Magasin om Psykiatri på tværs Alle vinder hvis samarbejdet på tværs af fag og sektorer bliver endnu bedre Inspiration og læring fra projekter på tværs af landets regioner og kommuner 1
Forord FOA Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner gik i 2011 sammen om projektet Psykiatri på tværs med den ambition at skabe bedre og mere attraktive arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien. Mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende skal have den rette og effektive hjælp. Den får de ved, at behandlings- og socialpsykiatrien bliver endnu bedre til at samarbejde på tværs af fag og sektorer. Med et stærkere samarbejde på tværs kan det gode forløb for mennesker med psykiske lidelser forbedres og være med til at skabe arbejdspladser med større arbejdsglæde og højere tilfredshed blandt mennesker, der hver dag får hjælp i psykiatrien. Parterne bag projektet har i alt afsat 3,2 millioner kr. til projekter, der går på tværs af socialog behandlingspsykiatrien. Med puljen har medarbejdere og ledere i kommuner og regioner haft mulighed for at søge fælles projekter. 33 projekter har modtaget støtte til konkrete samarbejdsprojekter. I magasinet kan der læses om de resultater som de enkelte projekter har skabt. Resultater der viser, hvordan behandlings- og socialpsykiatrien med helt enkle greb kan samarbejde endnu bedre. Vi håber, at resultaterne fra Psykiatri på tværs vil give inspiration til, at alle arbejdspladser i behandlings- og socialpsykiatrien vil fortsætte arbejdet til gavn for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende og arbejdspladserne. God læselyst Med venlig hilsen FOA Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner Magasinet kan downloades elektronisk på www.personaleweb.dk/psykiatri Magasinet Psykiatri på tværs 2012 Redaktion: FOA Fag og Arbejde, Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, KL og Danske Regioner Layout: SIDEKICK Fotografer: Ulla Hilden og Piet Simonsen Illustrationer: Jakob Christensen Tryk: Dystan Produktion: 2 3
Indhold Forord 3 Side Nordjylland Styrket faglighed og vidensdeling 8 Nye metoder til samarbejde 10 Systemisk familiearbejde på tværs af baggrund 12 Medarbejderdrevet samarbejde 14 Styrket samarbejde omkring voksne med en spiseforstyrrelse 16 Midtjylland Samarbejde på tværs af Atlanten 20 ADHD - et liv på tværs 22 Kultursammenføring i akut døgntilbud 24 Øget inklusion af sårbare unge 26 Når viden skaber job 28 Tværsektorielle retningslinjer 30 Projekt Sundhedstjek 32 Syddanmark Samarbejde på tværs det gode forløb for borgere med samtidig sindslidelse og misbrug 36 Forenkling & effektivisering 38 Humørhjælp.nu 40 Vejen til bedre observation og behandling af smerter hos svært demente 42 Sjælland Netværk på tværs 46 Psykoedukation på tværs 48 Det gode samarbejde 50 Hovedstaden Konsensus i samarbejdet 54 Borgeren i centrum i eget liv 56 Kropsterapi på tværs 58 Opsøgende arbejde på tværs 60 Mødet i mellemrummet 62 Sammen kan vi mere 64 De gode historier om samarbejdet 66 Akutpsykiatri på tværs 68 Nye muligheder for unge med lidelser inden for psykoseområdet 70 Fælles indsats bedst for den enkelte 72 Fælles skolebænk 74 Shared Care på Vestegnen 76 Psykisk helbred hos danske skolebørn 78 Styrket samarbejde mellem psykiatri og hjemmepleje 80 Råd og tips til det gode samarbejde på tværs 82 4 5
Nordjylland 6 7
