Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere med godt 2 % frem til 2008. 26 cykeltællestationer på kommunevejene i Odense. TU data på vejsektoren er 8 år gamle - nye data skal købes og behandles. Fra 1990 til 2008 er biltrafikken steget med 46 % - afspejler stigende pendlingsafstande Fremtidig vækst i cykeltrafikken må i højere grad komme fra kombinationsrejser. 1
Den kompakte by Byområderne bør udbygges indenfor cykelafstand. Den ideelle by til kollektiv trafik er baseret på lange radialer. En god cykelby er rund og kompakt - max 7-8 kilometer. Nye boligområder og industrikvarterer langt fra byernes midte er et skridt i den forkerte retning. Storcentre er ikke stimulerende for en lokal vækst i cykeltrafikken. 2
Cykelparkering Kvaliteten af cykelstativerne er så dårlig, at cyklisterne ikke bruger dem. Reservekapacitet er afgørende, hvis nye cyklister skal kunne tiltrækkes. Kun få danske cykelcentre. Groningen - cykelcenter med 4500 pladser ved stationen - dobbelt så mange cykelparkeringspladser som ved Odense station. Desuden har Groningen 5 bemandede cykelcentre i bymidten. 3
Cykelparkering Massive uløste problemer med cykelparkeringen i de større byer - barriere for væksten i cykeltrafikken. Cyklen som del af transportkæderne. Park & Bike og Bike & Ride DSB's stationspulje. 4
Hvordan skabes en lokal cykelkultur? 100 årig cykelkultur den tages for givet. Kampagner til fremme af cykeltrafik igennem 10 år. Kampagnerne skal ses i sammenhæng med samtidige forbedringer af cykelinfrastrukturen. I Danmark har folk cykler og de kan cykle. Cyklen er på vej til at blive et fritidsredskab, der ikke bruges i den daglige trafik. Opgaven forankres i kommunernes vejafdelinger, med støtte fra den lokale sundhedsplan. Massiv og langvarig satsning. 5
Metode Et klart omdrejningspunkt i form af en hjemmeside Et lille, men stærkt sekretariat. Konkrete mål og en vedvarende opfølgning - bør foregå i fuld offentlighed. Kampagneaktiviteterne skal komme løbende og mod en meget bred målgruppe - faktisk det meste af befolkningen. Imageforbedrende kampagner. Aktionsrettede aktiviteter - først når du cykler, er du cyklist. Kampagnerne skal direkte motivere og belønne den konkrete adfærd. Århus Cykelby benytter 6 sociale medier til at forankre og sprede budskaberne. 6
Fysiske installationer 7
Nytteværdi Fastlægge værdien af cykeltrafikken, så cykelprojekter kan sammenlignes med andre offentlige investeringer. Bryggebroen viste betydelige gevinster for cyklisterne, primært i form af tidsgevinster. Samfundsøkonomisk overskud på 33 millioner kroner og en forrentning på 7,6 %. Mere end den danske forrentning af Femern Bælt broen og opgraderingen af jernbanen mellem København og Ringsted. Etableringen af en ny cykelsti i byområder medfører typisk 20 % ekstra cykeltrafik. Afsmittende effekt på det øvrige stinet - samfundsøkonomiske gevinster på kr. 423.000,- /km cykelsti. 8
Kan vi vende udviklingen? Vi får den cykeltrafik, som vi gør os fortjent til. Nogle danske kommuner har 2-3 gange så meget cykeltrafik som andre sammenlignelige kommuner. Skyldes ikke kun lokale forskelle i befolkningen, topografien mv. Skyldes i høj grad den lokale planlægning, infrastruktur og kampagneindsats. Derfor er den nationale cykelpulje et vigtigt skridt i den rigtige retning. 9
Troels Andersen COWI A/S tran@cowi.dk 10