ISS. Jeg er stolt over at levere kvalitet Grundfos har høje krav til udendørsarealerne Belinda Turner sørger for, at de bliver opfyldt RUNDT OM



Relaterede dokumenter
Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier.

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Denne dagbog tilhører Max

Bella får hjælp til at gå i skole

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Transskription af interview Jette

Jeg var mor for min egen mor

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Interviewguide

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Thomas Ernst - Skuespiller

MENNESKER MØDES MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Velkommen til Claus Tingstrøm A/S

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Sebastian og Skytsånden

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

Plejehjemsliv med frisørens øjne. Plejehjem Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Min bog om Baunegård 1

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Nøgen. og på dybt vand

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Vi besøger farmor og farfar

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Velkommen. Charlotte Frandsen og Morten Birkerod

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Børnemiljø Vurdering 2018 HUSUM FRITIDSINSTITUTION

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

Coach dig selv til topresultater

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Nøgen. og på dybt vand

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

"Mød dig selv"-metoden

Spørgsmål. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer Ideer til undervisningen

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Møllevangskolen 7. årgang

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Hilsen fra redaktionen

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Opgave 1: Find forholdsordene i sætningerne

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Rapport fra udvekslingsophold

Selvevaluering

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Flot ydre og indre skønhed

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Transkript:

RUNDT OM ISS ISS FACILITY SERVICES NO. 2 2013 Alle kan gøre en forskel Mener ISS HR-direktør mød ham inde i bladet Side 12 Godt arbejdsmiljø sikrer smiley ISS har endnu en gang fået Arbejdstilsynets grønne kronesmiley Side 8 Jeg er stolt over at levere kvalitet Grundfos har høje krav til udendørsarealerne Belinda Turner sørger for, at de bliver opfyldt Side 18 Rundt om ISS 1

Verdens bedste SERVICEVIRKSOMHED 2013 synger på sidste vers, og det er oplagt at kigge tilbage på nogle af de begivenheder, vi har oplevet i løbet af året, der er gået. I det forgangne år har vi først og fremmest sat endnu større fokus på vores kunder. Som resultat af det har vi ændret vores måde at organisere os på, så driften og stabene er kommet tættere på hinanden, og vi har igangsat initiativer, som skal styrke vores tværgående samarbejde. ISS har altid haft fokus på kundens behov og mål, hvilket har været med til at gøre os til en af verdens største leverandører af facility services, og i løbet af 2013 blev vi oven i købet kåret til verdens bedste outsourcing-virksomhed. Den anerkendelse kan vi alle være beærede og stolte over ikke mindst fordi det ligger fi nt tråd med vores vision om at blive verdens bedste servicevirksomhed. Nøglen til at nå vores vision ligger hos vores kunder og hos dig som medarbejder. Vi har et ønske om at have de mest tilfredse kunder, som føler sig forstået, og som oplever en ekstraordinær indsats fra vores side. Derfor har vi alle sammen en opgave i at blive endnu bedre til at vide, hvad der er vigtigt for vores kunder, så vi kan levere en service, der understøtter kundens mål. Det handler helt konkret om, at kunderne skal vide og have tillid til, at de ikke skal bekymre sig om facility services, når de har valgt os som samarbejdspartner. Du, som dagligt møder kunden og hjælper dem med at gøre deres hverdag nemmere, spiller en afgørende rolle i forhold til kundetilfredsheden og dermed også for vores vision. Og for at sætte endnu større fokus på kundeoplevelsen, har vi indført Æblet. Et Æble er en anerkendelse af de dygtigste ISS ere og skal være med til at motivere til en endnu mere servicebevidst adfærd over for kunden. Når du ved, hvordan du kan bidrage til, at kunden når sine mål, har du fundet dit æble dit formål! I dette nummer af Rundt om ISS kan du læse mere om Æblet og se, hvilke kolleger der fi k tildelt Æblet i løbet af 2013. Vi får brug for en stor kurv æbler, når vi her i begyndelsen af 2014 opstarter vores strategiske partnerskab med Forsvarskommandoen omkring en Integreret Facility Services-løsning på 400 lokationer i Vestdanmark. Aftalen er den største inden for Facility Management i Danmark nogensinde, og er samtidig vores hidtil største kontrakt. Det er en stor og spændende opgave. Jeg glæder mig rigtig meget til at byde velkommen til de hundredvis af nye kolleger, som hidtil har været ansat af Forsvaret. Her ligger der en stor opgave for os alle i at hjælpe vores nye kolleger godt i gang som nye ISS ere. Det er kort sagt et spændende år, vi er ved at afslutte. Tak for den store indsats i 2013 jeg ser frem til at forsætte det gode arbejde i 2014 sammen med jer allesammen. Rigtig godt nytår og god læselyst. Venlig hilsen Martin Gaarn Thomsen Administrerende direktør 2 Rundt om ISS

Indhold Metroen og ISS................................................................. 4 Portræt af servicemedarbejder Ulla Clausen..................................... 6 ISS får den grønne kronesmiley................................................. 8 Arbejdsmiljø i fokus hos DSB Øresund........................................... 9 Find dit æble.................................................................... 10 Opskriften på Mad & Mennesker................................................ 11 Portræt af HR-direktør Finn Vestergaard......................................... 12 ISS kort og godt................................................................. 16 Portræt af gartnerformand Belinda Turner....................................... 18 ISS passer på Storebæltsbroen.................................................. 20 Service with a Human Touch.................................................... 26 Ny rengøringsvogn på vej....................................................... 28 Rengøring med bakterier........................................................ 30 Fokus på sundhed.............................................................. 30 Tillykke.......................................................................... 31 20 28 4 12 Rundt om ISS Nr. 2 2013 Ansvarlig udgiver ISS Facility Services A/S Møntmestervej 31 2400 København NV www.iss.dk Redaktion Thea Gade-Rasmussen Kontakt: redaktionen@dkk.issworld.com Grafisk produktion Rosendahls Grafi sk A/S Oplag 11.000 eksemplarer. Rundt om ISS sendes til alle ansatte i ISS Facility Services A/S Forside: Gartnerformand Belinda Turner Foto: Hans Søndergaard Rundt om ISS 3