Nordjylland Styrket faglighed og vidensdeling mellem behandlingspsykiatri og kommuner i Region Nordjylland Keep it simple! At afholde temadage kan måske lyde som simpelt og traditionelt. Viden og faglige drøftelser i sammenhæng med dygtige oplægsholdere overfor et tværsektorielt publikum er et godt afsæt for samarbejdet. Med 780 deltagere til temadage om misbrug/dobbeltdiagnoseproblematik og ADHD har mange medarbejdere i regioner og kommuner modtaget enslydende information om de to væsentlige temaer. 6 temadage med stor relevans 4 temadage har sat fokus på, hvordan psykiatrien og kommuner bedst hjælper patienter med dobbeltdiagnoseproblematik (misbrug og psykiatrisk problemstilling). Oplægsholderen var en landskendt psykiater og misbrugsekspert. 2 temadage har sat fokus på højnelse af videndeling, samarbejde og sammenhæng i patientforløbet mellem primærsektor og specialistniveau i forhold til børn/unge (og voksne) med ADHD. Oplægsholderen var en professor i børne- og ungdomspsykiatri. Dobbeltproblematik Ca. hver tredje patient på de psykiatriske afdelinger har et misbrug af ét eller flere rusmidler. Misbrugsproblemer behandles primært i kommunerne. Psykiatriske sygdomme behandles primært i den regionale behandlingspsykiatri. Misbrug kan medføre, at patienter afvises i det psykiatriske system. Viden og faglige drøftelser på tværs af den kommunale og regionale indsats er nødvendig. Frugtbar kombination Det har i denne indsats været spændende og frugtbart at kombinere to i dagligdagen adskilte fora: Sektor-MED-Udvalg i Psykiatrien i Region Nordjylland, som sikrer tværfaglighed og Kontaktudvalg vedrørende sundhedsaftalen mellem region og kommuner i Region Nordjylland, som sikrer tværsektorialitet. Brug fora som findes allerede Vi vil råde andre til at forsøge at kombinere allerede i forvejen nedsatte organisatoriske fora og benytte disse til en udmøntning af projektindsatser. Der behøver ikke nødvendigvis nedsættes en ny projektorganisation for nye projekter. I region og kommuner er der i forvejen mange fora at arbejde med de fælles opgaver i. Projektets primære indsats har været afvikling af 6 temadage i samarbejde mellem region og kommuner. Psykiatriens Sektor-MED-udvalg og Kontaktudvalg vedr. sundhedsaftaler har via et nyligt nedsat Kompetenceforum (i regi af sundhedsaftalen/kontaktudvalg) tilrettelagt programmet, der i høj grad er understøttet af Psykiatriens kompetente uddannelseskonsulent. Kompetenceforum har normalt ingen økonomi, så bevillingen fra Psykiatri på tværs har været en unik mulighed for, at Kompetenceforum har kunnet definere områder med kompetenceudviklingsbehov og potentiale for medarbejdere i region og kommuner og ikke mindst omsætte til handling i form af at afholde temadage. Kontaktudvalg og Sektor-MED-udvalg har været initiativtagere på invitation til temadagene. Alle medarbejdere i region og kommuner med psykiatrirelevant arbejdsområde har været inviteret. Gode fælles resultater Jo bedre, fagligt stærk og samarbejdsfokuseret det kommunale og regionale niveau er på disse udfordrende områder, jo bedre forudsætninger for gensidigt gode resultater kan der opnås. Fx jo bedre Børne- og ungdomspsykiatrien er til at udrede, behandle og samarbejde om patienter med ADHDproblematik, jo bedre forudsætninger vil den kommunale og familiære indsats også kunne få for at yde optimal indsats i forhold til skole/uddannelse, fritid og anden udvikling. Og omvendt. Region Nordjylland samt 11 kommuner i Region Nordjylland (Aalborg, Mariager Fjord, Frederikshavn, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Brønderslev, Rebild, Thisted, Morsø, Hjørring, Læsø) Chefsygeplejerske Helle Jørgensen Psykiatrien i Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg h.joergensen@rn.dk FTR og næstformand i Sektor-MED-Udvalg Carin Juul Mølleparkvej 10, Postboks 210, 9000 Aalborg carin.juul@rn.dk Uddannelses- og udviklingskonsulent Laila Skjoldager Psykiatrien i Region Nordjylland, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg lask@rn.dk Gitte Andersen, socialrådgiver, Bevillingsenhed Voksen-Handicap Aalborg Kommune, Rantzausgade 8, 9000 Aalborg gmaa-aeh@aalborg.dk Helle Torp (visitator) Visitationen, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund helle.torp@99454545.dk Elin Brandt (sektionsleder), Handicap- og psykiatriafdelingen Thisted Kommune, Asylgade 15, 7700 Thisted eb@thisted.dk 8 9
