GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

GEOS GRUNDBOG A NIELS KJELDSEN OVE PEDERSEN GYLDENDAL

Indhold KAPITEL 1 Kort og godt 6 Korttyper 8 Fra globus til kort 11 Jordens inddeling 15 Cafe Geos: GPS 20 KAPITEL 2 Den levende jord 24 Jordskælv 26 Jordens opbygning 28 Pladebevægelser og jordskælv 29 Vulkaner 37 Cafe Geos: Island og vulkanerne 42 KAPITEL 3 Danmark på overfladen 46 Naturens kræfter 48 Danmark og istiderne 51 Landskabskort 56 Danmark i nutiden 61 Cafe Geos: Danmark stiger op af havet 64

KAPITEL 4 Befolkning 68 Bangladesh 70 Befolkningsstørrelse 72 Befolkningsudvikling 74 Befolkningssammensætning 80 Befolkningsproblemer 83 Cafe Geos: Kina Kun et barn pr. familie 86 KAPITEL 5 Erhverv 90 Fur et dansk minisamfund 92 Erhvervsudvikling 96 Servicesamfund 99 På arbejde i naturen 102 Cafe Geos: LEGO 106 KAPITEL 6 Vejr og klima 110 Vejrudsigt 112 Temperatur 115 Vind 117 Nedbør 121 Klima 125 Cafe Geos: Ekstremt vejr 132 Nyttige oplysninger 136 Stikord 141 Litteratur 145 Fotoliste 146

Sådan bruger du bogen Bogen har seks kapitler. Hvert kapitel handler om et bestemt emne, fx kort, befolkning eller vejr. Her kan du se, hvordan kapitlerne er bygget op. Øjenåbner Det er et billede og en kort indledende tekst, der fortæller noget om det emne, som kapitlet handler om. Spørgsmålene på siden kan du fx bruge til at finde ud af, hvad du allerede ved om emnet. Nyttige oplysninger Vulkansk aske: Fint støv af størknet lava. Pyroklastrisk strøm: Lavine af flere hundrede grader varm aske, som vælter ned af vulkansiden. Ækvidistance: Den lodrette afstand mellem to højdekurver. Nyttige oplysninger Her får du forklaret de svære ord. De nyttige oplysninger er i teksten vist med rødt. Bagerst i bogen er der en samlet liste over alle de nyttige oplysninger. Vejrudsigten i gamle dage Danmarks Meteorologiske Institut blev oprettet i 1872 under Marineministeriet og har lige siden udarbejdet vejrudsigter. Problemet var blot at få disse vejrudsigter ud til folket. Der eksisterede hverken radio, tv eller internet. Der fandtes kun aviser. Tekstbokse Her får du forklaret svære ting eller får fortalt en god histoire. 4

Diagrammer og tabeller Her bliver vist, hvordan forskellige forhold udvikler eller ændrer sig. Det kan fx være hvordan en befolkning udvikler sig. Fotos og illustrationer De mange fotos og illustrationer viser noget af det, som du læser om i teksten. En kort forklarende tekst fortæller om det enkelte foto. Aktiviteter Hvert kapitel har tilknyttet et antal aktiviteter, som oftest kan udføres i fællesskab. Cafe Geos Alle kapitler afsluttes med en lidt anderledes og selvstændig artikel om et spændende emne, der knytter sig til kapitlet. Det ved du nu om Til sidst i hvert kapitel findes en oversigt over, hvad I nu ved efter at have læst kapitlet Prøv dig selv Når I skal finde ud af, hvor meget I har lært, kan I bruge siden Prøv dig selv. 5

KAPITEL 1

Kort og godt KORTTYPER FRA GLOBUS TIL KORT JORDENS INDDELING CAFE GEOS: GPS Når vi vil skabe et overblik over vores klode, vores land eller måske vores by, anvendes ofte et kort. Kortet er det vigtigste hjælpemiddel i geografi. Uanset om kortet er på papir eller elektronisk på en computerskærm. Kortet er en formindsket og bearbejdet gengivelse af virkeligheden. Et kort er også et forældet billede af virkeligheden. Kortet er altid for gammelt, da der jo kan komme ændringer i landskabet efter, kortet er fremstillet. Selv et kort i en nyindkøbt GPS er en smule forældet. Selvom mange efterhånden bruger GPS, når de skal finde vej, er det stadig vigtigt at kunne læse og forstå et kort, således at man er i stand til at placere sig selv i forhold til omgivelserne. Der findes utrolig mange forskellige kort, lige fra almindelige landkort til kort over undergrundsbanen, skiområder m.v. Hvilke forskellige korttyper findes i et atlas? Hvordan læser man et kort? Hvordan fastlægges en position? Hvad er GPS og geocaching? 7

