Notat Dato: August 2016 Reference: Jesper Kaas Schmidt Journalnr.: 16/9428 Kystnære havvindmøller nordøst for Grenaa Havn Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 7. juni 2016 en sag om kystnære havvindmøller nord for Grenaa Havn. Behandlingen af indstillingen om at bemyndige de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer af bestyrelsen for Grenaa Havn A/S til at arbejde for en realisering af havvindmølleprojektet blev udsat, da økonomiudvalget ønskede en række spørgsmål belyst før stillingtagen til sagen. Formålet med dette notat er at besvare spørgsmål om projektet stillet af medlemmerne af økonomiudvalget, samt at uddybe nogle af forholdene i øvrigt. Notatet er udarbejdet på baggrund af møder med Grenaa Varmeværk og Grenaa Havn A/S. Sagen genoptages derfor på økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 16. august 2016, og sendes såfremt udvalget beslutter det, videre til behandling i kommunalbestyrelsen den 23. august 2016. Grenaa Varmeværk I sagsfremstillingen på økonomiudvalgets dagsorden blev muligheden for at tilkoble strøm produceret af havvindmøllerne til Grenaa Varmeværks akkumuleringstank for fjernvarme beskrevet. Grenaa Havn A/S har siden undersøgt denne mulighed yderligere, og specialister i etablering af kystnære havvindmøller ved havne bekræfter, at man kan føre kabler direkte til havnens område. Grenaa Varmeværk har udtrykt interesse for projektet, og for at samarbejde med Grenaa Havn A/S om at sprede sine aktiviteter. Grenaa Varmeværk har samtidig klart udmeldt, at betingelsen for at indgå i samarbejdet er, at varmeprisen ikke må blive dyrere end den aktuelt planlagte produktion ved et flisbaseret varmeværk. Grenaa Varmeværk har derfor opfordret Grenaa Havn A/S til at se på alternative muligheder for et rentabelt samarbejde inden for det nuværende afgiftssystem. Der vil kunne arbejdes på at udvikle en model, hvor strøm fra vindmøllerne omdannes til varme på Grenaa Havns areal, og derefter sælges til Grenaa Varmeværk, på samme vis som overskudsvarme kan sælges. 1
Ved en sådan model vil Grenaa Varmeværk ikke være underlagt samme el-afgifter som ved opkøb af vindmøllestrøm, som bagefter omdannes til varme. Både Grenaa Havn A/S og Grenaa Varmeværk er positivt stemte over for en sådan modeltype. Der foreligger på nuværende tidspunkt i projektet ikke en juridisk vurdering af salget af varme til Grenaa varmeværk. Der er endvidere ikke på nuværende tidspunkt udarbejdet en analyse af hvor meget varme der vil blive produceret til salg i forhold til Grenaa Varmeværks behov. Planmæssigt harmonerer projektet med kommuneplan og Varmeplan for Grenaa, samt ligger i forlængelse af Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014 og det indsamlede kortlægningsgrundlag til kommunens samlede strategiske planlægning. Planmæssigt og teknisk vil ideen kunne understøtte Norddjurs Kommunes interesser om en trinvis overgang til en alsidig vedvarende energiforsyning. Projektet giver ikke problemer i forhold til det flisfyrede varmeværk eller biogasanlæg, der for tiden arbejdes med at etablere. Grenaa Varmeværk har oplyst, at dette varmeværk i princippet, sammen med solvarmeanlægget, vil kunne levere omkring 95% af produktionen. Aftagning af varme produceret fra vindmøllestrøm vil derfor være et supplement til det flisbaserede varmeværk, og passe med varmeværkets egen forretningsmæssige strategi. Energi til virksomheder Fra kabler direkte fra vindmøllerne vil der være mulighed for at tilbyde en meget lav energipris på Grenaa Havns område. Det kræver alene at en virksomhed er etableret på havnens nuværende arealer, eller på et areal som sammatrikuleres med havnen og dermed etableres som nyt havneareal. For Grenaa Havn A/S vil denne mulighed for at tilbyde en meget lav energipris kunne udgøre et attraktivt konkurrenceparameter i forhold til andre havne. Grenaa Havn A/S estimerer, at energiprisen kun vil udgøre ca. 20 % af markedsprisen, og dermed vil projektet være et aktiv i forhold til at tiltrække større energitunge virksomheder, men også til at fastholde eksisterende virksomheder på havnen som evt. oplever et øget energibehov. Placering Projektbeskrivelsen fra NIRAS beskriver en placering af de tre kystnære havvindmøller nordøst for Grenaa Havn. Der er fra økonomiudvalgets side blevet stillet spørgsmål til denne placering, og Grenaa Havn A/S har derfor uddybet de forhold, som gør den nordøstlige placering mest realistisk og mest optimal. For det første har Søfartsstyrelsen anbefalet den nordøstlige placering ud fra flere forskellige kriterier. Hvis vindmøllerne flyttes længere væk fra kysten, vil det kollidere 2