Nordjylland Nye metoder til samarbejde - bedre behandlingsmuligheder for borgere med psykiske lidelser og misbrug samt lavt kognitivt funktionsniveau Medarbejderne savnede konkrete arbejdsgangsbeskrivelser og procedurer for hvordan de takler målgruppen på tværs af regioner og kommuner. De udtrykte også behov for undervisning og synliggørelse af, hvad og hvordan der udveksles erfaringer i de forskellige afdelinger. Læs hvordan projektet har fået koordineret temadage, aftalt behandlermetode og et nyt mål om, at der skal laves en samarbejdsaftale på området. Resultater i samarbejde og behandling Der er fundet en metode i samarbejdet, hvor alle behandlere mødes for at lægge en konkret langsigtet plan for hver enkelt borger. Det er et godt udgangspunkt og positivt at alle mødes. 5 borgere er blevet tilbudt behandlingsmetoden, men kun 4 har været motiveret for at deltage. En borger er kommet i metadonbehandling for at stabilisere psykisk lidelse og behandling. En borger er blevet stoffri, dog med nogle tilbagefald. En borger har nedsat sit alkoholmisbrug. Sidste borger er stadig i gang med forløbet, men afventer behandlingsdom, hvorefter der laves en konkret plan. Det forventes at der inden året er omme, underskrives en samarbejdsaftale mellem behandlingspsykiatrien, praktiserende læger, socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Løsninger kort fortalt Forstå hinandens områder og kompleksiteten i opgaven Tag fælles ansvar for behandlingen og fremme samarbejdet Giv bedre behandlingstilbud og sammenhæng i indsatsen for denne målgruppe Find en ressourceperson, der kan stå for koordinerende indsats på området Møder med mening Disse komplekse målgrupper kræver en stor fælles, koordineret samarbejdsindsats for ikke at lande mellem 2 stole. For at sikre en bedre behandling for borgerne har man valgt en samarbejdsmetode, hvor alle instanser samles i et møde for at lave en konkret behandlingsplan. Det er en meget tidskrævende metode, men når planen er lavet, giver det en bedre helhed i behandlingen. Faldgruberne blev tydeligere Behovene for nye løsninger blev synliggjort ud fra en dialog om faldgruber i samarbejdet omkring denne borgergruppe. Det har alle været borgere med flere psykiatriske diagnoser med psykotiske perioder, lavt kognitivt funktionsniveau og misbrug. Det er et område, der kræver en stor indsats fremadrettet, hvilket nok er på landsplan. Kræver tid og nye løsninger Det er meget tidskrævende at mødes på tværs og kræver en stor koordinerende indsats. Løsningen er en tovholder for at alle informeres løbende. Det er også en udfordring at finde den rette behandling til hver enkelt, fordi der er flere faglige verdener, der skal mødes og ikke ret mange erfaringer inden for dette område, der kan bidrage med løsninger på den medicinske behandling samtidig med misbrugsbehandling. I arbejdsgruppen har der været repræsentanter fra socialpsykiatri, behandlingspsykiatri og misbrugsområdet. De har arbejdet med 2 målsætninger: At man i samarbejde finder en behandlingsmetode, som kan bruges til psykisk syge borgere med lavt kognitivt funktionsniveau og misbrug, som er motiverede for at nedsætte deres misbrug eller komme helt ud af sit misbrug. At afprøve metoden med 5 borgere med denne problemstilling. Alle borgere skal gennemføre et forløb på minimum 3 mdr., hvor der lægges vægt på intensivt samarbejde mellem misbrugsbehandling (misbrugscentret), varetagelse af medicin (distriktspsykiatrien) og kognitive samtaleformer i hverdagen (medarbejdere på bosteder eller hjemmevejledere). Thisted Kommune og Region Nordjylland Susanne V. Boutrup, leder, Bostedet Algade Solsikkevej 2A, Koldby, 7752 Snedsted svb@thisted.dk Mariane Leegaard, Bostedet Algade Solsikkevej 2A, Koldby, 7752 Snedsted mal@thisted.dk Peter Lykke Sørensen, psykiater, Region Nordjylland Højtoftecentret, Thylandsvej 37, 7700 Thisted pelys@rn.dk 10 11
