Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Relaterede dokumenter
Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Hjælp til bedre vejrtrækning

Efter indsættelse af kunstigt hofteled Hjælpemidler ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Antistressøvelser for kroppen

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled (med bevægerestriktioner)

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Gode råd fra ergoterapeuten, når din hofte er gået af led

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

NYT SUPERPAS gør dig stærk og bedre til at løbe på en gang!

Sæt fokus på det aktive liv Vi sætter fokus på det aktive liv for at:

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Kropslige øvelser til at mestre angst

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

At leve med åndenød LUNGER OG KRÆFTSYGDOM NATURLIGE REAKTIONER PÅ ÅNDENØD

Kropslige øvelser til at mestre angst

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

Øvelsesprogram til brystopererede

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

Indsættelse af nyt hofteled

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Govind Radhakrishnan er født og opvokset i Indien. Han

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Guide til mindfulness

Hold dig fysisk aktiv og stærk Træning for lungepatienter

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D

Bliv medlem. af Ergoterapeutforeningen og få kontante fordele

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

AT LEVE MED ÅNDENØD HVIS DU HAR ÅNDENØD, KAN DU OG DINE PÅRØRENDE HAVE GLÆDE AF DENNE PATIENTVEJLEDNING

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Motion. for polioramte

VEJLEDNING TIL UDARBEJDELSE AF SELVHJÆLPSPLAN FOR PATIENTER/BORGERE MED KOL

Hold dig fysisk aktiv og stærk Træning for lungepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

Pep-fløjte/ Pep-maske

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med væv fra maven (DIEP-lap)

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

1. Stræk op og sving forover

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Rygbrud information om påsætning af korset

Mindmap og opgavekort 0l Stjerneløb

Aktivitet og fysisk træning til dig, som kommer ud. ud af sengen med hjælp og hjælpemidler (niveau 3. oktober 2) 20171

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Styrketræning for rullere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Overvejelser før du går i gang

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv

Palliativ afdeling. Information om åndenød. Til patienter og pårørende PALLIATIV

Åndenød. Gentofte Hospital Lungemedicinsk afdeling. Patientinformation

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

Krop og psyke // AF JO BRAND > FOTO: PR OG ISTOCK PSYKOLOGI 06/2018

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød

Personaer af patienter

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

SPECIFIK NAKKE- OG SKULDERTRÆNING TIL TANDLÆGER, KLINIKASISTENTER OG TANDPLEJERE

Motion - fysisk aktivitet

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

At leve med åndenød. Vejle Sygehus. Patientinformation. - en del af sygehus Lillebælt

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Lektion 8 Energiforbrug: fysisk aktivitet

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

KOL-bogen. Vejledning til patienter og pårørende. Lungeforeningen : : : 1

Transkript:

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på sygehuset. Tal med din praktiserende læge omkring mulighederne. Mange mennesker med lungeproblemer kan opleve problemer med at spise og drikke. Er du interesseret i at vide mere, kan du søge viden på Ergoterapeutforeningens hjemmeside, etf.dk