Servicemedarbejder Padma Soni holder skurvognene rene på Rådhuspladsen. ISS står for rengøringen på de i alt 21 byggepladser rundt om i København. Derudover sørger ISS for, at campen i Sydhavnen, hvor en del af arbejderne bor, er ren, velfungerende og hyggelig at bo i. Servicemedarbejder Thianthak Mingmit er med til at gøre rent på fællesområderne og på beboernes værelser. Handymand Finn Rasmussen sørger for småreparationer og andre praktiske opgaver i campen. I køkkenet kræser køkkenchef Gianluca Maranini sammen med blandt andet Marco De Rosas og Leif Hadberg for campens 250 fortrinsvis udenlandske beboere - morgen, middag og aften. Så nej, vi bygger ikke metroen, men vi er med til at gøre hverdagen renere, lettere og mere velsmagende for de mange arbejdere, der lige nu udvider metroen i den københavnske undergrund. 4 Metroen og ISS

Copenhagen Metro Team udvider METROEN og ISS er med Tekst: Thea Gade-Rasmussen Foto: Hans Søndergaard Metroen og ISS 5

ULLA HELT KORT Navn: Ulla Clausen Alder: 65 år Stilling: Service medarbejder ISS: Begyndte som servicemedarbejder i ISS i 1978, hvor hun gjorde rent på Danfoss. Siden 2000 har hun stået for opvasken i kantinen. Privat: Bor sammen med sin kat i Nybøl. Jeg SAVNER kollegerne, når jeg har fri 6 Portræt af servicemedarbejder Ulla Clausen

I 35 år har Ulla Clausen arbejdet som servicemedarbejder hos Danfoss i Gråsten. De sidste 13 år har hun stået for opvasken, og det har hun tænkt sig at blive ved med så længe som muligt. Tekst: Jo Brand Foto: Hans Søndergaard Hvis der er nogen, der tager opvasken med glæde, så er det Ulla Clausen. Hun er 65 år og kom til ISS i 1978, hvor hun blev ansat som servicemedarbejder hos Danfoss i Gråsten. Til at begynde med gjorde hun rent i virksomheden, der producerer elektroniske komponenter til energibesparelse, også kaldet frekvensomformere. I 2000 rykkede hun til kantinen for at tage sig af opvasken. I dag har Ulla Clausen sørget for, at Danfoss ansatte i 13 år har haft rene tallerkner at spise af, når de sætter sig til rette i kantinen med udsigt over Sildekulen Fjord. Og står det til Ulla selv, skulle det gerne blive ved på den måde så længe som muligt. Jeg har det jo så godt. Hvis jeg ikke havde det, var jeg ikke blevet, siger hun og fortæller, at hun savner sine kolleger, når hun ikke er på arbejde. Så meget, at hun ligefrem kan fi nde på at kigge forbi, når hun har ferie. Så kommer jeg forbi til kaffe, for jeg skal jo lige se, hvordan det går, siger hun. Ulla holder af at gå i haven, passe sin kat og hækle, når hun ikke går på arbejde. Og så er hun glad for at cykle. Hver dag cykler Ulla den 6 kilometer lange tur fra sit hjem i Nybøl ind til Danfoss og hjem igen, uanset vejret. Når nogle siger: Åh, nej, nu regner det, hvad skal vi gøre? svarer jeg: Tag noget regntøj på, griner Ulla, der har slidt tre cykler op, siden hun begyndte hos Danfoss. Flere hundrede gæster hver dag Det er dog ikke kun cyklerne, der har måttet se sig slået af tiden. Også Danfoss kantine har måttet følge med udviklingen. Der var til at begynde med kun 50 spisende gæster i kantinen, i dag er der 7-800, hvis opvask Ulla skal tage sig af. Det betyder, at køkkenet i dag er udvidet, og at opvaskeafdelingen er blevet åbnet op og har fået fri udsigt til kantinen, så Ulla kan få sig en snak med gæsterne. Da jeg startede, var rummet fi re-fem kvadratmeter, og der var ingen emhætte og ingen vinduer. Det er dejligt, at der nu er blevet åbnet op, så jeg kan snakke med gæsterne. Det er hyggeligt, siger Ulla og fortæller, at enkelte af gæsterne har været der lige så længe som hun selv, men det er ikke mange. Jeg synes ikke, det er hårdt. Hvis der f.eks. er noget, jeg ikke kan løfte, får jeg jo bare nogle af knægtene i køkkenet til at hjælpe mig. Altid aftenarbejde Da Ulla i sin tid begyndte hos ISS, arbejdede hun om aftenen, og sådan er det stadig. På trods af tilbud om fl ere dagvagter. Det passer mig bedst. Jeg møder kl. 11.30 og begynder at vaske op, tørre borde af, gøre rent og sortere vasketøjet, når det kommer fra renseriet. Kl. 14 spiser jeg frokost, og bagefter går jeg i gang igen, og kl. 19 cykler jeg hjem, siger hun og fortæller, at der er visse andre ting, der også ligger helt fast hver dag. Vi skal lige have lidt chokolade. Det skal vi ikke glemme, smiler Ulla, der sætter stor pris på at være en del af det 12 mand store cateringteam, selvom hun var lidt skeptisk til at begynde med. Dengang jeg gjorde rent, gik jeg jo meget for mig selv, så da jeg kom her i kantinen, skulle jeg lige vænne mig til at gå sammen med nogle andre, men det viste sig jo at være en god ting, for her er sammenhold, siger Ulla, der den 23. oktober blev fejret med fl ag og kaffe. Den dag havde hun nemlig været ansat i ISS i 35 år, og står det til Ulla, tager hun gerne nogle år mere. MINE 3 VIGTIGSTE ARBEJDSREDSKABER 1. RULLEBORDENE Det er dem, jeg bl.a. bruger til at køre de rene tallerkner ud i kantinen. 2. TUNNELOPVASKEMASKINE Den kan altså virkelig tage fra! 3. LIDT DRILLERI Det er med til at give et godt sammenhold. For nogle år siden fik Ulla tunnelopvaskemaskinen. Til at begynde med sov hun ikke i flere dage, fordi hun var bekymret for, hvordan hun skulle bruge den, men i dag er den et af hendes yndlingsarbejdsredskaber. Portræt af servicemedarbejder Ulla Clausen 7