Nordjylland Systemisk familiearbejde på tværs af baggrund Resultatet af projektet Man har hver især fået udvidet det faglige netværk med en ny stærk samarbejdspartner, hvor man kan trække på hinandens ekspertiser i den daglige praksis. Netop i samarbejdet mellem den behandlende psykiatri og socialpsykiatrien, er der frugtbar grobund for metodeudvikling, der understøtter en helhedsorienteret indsats i forhold til borgere med psykiatriske diagnoser og børn i hjemmet. Ny sparringspartner Den øgede opmærksomhed på hinandens tilbud kan være med til at sætte flere forslag i spil under den konkrete vurdering af, hvordan man starter eller fortsætter et støtteforløb i socialpsykiatrien. Fx er det nu helt naturligt at foreslå en kollega at bruge Team Børn af Psykisk Syge til sparring, der omhandler børnene. Gå et spadestik dybere Et godt råd er at komme i gang med at arbejde på tværs. Her tænkes især, at man skal gå et spadestik dybere og interesseree sig for valg af metode og faglig referenceramme. Dette gælder på tværs af fagområder eller administrative områder inden for samme instans, men i høj grad også på tværs af region og kommune. Det kan være positivt at blive forstyrret i måden, vi tænker udvikling hos borgeren i praksis. Arbejdet med elementerne i systemteorien og den narrative tilgang har vist sig særdeles relevante i arbejdet med etniske borgere og deres familier. En praksis som Team Børn af Psykisk Syge har udviklet på i årevis, men som også er anvendelig i socialpsykiatriens bostøtteindsats. Læs hvordan deltagerne har lært om hinandens tilbud og vil trække på specialviden hos hinanden fremover. Mening frem for årsag Det systemiske har introduceret parterne til forskellige begreber, metoder og modeller, som hjælper til at arbejde med mening i handling frem for årsag til handling. Man har lært betydningen af at lægge mærke til sammenhænge problemer optræder i og sammenhænge, hvor der ikke fokuseres på problemer. Måden man som professionelle bruger sproget og stiller nysgerrige og undersøgende spørgsmål til borgeren, spiller ind i forhold til at fremme recovery eller lindring. Mere konstruktiv tilgang til arbejdet Familierne er ofte ramt af traumer, som påvirker flere generationer, og som kan være meget svære at agere i som fagfolk. Den systemiske tankegang og de narrative metoder giver en mere konstruktiv tilgang og et respektfuldt møde med borgeren. Det fremmer et ligeværdigt samarbejde, som støtter den enkelte i at være ekspert i eget liv. Der har i en årrække været stor fokus på børn af psykisk syge, men der har manglet opmærksomhed og viden om etniske minoritetsbørn med psykisk syge forældre. I samarbejdet og metodeudviklingen mellem sektorer og på tværs af specialer er det oplagt at skabe en mere helhedsorienteret indsats. Team Børn af Psykisk Syge tilbyder familiesamtaler og samtalegrupper til børn med forældre, der har en psykisk lidelse. Teamet har introduceret et etnisk team fra bostøtten i systemisk tænkning og familiearbejdet. Metoden er en brugbar indgang i de etniske familier, hvor det ofte forventes, at man giver og bruger sig selv, før man bliver lukket ind og kan nedbryde barrierer. Metoden og tankegangen tager afstand fra ekspertrollen. Der bliver stillet spørgsmål, som støtter borgeren i at tænke på positive frem for problemmættede historier. Aalborg Kommune og Region Nordjylland Lene Kalstrup, Leder, SKP og Specialiseret Bostøtte Stigsborgvej 36 1.sal, 9400 Nørresundby ltks-aeh@aalborg.dk Jan Sandberg/Louise Holm Brøndum, Team Børn af Psykisk Syge Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg psyk.teamboern@rn.dk 12 13
