Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 3. kvartal 2000 4. kvartal 2000. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2000 ift. 2. kvartal 2000 og forventet i 4. kvartal 2000 ift. 3. kvartal 2000. Nettotal a. Total 21 16 21 14 12-1 16 22 13 6 9 8 7 9 14 15 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Forventningerne hos virksomhederne i Nordjylland til det kommende kvartal er igen optimistiske. Der var i seneste måling ligeledes en positiv vurdering af konjunkturerne, men på et lidt højere niveau end denne gang. Den sammensatte konjunkturindikator (jf. figur 1 i Pressemeddelelse og Resumé) for forventningerne til 4. kvartal er 13, mens virksomhedernes oplevede, faktiske for 3. kvartal var et nettotal på 18, svarende til det forventede på 18. Den sammensatte konjunkturindikator beregnes som et (uvægtet) gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat. Der er således endnu en gang forventninger hos virksomhederne om øget aktivitet i det nordjyske erhvervsliv. Især viser forventninger til produktion, ordreindgang og resultat høje, positive nettotal, mens det bemærkes, at forventningerne til beskæftigelsesen er flad. Efter at Nordjysk Konjunkturbarometer nu har gennemført 9 målinger tegner der sig et vist mønster i de kvartalsvise svingninger i forventningerne. Ikke desto mindre er nettotallene høje, og der er en generel opadgående tendens. Disse to forhold kan begrunde vurderingen af generel optimisme i erhvervslivet trods evt. sæsonsvingninger. Forventningerne til en i tredje kvartal blev i hovedsagen opfyldt, idet der ikke kun var en faktisk på den sammensatte indikator svarende til hvad der var forudset også på de enkelte variable var der god overensstemmelse mellem faktisk i tredje kvartal og de forventninger, som virksomhederne havde til dette kvartal (jf. figur 2 i Resumé).
2. Hovedtendenserne, opdelt på hovederhverv og brancher Tabel 2. i 3. kvartal 2000 ift. 2. kvartal 2000 og forventet i 4. kvartal 2000 ift. 3. kvartal 2000. Nettotal a. Opdelt på branchegrupper. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding b 12-5.. -5-24 15 11-1 14 7 14-5 5 14 4 Industri c 26 14 26 10 15 2 17 24 16 7 5 12 5 7 17 21 Bygge- og anlægsvirksomhed 16-4 17-8 19-10 10 7 5-6 6-1 3 1-7 -6 10 13 7 8-1 -7 6 16 7-10 5 3 9 13 7 6 Handel og restauration Transportvirksomhed, telekommunikation 21 27 24 29 11-5 17 34 33 24 23 22 8 4 2-5 Finansvirksomhed, forretningsservice. 33 41 37 42 25 18 38 34 13 26 20 7 13 17 22 15 Total 21 16 21 14 12-1 16 22 13 6 9 8 7 9 14 15 a b c Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Spørgsmålene om ordreindgang stilles ikke i denne branche. Gruppen industri omfatter nærings- og nydelsesmidler, jern og metal, elektronik og anden industri, jf. i øvrigt tabel 3. 2
Den faktiske i 3. kvartal viser en vis variation mellem hovederhverv. Således varierer den faktiske i den såkaldte sammensatte indikator mellem nettotal på 6 og 33, og for forventningerne til 4. kvartal mellem 4 og 34. Denne variation er dog ikke større, end tilfældet har været for målinger tidligere på året. De seneste målingers positive forventninger for Landbrug, fiskeri og råstofudvinding har ikke kunnet holde stik. Derfor er der også forventninger om beskæftigelsesnedgang (nettotal -24) i det kommende kvartal. Ligeledes har Bygge- og anlægsvirksomhederne tidligere i år oplevet en forholdsvis gunstig. Imidlertid har erhvervet generelt, sammen med primærproduktion, de mindst positive forventninger til 4. kvartal, illustreret ved et nettotal for den sammensatte indikator