rådighed: ordbilledlæsning, lydret læsning, stavelseslæsning, øvrige omsætningsregler fra tale til skrift og morfemlæsning. Skriftligt kan kursisten udforme f.eks. beskeder og personlige hilsner i kortfattet og enkel form i forbindelse med umiddelbare hverdagsbehov, evt. i form af e-mails. Der kan være tale om en kortfattet besked i barnets kontaktbog til skolen, et postkort, hvor en person takkes for noget o.l. I forbindelse med samtale om formål og udbytte af de daglige aktiviteter bliver kursisten opmærksom på læreprocessen og udvikler de første dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå i dialog herom. 3.. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse på trin 1 Ifølge fagbeskrivelsen omfatter undervisningen på trin 1 emner af umiddelbar og personlig interesse og relevans i hverdagslivet og nærmiljøet. På trin 1 kan følgende emner typisk være relevante: præsentation, familie, dagens gang, måltider, indkøb, bolig og transport. I forbindelse med disse emner skal der opbygges et ordforråd, der også SPOR 67
indbefatter tallene fra 1-1000, klokken, ugedagene, månedernes navne samt årstal (f.eks. kursisternes og deres pårørendes fødselsår). En del praktiske oplysninger om f.eks. lægevagt, indmeldelse af børn i børnehaveklasse og skole osv. vil det være nødvendigt at formidle via modersmålet. Det kan ske ved tolke eller gennem audiovisuelt informationsmateriale. Denne form for samfundsmæssig og kulturel orientering bør inddrages, når de pågældende emner behandles i sprogundervisningen, men også når der i øvrigt opstår behov herfor. Derudover vil der foregå en løbende kulturudveksling i forbindelse med emnearbejdet, men som en integreret del af arbejdet med sprogtilegnelsen. Når man arbejder med et emne som f.eks. dagens gang og måltider, samt hvor de forskellige medlemmer af en husholdning skal hen efter morgenmaden, vil bl.a. videosekvenser, der viser forskellige husholdninger og de måltider, der indtages, og hvem der tilbereder maden osv. udover at være en del af inputtet i sprogundervisningen også være oplæg til tværkulturelle sammenligninger, debat og indsigt. På det første trin vil det være oplagt at bygge sproget op om selve holdet og undervisningssituationen og sprogsætte den interaktion, der naturligt opstår mellem lærer og kursister og mellem kursister indbyrdes i forbindelse med gennemførelse af undervisningen. Livet i klasseværelset bør suppleres med kontakter til andre hold og øvrige personalegrupper på sprogcentret samt med mindre ekskursioner til relevante steder i lokalområdet. Det sproglige input, der arbejdes med, opstår således ud af umiddelbart indlysende sammenhænge med kursisterne som handlende subjekter. Det vil i forbindelse med arbejdet med kursisternes sproglige udvikling være hensigtsmæssigt at have adgang til velfungerende lyd- og videooptagelsesudstyr til fastholdelse af sprogbrug i forbindelse med udførelsen af klart afgrænsede, kommunikative opgaver. Det er vigtigt at understrege, at skriftsproglige tekster kun i begrænset omfang kan bruges til at fastholde det indlærte, men at arbejdet med de elementære skriftsproglige færdigheder tværtimod må støtte sig til det mundtlige sprog, der bygges op. Det er derfor som regel ikke hensigtsmæsigt at tage udgangspunkt i skriftbaserede materialer, men derimod er audiovisuelle tekster (korte videosekvenser) ideelle, ligesom lydbånd til mange begyndermaterialer vil kunne bruges, for så vidt læreren sørger for, at den kommunikative kontekst for den pågældende dialog er anskueliggjort, inden bånd-sekvensen afspilles, og indspilningen i øvrigt har et indhold og er artikuleret i en form, der passer til den pågældende begynderundervisning. Især når man anvender lydbånd til forskel fra video-optagelser, er det vigtigt 68 SPOR
