Klassifikation af anvendelse af rum. 7. oktober 2014

Relaterede dokumenter
Klassifikation af rum

7. oktober Klassifikation af anvendelse af bygværker

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS strukturelle aspekter

center for produktivitet i byggeriet Klassifikation af bygværker Torsdag 16. januar 2014 cuneco

Klassifikation af brugsrum

cuneco en del af bips

CCS Identifikation R4, januar 2015

SYNTAKS FOR EGENSKABER I KODESTRENG

CCS Identifikation. Regler, definitioner og eksempler

CCS Informationsniveauer

høringseksemplar CCS Informationsniveauer

CCS klassifikation og identifikation

CCS Formål Produktblad December 2015

Klasser af bygværksanvendelse Besvarede høringskommentarer 18/08/14

Sammenfatning opmålingsprojekter

Afklaring af kodning og struktur af bygningsdele

Høringssvar vedr. Høring CCS kodestruktur (høringsversion 5. marts 2013)

CCS Formål Arealudnyttelse

cuneco en del af bips

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

CCS en helhedsbetragtning

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

Opmåling af bygninger, areal- og volumenbegreber

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Klassifikation af bygværker. Henrik L. Bang, Bygherreforeningen

KOMMENTARSKABELON. ccs_- _strukturelle_aspekter_r1_ pdf Allan Dam Jepsen, CPC Center for Product Customization Aps

Klassifikation af bygningsdele. April 2013

cuneco en del af bips

Definition: unikt beskrivende navn på engelsk, der entydigt refererer til egen- skaben

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

høringseksemplar CCS Klasser af information

CCS Klasser af egenskaber

Cuneco klassifikation af brugsrum

CCS kodningsregler. Kodningsregler for klassifikation og identifikation af objekter

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Kommentar Foreslået ændring Kommentarer fra arbejdsgruppen

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Håndtering af rum

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Generelt Internationalisering

Klassifikation af bygværker

cuneco en del af bips

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

cuneco en del af bips

Standarder udarbejdes for at have fælles retningslinjer på internationalt - og/eller nationalt plan.

center for produktivitet i byggeriet

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Introduktion til Dansk ByggeKlassifikation, DBK Udvalgte slides fra Implementeringsnetværket og Gunnar Friborg, bips, 2007 Kjeld Svidt, april 2008

Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 3 etablering af kommunikationsplatform

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Kristian Birch Pedersen 3.1 Projektgrundlag. Kristian Birch Pedersen, Exigo

Cuneco Classifica-on System (ccs) Byggesektorens nye klassifika-onssystem

CCS-værktøjer. Medlemsmøde om sammenlægning bips og Byggecentrum, januar Status og overblik over CCS-værktøjer

NBS Organisatoriske begreber

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Leverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.

Udarbejdelse af objektbiblioteker

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS kodestruktur Flemming Grangaard, Dansk Byggeri

3D CAD-projektaftale 200. DBK 2006 procesdomænet Klassifikationstabeller for faser og processer

standardiseringsorganisation

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

PROJEKTBESKRIVELSE VEDR. AFPRØVNING AF CCS KLASSIFIKATION FOR BRUGSRUM

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

cuneco en del af bips

NØRRE BOULEVARD SKOLE

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI og DANSKE ARK

CCS i praksis. Fremtidens cuneco-services. bips konference cuneco en del af bips

KOMMENTARSKABELON. kommentarer (Noteret, afvist, delvist acceptret eller accepteret)

Vejledning. Forvaltnings Klassifikation Version 2.0 Januar 2012

KOMMENTARSKABELON Dato Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Udfyldt af: Kaj A. Jørgensen (KAJ)

Find det relevante dokument på rekordtid med A104 Dokumenthåndtering Gunnar Friborg, bips

KOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk

HØRINGSSVAR. april i år. Driftsherrer. specifi- Side maj Telefax Bygherreforeningen.

