Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Sofie Trempenau og Camilla Soelgaard Jensen E-mail: s_trempenau@hotmail.com og mille_7@hotmail.com Tlf. nr. 24415664 og 25121736 Evt. rejsekammerat: Mai og Kristina fra Århus, Danmark og Gregg fra Brighton, England Hjem-institution: Sygeplejeskolen i Århus Holdnummer: 072C Værts-institution/Universitet: Post Secondary Nursing School Carol Davila Pitesti, Romania Praktikplads/Hospital: District Hospital, Children in Distress, Pediatric Hospital Speciale: Vi så en masse forskellige afdelinger: Skadestuen, røntgen og ultralydsafdeling, fødeafdeling, neonatalt afsnit, reumatologisk afdeling, ortopædkirurgisk skadestue, ortopædkirurgisk afdeling herunder rehabilitering og gipsestue, sterilisationen, gastroenterologisk afdeling, medicinsk specielt med diabetes, kirurgisk afdeling herunder septisk og aseptisk sårskift, apotek, hjerteafdeling, hjem for ældre, fysisk og psykisk handicappede og folk med sociale problemer, intensiv og anæstesiologisk afdeling, operationsstuer, plastikkirurgisk afdeling, endokrinologisk afdeling, laboratoriet, ambulancestation, hjem for psykisk og fysisk handicappede børn samt flere forskellige afdelinger på børnehospitalet. Udvekslingsperiode: 1. marts til 13. marts 2009 Hvorfor vi valgte at tage på udveksling? Vi valgte at tage på udveksling, da vi syntes, det kunne være rigtig spændende at opleve, hvordan sundhedssystemet fungerer i et andet land end Danmark.
Vi forventede, at vi ville lære meget omkring arbejdsmiljø og vilkår for en sygeplejerske i en kultur, der er forskellig fra den danske. Yderligere så vi det som en stor personlig udfordring for os at skulle begå sig i et land, hvor hovedparten af befolkningen har et andet sprog end dansk. På denne måde blev vi tvunget til at kommunikere på en anden måde med patienter og i nogle tilfælde også med sundhedspersonalet, da vi ikke kunne være sikre på, at alle forstod engelsk. Herved regnede vi med, at vi kunne bruge en stor del af vores teoretiske viden fra kommunikation. Da vi på 3. semester har haft patientologi som et af fokusområderne, så vi frem til at opleve, hvordan patientkontakten personalet og patienten imellem er i et andet land. Herunder kunne det være interessant at se, hvor meget de gør ud af patientundervisning. Da der er så stor fokus på hygiejne herhjemme, ville det også blive spændende at se, hvor stor fokus er i et andet land. Rent sygeplejefagligt regnede vi med at kunne få et stort udbytte af denne udveksling. Hvorfor vi valgte lige netop Rumænien Vi valgte Rumænien, da kulturen er så forskellig fra den danske, og derfor forventede vi også, at deres sundhedssystem ville være meget anderledes. Vi forventede, at landet ikke var så langt fremme udviklingsmæssigt, idet de har været under diktaturstyre i mange år. Nu er de et demokratisk land og blevet medlem af EU, og vi forventede at landet var i udviklingsmæssig fremgang. Desuden havde vi hørt meget godt om lige præcis Pitesti fra nogle, der tidligere har været på udveksling. Derfor valgte vi Pitesti som vores 1. prioritet. Vores forberedelse til udvekslingsopholdet (Fx økonomi, rejsen, vaccinationer) Da vi fik at vide, hvor vi skulle hen, viste det sig, at vi var kommet to forskellige steder hen. Dette var vi rigtig trætte af, og vi kontaktede koordinatoren for at se, om det kunne laves om, og heldigvis lod dette sig gøre. Vi skyndte os at sende legatansøgninger af sted til Dansk Sygeplejeråd, da fristen var kort tid efter (HUSK at være obs. på dette). Vi fik hver tildelt et legat på 3500kr. Vi lagde budget over turen ud fra de oplysninger, der findes på hjemmesiden. Derudover skulle der tænkes flybilletter og vaccinationer med i prisen. Flybilletterne fandt vi på www.travelmarket.dk til 1485kr./pr person tur retur. Vi fløj fra Billund til Otopeni lufthavn i Bukarest (og modsat hjem) med mellemlanding i Frankfurt. Man skal være opmærksom på, at der er to lufthavne i Bukarest, som man begge kan