på 4 (ikke-signifikant). Specielt for disse to sektorer kan der dog være et betydeligt sæsonelement i tallene. I Transportvirksomhed og telekommunikation har man haft en gunstig, især med hensyn til investeringer og salgspriser. Den positive var dog heller ikke overraskende i forhold til de forventninger, der blev målt ved seneste konjunkturbarometer. Der er også positive forventninger til sektorens i 4. kvartal, hvilket giver sig udslag i en sammensat indikator på 21 mod et gennemsnit på 13 for alle virksomheder. Handel og restauration afviger markant fra gennemsnittet af den faktiske, og forventningerne til kommende kvartal er da også beherskede, omend stadig med et signifikant positivt nettotal for den sammensatte indikator. Både og forventninger hos virksomheder i Industrien svarer i store træk til gennemsnittet for alle virksomheder. Det har i efterhånden mange af de seneste runder af Nordjysk Konjunkturbarometer været markant, at Finansvirksomhed og forretningsservice har været præget af både optimisme og fremgang. Eksempelvis var der positive forventninger til en i 3. kvartal med nettotal for produktion og beskæftigelse på henholdsvis 29 og 23. Den faktiske i 3. kvartal har generelt indfriet forventningerne. Således var den faktiske i nævnte variable henholdsvis 33 og 37, og den sammensatte indikator for sektoren blev 33. Forventningerne til 4. kvartal er særdeles positive sammenholdt med det samlede nordjyske erhvervsliv. 3
Tabel 3. i 3. kvartal 2000 ift. 2. kvartal 2000 og forventet i 4. kvartal 2000 ift. 3. kvartal 2000. Nettotal a. Branchegruppen industri, opdelt på brancher. Nærings- og nydelsesmiddel 30 19 27 16 11 4 29 30 6 3 24 36-2 13 42 18 Jern og metal 30-2 31-7 10-10 33 24 20 10-4 5 6 6 11 19 Elektronik 42 43 43 39 41 36-7 16 33 7 26 24 9 7 42 39 Anden industri 11 30 12 23 17 10-12 21 12 4 1 2 5 4 0 21 Industri samlet 26 14 26 10 15 2 17 24 16 7 5 12 5 7 17 21 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Inden for industriens underbrancher har en i Nærings- og nydelsesmiddelbranchen tiltrukket sig opmærksomhed de seneste runder. Forventningerne til 3. kvartal var forholdsvis høje, og i hovedtræk er disse forventninger blevet indfriet. Nettotallet for produktionen forventedes at blive 26 og blev 30, for ordreindgang forventedes 33 og det blev 27, for salgspriser 34 og det blev 24, og for resultat blev det 29 mod forventet 24. Derfor er der igen optimisme inden for branchen, idet der er positive nettotal over gennemsnittet for hele industrien for alle variable med undtagelse af investeringer. Jern- og metalindustrien har haft en mere positiv end forventet på stort set alle variable. Eksempelvis forventede man nettotal for 3. kvartals produktion på 4, det blev 30. Ikke desto mindre er man forholdsvist pessimistisk med hensyn til en i 4. kvartal. Dette gælder dog ikke forventningerne til konkurrenceevne og resultat. I Elektronik har man en markant optimisme med hensyn til produktion, ordreindgang, salgspriser, og beskæftigelse og konkurrenceevne på eksportmarkedet. Udviklingen har levet op til forventningerne fra seneste måling for stort set alle variable med undtagelse af resultat. Virksomhederne i gruppen Anden industri har haft høje forventninger til en i 3. kvartal. Disse forventninger er ikke helt blevet indfriet, om end der stadig er positive nettotal for de fleste variable. Udviklingen i 4. kvartal bedømmes forholdsvist positivt især med hensyn til produktion (nettotal 30) og ordrer (23). 4