Anvendelse af parametrisk brandpåvirkning

CCS en helhedsbetragtning. Bent Feddersen, Rambøll Februar 2014

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Informationsstruktur. Bygherreforeningen (BHF), Kontaktperson Henrik L. Bang

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IEC/ISO og

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

bips F104, Dokumenthåndtering

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

HØRINGSSVAR. Kommentarer til Cuneco vedr. CCS

For de fleste vil det ikke være muligt at skelne mellem hypoteser og fakta.

Hvad har bips gang i? Gunnar Friborg, bips

1 Klassifikation-version2.0

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Program for møde fredag d. 22/2-2002

DS/EN Anvendelse af referencebetegnelser på maskiner i henhold til ISO/IEC Tillæg til DS-Håndbog 166.2, 1. udgave.

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

center for produktivitet i byggeriet

Indlæg til BVU*net s erfarings-rapport om implementering af cunecos standarder i byggeriets uddannelser

April a 106. anvisning aftale og kommunikation. Tjekliste. for kravspecifikation til Facilities Management-værktøj

Transkript:

Klassifikation af anvendelse af rum 7. oktober 2014

cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Klassifikation af anvendelse af rum Projektgruppe Gunnar Friborg, bips Morten Høgsbro Holm, Helsingør Kommune Henrik Balslev, Systems Engineering Denmark ApS cuneco en del af bips bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 E- mail bips@bips.dk www.bips.dk Grafisk tilrettelæggelse Fænø Design 2

1 Indhold 1 Indhold... 3 2 Indledning... 4 3 Grundlag... 5 4 Anvendelse... 6 4.1 Generelt... 6 4.2 Egenskaber... 6 4.3 Fysisk rum og brugsrum... 7 4.4 Identifikation... 8 4.5 Klassifikation og areal... 9 5 Princip for klassifikation... 10 5.1 Generelt... 10 5.2 Grundlæggende opbygning... 11 5.3 Anvendelse af klasser... 12 5.4 Betydning af beregnet til... 13 5.5 Diverse klasser... 13 5.6 Definitioner af klasser... 13 6 Klassifikationstabeller... 15 7 Referencer... 16 3

2 Indledning Denne rapport beskriver CCS klassifikation af anvendelse af rum version R1, der er udgivet den 17. oktober 2014. Rapporten gennemgår forudsætninger, grundlag og anvendelse samt be- skriver det anvendte klassifikationsprincip. Projektgruppen har haft en stor mængde af rådata til rådighed for udarbej- delsen af klassifikationen. Helt konkret har forskellige bygningsejere stillet deres lister med betegnelser for rum til rådighed for cuneco. Det har i pro- jektarbejdet stået klart, at materialet har været af meget forskellig karakter, og at materialet har været sektorspecifikt, bl.a. ved at forskellige lister har været sorteret efter faglige opfattelser og behov inden for hver sektor, fx rum i hospitaler og rum i universiteter. cunecos opgave har været at skabe ét fælles klassifikationssystem for an- vendelse af rum (i form af brugsrum og fysiske rum), hvor alle sektorer kan genfinde deres input, men hvor inddelingskriteriet er fælles og dermed tilgodeser et behov på tværs af sektorer, frem for individuelle behov. Det anbefales at anvende de udarbejde- de klassifikationstabeller ved hjælp af cunecos IT værktøjer: Enten som APP til smartphones eller via hjemmesiden www.cunecoclassification.dk IT værktøjerne indeholder bl.a. søgefunk- tion, der søger efter termer på tværs af alle CCS klassifikationstabeller. Hovedprincippet for klassifikationen er baseret på ISO 12006-2, med afledte normative standarder i form af ISO 704 og ISO 22274. 4

3 Grundlag Grundlag for udarbejdelse af klassifikation af anvendelse af rum. Kravspecifikation til klassifikation af anvendelse af rum er beskrevet i Projektbeskrivelse klassifikation af bebyggelser, bygninger og rum version 7. februar 2012. Rådata i form af lister med termer for bygværker og rum fra forskellige sektorer omfatter bl.a. (men er ikke begrænset til): samt Holstebro sygehus Københavns Lufthavne (privat bygningsejer) Bygningsstyrelsen (offentlig bygningsejer, tidligere UBST og SES) Gødstrup (DNV - Gødstrup, under programmering) Anlægsbranchen generelt (begrænset input) Den Danske Ordbog DBK 2006 Forvaltningsklassifikation Følgende internationale standarder har været anvendt: ISO 12006-2 (DIS version 2013 (2. udgave)) ISO 704 (3. udgave 2009) ISO 22274 (1. udgave 2013) 5