Grøn kronesmiley og GLADE SMIL Der var glade smil og grøn kage, da ISS endnu en gang fi k Arbejds tilsynets grønne kronesmiley. Smileyen gives til virksomheder, som gør en ekstraordinær indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø. Tekst: Jo Brand Foto: Hans Søndergaard Det var en glad administrerende direktør, Martin Gaarn Thomsen, der i november fi k overrakt arbejdsmiljøcertifi katet fra DS certifi cering. Certifi ceringen betyder nemlig, at ISS takket være en høj arbejdsmiljøstandard har sikret sig den grønne kronesmiley i endnu tre år, og det er noget, der er værd at fejre. Det er hårdt arbejde at få en kronesmiley, og det har krævet en fokuseret indsats, sagde Martin Gaarn Thomsen og lagde vægt på, at et godt arbejdsmiljø er noget, der kommer alle til gode. Hvis ikke vi har et sikkert arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives, får vi aldrig tilfredse kunder. Tingene hænger jo sammen: Engagerede medarbejdere fører til tilfredse kunder, der fører til vækst i virksomheden. For kunden giver et godt arbejdsmiljø bl.a. en højere kvalitet og stabile leverancer, og for medarbejderne fører det til færre arbejdsulykker, lavere sygefravær og større trivsel, sagde han og fortalte, at siden 2010 er antallet af arbejdsulykker i ISS faldet med 39 procent, mens sygefraværet er mindsket med 10 procent. Det er en win win-situation på alle måder. Et godt arbejdsmiljø er også noget, vi kan bruge i markedsføringen over for både nye kunder og nye medarbejdere. For det er bare et rarere og mere sikkert arbejdsmiljø, vi kan tilbyde i ISS, i forhold til vores konkurrenter, sagde han. Repræsentanten for DS Certifi cering, David Salmon, var også glad for at kunne overrække ISS det eftertragtede certifi kat. Vi ved, at den grønne kronesmiley er ekstrem vigtig i Danmark. Den er et udtryk for den dedikation og indsats, virksomheden har leveret, så jeg er meget glad for at kunne give arbejdsmiljøcertifi katet til ISS i Danmark, sagde han. Og da certifi katet var i hus, var det tid til at fejre det med kage. Og den var selvfølgelig grøn og forestillede en kronesmiley. Da det stod klart, at ISS takket være en stor indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø havde gjort sig fortjent til Arbejdstilsynets grønne kronesmiley i endnu tre år, skulle det fejres. Og det blev det med grøn saft og en grøn krone smiley-kage. Kagen var naturligvis lavet af en ISS er, nemlig Henrik Brædder, der er uddannet konditor og til daglig ansat i Catering i NaturErhvervstyrelsen. Repræsentant fra DS Certificering, David Salmon, overrakte certifikatet til Martin Gaarn Thomsen. 8 ISS får den grønne kronesmiley

» Det handler om medarbejdernes velbefindende Marian Walther er ISS er og en af dem, hvis arbejdsplads fi k besøg af DS Certifi cering i efteråret. Virksomheden DS Certifi cering har i løbet af oktober været på besøg på en række af ISS arbejdspladser i Danmark. Her foretog virksomheden såkaldte audits for at sikre, at ISS stadig er berettiget til den grønne kronesmiley. En af de virksomheder, DS Certifi cering lagde vejen forbi, er Dako, der beskæftiger sig med kræftdiagnosticering. Her er ISS er Marian Walther arbejdsmiljøleder i cleaning og catering, og hun så besøget som en anledning til at blive endnu bedre, når det gælder arbejdsmiljø. Jeg tager arbejdsmiljøarbejdet meget seriøst, fordi det handler om medarbejdernes velbefi ndende. For mig er audit en hjælp til at blive bedre til at arbejde med arbejdsmiljø. Auditoren stillede os nogle spørgsmål om vores arbejdsmiljøarbejde og var faktisk meget hjælpsom og fortalte, hvorfor vi skal gøre tingene, og hvor vi kan få hjælp. Hvis jeg skal give et råd til andre, der skal auditeres, så er det, at man bare skal være ærlig. Så når man længst, forklarede hun efter besøget. «Foto: Hans Søndergaard EFFEKTIV og simpel metode vinder Hos DSB Øresund er det en fast rutine, at medarbejderne samtidig med udfyldelse af arbejdssedlerne også noterer ned, om der i løbet af arbejdstiden har været tilløb til ulykker. Det er Samarbejds- og Arbejdsmiljøgruppen for DSB Øresund, der har indført den rutine til forebyggelse af arbejdsulykker. Vi involverer medarbejderne i arbejdet med tilløb til ulykker ved at gøre det til en daglig vane for dem at holde øje med tilløb til ulykker, når de alligevel kommer rundt på pladsen. Det betyder, at lederne kan gribe hurtigt ind og fjerne risikoen. Vi tror på, at vi på den måde får færre arbejdsulykker og udgifter - samtidig med at vi øger kvaliteten i vores arbejde og får dygtigere medarbejdere, siger arbejdsleder og arbejdsmiljøleder Mehmet Kalayci. Forebyggelse af arbejdsulykker skal passe til arbejds pladsen, så det bliver en naturlig del af dagligdagen. Denne her metode er simpel, men har vist sig rigtig effektiv, og derfor vinder den konkurrencen om gode historier om forebyggelse af arbejdsulykker, som var beskrevet i sidste nummer. ISS arbejdsmiljømål er at nedbringe antallet af arbejdsulykker. SAM-gruppen hos DSB Øresunds metode er simpel og effektiv og kan forhåbentlig inspirere andre i arbejdet med at forhindre ulykker i det daglige arbejde, udtaler ISS HSE-chef Trine Faber Henriksen, der var forbi med en æske chokolade for at ønske tillykke til gruppen. Arbejdsmiljø i fokus hos DSB Øresund 9