flyve til. På turen derned havde vi 8 timers ventetid i Frankfurt, dette var lang tid, men vi sparede til gengæld omkring 800kr på billetterne. Ventetiden føltes dog ikke så slem som frygtet. Vi blev vaccineret for hepatitis A+B, tuberkulose og blev podet for MRSA både før og efter turen. Man skal tænke på, at nogle af vaccinationerne skal gives et godt stykke tid, inden man tager af sted. Disse vaccinationer er en stor udgift, hvis ikke man allerede har dem. Tuberkulosevaccinen kan fås på lungeklinikken på Nørrebrogade. Vores kontaktperson i Pitesti mailede vi med flere gange inden turen. Hun var god til at svare på vores spørgsmål, så vi ikke var i tvivl om, hvad der skulle ske. Hun sørgede for at booke os ind på hotel, så dette skulle vi ikke tænke på. Desuden blev vi hentet i lufthavnen og kørt til Pitesti, da der er ret langt og er en smule besværligt. På hotellet Muntenia betalte vi 12Euro pr. person pr. nat. Vi fik køleskab på værelset, og kunne få vores værdigenstande i en safetyboks Vi skrev en smule med Gregg fra England, inden vi skulle af sted. Det virkede godt lige at få et lille indblik i, hvem man ellers skulle på udveksling med. Inden vi skulle af sted vekslede vi hver 2000kr. til Euro, da banken anbefalede dette. Pegene i Rumænien hedder Lei, men ikke mange banker herhjemme kan veksle til dette, og det er nemmere at veksle Euro i Rumænien. Husk dog på, at man kun skal veksle i rigtige banker dernede, da man ellers kan blive snydt. Vi tog hver især to sæt kitler og navneskilte med. Vi havde bare taget vores hospitalssko med, men det viste sig, at man kun må have hvide sko på. Tag derfor hvide sko med, hvis du/i har det. Vi fandt dog hvide træsko til ca. 30kr på et marked. Vi havde lidt mad med til de første dage, hvilket var meget rart, da der gik lidt tid, inden vi fandt det lokale supermarked. Fagligt udbytte Hvordan vi arbejdede med læringsmål Vi skrev hver dag dagbog og reflekterede på den måde sammen over vores oplevelser. Desuden snakkede vi også meget med de andre om, hvad vi havde set og oplevet. Vi havde meget de tanker med i baghovedet, som vi havde gjort os hjemmefra (se ovenfor). Vi tænkte specielt meget over det kommunikative og pædagogiske, da det er en stor del af undervisningen på 4. semester. Kontakten til vejledere Vores hovedkontaktperson så vi ikke så meget i perioden, da hendes mor var syg. Vi havde dog samtaler med hende løbende, så hun var sikker på, vi havde det godt. På den måde følte
vi ikke, vi manglede mere vejledning. Vi var tilknyttet en lærer på skolen, som tog sig rigtig godt af os hver dag. Det var hende, der viste os rundt på de forskellige afdelinger. Sekretæren på skolen var også utrolig hjælpsom og ville os alt det bedste. Hun tog os blandt andet med på tur til bjergene i weekenden. Alt i alt havde vi en rigtig god kontakt til vejlederne og vidste altid, hvor vi kunne henvende os, hvis der var noget. Kontakten til patienter Dette var noget af det bedste, vi oplevede. De fleste af patienterne kunne hverken forstå eller tale engelsk. Læren fra skolen fungerede som tolk, men alligevel følte vi, at det ikke var alt, der blev oversat, og at noget af det gik tabt, da hendes engelsk ikke var perfekt. Men alligevel var det en stor hjælp, og vi fik meget ud af det. Patienterne var simpelthen så imødekommende og glade for, at vi kom. Nogle