HVOR ER VI I ARBEJDET

NYE LANDSKABER

NYE LANDSKABER 1. Hvor er vi i arbejdet 2. (Faglig) Tilgang 3. Transformation af landbrugslandskab 4. Ambition 5. Tilgang biodiversitet 6. Biodiversitet / Formidling 7. Nervebanen / Kunstruten 8. Afrunding / Afsluttende bemærkninger

HVOR ER VI I ARBEJDET 10 års arbejde skal nu finde sin form i et landskab, hvor der er høj naturkvalitet, defineret her som områder, der bruges (og dyrkes balanceret), og hvor der er plads til diversitet (diversitet: i biologien mangfoldighed, fx artsdiversitet) og at mennesker, dyr og planter kan sameksistere.

TILGANG I udviklingen af Nye arbejdes der tværfagligt. Tankerne og visionerne omkring landskabet finder sin form i et samarbejde, hvor der både er billedkunstnere, biologer, arkitekter, landskabsarkitekt, ingeniører, konstruktører, grafiker, anlægsgartner, sælgere

DET ER AMBITIONEN AT NYE ER ET UDFLUGTSMÅL OGSÅ SELVOM MAN IKKE BOR DER (Nye landskaber som kan spises og er fælles, landskaber som er vand nyt syn på hvad der har historisk værdi, kunst )

Landskabet i Nye er anderledes end det landskab man møder i andre byer. Det er et landbrugslandskab i transformation til nye tider. Der er dyrehold samtidig med at det er et landskab som åbner sig for områdets beboere, og som man kan være del af. Det er også et landskab, hvor det som vokser i landskabet er fælles. Det er et landskab som bliver tydeligt pga. kontrasten mellem vildt og kontrolleret og hvor man får mulighed for at erfare skønheden i en uvant planteæstetik.

BIODIVERSITET (hvad udformer vi efter for at få høj naturværdi / biodiversitet) Skabe forskelle i fugtighed Etablere forskellig jordbund Etablering af terrænforskelle Udlægge / bevare natursten, træer, dødt ved Slåning af vegetation, og variation i slåningshyppighed Afgræsning med dyr Plantning af krat og skov, eller på langt sigt naturlig tilgroning Såning og udplantning af blomstereng / urter Sikre sammenhænge mellem naturarealer

BIODIVERSITET / FORMIDLING I Nye fortæller dem som passer landskabet også gerne om hvorfor landskabet er som det er. Formidlingsarbejde omkring Nyes landskaber er en vigtig del af biodiversitetsstrategien, idet opfattelser af, hvad der er skønne/smukke landskaber spiller en vigtig rolle i, hvor stor en grad af biodiversitet, som det er muligt at give plads til. I nye sælger man ikke landskabet.

letbane stop eksisterende landskab spiseligt landskab kunst mark med høns kunst mark med kvæg parkering / overdrevsarmering eksisterende skov mark med får kunst nedbrændt hus forladt drivhusområde kunst letbane stop

Motivet / Inspiration

NERVEBANEN / KUNSTRUTEN En særlig vej rundt i Nye, hvor visionen for byen står klart frem. Inspireret af landbrugs landskabet i Nye er der som motiv valgt hjulspor, dette rummer muligheden for ind- og udfletning beplantning i stien / vand i stien ( tæt på landskabet). Samtidig muliggør motivet, at man enkelt kan etablere hele nervebanen selvom kun en lille del projekteres nu. 1. Stedets historie 2. Nye landskaber 3. Midlertidige landskaber 4. Eksisterende landskaber 5. Samtidskunst

Letbane stop /

Inspiration / Gleisdreieck

Inspiration Prinzessinnengarten /

LETBANE STOP / NYES FREMTIDIGE VEJTRÆER (deltage) (fremtiden) Ved letbanestoppet I Nye træder man ud i et landskab af mobile træer - der er Plantan, Birk, Æble, Fuglekirsebær, Almindelig Bøg og Eg. Træerne er nogle af de vejtræer som er valgt til fremtidige udplantning i Nye og interesserede kan følge træerne vokse til og i takt med udviklingen af Nye deltage I udplantningen af dem.