ÆBLET Find dit æble find dit formål! Vi vil være verdens bedste servicevirksomhed! Det betyder blandt andet, at vi vil gøre en forskel for vores kunder og hjælpe dem med at nå deres mål. Som medarbejder har du den vigtige opgave at hjælpe kunden til at nå sine mål og at medvirke til, at ISS bliver verdens bedste servicevirksomhed. Kunder er forskellige, og det er deres mål også. Dette kræver, at du i dit daglige arbejde er i dialog med din leder og med kunden, så du kender kundens mål og ved, hvad der er vigtigt for kunden. Når du ved, hvordan du kan bidrage til, at kunden når sine mål, har du fundet dit æble dit formål! den medarbejder, der har gjort en ekstraordinær indsats for at skabe værdi for kunden. Det kan både være nuværende og potentielle kunder, og værdien kan både være direkte og indirekte. Det betyder, at alle medarbejdere i ISS kan få en Æble-pin for en særlig kundefokuseret indsats. En Æble-pin kan du sætte på tøjet, så alle kan se, at du har fokus på og forstår kundens behov. Kåring af Månedens Æble og Årets Æble Hver måned bliver Månedens Æble fremhævet blandt alle de, der har fået en Æble-pin af deres leder. Månedens Æble får en ipad Mini som anerkendelse for den særlige indsats, vedkommende har gjort. Vi anerkender de dygtigste med Æblet Med Æblet anerkender vi de dygtigste ISS ere og motiverer til at udvise den adfærd, vi har brug for i ISS. Den nærmeste leder uddeler en Æble-pin til Og hvert år bliver der blandt alle Månedens Æbler udvalgt et Årets Æble. Årets Æble får en tur til The Big Apple New York! Dit æble er dit formål! Jeg får kundens gæster til at føle sig velkomne og betydningsfulde. Susanne Larsen (Field Sales/Nilfisk): Din store indsats og udvisning af eksemplarisk kundeservice, hvor du har aflæst kundens behov og skabt et mersalg til dem. Kunden ønsker partnerskabet udbredt i deres over 100 lokationer i verden. Søren Sjørslev (Contract Manager, Carlsberg): Du samarbejder med kunden for at afdække deres behov og efterfølgende skræddersyr du løsninger, som passer til dem. Din iderigdom har skabt forbedringer på kontrakten. Jan Bech (Servicemedarbejder, Storebælt): Du har udviklet en faldsikringsvogn, som letter det daglige arbejde, og som har reduceret den tid, det tager at rengøre en afløbsrenser. Det har været med til at skabe endnu mere værdi for kunden. Jeg skaber tryghed, så medarbejdere kan arbejde effektivt. 10 Find dit æble Gianluca Maranini (Køkkenchef, Copenhagen Metro Team): Med dit gastronomiske talent, din personlige passion og sans for kundernes behov, viser du et niveau, som er beundringsværdigt og forbilledligt. Jeppe Klode Andersen (VVS-installatør og teamkoordinator, Grundfos): Æblet tildeles på grund af din konstante innovative, pålidelige og kvalitetsbevidste tilgang med kunden i fokus. Jeg giver kunderne ro i sindet, fordi de kan stole på, at hygiejnen er i top. Jeg får gæsterne til at føle sig velkomne og genkendt. Kolleger, der er blevet udnævnt til Månedens Æble i 2013: Jeg laver en nærende og sund frokost, så gæsterne føler sig godt tilpas på arbejdet. Carsten Jeppesen, Bo Morville Schrøder, Kate Schiøler, Lars Dam Jensen (Field Sales/Mærsk): Gruppen har forstået kundens behov og i fællesskab med kunden fundet frem til en unik løsning, der matcher kundens hverdag. Løsningen har gjort, at kunden kan koncentrere sig om kerneforretningen og dermed skabe merværdi.

Opskriften på MAD & MENNESKER» Alle, som har deres arbejdsplads i et køkken, bringer noget særligt med sig og påvirker maden med kultur og faglig formåen. Mangfoldigheden og forskelligheden er spændende, inspirerende og helt nødvendig. Men hvis det individuelle udtryk bliver for overdøvende, kan det forvirre det samlede udtryk i vores kantinekoncept. For at sikre sammenhæng har vi udarbejdet bogen Opskriften på Mad & Mennesker, der er en guideline til køkkenpersonalet, som understøtter det allerede eksisterende kantinekoncept Mad & Mennesker. Bogen er en rettesnor for, hvordan vi dagligt håndterer fx menuplanlægning, fortolkning af værtsrollen samt produktion og servering af det færdige produkt i kantinen. Bogen Opskriften på Mad & Mennesker blev lanceret i september, hvor køkkenchefer, kundechefer og contract managers var inviteret til det økologiske landbrug Søris. Netop Søris leverer året rundt store mængder af grove grøntsager som fx kål, kartofl er og gulerødder til ISS, og samarbejdet markerer ISS ønske om at indføre mere økologi i vores kantinekoncept og at forkorte vejen fra jord til bord. Mad & Mennesker handler om at gøre et besøg i en ISS-kantine til et besøg, der er forbundet med kvalitet, sundhed, bæredygtighed og oplevelser. De fi re hjørnesten skal alle være synligt til stede i den helhedsservice, vi leverer i vores kantiner hver dag. Foto: Jørn R. Sørensen Velbekomme! Lanceringen af Opskriften på Mad & Mennesker på Søris bød også på præsentation af en brødog salatbuffet som beskrevet i bogen. «De fire hjørnesten KVALITET Vi lover vores kunder en kvalitets-oplevelse hver dag derfor: er vores mad hjemmelavet vælger vi vores råvarer med omhu skal vores mad smage af noget varierer vi vores menu hver dag, året rundt går vi aldrig på kompromis med hygiejne, fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø. SUNDHED Det er vores holdning altid at bevæge os mod en sundere oplevelse derfor: gør vi den sunde vej gennem buffeten tydelig med Nøglehulsmærket skal det være spændende at spise sundt opsætter vi informationsmateriale om sundhed sætter vi fi bre og fuldkornsprodukter på menuen tilbereder vi maden nænsomt og til tiden, så næringsindhold og vitaminer bevares. BÆREDYGTIGHED Vi tager ansvar for den verden, vi lever i og bruger vores ressourcer med omtanke derfor: arbejder vi med at bruge årstidens råvarer i menuen har vi fokus på at reducere mængderne af madspild er økologi en naturlig del af vores fokus, og derfor måler vi på det, så vi er i stand til at indgå i dialog med kunden udvikler vi løbende vores køkkenteams. OPLEVELSER Vi mener, at en god tur i kantinen handler om mere end mad derfor: sikrer vi en rød tråd i vores menuer afholder vi temaer i kantinen har vi fokus på værtsskabet er vi altid i dialog med vores gæster går vi op i hverdagens små detaljer. Opskriften på Mad & Mennesker 11