kyssede og krammede os, og nogle begyndte endda at græde. De fleste var meget åbne og fortalte om deres problemer/sygdomme. Det virkede som om, de var rigtig glade for at kunne fortælle om dette. Da det jo er en observationspraktik, udførte vi ikke selv pleje. Generelt har vi fået utrolig meget fagligt ud af opholdet. Vi har forstået vigtigheden af både den verbale og non-verbale kommunikation. Bare det at komme glad og smilende ind på en stue smittede af på patienterne. Vi har fundet ud af, hvor vigtigt vores erhverv er, og hvor vigtige vi er for patienterne. Vi er blevet endnu mere bekræftede i, at vi har valgt den rigtige uddannelse. Kulturelt udbytte Landets kultur Vi fandt ud af, at det rumænske folk er utrolig imødekommende. Vi følte os aldrig utrygge, heller ikke når vi gik ude om aftenen. Rumænerne er meget optaget af at give et godt indtryk af deres land. De ville gerne vise os alle de flotte seværdigheder og snakkede meget om alle de smukke steder, der er i Rumænien. Rumænerne har meget forskellige holdninger til tiden under Chauchesco. Nogle af dem, vi snakkede med, var af den holdning, at det var bedre dengang, hvor han styrede landet. På den tid havde alle arbejde, gik i skole, fik mad, der var et godt sundhedssystem osv. Nogle
af dem kunne dog også se, at ikke alt havde været godt. Selvfølgelig var der også andre, der havde den helt modsatte holdning. Noget af det, der overraskede os mest, var nok de positive holdninger, da vi havde haft en anden forestilling hjemmefra. Om kulturen i landets sundhedsvæsen En del af dem, vi snakkede med, var af den overbevisning, at deres sundhedssystem ikke fungerer optimalt. De mente bestemt ikke, det var et forbillede for os, at se det. Nogle fortalte, at skulle man være sikker på god behandling, måtte man give penge under bordet. De mente, at der egentlig var penge nok til et godt sundhedssystem, men at pengene røg i de forkerte lommer. Der blev håbet på, at der snart blev bygget et nyt sygehus, så det hele kan blive meget bedre. De to sygehuse (pediatric og district hospital) var meget forskellige fra dem herhjemme. Det var tydeligt at se, at hospitalerne var gamle, da de ikke var vedligeholdte. Sengene var meget slidte med almindelige skummadrasser, og der var ingen kaldeapparater de var gået i stykker. Generelt var stuerne meget faldefærdige. Der var utrolig varmt på sygehuset, og der var mange ubehagelige lugte. Når man er indlagt, er det meget familien, der er omkring patienten. De har et stærkt sammenhold, og medpatienterne hjælper hinanden op af sengene osv., hvilket var godt at se. Rumænerne er et meget stærkt folk, som hurtigt er på benene igen. De lå ikke længe i sengen, men kom i stedet hurtigt ud af sengen, så de kunne komme hjem. Om sygeplejekulturen Sygeplejerskernes arbejde består meget i at tage blodprøver, skifte forbindinger og give medicin. Det virker ikke som om, de har særlig meget kontakt med patienterne. En sygeplejerske udtalte, at hun gerne ville have mere, men ikke havde tid til det. Der var dog heller ikke rigtig nogen kommunikation mellem patient og sygeplejerske under plejen. I det hele taget virkede det ikke som om, der blev gjort særlig meget ud af kommunikationen. Sygeplejersken bliver ikke kaldt sygeplejerske, men lægens assistent. Vi fik indtrykket af, at det var sygeplejersken, der tog sig af praktiske ting, hvorimod det var familien, der sørgede for de psykosociale behov og hjalp til med de små ting. I forhold til Danmark, hvor sygeplejersken skal kunne rumme det hele lige meget, virkede det som om, at sygeplejersken i Rumænien havde størst fokus på de praktiske ting