at etablere en god forforståelse, og den naturlige disposition for at koncentrere sig om betydningssiden og først og fremmest opfatte, hvad der menes, snarere end hvordan det siges, kan med fordel styrkes gennem indholdsfokuserede overordnede forståelsesspørgsmål, der skal stilles før afspilningen. Ud over det sprog, der knytter sig til arbejdet med de aktuelle emner, er det relevant at arbejde med at kunne begå sig i klassesituationen og f.eks. bede om noget, spørge til og efter nogen og noget, hilse og sige farvel og god weekend, at kunne forstå lærerens instruktioner i tilknytning til arbejdet og i det hele taget indgå i samtale om det daglige arbejde. De ord og sætningsstrukturer, der anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den daglige undervisning, er også en del af det sproglige input og skal som sådant gøres til genstand for betydningsmæssig og sproglig bearbejdning, så der også i den forbindelse kan ske tilegnelse. Her er det endvidere vigtigt at lægge vægt på at få etableret gode udtalevaner, så kursisten kommer godt fra start m.h.t. prosodi og det danske lydsystem. I tilknytning til disse funktioner vil der opstå behov for tilegnelse af et elementært ordforråd. Den sproglige udformning af de funktioner, der sprogsættes under arbejdet, underkastes nærmere undersøgelse, analyse og systematisering i form af øvelser, der så at sige zoomer ind på grammatiske fænomener. På trin 1 bør man tilstræbe at arbejde så varieret som muligt med forholdsvis få emner, så der bliver rige muligheder for bearbejdning af et begrænset, men centralt udpluk af funktioner og sætningsstrukturer og et støt, men roligt voksende ordforråd i forbindelse med emnerne. Det betyder først og fremmest gennem forskellige kommunikative opgaver at skabe motivation for at bruge, genbruge, udvikle og konsolidere det sprog, der knytter sig til emnearbejdet på trin 1. Gennem de kommunikative aktiviteter i og uden for klasseværelset er det målet at tilvejebringe rammer for oplevelser, som det sproglige input kan hænges op på. I forbindelse med hvert emne gælder det om at motivere til, at de samme sprogfunktioner og det til emnet knyttede ordforråd indarbejdes gennem mange forskellige opgaver. I denne forbindelse kan det være en ide at inddrage andre hold og f.eks. administrative medarbejdere på sprogcentret samt at skabe mulighed for besøg og samtale med mennesker, f.eks. grupper, virksomheder, institutioner og/eller foreninger i lokalområdet. 3.3. Arbejdet med mundtlig kompetence på trin 1 3.3.1. Arbejdet med emnet bolig - et eksempel Emnet kan deles op i følgende delemner: boligtype, boligindretning, boligsøgning, bolig før ankomsten til Danmark, drømmeboligen, fordele og SPOR 69
ulemper ved nuværende bolig, flytning, naboer m.v. På trin 1 er det nødvendigt at arbejde med et elementært ordforråd og sproglig udformning af helt centrale funktioner. Nogle af ovenstående delemner er i nogen grad uomgængelige, men aktuelle kursistbehov, som f.eks. en af kursisternes forestående flytning, kan med fordel danne indgangsvinklen til emnearbejdet. Arbejdet tilrettelægges overordnet i tre faser: før, under og efter - og hver aktivitet i forløbet tilrettelægges ligeledes i før-, under- og efterfaser (jf. 1.7..). Før-fasen Man kan vælge mellem følgende føraktiviteter eller bruge en kombination heraf: Samtale mellem lærer og kursister, hvor man i fællesskab sætter sprog på en aktuel situation for en af kursisterne, der f.eks. snart skal flytte. Samtalen redigeres gennem lærerens sproglige stilladsstøtte (jf. 1.6..) hen imod en situationsbeskrivelse af denne art: Amina skal flytte. Hun har fået en ny lejlighed i Vestergade. Lejligheden har en stue, soveværelser, køkken og bad... Centrale ord gentages, forbindes med billeder og skrives op på tavlen. Videosekvens, hvor man vises rundt i en lejlighed eller et hus. Kursisterne spørger løbende til betegnelser for forskellige rum. Videosekvensen spilles flere gange: først i sin helhed, derefter med pauser, og der spoles frem og tilbage efter behov. Samtale, spørgsmål og svar til billedkort over boliger, hvor de forskellige rum er illustreret. Lyttetekst, evt. fra lærebog, hvor en person fortæller om sin bolig. Kursisterne sidder med nummererede tegninger af 3-4 forskellige boligtyper og -størrelser og krydser parvis den bolig af, der tales om på båndet. (Billeder med rumeffekt er at foretrække frem for to-dimensionale skitser). Pararbejde, hvor kursisterne kort fortæller