Nordjylland Medarbejderdrevet samarbejde En smartere måde Lederne skal skabe mulighed for samarbejde på tværs af afdelinger og sektorer, og det er medarbejderne, der skaber resultater gennem samarbejde på sagsniveau. Man skal ikke arbejde harder men smarter med mere samarbejde, tydelighed i opgavefordeling og snitflader og fokus på egen faglighed. Det er de små skridt i den rigtige retning, som er realiserbare. Man har forskellige mål, opgaver, strukturer, arbejdsformer, traditioner, organisationsformer og magtpositioner. Man tilhører forskellige sektorer, politiske niveauer og faggrupper. Og man kan være uenige om hvem, der skal gøre hvad. Læs hvordan hver afdeling har gennemført konkrete tiltag for at imødekomme parternes ønsker til samarbejdet. I den fælles planlægning har man udarbejdet en metode til, hvordan man ganske enkelt kan forventningsafstemme og gennemføre enkle tiltag. Metoden letter samarbejdet, fordi man faktisk gør noget, som de andre efterspørger i stedet for det, man selv tænker, er relevant for de andre. 1. Ledere og medarbejdere fra afdelingerne sidder sammen og formulerer ønsker til de andre samarbejdspartnere 2. Hver afdeling afleverer sine ønskelister til samarbejdspartnerne 3. Hver afdeling tager stilling til ønsker fra hver af de andre afdelinger og formulerer konkrete tiltag de kan/vil gennemføre i forhold til at imødekomme samarbejdspartnernes ønsker 4. Alle ønsker og konkrete tiltag skives ind i et notat, som distribueres til alle de afdelinger, der deltager 5. Hver afdeling har et år til at gennemføre deres vedtagne konkrete tiltag 6. Midtvejsevaluering gennemføres og distribueres for at motivere og holde alle op på at gennemføre 7. Slutevaluering gennemføres for at vurdere, hvor langt man er kommet i forhold til hensigten 8. Evt. nyt samarbejdsmøde og nye tiltag til det kommende år, hvor afdelingerne kan nærme sig hinanden yderligere Konkrete resultater Alle afdelinger har nu gennemført små ændringer for at imødekomme deres samarbejdspartneres ønsker. Som eksempel kan nævnes oversendelse af misbrugsudredning til behandlingspsykiatrien i fælles sager med borgers samtykke. Et andet eksempel er at åbent sengeafsnit N26 giver telefonisk besked inden 48 timer til socialpsykiatrisk bosted Mariested, når en af Mariesteds beboere bliver overført og indlagt på N26. Herudover har man udarbejdet en Hvem gør hvad, som er en oversigt over alle aktørerne, deres ansvarsområde og kontaktoplysninger (inspireret af Brobyggerselskabet i Ålborg Kommune). Fælles leveregler Der udføres nu værdistyret netværksbaseret samarbejde med kendskab, respekt, tillid og ansvarlighed afdelingerne imellem Hver afdeling har gennemført konkrete tiltag ift. at imødekomme samarbejdsparternes ønsker til samarbejdet Man er opmærksom på fælles opgaver og fælles udfordringer Overordnet: Ledelserne faciliterer medarbejdernes muligheder for at samarbejde på tværs, og medarbejderne skaber resultaterne for borgerne. Interorganisatorisk Anvend organisationssociolog Janne Seemann s indsigt i interorganisatorisk samarbejde. Det handler ikke om enighed mellem afdelingerne, men om gensidig forståelse. Der er en række succesfaktorer, som man kan arbejde ud fra: Samarbejd på strategisk vigtige områder Invester i samarbejdet Værdifulde bidrag fra alle parter Nøgtern start og gradvis udvikling af samarbejdet Åben kommunikation Tillid og personlige relationer Medarbejderne skal spørge sig selv, hvad de selv kan gøre for at blive bedre til at samarbejde. Der er også samarbejdskompetencer som gennem ledelsen kan implementeres i medarbejderindsatsen. Men det allervigtigste er at involvere og engagere alle ledere, som skal facilitere medarbejdernes muligheder for tværgående samarbejde, møder og relationer. Frederikshavns Kommune og Region Nordjylland Projektleder i socialpsykiatrien Louise Rohde Kalkværksvej 6, 9900 Frederikshavn loro@frederikshavn.dk Leder af Socialpsykiatrien Ann Stouby Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn, anst@frederikshavn.dk 14 15