KAPITEL 1 KORT OG GODT Topografisk kort Kort i målestoksforhold 1:25.000 over de centrale dele af Silkeborg. Balle og Alderslyst er bydele i Silkeborg. Korttyper Der findes mange forskellige slags kort. Nogle kort viser hele verden, andre enkelte lande og nogle kun et lille område. I et atlas ses en hel række forskellige kort. Kortene kan inddeles i forskellige hovedtyper. Topografiske kort Disse kort kaldes også stedbeskrivende kort. De viser meget nøjagtigt, hvordan et landskab ser ud. Kortet over Silkeborg er et topografisk kort. Her kan man se marker, skove, veje, højdeforhold, søer og endda bygninger. Fysisk kort, Australien Farverne på kortet angiver højdeforholdene på land og dybdeforholdene i havet. Fysiske kort Fysiske kort ligner meget de topografiske kort, men de har ikke så mange detaljer. De fleste kort i et atlas, og de almindelige vægkort i et klasselokale, er fysiske kort. Her bruges mange farver, og væsentlige ting bliver vist. Det kan være søer, bjerge, byer osv. De grønne farver viser ofte områder uden bjerge, og de mere eller mindre brune områder viser bjerge. Kopiark 1.1 8

KAPITEL 1 KORT OG GODT Tematisk kort Et tematisk kort viser altid et bestemt tema. Her er det jordskælvszoner og aktive vulkaner. Nyttige oplysninger Topografisk kort: Betyder stedbeskrivende kort. Kortene er som regel meget detaljerede. Fysiske kort: Viser højdeforhold ved hjælp af farver og er ikke så detaljeret som et topografisk kort. Vægkortene i klasseværelset er ofte fysiske kort. Tematisk kort: Viser et eller andet bestemt tema. Det kan fx være nedbøren i et land. Tematiske kort Tematiske kort viser altid et bestemt tema. Dette tema kan fx være klima- og plantebælter, jordskælv og vulkaner, politiske grænser, befolkningsforhold, nedbør, temperatur eller antal aids-smittede. Kopiark 1.2 Andre typer kort Foruden topografiske kort, fysiske kort og temakort, findes der mange andre slags kort. Disse kort er alle lavet for at vise nogle specielle ting. Det kunne fx være et kort over Legoland, som er tegnet, således at også mindre børn kan læse det. Kort over LEGOLAND På kortet er der brugt billeder og ikke signaturer. Så kan også mindre børn læse kortet og finde rundt i parken. Kortet over LEGOLAND er blot et eksempel. Mange bykort er tegnet på samme måde. Her kan fx store seværdigheder være vist med billeder. Andre eksempler på specielle kort er metrokort, pistekort over skiområder og kort over indkøbscentre. Kopiark 1.3 og 1.4 9

KAPITEL 1 KORT OG GODT Dit indre kort Alle personer har et indre kort i hovedet. Hvis ikke vi havde dette indre kort, kunne vi ikke finde vej rundt i huset, finde vej til sportspladsen, til skole eller til bageren. Dette kort er forskelligt fra person til person. AKTIVITET Vi er ikke alle lige gode til at bruge det indre kort, og alle kan forbedre det. Du kan få et indtryk af dit indre kort ved at tegne fx dit værelse, dit eget hus, vejen til skole, Danmark, verden. Tegn på blankt papir, uden hjælpemidler og så præcist som muligt. Fotos Hvis man finder et kort på internettet, kan man tit finde et luftfotografi over det samme område. Ikke mindst gennem Google Earth og Google Maps er denne sammenhæng blevet tydelig. I virkeligheden kan man godt betragte et foto fra Google Earth som et kort. Når der i dag fremstilles kort, anvendes luftfotos, således at kortet bliver så præcis som muligt. Google Earth Dette billede fra Google Earth viser et udsnit af Silkeborg. Sammenlign evt. med kortet på side 8. 10