Historien / Inspiration Gleisdreieck

Historien /

NEDBRÆNDT HUS (historien) (leve- og gemmested for dyr) Et nedbrændt hus står som et spor i landskabet, som de første indflyttere i Nye måske møder på vej til letbanen. Huset er indrammet af en grønt hegn og med historien indgraveret i en plade.

Midlertidigt landskab /

MIDLERTIDIGT LANDBRUGSLANDSKAB MED DYREHOLD (udpining af jorden) Efter det nedbrændte hus møder man et af Nyes midlertidige landskaber, hvor der er dyrehold. Marken er nyligt omlagt til økologisk drift og der har til en start været vårbyg med en undersåning af græs og urter, men nu græsser otte kreaturer her. Hver gang man omlægger / frigiver arealer til græsning sikrer man spredningskorridorer ved at udvalgte steder får lov at henligge og gro til. Strategien skal favne, at der både konkret sker en forbedring af biodiversiteten i området og at folk forstår processerne omkring landskabet.

PARKERINGSOMRÅDER PÅ OVERDREVSARMERING (udvikling af nyt landskab) På parkeringsområder overdrevsarmering (overdrevsbeplantning / nøjsomme planter - som den viste, da jordforholdene her umiddelbart vil egne sig, eller kan tilpasses så de gør. Beplantningen kan efter første blomstring slås helt ned og vil så blomster igen i efteråret: Det viste billedet er taget I september ved anden blomstring.

Eksisterende landskab /

Inspiration /Fort de Roovere

EKSISTERENDE LANDSKAB NYFORTOLKET (leve- og gemmested for dyr) (vandhåndtering) I Nyes nordligste område oplever man hvordan den eksisterende beplantning gradvist raffineres mod bebyggelserne og hvordan Nervebanen / Kunstruten i krydsningen af et regnvandsbassin bliver til en tosporet bro.

Eksisterende landskab /

EKSISTERENDE SKOV I den vestligste del af Nye møder Nervebanen / Kunstruten skoven. I skovens rum omkranser en og her er både en skovsø og i regnfulde perioder en skovbund med et netværk af rindende vand.

Historien /

Historien - Forladt drivhusområde /

TIDLIGERE DRIVHUSOMRÅDE (historien) (leve- og gemmested for dyr) Tidligere drivhusområde hvor drivhusfundamenterne står tilbage som et spor i landskabet.

Letbane stop /

Landskabet / Inspiration Gleisdreieck

OG SÅ TILBAGE VED LETBANE STOPPET Turen har været fem /seks kilometer. I områderne ved boligerne har man kunne finder frugter, bær og urter som man kunne spise; man har krydset vand som synligt bevæger sig igennem området og gennemskærer vejene - måske har man set en ørnerede et sted og mødt en som gik og arbejdede på et kunstværk..

HVAD TØR VI NÅR VI SKBER FREMTIDENS BYNATUR? Tør vi insisterer på, at der kan være plads til klovdyr selvom vi er I byzone? Tør vi bruge alt overfladevand fra veje, fordi vi tror på anvendelse af ressourcer, som tidsnok kan blive knappe? Tør vi tro på, at vi ved at åbne os for andre fagligheder end dem vi umiddelbart er beslægtede med kan skabe nye og bedre måder at gøre tingene på, og se skønheden uvante steder

For mere information omkring Nye kontakt: Peter Boe Haugaard-Nielsen: phn@taekker.dk eller Lasse Lillevang: lal@taekker.dk For mere information om landskab kontakt: Marie Markman: mam@taekker.dk En stor tak til Torben Ebbensgaard fra COWI for et inspirerende samarbejde. Slide 9 i præsentationen er skrevet i Ebbensgaard egne ord.