Nordjylland Styrket samarbejde omkring voksne med en spiseforstyrrelse Viden mangler, viljen er der I skrivende stund er den endelige evaluering af projektet ikke gennemført. Delevalueringer peger dog på, at det allerede er tydeligt for deltagerne, at der mangler viden om og tilbud til mennesker med spiseforstyrrelser. Projektet har været medvirkende til at skabe en større lyst til et tværsektorielt/ tværfagligt samarbejde blandt deltagerne, og der er for første gang i denne region oprettet tværfaglige, tværsektorielle vejledningsgrupper. Ulighed i behandling og tilbud Der er stigning i antallet af voksne med en spiseforstyrrelse, anoreksi, bulimi og BED i Danmark Det er meget stedsbestemt hvilke tilbud, der findes og tilbydes. Dermed er der ikke optimale behandlings- og støttetilbud alle steder Spiller hinanden bedre Når der skabes rammer for tværsektorielt innovation og nytænkning, opstår der synergieffekt blandt deltagerne - til gavn for borgerne og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Samarbejdskulturforandringer opnås bedst ved at medarbejderne kan se, at det giver mening at mødes på tværs og udveksle praksiserfaringer, få samme teoretisk viden og sammen udvikle en fælles forståelsesramme. 75.000 danskere lever i dag med en spiseforstyrrelse. I socialpsykiatrien er borgere med en spiseforstyrrelse en relativ ny målgruppe. Men personalet har ofte oplevet symptomer på spiseforstyrrelse hos borgere, som modtager bostøtte på grund af anden psykisk lidelse som skizofreni, affektiv lidelse eller personlighedsforstyrrelse. Læs hvordan man har arbejdet med udfordringen i, at der er stor spredning i viden og erfaring. Specialister på hver deres felt Deltagerne er udvalgt blandt personale fra behandlingspsykiatri, somatisk sygehus og kommunal socialpsykiatri, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter, læger, diætister og psykologer. Personalet fra psykiatrien arbejder for de flestes vedkommende udelukkende med specialiseret behandling af spiseforstyrrelser, mens personalet fra somatisk afdeling ind i mellem møder denne patientgruppe. En spiseforstyrrelse er en kompleks lidelse, som ofte har et langvarigt forløb og medfører store lidelser for såvel den, som lider af spiseforstyrrelsen som for de pårørende. Omkring 75.000 danskere lever i dag med en spiseforstyrrelse heraf 5.000 med anoreksi, 30.000 med bulimi og 40.000 med overspisning. Spiseforstyrrelser varierer i sværhedsgrad, men at være ramt af svær anoreksi er lige så invaliderende som at lide af skizofreni. Anoreksi er desuden den psykiatriske sygdom, som medfører flest somatiske komplikationer og som har den højeste dødelighed. Imidlertid er der ikke altid den fornødne kompetence blandt de professionelle hjælpere og heller ikke den ønskede sammenhæng i behandlingsindsatsen mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Formålet med dette projekt er at styrke det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Målet er øget forståelse for hinandens faglige perspektiver og større sammenhæng i indsatsen mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri. Projektet er tilrettelagt som et undervisningsforløb med 4 temadage samt 2 x 2½ times vejledning i grupper på 8 personer. Gode råd til nye projekter Stimulér netværksdannelse ved at gruppere deltagerne i faste teams, der sidder sammen til temadage og går til vejledning sammen Sammensæt teams af så mange faggrupper som muligt fra forskellige arbejdspladser i region og kommune. Det giver deltagerne mulighed for at bidrage med hver deres faglige vinkel og udfolde det tværfaglige, tværsektorielle perspektiv i praksis Aalborg Kommune og Region Nordjylland Anne Grethe Nørgaard Louisegade 2b, 1tv, 9000 Aalborg nag-aeh@aalborg.dk Inger Becker Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg inger.becker@rn.dk Michele Oxlade Tinghusgade 5, 9400 Nørresundby mox-aeh@aalborg.dk 16 17