KAPITEL 1 KORT OG GODT Fra globus til kort Når der skal fremstilles et kort over verden, står man overfor en umulig opgave. Jorden er som bekendt rund, og det er umuligt at tegne den runde jordklode ned på et fladt stykke papir. Alle kort er derfor på en eller anden måde fortegnede. Det mest korrekte billede af Jorden er en globus. Nyttige oplysninger Projektion: En metode til at overføre et punkt fra en globus til et plant kort. Opskåret projektion Projektioner Man kan få et godt indtryk af problemet ved at skrælle en appelsin og derefter prøve at lægge skrællerne fladt ned på bordet. Det er umuligt, uden at skrællerne krøller og buler. Når man tegner kort, bruger man en eller anden form for projektion. Projektion er en metode til at overføre et punkt fra en globus til papir. Der anvendes forskellige former for projektioner afhængig af, hvilket område der skal tegnes. Man tilstræber hele tiden at lave kortet så præcist som muligt. Ved en opskåret projektion hænger kortet kun sammen ved ækvator. Projektionstyper Korttegnere har altid arbejdet på at finde de bedste måder til at tegne den runde jordkugle over på et fladt kort. Men det giver altid unøjagtigheder. Det kan ikke lade sig gøre at tegne kort, hvor både afstande, arealer og placeringer bliver rigtige. Planprojektion Planprojektion Ved planprojektion placeres en flade på jordkuglen, der kun rører et sted. Hvis fladen er lagt ved ækvator, bliver kortet mest præcist her. Kegleprojektion Kegleprojektion Ved kegleprojektion placeres en kegle hen over jordkuglen. Når keglen klippes op, kan den bredes ud til en plan flade, et kort. Cylinderprojektion Ved cylinderprojektion placeres jordkuglen i en cylinder, der kun rører jordkuglen ved ækvator. Kortet bliver også her kun helt præcist ved ækvator. Jo længere væk man kommer fra ækvator, des mere upræcist bliver kortet. Cylinderprojektion 11

KAPITEL 1 KORT OG GODT Mercatorprojektion En speciel cylinderprojektion kaldes Mercator. Den anvendes bl.a. i forbindelse med søkort, da den er særdeles velegnet i forbindelse med navigation. Et verdenskort tegnet i denne projektion kommer til at se ud som vist på figuren. Umiddelbart ligner verden sig selv, men jo nærmere man kom mer Nord- og Sydpolen, des mere unøjagtig bliver projektionen. Bemærk, at Grønland på kortet er noget større end Australien. Virkeligheden er helt anderledes. Australien er mere end tre gange så stor som Grønland. Projektionen snyder. Verden i Mercatorprojektion Bemærk Grønland og Australien. I virkeligheden er Australien tre gange så stort som Grønland. Projektionen snyder. Nyttige oplysninger Signatur: Tegning eller farver, som på et kort angiver en bestemt ting. Højdekurve: Tynd streg på et topografisk kort, som angiver steder med samme højde. Ækvidistance: Den lodrette afstand mellem to højdekurver. Det kan fx være 2,5 m som på et kort i 1:25.000. Hovedreglen er, at jo mindre et område man vil vise på et kort, jo mindre er unøjagtigheden. På Silkeborgkortet, på side 8, er unøjagtigheden så lille, at den ikke betyder noget. Kopiark 1.5 og 1.6 Signaturer Et kort er en tegning af virkeligheden. Korttegneren anvender derfor forskellige måder at vise ting på. Havområder er fx altid blå, skovområder grønne osv. Disse forskellige farver er en del af kortets signaturer. Andre signaturer kan være byer, der er markeret med en rød plet, en vej der er tegnet som en rød streg, et vandløb der er tegnet som en blå streg osv. Uanset hvilke signaturer korttegneren har valgt, er det vigtigt at forstå disse signaturer. Hvis ikke man forstår signaturerne, kan man ikke læse og udnytte kortet. Den blå farve for vand er logisk, men ikke alle signaturer er så nemme. Derfor er alle kort forsynet med en signaturforklaring. Så kan man se, hvad de enkelte signaturer viser. Kopiark 1.7 Signaturer Her er vist en række signaturer taget fra et almindeligt skoleatlas. Signaturene ligner hinanden meget fra atlas til atlas. 12