med sejlruterne ind til Grenaa Havn, som det kan ses af kortet over sejlruterne vedlagt som bilag. Dette forhold bakkes op af lodserne og Stena Line. Samtidig har møllerne ved den angivne placering tilpas afstand fra havnen til at være defineret som kystnære havvindmøller, og så de samtidig ikke kommer for tæt på en evt. fremtidig udvidelse af havnen. Herudover vil Energistyrelsen og Naturstyrelsen med stor sandsynlighed fraråde en sydligere placering af havvindmøllerne pga. bundforholdene. Der er tale om kalkholdige bundforhold, hvor de marinebiologiske forhold i højest mulig grad kræver beskyttelse fra påvirkning, og hvor kalkgrundens geologi ville kræve særlige fundamenter og mange yderligere undersøgelser. Vindmøllernes højde Det kan fastslås, at der er i projektet er tale om kystnære havvindmøller på maksimalt 210 meters højde. Højden udgøres af rotoren, som måler 180 meter i diameter, og dertil er der 30 meters nødvendig frisejlingshøjde. Visualisering af projektet Grenaa Havn A/S har fået udarbejdet en ny visualiseringsrapport over projektet med den nordøstlige placering af tre kystnære havvindmøller. Visualiseringen er fremstillet fra 10 forskellige punkter på land, og giver et ret nøjagtigt indtryk af projektets udseende. Visualiseringen er vedlagt som bilag. Støjkrav Det bekræftes fortsat, at projektet/møllerne lever fuldt op til de gældende støjkrav. Som udgangspunkt vil der ikke være opfølgende kontrol med målinger af støj under drift af mølleparken. Energistyrelsen kan dog vælge at stille krav om opfølgende støjmålinger, f.eks. hvis en kommune ønsker dette. I så fald vil dette indgå i etableringstilladelsen og driftstilladelsen. Der kan f.eks. indgå krav om kontrolmålinger når parken er i drift, f.eks. efter en periode på henholdsvis 3 og 6 måneders drift. Der vil endvidere indgå retningslinier for hvilke vejrforhold der skal måles i og afstande og at alle møllerne er i drift på tidspunktet for målingen. Ved kystnære havvindmøller gælder ikke et krav om afstand, men alene et krav om støjforhold. Energistyrelsen er myndighed på disse mølletyper, og Norddjurs Kommune kan derfor ikke stille andre krav end lovgivningen. 3
Arbejdspladser Grenaa Havn A/S har uddybet projektets potentiale til at skabe nye arbejdspladser og nye indtjeningsmuligheder. For det første engagerer Grenaa Havn A/S sig kun som virksomhed i projektet, fordi der er forretningsmæssige udviklingsmuligheder. Dernæst fastslås det, at der udover selve vindmølleprojektet regnes med betydelige spin-off effekter, dvs. afledte muligheder for arbejdspladser og indtægter ved tiltrækning af nye investorer. I første fase vil de tre kystnære havvindmøller opsættes som 0-serie møller, dvs. møller som endnu ikke er sat i serieproduktion. En sådan placering af 0-serie møller betyder, at de i første omgang skal følges tæt af ingeniører mv., og at der dermed direkte er arbejdspladser forbundet med selve opsætningen. I den næste fase er forventningen, at Grenaa Havn som helhed bliver interessant for vindmølleproducenten og andre virksomhedstyper fx til demonstrationsprojekter inden for vindmølleindustrien, offshoreindustrien eller andre lignende brancher i udvikling. På lang sigt er forhåbningen, at Grenaa Havn vil kunne tiltrække produktion af vindmøller. Endelig fastslår Grenaa Havn A/S, at uanset hvor mange arbejdspladser selve havnens position inden for vindmølleindustrien ender med at generere, så vil der være et betydeligt potentiale for arbejdspladser gennem tiltrækning af energitunge virksomheder til havnens areal pga. den tidligere beskrevne lave energipris. Fredning Strandarealet nord for Grenaa Havn er et fredet område, og forvaltningen har derfor undersøgt, hvorvidt opstillingen af kystnære havvindmøller nordøst for havnen kan have betydning herfor. Der er dog tale om en tilstandsfredning tilknyttet selve strandarealet, hvilket betyder, at tilstanden på arealet ikke må ændres med byggeri, hegn, beplantning eller lignende. Der er ikke tale om en udsigtsfredning, og dvs. at der ikke er nogen uoverensstemmelse mellem fredningsbestemmelsen og projektet om at opstille kystnære havvindmøller ud for området. Ejerskab Mulighederne for at afsøge forskellige ejerskabsformer for havvindmøllerne i projektet er åbne. Dog skal det overordnede ejerskab ligge i et selvstændigt selskab, hvor der evt. kan være et underselskab for hver havvindmølle, med form alt efter ejerforhold. 4
Der er mulighed for at Norddjurs Kommune kan få ejerskab over en af møllerne, og på den måde lade det indgå i kommunens klimainvesteringer. Der er også mulighed for at borgere kan købe andele i en af møllerne. Ifølge elforsyningsloven har kommuner ret til at beskæftige sig med elproduktion fra vindmøller, så længe vindmøllerne ejes eller drives af et selvstændigt selskab. Der gælder samme betingelser for et kommunalt selskab som for private selskaber i forhold til reglerne om at fremme vedvarende energi. Et kommunalt selskab må derudover ikke have som formål at generere indtjening til kommunen, men formålet skal i stedet være at fremme energimæssig bæredygtighed. At der er tale om 0-serie møller gør ingen forskel i forhold til ejerskab det er forbundet med forlænget garanti og en løbende opgradering. 5