Midtjylland 18 19
Midtjylland Samarbejde på tværs af Atlanten Værdifuldt videomøde Et videomøde med samarbejdspartnerne i Grønland viste sig værdifuldt. I forbindelse med en konkret udskrivelse af en patient til et socialpsykiatrisk bosted blev mere uddybende og detaljeret information om patienten videregivet. Et forsigtigt skøn er, at det har betydet, at patienten har kunnet være på bostedet og fortsat er i nogenlunde psykisk velbefindende tilstand. Det nytter noget at oprette stabil videoforbindelse på tværs af Atlanten for at vedligeholde og udbygge kontakt internt i familier. Blandt 2/3 af patienterne og deres pårørende har der entydigt været positive meldinger. Der er håb om en bedre fremtid for flere efter gentagne møder med brug af audiovisuelle medier i projektet. Men man skal samtidig være opmærksom på, at de pårørende bliver mere følelsesmæssigt involveret end før. Det svære møde skal overvindes Styrket kontakt mellem samarbejdspartnere, patienter og pårørende kommer ikke med et trylleslag. For at få adgang til tilstrækkeligt godt udstyr i Grønland skulle der indgås aftaler med mange forskellige instanser, før kontakten til de pårørende kunne finde sted. Kultur og følelser har også været en barriere. Mange føler sig dybt berørt af at have syge familiemedlemmer og vil undgå at blive konfronteret med dette ubehag. Men man kan håbe, at de positive historier spreder sig. For dem har der været flest af i projektet. Projektet fortsætter sin udbredning i 2012-13, og det er håbet, at metoden kan spredes i takt med, at teknologien etableres på Grønland. Retspsykiatrisk afdelings afsnit R3 er beliggende på Aarhus Universitetshospital, Risskov og har plads til 18 indlagte patienter, der alle kommer fra Grønland. Det grønlandske selvstyre har indgået aftale med Region Midt om, at afsnit R3 varetager den opgave, som det psykiatriske sygehussystem og det ambulante system i Grønland ikke selv kan klare. De indlagte har dom til anbringelse, behandlingsdom eller fået afsagt kendelse om mentalundersøgelse. Hertil kommer frivilligt indlagte patienter, som er bedst tjent med undersøgelse eller intensiv behandling på R3. Projektet har fokuseret på udbygningen af kontakten mellem patienter indlagt på R3 og de pårørende hjemme i Grønland. Der har været afholdt i alt 16 videomøder mellem patienter og pårørende med et samlet forbrug på 21.000 kr. for dette. For 2/3 af patienterne har det haft positiv betydning at få øget kontakt. For den anden gruppe har det berørt dem følelsesmæssigt problematisk og forstyrret deres dagligdag, således at de har frabedt sig at få denne mulighed for kontakt med deres nærmeste familie. Gensyn gav bedre samarbejde Et positivt eksempel handler om en nu 28-årig ung mand, der kort efter fødslen af sin søn bliver sigtet og dømt til anbringelse på Retspsykiatrisk afsnit i Risskov. Forskellige omstændigheder har gjort det umuligt for denne person at holde tæt kontakt med sin søn. Men via videoforbindelse er der genetableret kontakt til ekskæresten og deres fælles barn. Dette er en af de medvirkende faktorer til, at manden nu er bedre samarbejdende end set tidligere. På vej væk fra stoffer En nu 44-årig grønlandsk mand fik efter et længerevarende psykoterapeutisk forløb kontakt med sin mor og søster. De har begge en god indflydelse på hans mulighed for at holde sig væk fra stoffer. Han er således også i gang med et positivt forløb, og der er håb om at kunne vende tilbage til et normalt eller så godt som normalt liv senere. Region Midtjylland : Overlæge Georg Gouliaev, Århus Universitetshospital Risskov, R3 Skovagervej 2, 8240 Risskov georgoul@rm.dk Socialrådgiver Peter Fjeldgaard Sørensen Århus Universitetshospital Risskov Skovagervej 2, 8240 Risskov petesoer@rm.dk 20 21