KAPITEL 1 KORT OG GODT AKTIVITET Oplysninger i et atlas Gå i små grupper på jagt i atlas. I et almindeligt atlas findes der mange forskellige kort. Ikke bare fysiske kort over de forskellige verdensdele og lande, men også en hel række tematiske kort. Udvælg et land og find så mange oplysninger om landet som muligt. Stikord kan fx være: Hovedstad, nabolande, flag, klimazone, varmeste og koldeste temperatur, råstoffer, vulkaner. Skriv oplysningerne ned. Efter 25 minutter kan hver gruppe fremlægge oplysningerne om det valgte land. Højdekurver På kortet over Silkeborgområdet, på side 8, er der en masse tynde brune streger, hvoraf nogle er markeret med et tal. Det er de såkaldte højdekurver. Da man ikke kan vise en bakke i 3D på et stykke papir, anvender man højdekurverne til at vise højderne. En brun højdekurve går gennem punkter, som ligger i samme højde over havoverfladen. Hvis man går til næste kurve, går man enten 2,5 m op eller 2,5 m ned. Man siger, at ækvidistancen er 2,5 m. For at finde ud af om man går op eller ned, er det nødvendigt at finde to punkter, hvor højden er angivet med et tal. Højdekurver er unikke for topografiske kort. Er der mange højdekurver, er området bakket og er der få eller ingen er området fladt. Højdekurver Omkring gården Hølkærhøj ses mange højdekurver. Ser man nærmere på kortet, kan man se, at Hølkærhøj ligger på en bakketop. Kopiark 1.8 13

KAPITEL 1 KORT OG GODT Forskellige målestoksforhold De fire kort er vist i fire forskellige målestoksforhold. Med udgangspunkt i det centrale København zoomes ud, således at nabolandene til sidst kan ses. Nyttige oplysninger Målestoksforholdet: Angiver hvor meget et kort er formindsket. 1:200.000 betyder således, at 1 cm på kortet svarer til 200.000 cm (2 km) i virkeligheden. Målestok Et kort er altid mindre end virkeligheden. Alle kort er tegnet i et bestemt målestoksforhold. Silkeborgkortet side 8 er lavet i målestoksforholdet 1: 25.000. Dette skal læses som 1 til 25.000 og betyder, at 1 cm på kortet svarer til 25.000 cm i virkeligheden. Da der går 100 cm til en meter, betyder det, at 1 cm på kortet svarer til 250 m i virkeligheden. Silkeborgkortet er en type, som også kaldes 4 cm kort, da 4 cm på kortet svarer til én kilometer i virkeligheden. På alle kort er der angivet et målestoksforhold, og nogle gange er det tegnet som en lineal under kortet. Jo større tal i målestoksforholdet, jo større formindskelse. Et verdenskort kan fx være tegnet i målestoksforholdet 1:10.000.000. Her er 1 cm på kortet det samme som 100 km i virkeligheden. Kopiark 1.9, 1.10 og 1.11 14

KAPITEL 1 KORT OG GODT Jordens inddeling For at kunne angive en position præcist, er det nødvendigt med et inddelingssystem. En slags koordinatsystem. Der fin des to forskellige systemer. Det ene system hedder længde- og breddegradssystemet og det andet hedder UTM-systemet. Mens længde- og breddegradssystemet har været anvendt i over 100 år, er UTM-systemet af nyere dato. Der er fordele og ulemper ved begge systemer, men længde- og breddegradssystemet bliver brugt mest. Længdegrader Længdegrader går fra Nordpolen til Sydpolen. Da Jorden er rund, inddeler man Jorden i 360 længdegrader. Man har valgt at lægge 0-længdegraden i den sydøstlige del af London. Helt præcist er det i bydelen Greenwich. Her er der i dag et museum, som blandt meget andet viser 0-længdegraden. Den kaldes også for 0-meridianen. Der startes ved 0-meridianen og tælles begge veje rundt om Jorden. Derfor tales der om østligeller vestlig længde. Det højeste tal man kan komme op på, er således 180. I Stillehavet ligger den linje, hvor de østlige og de vestlige længdegrader mødes. Denne linje kaldes datolinjen. Datolinjen Nyttige oplysninger Længde- og breddegradssystemet: Gammelt engelsk system til inddeling af Jorden. UTM-systemet: Nyere amerikansk system til inddeling af Jorden. Jordens inddeling i længdeog breddegrader. Datolinjen: Tænkt linje gennem Stillehavet, hvor længdegraderne mødes. 15