hinanden om deres nuværende bolig: Min lejlighed er på 3 værelser, eller Min lejlighed er ikke stor, kun køkken, bad, stue og et lille værelse, Der er to stuer, køkken og bad osv. Dette kan suppleres med nyt pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden om deres tidligere bolig. Under-fasen I denne fase arbejdes der hen imod følgende delmål: at kunne beskrive og svare på spørgsmål om egen og andres bolig, at bede om hjælp fra og aftale tid med venner og/eller flyttefirma, der skal bistå med flytning, at forstå beskrivelser af boliger, aftale tid med ejendomsmægler eller boligselskab til at se på en bolig, læse og udfylde centrale rubrikker i skemaer til ansøgning om en bolig eller indgåelse af leje-/købekontrakt, punktlæse boligannoncer 70 SPOR
SPOR med henblik på at finde bestemte informationer, læse og forstå korte (uddrag) af fiktionstekster, hvor boligforhold spiller en rolle. Følgende materialetyper vil kunne inddrages: Videosekvenser med personer der taler om bolig (fra lærebøger eller ejendomsmægleres internet-annoncer), lyttetekster (fra lærebøger), brugstekster i form af enkle boligbeskrivelser og annoncer fra ejendomsmarkedet eller boligselskaber, korte fiktions- og sagprosatekster, evt. fra lærebøger (tekst + bånd) udarbejdet med målgruppen for øje, sange. Kommunikative opgaver: Pararbejde, hvor kursisterne sammen besvarer spørgsmål til lyttetekst eller videosekvens (forskellige situationer: ejendomsmægler/ejendomsinspektør viser lejlighed frem og nogle interesserede stiller spørgsmål, et par sidder og læser boligannoncer og beslutter at ringe og aftale tid til at se på en bestemt lejlighed, en familie flytter ind i en ny lejlighed, og naboen kommer og byder dem velkommen). Pararbejde, hvor kursisterne organiserer billeder af inventar (tegninger/ fotos) i de respektive rum og på den måde, det angives i lyttetekst. Pararbejde, hvor kursisterne kategoriserer betegnelser for møbler og inventar (køkken: komfur, køleskab... stue: sofa, reol...). Pararbejde, hvor kursisterne fortæller hinanden (mere udførligt end i førfasen) om deres bolig og dens indretning. Pararbejde, hvor kursisterne tegner og fortæller hinanden om deres drømmebolig. Pararbejde, hvor kursisterne læser boligannoncer og finder frem til en bolig, de gerne vil ud at se på. De forbereder og øver sig i at ringe til boligselskab eller ejendomsmægler og bestille tid til at se lejligheden. Kursisterne deles i to hold, og parvis læser hvert hold en kort tekst, f.eks. et brev med tilbud til nogle venner om at låne brevskriverens bolig en uge i sommerferien. Brevet beskriver kort boligen og angiver, hvor vigtige ting som f.eks. nøglen til bagdøren befinder sig. Kursisterne danner nye par og fortæller hinanden om det brev, de har læst. Læreren fortæller, at hun vil låne sin lejlighed ud til nogle venner og spørger kursisterne, hvordan brevet skal formuleres. Kursisterne stiller spørgsmål om boligen og opbygger med stilladsstøtte fra læreren et brev efter samme model som det, de lige har læst. Kursisterne udformer individuelt eller parvis et brev med tilbud til venner/ familie om at låne kursisternes bolig en uge i sommerferien. Opgavetyper: Informationskløftopgaver Analyseopgaver (receptive, f.eks. møbel-billedlotteri) Kombinations- og kategoriseringsop- 71
gaver, f.eks. i form af multiple choice Konsolidering af ordforråd, f.eks. i form af enkle cloze og andre udfyldningsopgaver samt evt. dictogloss. Efter-fasen Læreren noterer sig under arbejdet med de enkelte opgaver, hvor kursisterne især har sproglige problemer, og disse problemer gøres efterfølgende til genstand for fokuseret sproglig opmærksomhed. Det kan dreje sig om: Centrale substantiver i relevante former: et værelse, en stue, et badeværelse, brusebad, håndvask, toilet, spejl, skab osv. Centrale verber og verbalfraser: flytte, skal flytte, er flyttet, bor, har boet, boede, står, ligger, hænger, er glad for, kunne godt tænke mig osv. Centrale stedsangivelser: foran, ved siden af, over, under, til venstre for, til højre for osv. Centrale tidsangivelser: i næste uge, i sidste uge, til den første, om måneden