Midtjylland ADHD - et liv på tværs Klar tilbagemelding fra 300 deltagere Der er afholdt to temadage - Borgere med ADHD og deres pårørende og Borgere med ADHD i job. Tilbagemeldingen fra de 300 deltagende medarbejdere fra region og kommune er klar: 9 ud af 10 vurderer, at de har opnået kompetencer, som de kan bruge i deres kontakt til borgere med ADHD. 7 ud af 10 svarer, at de har fået større kendskab til tilbudsviften målrettet borgere med ADHD. 5 ud af 10 mener, at temadagene har været fremmende for et samarbejde på tværs mellem region, kommune og andre aktører. Bedre koordination For at forbedre borgernes møde med det offentlige og for at styrke medarbejderne i deres kontakt med ADHD-borgerne, er det nødvendigt at tænke i mere sideløbende indsatser. Regionen og kommunen må ikke køre hver deres separate forløb for borgeren - koordination mellem alle involverede parter er det, der kan løfte indsatsen til et højere niveau for borgeren. Derfor skal der være klarhed om ansvarsfordelingen mellem region og kommune og medarbejderne. Både region og kommune skal have kompetencerne til at møde borgerne på en hensigtsmæssig måde. Der er masser af muligheder for borgere med ADHD for at få et selvstændigt liv. Men ingen indsats kan stå alene. Samarbejde på tværs af region og kommune er en nødvendighed. Erfaringerne fra to temadage med 300 deltagere viser, at det brede samarbejde på tværs af region og kommune kan gøre ADHD-borgernes forløb mere smidigt og brugbart, så det kan føre dem videre til den livssituation de ønsker. Personlige indsigter Projektet har givet medarbejderne i både region og kommune indsigt i de vanskeligheder, det giver for den enkelte borger at leve et liv med ADHD. Medarbejderne har fået kendskab til personlige livshistorier fra borgere med ADHD hvad, der har været svært og hvad, der har hjulpet dem videre. Der er kommet personlige beretninger om, hvordan det er at være på arbejdsmarkedet med ADHD - både fra borgerne og fra virksomheder. Temadage giver overblik Medarbejderne skal have kendskab til de mange tilbud, der eksisterer for borgere med ADHD, og som borgerne kan have meget svært ved at orientere sig i. Den videre proces med at fremme samarbejdet på tværs og sikre større gennemskuelighed varetages af ADHD-netværket, hvor der er deltagere fra både regionen og de relevante afdelinger i kommunen. Nye ideer gennem større kendskab Igennem deltagelsen på temadagene har medarbejderne fået ideer til pædagogiske tilgange til arbejdet med borgere med ADHD. Der er kommet et større kendskab blandt medarbejderne til både tilbudsviften og til, hvordan ansvarsfordelingen mellem region og kommune er. Projektets formål har været at øge medarbejdernes kendskab til de eksisterende tilbud for borgere med ADHD samt at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at håndtere de problematikker, der ofte følger borgere med ADHD. Desuden har det været formålet på sigt at forbedre borgernes kontakt med det offentlige, så de kender til tilbuddene og ved, hvor de kan henvende sig. Dette skulle opnås igennem afholdelsen af to temadage for både borgere og medarbejdere. I projektet har der været rejst en række spørgsmål til at drive udviklingen i samarbejdet mellem region og kommune. Hvad gør regionen omkring diagnosticering, medicinering og behandling? Hvordan kan støttemulighederne i kommunalt regi bidrage? Hvordan kan alle tænke virksomheder og arbejdsmarkedet mere generelt ind i ADHD-borgernes forløb? Og hvordan giver man borgeren en nemmere og mere tydelig vej igennem det kommunale og regionale system? Viborg Kommune og Region Midtjylland Nils Throksø, Viborg Kommune Stokrosevej 1, 8800 Viborg nth@viborg.dk Birgitte Amdisen, Region Midtjylland Søndersøparken 9, 1. sal, 8800 Viborg birgitte.amdisen@ps.rm.dk 22 23