KAPITEL 1 KORT OG GODT Nyttige oplysninger Koordinater: Talangivelse af et steds position. Breddegrader Breddegrader inddeler Jorden på den anden led. Breddegraderne ligger parallelt, og her er ækvator udgangspunktet. Ækvator har således betegnelsen 0. Mod Nordpolen benævner man breddegraderne nordlig bredde, og mod Sydpolen hedder de sydlig bredde. Sættes de to systemer sammen, fremkommer der et net, som kan sammenlignes med et koordinatsystem. Ved hjælp af længde- og breddegrader er det muligt at bestemme positionen til et hvilket som helst sted på Jorden. Et steds position kaldes et steds koordinater. Længde- og breddegrader På billedet nedenfor markerer det sorte kryds positionen: 56 10 11 nordlig bredde (læses 56 grader, 10 minutter og 11 sekunder). 09 33 21 østlig længde (læses 9 grader, 33 minutter og 21 sekunder). Man bruger i daglig tale minutter og sekunder. Dette er faktisk forkert. Man burde sige bueminutter og buesekunder, da det ikke er tid, man snakker om, men afstande. Afstanden mellem hver længde- og breddegrad kan deles i 60 bueminutter. Hvert af disse bueminutter kan igen deles i 60 buesekunder. En position kan man finde på et kort, eller man kan indtaste positionen i Google Earth. På den måde kan man se hvor man er. Kopiark 1.12 Havneområdet i Silkeborg Lige foran bygningen med krydset ligger en af bådene, som sejler turister til Himmelbjerget. 16

KAPITEL 1 KORT OG GODT Tidszoner Jorden drejer en omgang på 24 timer. Med udgangspunkt i 0-meridianen, gennem Greenwich, har man inddelt Jorden i 24 tidszoner. Hver tidszone strækker sig således over cirka 15 længdegrader. Man følger ikke helt længdegraderne, da man har taget hensyn til, at et land skal tilhøre den samme tidszone. Kun i meget store lande som Rusland, Australien og USA har det været nødvendigt at indføre flere tidszoner. Tidszonekort Når klokken er 8.00 i Greenwich, er klokken 9.00 i Danmark, da vi ligger i en tidszone en time tidligere. Rejser man mod øst fra Greenwich, lægges timer til, mens man trækker timer fra, hvis man rejser mod vest. De fleste, der har været på lange flyrejser til udlandet, kender til tidsforskelle. En flyvetur fra Kastrup til Kangerlussuaq i Grønland tager fx over fire timer. Alligevel er klokken nogenlunde det samme ved start og landing. Det er fordi, man flyver med Solen og bevæger sig gennem flere tidszoner. Nat og dag er bestemt af Solens placering i forhold til Jorden, og vores krop indretter sig efter det. Flytter vi os gennem flere tidszoner på kort tid, kan vi opleve ubehag i kroppen. Det er det, der også kaldes jetlag. The Royal Observatory i Greenwich, England Besøgende krydser 0-meridianen, som markerer den østlige og vestlige halvkugle. Kopiark 1.13 17

KAPITEL 1 KORT OG GODT Længde- og breddegrader på Google Earth På Google Earth kan markørens position i længde- og breddegrader hele tiden ses i bunden af skærmen. AKTIVITET Hvad er skolens position? Hvor står skolens flagstang? Hvor præcis ligger indkørslen til skolen? Hvor ligger bageren? Hvor bor du? Hvor ligger sommerhuset? Hvor var du på ferie? Find selv på flere steder, som du vil finde positionen på. UTM-systemet Mens længde- og breddegradssystemet er over 100 år gammelt, er et nyere system ved at vinde indpas. Det er det såkaldte UTMsystem eller UTM-nettet. UTM betyder Universal Transversal Mercator, men i daglig tale anvendes udelukkende forkortelsen UTM. UTM-systemet blev udviklet af den amerikanske hær i 1947. På mange kort er det i dag muligt at se begge systemer. UTM-nettet Langs ækvator er Jorden inddelt i zoner med numre fra 1 til 60. Fra Sydpolen til Nordpolen er Jorden inddelt alfabetisk i bælter. Ikke alle bogstaver er i brug. 18