For alle mennesker falder lungefunktionen med alderen, og jo ældre man bliver, jo hurtigere vil man opleve åndenød. Har man en lungesygdom, kan evnen til at opfylde kroppens behov for ilt være nedsat. Får kroppen ikke ilt nok, kan det resultere i nedsat energi, udmattelse og åndenød i de daglige gøremål. Nogle oplever også anfald af angst i forbindelse med åndenød. Har du svært ved at følge med jævnaldrende, når I går sammen? Oplever du åndenød under daglige gøremål, som for eksempel brusebad, støvsugning og madlavning? Siger du nej til at deltage i sociale arrangementer pga. angst eller fordi du ikke har overskud til det? Har du svært ved at spise nok, fordi selve måltidet udmatter dig? Kan du genkende ovenstående eksempler fra din hverdag, så kan du have gavn af at lære de energibesparende arbejdsmetoder at kende. Energibesparende arbejdsmetoder handler om bevidst brug af vejrtrækning og energi. Det betyder ikke, at du skal gøre mindre, men at du skal tænke igennem, hvad du bruger kræfterne på, og hvordan du udfører de forskellige aktiviteter. Økonomisering af kræfterne kan gøre det muligt i højere grad at gennemføre ønskede gøremål, herunder også træning. Fysisk træning er vigtig og kan blandt andet forbedre dit iltoptag, styrke dine muskler, reducere åndenød under dine daglige gøremål og have en positiv indvirkning på humøret. For mennesker med en lungesygdom kan dét at arbejde energibesparende i dagligdagen være en forudsætning for at have overskud til at træne. De energibesparende arbejdsmetoder baseres på 7 PRINCIPPER 1 2 3 4 5 6 7 Prioritering Planlægning Tempo Vejrtrækningsteknik Arbejdsstillinger Tilpasning af fysiske omgivelser Brug af hjælpemidler Disse principper kan benyttes efter individuelle behov. Herunder følger en gennemgang af de enkelte principper.

1 Prioritering Det er vigtigt at tænke over, hvad der er betyder noget i dit liv og hvilke roller og aktiviteter, du vil prioritere at bruge dine kræfter på. Hverdagen er fyldt med gøremål. Nogle som man har lyst til, og andre som man forventes at gøre. Lystbetonede aktiviteter giver ofte ekstra energi, men disse bliver ofte ubevidst nedprioriteret. Det er vigtig at sætte tid af til lystbetonede aktiviteter. På de dage hvor du har det godt, bør du prioritere det, du har lyst til at gøre, og ikke bare det du føler, du burde gøre. At klare alle hverdagens gøremål selv kan være svært, når man har en lungesygdom. Derfor kan det være en god idé at inddrage andre. Det kunne for eksempel være dine nærmeste pårørende. Overvej hvilke opgaver andre kan hjælpe dig med, så du har overskud til at klare det, der er vigtigst for dig i din hverdag. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad er vigtigst for mig at kunne gøre? Hvad forventer jeg af mig selv? Hvad oplever jeg, at andre forventer af mig?

2 Planlægning Det kan være nyttigt at planlægge dagens opgaver og på forhånd tænke på, hvordan man lettest udfører opgaven og hvornår. Du kan med fordel udføre de mest energikrævede gøremål på det tidspunkt af dagen, hvor du typisk har mere energi. Mange oplever, at det kan være svært at planlægge dagligdagen. Dit energiniveau kan variere fra dag til dag. Du skal derfor tænke på at fordele dine gøremål jævnt ud over dagen, ugen og måneden. Du kan eksempelvis gøre rent i et rum ad gangen, fremfor at gøre rent i hele huset på samme dag. Det er vigtigt ikke at udføre alle praktiske gøremål på de dage, hvor du har det godt. Efterlad tid til lystbetonede aktiviteter, så du får ekstra energi. Undgå at gøre alt på samme tid, så det fører til udmattelse. Sørg for god tid og pauser undervejs og udfør kun én aktivitet af gangen. Tag tingene, du skal bruge med dig, så du ikke skal gå efter dem.

3 Tempo 4 Vejrtrækningsteknik Arbejd i roligt tempo og hold pauser undervejs, i stedet for at du gør aktiviteten hurtigt færdig, er udmattet og trænger til en lang pause bagefter. Fortsætter du med at arbejde, indtil du ikke kan få luft mere, vil det tage dig længere tid at komme dig efterfølgende. Tag derfor regelmæssige pauser undervejs. Tænk på hvilket tempo, der er bedst for dig selv at arbejde i og ikke, hvad der er bedst for andre. Find en god stående eller siddende stilling, hvor du med ret overkrop og dine arme understøttet, kan genvinde kontrol over vejrtrækningen. Husk at finde tid til afslapning og hvile. Har man en lungesygdom, bruger man ekstra energi bare på at trække vejret. Nogle oplever, at de holder på vejret, når de laver noget anstrengende. Andre oplever åndenød. Kroppens reaktion er en hurtigere og overfladisk vejrtrækning. Det er ikke en god forudsætning for genvinde kontrollen.