ALLE kan gøre en forskel ISS HR-direktør, Finn Vestergaard, opdagede i 20-års alderen, at han var god til at få det bedste frem i andre. Siden dengang har det været hans fornemste opgave. Tekst: Jo Brand Foto: Hans Søndergaard Da Finn var i Den Kongelige Livgarde, blev han flere gange kåret som nummer ét på sit hold. Derudover fik han også tildelt Humørsprederprisen. Den var jeg faktisk allermest stolt af, for den blev givet af kollegerne, siger han. 12 Portræt af HR-direktør Finn Vestergaard

FINN HELT KORT Navn: Finn Vestergaard Alder: 51 år Stilling: HR-direktør i ISS Danmark og ISS Nordic ISS: Ansat som HR-direktør i ISS i 2006 Privat: Gift med Berit, 47 år, der er tidligere selvstændig erhvervsdrivende og nu læser til lærer. Sammen har de tre døtre: Michelle, 23 år, der læser på CBS. Stephanie, 21 år, der læser til lærer (samme sted som sin mor). Og Benedicte, 17 år, der går på efterskole. Familien bor på landet uden for Gilleleje. Portræt af HR-direktør Finn Vestergaard 13

Alle mennesker kan gøre en forskel. Det mener Finn Vestergaard. Han er HR-direktør i ISS og en stor beundrer af folk, der tager ansvaret for deres egne evner seriøst. Vi er alle forskellige og har forskellige drømme. Men uanset hvem vi er, er det vores opgave at gøre vores bedste nu og her. Vi har forpligtelsen til at udnytte de evner, vi hver især har både for vores egen og vores omgivelsers skyld. Selv udviste Finn Vestergaard ikke helt samme grad af engagement og fokus i de første voksne år af sit liv. Ifølge ham selv var han faktisk lidt af en doven hund i gymnasiet. Her brugte han det meste af tiden på at feste frem for at sidde med næsen i bøgerne og hånden i vejret. Men efter gymnasiet skete der noget. Han kom i militæret nærmere bestemt Den Kongelige Livgarde. Her opdagede han for første gang, at han havde et særligt talent: Han var god til at få det bedste frem i andre. Han evnede at få folk med sig, og det førte til succes, når han gjorde det. Ros til sjaskvåde rekrut Vestergaard Jeg kan især huske én episode, der virkelig gjorde en forskel. Vi var 350 rekrutter, der lige var startet i militæret, og vi skulle på en natøvelse. Midt om natten blev vi kørt ud i naturen, delt op i grupper på seks-otte stykker, og opgaven lød så, at vi skulle fi nde hjem uden at blive opdaget, husker Finn. Jeg havde fundet det, jeg var god til: at få folk med mig. Tilfældigvis fi k han tildelt rollen som gruppefører. I stedet for at gøre som alle de andre og snige sig frem på land, fi k Finn overtalt sin gruppe til at hoppe ned i en å, der var en meter dyb og gå nede i den hele vejen hjem til kasernen. På den måde mente Finn, at de ville undgå at blive opdaget. Taktikken virkede, og der var efterfølgende stor ros fra majoren til rekrut Vestergaard og resten af hans sjaskvåde gruppe. Jeg var glad, og ikke mindst var resten af gruppen glade. Det var en oplevelse, der gjorde, at jeg følte, jeg var landet på den rigtige hylde. Jeg havde fundet det, jeg var god til: at få folk med mig. Senere uddannede Finn sig til sergent, oversergent og til sidst seniorsergent. Efter militæret fi k han arbejde som afdelingschef i Krifas A-kasse, hvor han avancerede til udviklingsdirektør. Derefter blev han HR-direktør for SAS Hotellerne, og for syv år siden kom han til ISS som HR-direktør. Og meget er sket siden gymnasietiden. Engagement er afgørende Jeg har brændt for det, jeg laver, siden jeg i militæret fandt ud af, hvad jeg er god til, siger han. Jeg arbejder meget, og jeg kan godt lide det. Jeg går ikke så højt op i, om det er weekend eller hverdag når store eller små opgaver skal løses, så må man vise sit engagement. Hvis vi i ISS skal have succes, skal vi alle sammen brænde for det, vi laver, siger han. Hvis vi i ISS skal have succes, skal vi alle sammen brænde for det, vi laver. Det betyder, at der i dag særligt er én ting, han ikke bryder sig om: For mig fi ndes der ikke noget værre end ligegyldighed og manglende engagement. Derimod har jeg sindssyg respekt for den serviceleder, der brænder så meget for sit job, at han eller hun tager sin telefon, når den ringer kl. 4 om morgenen, fordi en servicemedarbejder har en udfordring. Det er jo det, der er med til at bære virksomheden, siger Finn. Han mener, at alle ISS-medarbejdere i sidste ende har én arbejdsgiver, som de altid bør lytte til og være opmærksomme på: kunden. Det er kunden, der betaler vores løn. Lige meget, hvilket niveau du befi nder dig på i ISS, bør du have fokus på kunden og dennes behov. Jeg skal tale med folk. Ellers kan jeg jo ikke fornemme, hvad der sker. Det betyder dog ikke, at Finn Vestergaard ikke også har øjnene rettet mod sine medarbejdere. Det har han faktisk så meget, at han ikke kan sidde ved sin computer i mere end en times tid, før han må ud og forstyrre dem. Finn spiller fodbold to gange om ugen. Holdet er en blanding af VVS ere, direktører etc., men på banen er vi bare drenge, der spiller forbold og har det sjovt, siger Finn. 14 Portræt af HR-direktør Finn Vestergaard