KAPITEL 1 KORT OG GODT UTM-systemet minder som udgangspunkt om længde- og breddegradssystemet. I UTM-systemet opdeles Jorden i såkaldte zoner og bælter. Ved ækvator inddeles Jorden i 60 zoner, som angives med tal. Zonerne inddeles derefter i nogle bælter, som angives med et bogstav. Som det kan ses på figuren, ligger Danmark i zone 32 og 33 og bælterne V og U. 1. aksen, som på den nordlige halvkugle er ækvator, ligger fast, men til hver zone er der en 2. akse. Positionen på bygningen på havnen i Silkeborg, se side 16, kan skrives på denne måde med UTM-koordinater: 32 (Zone) V (bælte) 534514 me (meter øst for 2. aksen) 6225118 mn (meter nord for ækvator) UTM-systemets helt store fordel er, at der her anvendes kilometer og meter og ikke grader, minutter og sekunder. Kontoret på havnen i Silkeborg ligger således 6225,118 km nord for ækvator. Kopiark 1.14 og 1.15 GIS Hvis man på internettet finder et kort, fx på www.krak.dk, gør man brug af et geografisk informationssystem. Geografisk informationssystem forkortes GIS, og det bliver brugt mere og mere. Sømil På havet måler man afstand i sømil og ikke i kilometer. Måleenheden sømil har sit udgangspunkt i længde- og breddegradssystemet. Hvis man bevæger sig rundt om Jorden ved ækvator, bevæger man sig 40.000 km. En tur rundt om Jorden svarer til 360 grader. Hvis man dividerer 40.000 med 360, fås 111,11 km. Afstanden mellem to længdegrader ved ækvator eller to breddegrader - er således 111,11 km. Hvis de 111,11 km derefter deles med 60 fås længden af et bueminut. Ét bueminut er således 1,852 km, hvilket netop er længden på en sømil. Nyttige oplysninger GIS: Geografisk Informations System. Digitale kort, som kan indeholde mange forskellige informationer. GPS: Global Positionerings System. Satellitsystem, som kan bruges til at fastlægge positioner overalt på Jorden Navstar: Det amerikanske GPS system, som vi i dag anvender. Galileo: GPS system, som EU er ved at opbygge. I princippet handler det om, at man har et grundkort, som der så lægges forskellige lag ovenpå. Tænk på en overheadprojektor, som findes i mange klasseværelser. Herpå lægger du et kort over Danmark, som kun viser landets omrids. Herefter lægges et lag på med veje, et lag med byer, et lag med skove, eller hvad man nu ønsker. I virkeligheden laves GIS elektronisk på computer. GIS bruges meget rundt omkring i de danske kommuner. Udgangspunktet er igen et grundkort, og er det søerne i en kommune, der er interessante, lægges kun dette lag på. Et eksempel på GIS-kort som mange bruger kan findes på www.krak.dk. 19

CAFE GEOS GPS Efterhånden er GPS-modtagere meget udbredt. Næsten alle biler og de fleste nye mobiltelefoner har en GPS-modtager indbygget. En GPS modtager signaler fra et antal satellitter, som befinder sig ca. 20.000 km ude i rummet. Der indgår 26 satellitter i systemet. Uanset hvor man er på Jorden, kan man altid modtage signaler fra mindst fire satellitter. Hvis man modtager signaler fra mindst fire satellitter, kan en GPSmodtager bestemme positionen. De fleste modtagere er indstillet til at vise positionen i længde- og breddegrader. GPS-SYSTEMER Det GPS-system, som anvendes i Danmark, er et amerikansk system, som i virkeligheden hedder Navstar. Systemet er oprindelig udviklet af den amerikanske hær udelukkende til krigsformål. I år 2000 besluttede man imidlertid, at systemet skulle bredes ud, således at alle fik adgang til satellitsignalerne. Navstar er amerikansk, men der findes også et russisk system, som ikke kan anvendes her i Danmark. Det hedder Glonass. GALILEO For ikke at være afhængig af det amerikanske system har man i EU-landene besluttet at lave sit eget system. Dette system har fået navnet Galileo og skal gøre brug af signaler fra 30 satellitter. Den første satellit blev sendt op i 1995. Den anden blev sendt op i 2008, og i løbet af 2011 regner man med at sende yderligere fire satellitter op. Der går med andre ord et stykke tid, inden Galileo er færdigudbygget. GPS-satellitter omkring Jorden. 20 GPS TIL MANGE FORMÅL Efter år 2000 kom der for alvor gang i udviklingen, og i dag er GPS-modtagerne udbredt overalt og anvendes til mange formål. I dag anvendes GPS til så forskellige ting som: Landmåling, navigation til lands, til vand og i luften, bestemmelse af Jordens lithosfærepladers bevægelser,

CAFE GEOS Opsendelse af en af Galileosatellitterne. En GPS-modtager i en bil. sporing af ældre personer der forlader et plejehjem, geocaching, løbeur osv. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor man kan bruge GPSsystemet. Siden år 2000 er systemet blevet stadigt mere nøjagtig. En almindelig GPS-modtager har i dag en nøjagtig hed på under 10 m. Når Galileosystemet kommer i gang, regner man med en nøjagtighed på under 1 m. Mange modtagere har indbygget et kort, således at positionen direkte kan vises på et kort. Dette udnyttes i de GPS er, som sidder i biler. Desuden kan man her indtaste en position eller en adresse, hvorefter GPS en viser vejen til den ønskede position. GPS er et fantastisk hjælpemiddel og kan bruges i mange sammenhænge. GPS bør dog altid anvendes sammen med et kort, således at man hele tiden ved, hvor man er. Mange bilister kender situationen, hvor GPS en anviser en Typisk håndholdt GPS. Positionen er indtastet, og pilen viser retningen til målet. 21 anden vej, end man umiddelbart skulle tro. Derfor er det altid en fordel, at man i hovedet har et indre kort over den rute, man skal køre. Så bliver man ikke ledt på vildspor af GPS en. Man skal ikke altid tro på det GPS en viser.