Centrale sætningsstrukturer: Min lejlighed er stor/lille/gammel/moderne og Jeg har værelser, køkken og bad eller Der er værelser, køkken og bad, Er der...?, Hvad med...? Udtale. Evaluering Efter hvert opgaveforløb evaluerer lærer og kursister i fællesskab. Man kan samle op gennem samtale støttet af stikord på tavlen. Kursisterne kan indføre nye ord og udtryk i deres egne ordbøger, opgaver (cloze, multiple choice, udfyldning og dictogloss) og korte tekster, som kursisterne evt. har udarbejdet, kan indsættes i portfolio og danne grundlag for senere repetition og evaluering af progressionen. Enkelt udformede spørgeskemaer kan bruges til at skærpe opmærksomheden på anvendte indlæringsstrategier, oplevelse af arbejdsformer og vurdering af egen indsats. Kursisterne kan endvidere kort fortælle om og vurdere forløbet i individuelle dagbøger eller i en fælles logbog, hvor kursisterne på skift påtager sig rollen som referent. Der refereres i kort form ud fra de samme spørgsmål, som har været behandlet i helklassesamtalen. 3.4. Arbejdet med læsekompetence på trin 1 3.4.1. Fiktive tekster på trin 1 Fra den tidligste undervisning anvendes fiktionstekster, der er udviklet med voksne andetsprogstalende for øje. Dertil kommer kursist- og lærerfremstillet materiale. Allerede på dette trin giver fiktionen mulighed for en første, åben dør til bl.a. forskellige familie- og omgangsformer i Danmark, og efterhånden kan der inddrages mindre eventyr, fabler o.l., som inviterer til oplevelseslæsning og ofte en motiverende genkendelighed på tværs af kulturer. Også aktuelle og historiske forhold belyses ofte ideelt gennem fiktion. 7 SPOR
SPOR Fiktionstekster kan i høj grad anbefales til kursistens læsning hjemme, men bør også indgå i selve undervisningen. Teksterne kan ligge inden for og bidrage til det undervisningsemne, holdet aktuelt arbejder med. Desuden kan teksterne bl.a. benyttes til træning af forskellige læsestrategier og ordforrådet. Samme tekst kan ofte med udbytte benyttes til træning af forskellige læsestrategier, når blot den mest overordnede læsning finder sted først, dvs. hvis kursisten f.eks. skal arbejde med såvel ekstensiv som intensiv læsning af samme tekst, skal den ekstensive læsning derfor finde sted først. Det kan endog være meget hensigtsmæssigt at genlæse samme tekst flere gange med forskellige læseformål, idet den gentagne læsning bl.a. også indebærer træning på afkodnings- og forståelsesplanet, herunder træning af (nyt) ordforråd. Nedenfor gives et eksempel på, hvorledes læseundervisningen kan finde sted, og hvorledes samme tekst kan benyttes til flere former for læsning. Der er tale om forskellige læsninger med forskellige formål og anvendelse af forskellige læsestrategier. I eksemplet er faserne fyldt ud, men andre øvelser med et andet sigte kan naturligvis forekomme, alt efter det aktuelle emnearbejde i klassen, teksttypen og formålet med aktiviteterne. Det er den tre-fasede model i før - under - efter, der sammen med et overordnet princip om at tage et første afsæt i helheden og efterhånden foretage mere detaljerede bearbejdninger, der er det afgørende for denne fremgangsmåde. før Samtale på klassebasis om indhold: etablering/mobilisering af relevant forforståelse, f.eks. via brainstorm ud fra tekstens emne, overskrift(er) og illustrationer. under Kursisterne stillelæser teksten ekstensivt uden opgaveledsagelse. før Kursisterne introduceres til f.eks. 3 spørgsmål, de efterfølgende skal søge svar på under den næste læsning af teksten. Multiple-choice-ark med de tre spørgsmål udleveres og gennemlæses i fællesskab. under Stillelæsning af tekst. Kursisterne udfylder multiple-choiceark med de tre spørgsmål. efter Samtale på klassebasis om besvarelserne - kursisterne viser, hvor i teksten svaret er fundet (skimming-punktlæsning). Diskussion af indholdet. Kursisterne nærlæser f.eks. sidste afsnit i teksten (intensiv læsning). Efter læsningen forholder kursisterne sig til, hvorvidt en række lærerudsagn er i overensstemmelse med indholdet i det læste afsnit eller ej. Kursisterne identificerer det korrekte svar i teksten (skimming-punktlæsning). 73