5 TING DER BETYDER NOGET 1. JOBBET Jeg kan godt lide at have indfl ydelse og spille en rolle. Jeg er god til at stå ved siden af og bag en topleder. Jeg er en god sparringsparter, jeg er loyal, og jeg siger, hvad jeg mener. 2. FRITIDEN Jeg spiller fodbold to gange om ugen. Vi er en blanding af alle mulige forskellige mennesker: direktører, VVS ere osv. Men det betyder jo ikke noget - når vi spiller fodbold, er vi bare drenge, der har det sjovt. Og det elsker jeg. 3. FAMILIEN Familien betyder meget for Finn og bag hans skrive bord hænger et foto af hans hustru og tre døtre. Trivsel og succes hænger sammen Det der med at sidde i et stort kontor med mahognibord og højt til loftet siger mig ikke noget. Jeg skal tale med folk. Ellers kan jeg jo ikke fornemme, hvad der sker. Og jeg sætter stor pris på at møde medarbejdere fra alle baggrunde. Prioriteringen af den gode samtale er ikke noget han lægger fra sig, når han kommer hjem til sin hustru, Berit, som han netop har fejret sølvbryllup med. Sammen har de døtrene Michelle på 23 år, Stephanie på 21 år og Benedicte på 17 år. Og da Stepha nie inden sommerferien var hjemme for at læse til eksamen, var det hende, der måtte fi nde sig i jævnligt at blive forstyrret. Jeg skulle lige høre, hvordan det gik et par gange om dagen, griner han. Spørger man ham, hvad han er mest stolt af ved ISS, er svaret menneskene og mangfoldigheden. Som virksomhed er vi ikke noget i ISS uden de mennesker, der arbejder her. Og ofte er det mennesker, der har en historie, hvad enten den er etnisk eller social. Det betyder, at vi kan være med til at skabe en meningsfuld tilværelse for nogle, som måske har det svært, siger han og fortæller om de øjeblikke, der giver ham den allerstørste arbejdsglæde: Uanset hvilken baggrund folk kommer med, har alle en evne til at bidrage. Den største ære for mig er, når ISS medarbejdere får det bedste ud af det, de har. Det giver mig kuldegysninger på den gode måde, når jeg ser, at en medarbejder har rykket sig. Fællesskabet i familien prioriterer jeg højt. Det har jeg gjort, lige siden pigerne var helt små. Jeg har taget dem med til fodboldkampe, på skovture, i Zoo osv. Selvom to af dem i dag er fl yttet hjemmefra, bliver de stadig inviteret med på ferie, og heldigvis vil de stadig gerne med. Og sådan er det jo med relationer: Du skal investere i dem, hvis du vil have udbytte. 4. TROEN Hele familien kommer i en kristen frikirke. Det sker ikke hver søndag, men alligevel er det noget, der er vigtigt for os alle sammen. Det giver rum til refl eksion. 5. ROEN Jeg er god til ikke at tænke på arbejdet, når jeg holder fri. Jeg prioriterer nogle dage hvert år på retræte en virkelig anderledes oplevelse, hvor man ikke taler sammen, men refl ekterer, lytter og går lange ture. Det er for mig et åndehul, hvor jeg tænker over livet og fornyer mine prioriteter. Interessen for mennesker og glæden ved relationer bliver dog af og til overskygget af den virkelighed, der følger med et stort ansvar i en stor virksomhed. Som HR-direktør skal jeg også kunne træffe ubehagelige beslutninger. Selvom det er svært, gør jeg det, hvis det er det, der skal til. Vi skal have succes i ISS, og det vil jeg gå langt for at få. Der skal trivsel, motivation og udvikling til at få succes. Og det gælder også omvendt de er hinandens forudsætninger. Men jeg forsøger altid at træffe de hårde beslutninger med medmenneskelighed. Og så længe jeg kan se, at beslutningerne har et vigtigt formål, har jeg det fi nt med at gøre det. Men det betyder ikke, at jeg ikke kan blive berørt, fortæller han om den svære del af jobbet. Portræt af HR-direktør Finn Vestergaard 15