3. Hovedtendenserne, opdelt på beskæftigelsesområder. Tabel 4. i 3. kvartal 2000 ift. 2. kvartal 2000 og forventet i 4. kvartal 2000 ift. 3. kvartal 2000. Nettotal a. Opdelt på beskæftigelsesområder. Frederikshavn 12 18 33 12 4-4 27 17 9 2 15 13 1 8 4 13 Hjørring 14 20 14 21 5 5 19 21 0 10 20 23 4 12 36 18 Brønderslev 31 30 35 30 49 9 29 29 2 5 10 11-9 6 41 34 Aalborg 23 20 22 19 15 0 18 29 16 8 11 8 11 10 17 19 Mariager Fjord 1 14-3 2 11-1 11 10 29 15 6 5 7 11-13 11 Vesthimmerland 33-6 27-9 -2-12 -3 3 4-10 -10-6 4 2 7 1 Total 21 16 21 14 12-1 16 22 13 6 9 8 7 9 14 15 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Opdeles på beskæftigelsesområder kan der spores en vis variation mellem de mest optimistiske og mindst optimistiske områder, idet den sammensatte indikator (ikke vist) varierer mellem nettotal på 25 og 6 for forventningerne til det kommende kvartal. I Frederikshavn følger forventningerne til 4. kvartal meget tæt på gennemsnittet for hele regionen. Virksomhederne i denne region oplevede en mere gunstig end prognosticeret med hensyn til ordreindgang og resultat. For to målinger siden var regionens virksomheder de mindst optimistiske. På næsten alle variable lå virksomheder i Frederikshavn på dette tidspunkt under gennemsnittet, og markant under med hensyn til ordrer. Denne 5
ser altså ud til at være vendt. I Hjørring er virksomhedernes forventninger i hovedsagen blevet opfyldt. I næste kvartal forventer man også et positivt nettotal for især ordrer, produktion og priser. De meget positive forventninger til 2. kvartals produktion (nettotal 36), beskæftigelse (nettotal 38), ordrer (nettotal 37), og resultat (nettotal 41) i Brønderslev er i store træk blevet indfriet. Yderligere har konkurrenceevnen ne og i nogen grad beskæftigelsen udviklet sig overraskende positivt, og man har på denne baggrund store, positive forventninger til en i 4. kvartal. Det gælder især en i produktion (nettotal 30), ordrer (30) og konkurrenceevne på eksportmarkedet (34). Den sammensatte indikator er den højeste i regionen, 25 mod et gennemsnit på 13. Det skal dog bemærkes, at nettotallet for den forventede beskæftigelse på 9 ikke afviger signifikant fra 0, dvs. der er tale om forventet uændret beskæftigelse i 4. kvartal. Virksomhederne i Aalborg er generelt mere optimistiske end nordjyske virksomheder som helhed. Den seneste målings høje forventninger er blevet indfriet, og på alle variable ligger virksomhederne over gennemsnittet for den faktiske. Nettotallene for forventningerne indikerer således også større optimisme end virksomheder i Nordjylland som helhed. Forventningerne til 4. kvartal ligger ganske vist ikke markant over gennemsnittet; men da der er forholdsvist mange Aalborg-virksomheder i barometeret, så er små afvigelser fra gennemsnittet udtryk for en betydende forskel. Virksomhederne i Mariager Fjord området var i forrige runde de mest optimistiske i Nordjylland hvad angår forventninger til produktion, ordreindgang og konkurrenceevne ne. Udviklingen har vist en skuffende produktion og ordreindgang, og der er hos virksomhederne en mindre grad af optimisme sammenlignet med den samlede region. I denne runde er virksomhederne i Vesthimmerland de klart mest pessimistiske med hensyn til forventninger til 4. kvartal. Dette på trods af, at virksomhederne har oplevet en, som for flere variable svarer til forventningerne, eller er mere positive end disse. Især er forventninger til beskæftigelse og investeringer negative. 6