DET VED DU NU OM KORT OG GODT FRA GLOBUS TIL KORT Projektion handler om at overføre den runde jordklode til plant papir. Alle projektioner er unøjagtige. Alle kort er mere eller mindre forenklede tegninger af virkeligheden. Højdekurver viser punkter, som ligger i samme højde over havet. Kort i lille målestok er mere detaljerede end kort i stor målestok. KORTTYPER Topografiske kort kaldes for stedbeskrivende kort. Fysiske kort angiver højdeforskelle. Et tematisk kort beskriver et eller andet tema. Google Earth viser ikke kort, men fotografier. 22 JORDENS INDDELING Længde- og breddegrader bruges til at fastlægge positioner på jordkloden. Afstanden mellem to breddegrader er i virkeligheden 111 km. En sømil er det samme som 1,852 km. Datolinjen er en tænkt linje ned gennem Stillehavet. Positioner kan også angives i UTM-koordinater. GIS betyder Geografisk Informations System.

PRØV DIG SELV KAN DU HUSKE? Hvad betyder ækvidistance? Giv fem eksempler på tematiske kort. Hvilken by går 0-meridianen igennem? Hvilke to forskellige systemer kan anvendes, når man skal fastlægge en position på Jorden? Hvilken type kort hænger typisk i et klasseværelse? Hvad betyder målestoksforholdet 1:100.000? FORSTÅR DU? Hvordan kan man på et topografisk kort se, om området er fladt eller bakket? Se på et verdenskort. Det er tegnet i en eller anden projektion. Et sted passer kortet præcist hvor? Forklar, hvorfor der er flere detaljer på et kort i målestoksforhold 1:10.000 end på et kort i 1:100.000. Hvorfor er ækvidistancen på topografiske kort i Østrig ikke den samme som på danske kort? UDFORDRING Hvorfor skal der mindst fire satellitter til at fastlægge en GPS-position? Giv eksempler på, at projektioner snyder og ikke viser virkeligheden præcist. Giv mindst to eksempler på, hvor man bruger GIS i virkeligheden. Find et Google Earth billede af din by. Beregn det målestoksforhold, som du ser billedet i. 23

KAPITEL 2

Den levende jord JORDSKÆLV JORDENS OPBYGNING PLADEBEVÆGELSER OG JORDSKÆLV VULKANER CAFE GEOS: ISLAND OG VULKANERNE Det er ikke alle steder i verden, der findes vulkaner og jordskælv. De er fordelt på Jorden i et ganske bestemt mønster. Jordens overflade er opdelt i store plader. Disse plader glider nogle steder fra hinanden, mens de andre steder støder sammen. Det er ved disse pladegrænser, at langt de fleste vulkaner og jordskælv opstår. Desuden kan pladernes bevægelser forklare, hvordan bjergkæder og oceaner bliver dannet. Det betyder dog ikke, at det er let at forudsige, hvornår der opstår jordskælv og vulkanudbrud. Det kan få voldsomme konsekvenser for de mennesker, der lever i de udsatte områder. En vulkansk askesky i 2010 viste endda, at vulkanismen kan få stor betydning selv meget langt væk fra udbruddet. Hvordan er Jorden opbygget? Hvordan er jordskorpens plader fordelt? Hvad sker der, hvor pladerne støder sammen, og hvor de går fra hinanden? Hvordan måler man jordskælv? Hvorfor rammer naturkatastrofer ikke lige hårdt i rige og fattige lande? Kan der forekomme jordskælv i Danmark? 25

KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Jordskælv i Haiti Jordskælvet i Haiti i januar 2010 skabte enorme ødelæggelser, og over 230.000 mennesker mistede livet. Selv om jordskælvet i Chile var kraftigere, døde kun få mennesker i sammenligning med jordskælvet i Haiti. Jordskælv Lørdag den 27. februar 2010 kunne man i aviserne læse om et meget kraftigt jordskælv i Chile i Sydamerika. Det vakte ikke den store opsigt, da tv, radio og aviser stadig havde fokus på et voldsomt jordskælv, som havde fundet sted i Haiti en måned før. Selvom jordskælvet i Chile var meget kraftigere end det i Haiti, blev der ikke skrevet så meget om det. Der var også kun forholdsvis få omkomne under katastrofen i Chile. Chile Chile er et langstrakt land i Sydamerika. Landet er ikke mere end 400 km bredt, men til gengæld er det ca. 4500 km langt. Chile ligger klemt inde mellem Stillehavet på den ene side og Andesbjergene på den anden side. Landet har et areal på i alt 756.950 km 2, hvilket næsten er 20 gange Danmarks størrelse. 26

KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Chile har lidt mere end 16 millioner indbyggere, hvilket er ca. tre gange så mange som i Danmark. Da landet er så stort og bjergrigt, er klimaet meget varieret. Klimaet giver gode muligheder for landbrug, selvom bjergene giver nogle begrænsninger. Ikke desto mindre har man meget landbrug i Chile, og der fremstilles bl.a. store mængder vin. De fleste penge tjenes dog på fiskeri og kobberproduktion. Chile har verdens største kobberminer, og Chile er et af de rigeste lande i Sydamerika. Vant til jordskælv Der omkom ikke så mange personer ved jordskælvet i Chile 2010, da man i landet er vant til jordskælv. Landet ligger nemlig et sted, hvor der ofte forekommer jordskælv. Det betyder, at husene bliver bygget solidt, så de kan holde til, at Jorden ryster. Det samme kan ikke siges om Haiti, der er et meget fattigere land, og hvor der ikke er råd til at bygge jordskælvssikret. AKTIVITET Katastrofecollage Mens I skal arbejde med dette emne, skal I holde øje med aviser og internet. Hver gang I ser en artikel om en naturkatastrofe (jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser, tsunami eller andet), skal I klippe artiklen ud. Sæt artiklerne op på en opslagstavle i klassen. Efterhånden opstår der en collage af naturkatastrofer. På et tilhørende verdenskort skal de forskellige naturkatastrofer indtegnes. Læg mærke til, om vulkanerne og jordskælvene danner et mønster på verdenskortet. 27

KAPITEL 2 DEN LEVENDE JORD Jordens opbygning For at forstå hvorfor Chile er udsat for jordskælv, er vi nødt til at gå omkring 100 år tilbage i historien. Alfred Wegener I 1912 undrede en tysk videnskabsmand sig over, at Sydamerika og Afrika kunne passe sammen som to brikker i et puslespil. Manden hed Alfred Wegener. Han påstod, at alle lande på et tidspunkt havde hængt sammen i et kæmpekontinent, Pangæa. Dette superkontinent var efterhånden sprækket op, og kontinenterne var gledet fra hinanden. Alfred Wegener, tysk videnskabsmand og polarforsker (1880-1930) Oprindelig uddannet astronom, men Alfred Wegener begyndte hurtigt at interessere sig for meteorologi og geologi. Det førte ham til Grønland, hvor han døde i 1930 under en ekspedition. Pladetektonik Alfred Wegener havde ret, og teorien om pladetektonik var født. Hele Jordens overflade er delt op i nogle plader, som ligger under kontinenterne og havene. Disse lithosfæreplader, som de kaldes, bevæger sig i forhold til hinanden. Pladerne er forholdsvis tynde under oceanerne, helt ned til 5 km. Under de store kontinenter kan pladerne blive op til 300 km tykke. Selvom 300 km kan lyde af meget, er det dog ikke meget i forhold til Jordens størrelse. Hvis man sammenligner Jorden med en appelsin, vil lithosfærepladerne være tyndere end skallen på appelsinen. Jordens kerne Under lithosfærepladerne, i Jordens kappe, er der over 1000 grader varmt. Det betyder, at sten og klippe smelter. Pladerne ligger nærmest oven på et flydende underlag. Under kappen ligger Jordens kerne, som er delt i en indre og en ydre kerne. Der er over 6000 km fra Jordens overflade og ind til centrum. Den ydre kerne er flydende, mens den indre er fast. I den indre kerne skønnes temperaturen at være omkring 7.500 grader, hvilket er mere end 1000 grader varmere, end der er på Solens overflade. Den høje temperatur i Jordens kerne stammer fra radioaktive processer. Isotoper af forskellige grundstoffer, som fx uran, henfalder, hvorved der frigives store mængder energi. Kopiark 2.1. 28