Kronprinsen åbner offi cielt huset sammen med ISS bestyrelsesformand Lord Allen of Kensington og Group CEO Jeff Gravenhorst Fra Bredgade til BUDDINGEVEJ I begyndelsen af november blev ISS nye globale hovedkontor offi cielt åbnet med prominente gæster og rosende ord til ISS. Foto: Hans Søndergaard Kronprins Frederik klippede et bånd over i den velkendte ISS-blå farve som et symbol på husets åbning og glædede sig samtidig over, at en verdensvirksomhed som ISS har sit hovedkvarter i Danmark. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) var også glad for, at ISS globale hovedkontor fortsat er placeret i Danmark. Ministeren udtrykte i sin tale glæde over den enorme indsats, ISS gør på beskæftigelsesfronten i forhold til at skabe jobs. Andre nye kontrakter Dansk Supermarked A/S Cleaning Concept Snow Removal and Anti-slippery Prevention Landscaping and Gardening Region Hovedstaden General Cleaning Fruits & Nuts Kalundborg Kommune General Cleaning Københavns Universitet - SUND General Cleaning Novo Nordisk A/S Additional Support Services Cleaning Concept Vordingborg Kommune General Cleaning Window Cleaning Danske Fragtmænd Sjælland Canteen Services Cleaning Concept Window Cleaning Viborg Kommune General Cleaning Århus Kommune General Cleaning Statens Serum Institut Cleanroom Services Cleaning Concept Foto: Forsvaret Forsvaret i Vestdanmark: Vores hidtil største kontrakt Forsvarskommandoen og ISS har indgået et strategisk fi reårigt partnerskab omkring en Integreret Facility Services-løsning (IFS-løsning) for Forsvaret i Vestdanmark. Det betyder, at vi fra februar 2014 og foreløbig frem til 2018 skal stå for rengøring, kantinedrift, arealpleje og driftsrelaterede opgaver på forsvarets ca. 480 etablissementer vest for Storebælt. Aftalen er den største inden for Facility Management i Danmark nogensinde og er samtidig vores hidtil største kontrakt. Det er en stor og spændende opgave, som kommer til at involvere viden og kompetencer fra rigtig mange kolleger i ISS. Blandt andet glæder vi os rigtig meget til at byde velkommen til de fl ere hundrede nye kolleger, som hidtil har været ansat af Forsvaret. Her ligger en stor opgave for os alle i at hjælpe vores nye kolleger godt i gang som nye ISS ere, siger Martin Gaarn Thomsen, administrerende direktør i ISS. Opgaven lyder blandt andet på, at der skal slås 30 mio. m² græs og mættes 14.000 munde til frokost på de ca. 480 sites fordelt over hele Fyn og Jylland. Vi er glade for den tillid, Forsvaret viser ISS ved at indgå denne aftale med os. Aftalen om en integreret løsning er et udtryk for, at det offentlige outsourcer på en ansvarlig og helhedsorienteret måde, slutter Martin Gaarn Thomsen. 16 ISS kort og godt

ISS leverer diskret luksus til SEB ISS har siden oktober sørget for, at SEB s mødecenter på 8. sal i SEB-huset ved Kalvebod Brygge i København ikke kun er kendt for sin fantastiske udsigt over Københavns Havn og sin moderne arkitektur, men også for at være byens mest professionelle mødecenter. Servicemindede tjenere, som sætter en ære i at levere høj service og som kender til gæsternes særlige forventninger, sørger for en gnidningsfri mødeafholdelse. Dygtige kokke med erfaring fra blandt andet Michelin-restauranter tilbereder udsøgt mad til SEB-medarbejderne og deres gæster. I receptionen sidder ISS ere klar til at byde folk velkommen, posten omdeles af ISS, og måtte teknikken svigte, står der også på dette område en ISS er klar til at hjælpe. Foto: SEB Den samlede IFS-løsning og det strategiske partnerskab mellem ISS og SEB er en nyindgået kontrakt. De i alt 28 ISS ere på kontrakten gør alt for, at arbejdsdagen hos SEB fungerer smertefrit, så SEB kan fokusere på kerneforretningen. Vores opgave er at støtte SEB. Det gør vi ved at sikre medarbejdere og gæster en komfortabel hverdag og give dem en ekstraordinær oplevelse. Nej, det kan vi ikke eksisterer ikke i min verden. Vi gør vores ypperste hele tiden for at imødekomme ønsker af enhver art, siger facility manager Hanne Lassen, der er tidligere hoteldirektør på Hotel d Angleterre. Fra januar 2014 vil ISS også stå for SEB-husets cleaning, security og vinduespolering. ISS gør rent på Riget Fra januar 2014 står ISS for rengøringen i Rigshospitalets højhus. Konkret betyder det, at vi skal udføre daglig rengøring og køkkenservice (buffethåndtering og opvarmning af mad i afsnitskøkkenerne) samt ekstra rengøring i forbindelse med smitteudbrud og ombygninger. Der er månedligt 13.250 timers rengøring og service i kontrakten. ISS har efter en udbudsrunde udvidet den eksisterende kontrakt på Rigshospitalet. Det er glædeligt også i lyset af at Rigshospitalet er et prestigehospital i Healthcare sektoren. Kontrakten er et af fl ere eksempler på, at vi i løbet af 2013 har vundet fl ere offentlige licitationer, hvor ingen af udbuddene er vundet på laveste pris. Vi har vundet dem på en kombination af et godt leverings-setup med fokus på kvalitet og service og en konkurrencedygtig pris. Foto: Rigshospitalet Rigshospitalet er et godt eksempel på, at pris alene ikke er det eneste konkurrenceparameter, og at vi som leverandører må være skarpe på, hvordan vores services griber ind i kundens kerneydelser. For et hospital kan kvaliteten i rengøringen gribe direkte ind i, hvorvidt en patient bliver rask eller ej, og dermed er kvalitet et parameter, vi meget bevidst har vægtet højt i vores tilbud til Rigshospitalet, siger Divisionsdirektør Christian Lunner. ISS kort og godt 17

BELINDA HELT KORT Navn: Belinda Turner Alder: 42 år Stilling: Gartner formand ISS: Startede i ISS i 2012 hos Grundfos Privat: Bor i Them sammen med sin kæreste Jan Salling og sine to børn, Marcus på 10 år og Casper på 16 år. Belinda er født i England, og kom til Danmark som 3-årig. Vores force er, at vi altid SIGER JA 18 Portræt af gartnerformand Belinda Turner