4. Hovedtendenserne, opdelt på antal beskæftigede. Tabel 5. i 3. kvartal 2000 ift. 2. kvartal 2000 og forventet i 4. kvartal 2000 ift. 3. kvartal 2000. Nettotal a. Opdelt efter antal ansatte. 5-9 ansatte 6 16 10 11-2 -5 11 15 7-3 16 12 5 7 4 4 10-99 ansatte 21 19 20 19 14 2 17 19 9 4 13 10 3 9 10 10 100+ ansatte 28 12 30 4 12-5 17 31 24 13-1 2 15 10 20 23 Total 21 16 21 14 12-1 16 22 13 6 9 8 7 9 14 15 a Nettotal for f.eks. faktisk i produktion beregnes som forskellen mellem den andel af virksomhederne, der svarer større og den andel, der svarer mindre, begge dele Mens det i de første runder af konjunkturbarometret især var de små virksomheder, der har drevet en, så ser det ud til, at det nu er de store virksomheder, der har den mest gunstige bedømmelse af deres egen. De store virksomheder har haft en bedre end de små i produktion, konkurrenceevne ude som hjemme, ordreindgang og investeringer i 3. kvartal. Mønstret fra tidligere runder med hensyn til salgspriser fortsætter i denne runde: tilsyneladende er det især de store virksomheders salgspriser, der ikke har udviklet sig gunstigt, mens der er både positiv og positive forventninger hos de små. Trods dette har de store virksomheder højere forventninger til resultatet i 4. kvartal, hvilket kan hænge sammen med forventningen om en positiv i konkurrenceevnen. 7
5. Metode. Nordjysk Konjunkturbarometer Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert kvartal. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Konjunkturbarometret har til formål at give et hurtigt og helt aktuelt billede af konjunkturen for erhvervslivet i Nordjyllands Amt. Det omfatter alle væsentlige brancher inden for primærproduktion, fremstillings- og servicevirksomhed og baserer sig på et fast udsnit af virksomheder, der kvalitativt vurderer både de faktiske forhold og forventningerne til den nærmeste fremtid. Barometret er metodisk en regional udgave af de konjunkturbarometre for industri og bygge- og anlægsvirksomhed, som udarbejdes af Danmarks Statistik, men giver altså inden for denne regionale begrænsning et mere omfattende billede af erhvervsen. Etablering og vedligehold af fast udvalg af virksomheder Kontakten til de virksomheder, der deltager i Nordjysk Konjunkturbarometer, har indtil 3. kvartal 200 været varetaget af AF-Nordjylland og Jysk Analyseinstitut A/S i fællesskab. Fra og med 3. kvartal 2000 er ansvaret for dataindsamling og vedligehold af panel overgået til Jysk Analyseinstitut A/S. I forbindelse med denne omlægning er der sket en vis udskiftning af paneldeltagerne, idet en række af de virksomheder, som AF hidtil har haft kontakten til, har valgt at sige fra. Den fremtidige panelsammensætning vil blive tilstræbt i størst mulig grad at udgøre en statistisk repræsentativ stikprøve af nordjysk virksomheder. Typer af spørgsmål Det er karakteristisk for den anvendte metode, at ledelsen i de deltagende virksomheder formodes at være i stand til at svare på de stillede spørgsmål uden dyberegående analyse. Nogle spørgsmål er formuleret således, at der alene ønskes en udtalelse om, hvorvidt den pågældende økonomiske størrelse, f. eks. produktionen, har været større, omtrent uændret eller mindre i den betragtede periode sammenlignet med en tidligere periode. Spørgsmålene vedrører både det faktiske forløb i den nærmeste fortid (forrige kvartal) og forventningerne til den nærmeste fremtid (indeværende kvartal). Ved andre spørgsmål bedes virksomhedsledelsen bedømme en økonomisk størrelse, f. eks. den samlede ordrebeholdning, ved udgangen af en periode (kvartal) i forhold til den normale situation, og der spørges tillige om man har været underlagt produktionsbegrænsninger eller hindringer og i så fald om årsagerne