Ved bevidst brug af vejrtrækningsteknikker kan du bedre håndtere åndenøden. Der findes forskellige metoder. Du kan for eksempel trække vejret ind igennem næsen og puste roligt ud igennem en smal åbning i læberne. Træk vejret så dybt, som du kan. Udåndingen skal gerne vare længere end indåndingen. Forsøg altid at have kontrol med vejrtrækningen, så eventuel åndenød ikke bliver forværret, og du oplever angst. Hold derfor gerne pauser og benyt teknikken indtil vejrtrækningen igen er under kontrol. Du kan med fordel koordinere vejrtrækningen med dine bevægelser. Eksempelvis kan du puste ud, når du rejser dig op fra en stol.

5 Arbejdsstillinger Du kan med fordel være opmærksom på dine arbejdsstillinger, når du vil arbejde mere energibesparende. Overvej om du kan udføre opgaven siddende fremfor stående. Ved at sidde ned fremfor at stå op kan du spare på din energi. Står du op, skal du stå med benene let adskilt, så opnår du en bedre balance. Tænk på at arbejde med ret overkrop, så lungerne får optimale arbejdsforhold. Placér arbejdet foran dig med armene så tæt til kroppen som muligt. Skift arbejdsstillinger løbende.

6 Tilpasning af de fysisk omgivelser Ved at tilrette de fysiske omgivelser kan du spare på energien i de daglige gøremål. Det kan være små ændringer i boligen, på arbejdspladsen eller andre steder. Et eksempel kan være at flytte om i køkkenskabene så de ting, du oftest bruger, står på de hylder, der er bedst tilgængelige. Tænk på, at man bruger mere energi på at strække eller bøje sig.

7 Hjælpemidler For at spare på energien kan du vælge at bruge hjælpemidler. Det kan for eksempel være, hvis du har behov for at sidde ned under brusebadet eller under madlavningen. Et andet eksempel kan være, når du skal have sko og strømper på. Overvej brug af redskaber med langt skaft, som for eksempel et langt skohorn. Man kan søge om hjælpemidler ved kommunen. Nogle hjælpemidler vil dog blive betragtet som et forbrugsgode, og derfor vil du måske blive bedt om at anskaffe dem selv. Hjælpemidler kan for eksempel være: Badetaburet Rollator Gribetang Strømpepåtager Langt skohorn Arbejdsstol

Ergoterapeutforeningen organiserer mere end. 8.600 ergoterapeuter og studerende. Foreningen udvikler og sikrer ergoterapeuters roller og vilkår på arbejdsmarkedet, samt styrker den faglige profil og værdi for borgerne og samfundet. Ergoterapeuter analyserer og identificerer det enkelte menneskes ressourcer, og bidrager på den måde til et samfund, hvor alle kan være inkluderede, aktive borgere i deres hverdag, uanset hvor og hvordan den foregår. Læs mere på etf.dk Oktober 2016 Design og produktion: Datagraf Communications Tekst: Ergoterapifagligt Selskab for Lungerehabilitering Foto: Lisbeth Holten Illustrationer: Per Diemer Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 1358 København K Denmark etf.dk etf@etf.dk +45 88 82 62 70

Praktisk brug af energibesparende arbejdsmetoder Jeg har svært ved at: Når jeg næste gang skal udføre denne aktivitet, skal jeg overveje følgende i forhold til de enkelte principper: 1 Prioritering 2 Planlægning 3 Tempo 4 Vejrtrækningsteknik 5 Arbejdsstillinger 6 Tilpasning af de fysiske omgivelser 7 Brug af hjælpemidler