Hvad enten hækken skal stå snorlige, utallige mængder ukrudt skal fjernes med de bare næver, eller der skal lægges rullegræs ud i anledningen af dronningebesøg, er det Belinda Turner, gartnerformand hos Grundfos, der sørger for, at det bliver gjort. Tekst: Jo Brand Foto: Hans Søndergaard Da Dronning Margrethe i sommer lagde vejen forbi pumpeproducenten Grundfos hovedkontor i Bjerringbro, var rullegræsset rullet ud, jorden nyrevet og beplantningen stod præcis, som den skulle. Takket være ISS er og gartnerformand Belinda Turner og hendes team. Vi har jo et tæt samarbejde med Grundfos, så inden Dronningen skulle komme, kørte jeg rundt med de ansvarlige for at se, hvad vi kunne gøre, så der så fl ot ud, når hun kom, fortæller Belinda Turner, der er uddannet anlægsgartner og senere jordbrugsteknolog. Hun har i de seneste to år været i ISS, hvor hun er ansvarlig for alle Grundfos udendørsområder både i Bjerringbro og ved resten af landets Grundfos-fabrikker. Det er en opgave, hun er glad for. Grundfos har fra grundlæggeren Poul Due Jensens tid værnet om udenomsarealerne. Virksomheden får mange gæster, og det er vigtigt, at det hele fremtræder præsentabelt. Det betyder, at niveauet er højt, og at jeg kan udleve mine gartnerambitioner. Gartneres egen have Måske skulle man tro, at Belinda var træt af at luge, slå græs og beskære træer, når hun kommer fra arbejde, men sådan er det ikke. Jeg slapper af ved at passe min have og mit drivhus med tomater, vindruer og agurker. Det vil jeg meget hellere end at sidde på en stol og kigge ud i luften, siger Belinda, der også gør meget ud af sin græsplæne. Min nabo har startet Himmelbjerg golfbane, og han går også meget op i sin, og selvom vi ikke har talt om det, så har vi altså en konkurrence kørende om, hvis græsplæne der er den fl otteste Og det er min, griner hun. En af de ting, der virkelig skal passes og plejes, er de mange meter bøgehæk, der omgiver bygningerne. Hækken er jo noget af det første, folk ser, når de kommer her. Derfor skal den også være helt lige. Ellers ser det rodet ud, og det går jo ikke, siger hun. Derudover er der meget græs, der skal passes. Der skal hakkes og lues ukrudt, og så er vi også ansvarlige for glatførebekæmpelse, hvilket vil sige, at vi skal sørge for, at der ikke er glat om vinteren. Grundfos går meget op i de ansattes sikkerhed, og det skal helst være sådan, at folk kan stige ud af bilen i stiletter og komme tørskoede ind på deres kontor, griner hun. Superfleksible Til at hjælpe sig har Belinda Turner et team, der skifter alt efter årstiden. Om sommeren har hun omkring otte gartnere hos sig, mens tallet er nede på to-tre om vinteren. Alligevel kan hun ikke altid være sikker på, hvor mange hænder der er til at udføre arbejdet, når hun møder om morgenen. Jeg lejer mine folk ud, hvis der er brug for dem andre steder. Det kan fx være, at Grundfos har brug for hjælp til indendørsbeplantningen, siger Belinda, der aldrig siger nej, når kunden har brug for assistance. Det handler jo om, at vi skal være superfl eksible, hvis det her skal køre. Vores force er, at vi altid siger ja. Det betyder også, at jeg tager mig af det og kontakter de rette ISS ere, hvis kunden ringer til mig, fordi en rude er gået i stykker, selvom det egentlig ikke hører ind under mit område. For Grundfos skal ikke mærke, at vi er forskellige divisioner, siger hun og fortæller, at omkring 100 ISS ere står for at servicere Grundfos cirka 4500 ansatte i Bjerringbro med alt fra skadedyrsbekæmpelse til kontorrengøring. Af sted og i gang Selv holder hun sig ikke kun til det, der foregår udendørs, for med jobbet som gartnerformand følger meget tid ved skrivebordet. 80 procent af min tid bruger jeg til andet end fysisk arbejde fx foran computeren. Men jeg nyder virkelig, når der er tid til at komme ud og hakke i noget ukrudt. Og hakkes, det skal der, for kunden vil ikke have, at der bliver brugt kemiske sprøjtemidler. Hos Grundfos går man op i at være miljørigtig og ikke bruge kemiske ukrudtsmidler, hvilket er en god idé, men det er da en udfordring, fordi det betyder, at vi skal ned på knæ og fjerne ukrudt rundt om alle bygningerne, siger Belinda Turner og påpeger med et smil, at der kun er én ting at gøre ved det: Det er bare om at komme af sted og i gang. Belinda og den blinde hest Ud over at løbe og vinterbade i Almindsø ved Silkeborg, bruger Belinda meget af sin fritid med sin 27 år gamle blinde hest, Freundin. Jeg fi k hende, dengang hun var tre år. Dengang var hun helt vanvittig, men jeg var helt vild med hende, og med tiden er hun blevet helt sød. Fordi hun er så gammel, rider jeg ikke så meget på hende mere, men hun elsker, når vi en gang imellem tager en tur i skoven så fungerer jeg som hendes førerhund, fortæller Belinda. MINE 3 VIGTIGSTE ARBEJDSREDSKABER 1. MIN MOBILTELEFON Den ringer tit med akutte opgaver. Det kan f.eks. være, at nogle har opdaget en bunke blade, der skal fjernes, og så skal vi jo tage os af det. 2. MIN COMPUTER Den sidder jeg ved det meste af min arbejdsdag. 3. MIT HAKKEJERN Det er det redskab, jeg bruger mest, når jeg arbejder udenfor.... DERUDOVER Det er vigtigt at have et godt humør. Når det hele er træls, bliver det jo ikke bedre af, at man er negativ. Det er, som det er, og så må vi tage den derfra, og det kan man lige så godt gøre med godt humør. Portræt af gartnerformand Belinda Turner 19

20 ISS passer på Storebæltsbroen