til disse. Som en nyskabelse i Nordjysk Konjunkturbarometer spørges der desuden til mulige årsager til væsentlige afvigelser mellem forventninger og faktisk, idet forventningerne fra forrige spørgerunde for hver virksomhed sammenholdes med virksomhedens bedømmelse af den faktiske i den aktuelle spørgerunde. Det vil således være muligt at belyse virksomhedens opfattelse af baggrunden for afvigelserne. Tidsreferencer Nordjysk Konjunkturbarometer er kvartalsvist, således at data indsamles medio kvartalet. Udviklingen og forventningerne belyses i forhold til et kvartal. Desuden gennemføres årligt, første gang i april kvartal 1999, en udvidet spørgerunde, hvor der stilles supplerende spørgsmål om finansiering, mv. Visse økonomiske størrelser belyses i forhold til et bestemt tidspunkt, f. eks. ultimo året. 8
Sæson Virksomhedslederne anmodes om ved vurderingerne at se bort fra normale sæsonbestemte ændringer. For en række virksomheder er det ikke muligt eller forbundet med store vanskeligheder at skelne mellem sæson- og konjunkturbestemte ændringer (f.eks. julehandelen). Det indebærer, at korrigering for sæson ikke altid sker i tilstrækkeligt omfang, hvorfor de offentliggjorte resultater kan indeholde en sæsonkomponent. Det vil først på sigt blive muligt at rense resultaterne for denne utilsigtede sæsonvariation. Udsnit og opregning Oplysningerne til Nordjysk Konjunkturbarometer indhentes fra omkring 1,000 virksomheder (lokale enheder) i Nordjyllands Amt inden for 9 brancher. De repræsenterer ca. 30% af den samlede beskæftigelse i regionen. Der foretages to former for vejning. Den første vægt korrigerer for udvalgets sammensætning på brancher, målt ved antal virksomheder. Derved sikres, at udvalget er sammensat på brancher på samme måde som i populationen. Den anden vægt vejer svarene fra den enkelte virksomhed med dens andel af den samlede beskæftigelse. Det betyder, at resultaterne nu skal fortolkes i forhold hertil. Resultater De sammenvejede tal fra virksomhederne offentliggøres i form af relative tal, f.eks. 35 pct. større, 50 pct. uændret og 15 pct. mindre for produktionen i det netop afsluttede kvartal sammenlignet med forrige kvartal. Tallene beregnes vejet for sammensætning på brancher, men både uvejet og vejet for antal beskæftigede. Ved fortolkningen skal det huskes, at de i eksemplet 35 pct. af virksomhederne, der melder om større produktion, kan have stor eller lille produktionsfremgang, målt i absolutte størrelser. Nettotal Forskellen mellem procenttallet for større og for mindre benævnes nettotal. Det kan således beregnes uvejet eller vejet for antal beskæftigede. Til brug for konjunkturbedømmelsen er det vejede nettotal mest relevant. Beregning af usikkerheden på nettotal Det er muligt at vurdere den statistiske usikkerhed på de beregnede nettotal. Det er således af interesse ved læsningen af tallene at kunne afgøre, om et givet nettotal afviger signifikant fra 0, dvs. om tallets afvigelse med lille sandsynlighed skyldes tilfældigheder. Vurderingen kompliceres af, at man ikke blot ud fra tallets (numeriske) værdi kan afgøre, om det er signifikant eller ej. Signifikansen afhænger både af det antal virksomheder (vejet for antal ansatte), der har svaret på spørgsmålet, samt af svarenes fordeling på alle tre svarmuligheder, større, uændret og mindre. I tabellerne er nettotal, der er signifikante med en sikkerhed på 95%, angivet med fed. En redegørelse for, hvorledes beregningerne er udført, kan fås ved henvendelse til analysegruppen ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. 9