Social erfaring Modtagelse af kolleger Vi fik en god modtagelse af både læger og sygeplejersker. De virkede åbne og interesserede og ville gerne svare på vores spørgsmål. Desuden var de også interesseret i, hvordan vores sundhedssystem fungerer. Specielt lægerne spurgte ind til dette. Her kunne man godt føle sig lidt i et dilemma, da man skulle passe på ikke at virke kritiserende, idet vores sundhedssystem, er så meget anderledes end deres. En læge spurgte til, hvor meget lægerne i Danmark tjener. Her valgte vi at undvige at svare konkret, da vi følte det forkert at stille et beløb op mod deres, da man ikke blot kan sammenligne lønnen. Man skal også medtænke at priserne er anderledes dernede. Kontakt til lokalbefolkningen Vi mødte mange lokale, som alle var rigtig venlige og tog sig rigtig godt af os. Blandt andet mødte vi en ung lærer på sygeplejeskolen, som præsenterede os for en masse andre lokale. De vidste slet ikke alt det gode, de kunne gøre for os og tog os med en masse forskellige steder hen i byen. Blandt andet var vi i et stort indkøbscenter, på museum og på flere restauranter og barer, bl.a. Garden Club, der ligger lige over for hotellet. De gav os en masse gode råd, hvilket var dejligt. På hotellet var alle også meget hjælpsomme. Generelt er den rumænske befolkning utrolig hjælpsomme og venlige. Selvom vi var fire lyshårede piger, følte vi os ikke på nogen måde utrygge og utilpasse, hvilket man ellers godt kan opleve i andre lande. Vi havde hjemmefra fået at vide, at vi måtte passe meget på dernede på grund af sigøjnere, men dette oplevede vi slet ikke. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Beskrevet under de ovenstående punkter Andet vi synes andre bør vide om udveksling Vi vil klart anbefale at gøre brug af muligheden for udveksling. Det har været en fantastisk oplevelse, vi ikke ville have været foruden. Vi har ikke rigtig noget negativt at sige om selve opholdet i Pitesti, vi har haft det rigtig godt. Hjemmefra vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle forvente, men vi er kun blevet positiv overraskede. Her er et par råd hvis du/i vælger at tage til Pitesti:
Vi havde medbragt en computer. Denne brugte vi hver dag til at skrive dagbog på. Denne dagbog er meget værd i dag, da vi allerede har svært ved at huske alle de ting, vi har oplevet. Yderligere var der trådløst internet i lobbyen, hvilket vi derfor kunne gøre brug af. Vi rejste i en periode, hvor vi stadig havde undervisning på skolen. Dette betød, at vi kom lidt bagefter. Vi havde læst det meste til den undervisning, vi gik glip af, hjemmefra, og resten tog vi med. Det var dog alligevel lidt hårdt, og man skal overveje, hvorvidt man er villig til at gå glip af to ugers undervisning så tæt på eksamen. Skulle vi vælge om, havde vi måske overvejet at tage af sted i praktikperioden i stedet. Vores udveksling sluttede fredag, men vi skulle først med flyet hjem lørdag. Derfor besluttede vi os for at tage til Bukarest fredag (der går en bus fra Pitesti til Bukarest flere gange om dagen, og det koster kun ca. 35kr). Dette fandt vi først ud af dernede, men de andre piger vi rejste med, havde allerede været der og kendte et hostel i Bukarest, hvor vi kunne overnatte for 12euro pr. person/nat. Vi havde ikke så lang tid i Bukarest, men fik set en del seværdigheder på gåben. Vi lånte Lonely Planet, som var en stor hjælp. Vi nød Bukarest og kunne sagtens have brugt en dag mere. Vi fandt en restaurant Caru cu Bere, som klart er et besøg værd samt en cafe i samme gade, Chocolat, som har nogle helt fantastiske kager og varm chokolade. Til sidst vil vi blot sige: Tag af sted hvis du har muligheden, det er en fantastisk oplevelse!