4 Anvendelse Anvendelsesformål for cuneco klassifikation af anvendelse af rum 4.1 Generelt cunecos klassifikation af anvendelse af rum er baseret på funktion, der bå- de kan dække den anvendelse rummet oprindeligt er beregnet til, og den anvendelse som rummet har aktuelt. Dette kan i praksis håndteres som to forskellige egenskaber, der knyttes til rummet. Rum defineres i henhold til ISO 12006-2 (eng. space ), som er opdelt i to typer af rum: brugsrum (eng. activity space ) og fysisk rum (eng. bulit space ). Endvidere omtales konstruktionsrum (eng. construction space ), der er det rum som en given konstruktion udgør i sig selv. Sidstnævnte be- handles ikke yderligere i denne rapport. Når der i denne rapport anvendes betegnelsen rum, omfatter dette både brugsrum og fysiske rum. Formålet med CCS klassifikationen af anvendelse af rum er at skabe et fæl- les sprog der kan anvendes af alle. Klassifikationen er udarbejdet på bag- grund af input fra forskellige sektorer (undervisning, sundhed, transport- området m.fl.) men fremstår sektor neutral. Dette betyder bl.a. at CCS klassifikationen kan anvendes som fællesnævner fx til sammenligning eller samkøring af informationer inden for hver sektor eller på tværs af disse, bl.a. til arealopgørelser eller andre former for stati- stisk brug. 4.2 Egenskaber Foruden CCS klassifikation af anvendelse af rum baseret, vil det være natur- ligt at knytte en række egenskaber til rummet, fx oprindelig anvendelse og nuværende anvendelse, objekttype, form, materiale m.v. 6

EKSEMPEL: Egenskab Oprindelig anvendelse Værdi (alle klasser fra CCS klassifikation af anvendelse af rum kan ind- sættes her) Fx ADA - Kontor Nuværende anvendelse (alle klasser fra CCS klassifikation af anvendelse af rum kan ind- sættes her) Fx CAD - Informationsarkiv Objekttype Tegningsarkiv, journalarkiv, bogdepot Netto m 2 18,3 m 2 Opvarmet JA NOTE: Skemaet illustrerer kun princippet i anvendelse af egenskaber, og indeholder ikke de endelige værdier. Der henvises til cunecos hjemmeside for detaljeret redegørelse. Egenskaber er ikke behandlet yderligere i denne rapport. 4.3 Fysisk rum og brugsrum Der skelnes jævnfør ISO 12006-2 mellem rum af typen brugsrum og rum af typen fysisk rum som følger: ISO 12006-2, 3.4.3 rum (engelsk: space ) en afgrænset tredimensionel udstrækning defineret fysisk eller fiktivt ISO 12006-2, 3.4.4 brugsrum (engelsk: activity space ) rum defineret ved den rumlige udstrækning af en aktivitet ISO 12006-2, 3.4.5 fysisk rum (engelsk: built space ) rum defineret af det byggede eller naturlige miljø eller begge dele, beregnet til brugeraktivitet eller udstyr Nedenstående figur illustrerer sammenhængen mellem brugsrum og fysisk rum: 7

Figur 1 - Eksempel på tre brugsrum i ét fysisk rum Rum nr. 1 er ét brugsrum (fx et kontor), der alene optager plads i ét fysisk rum. Rum nr. 2 (fx en gang), nr. 3 (fx et storrumskontor) og nr. 4 (fx et møderum) er fiktivt afgrænset, og er alle 3 fysisk placeret i ét fysisk rum (2+3+4). CCS klassifikation af anvendelse af rum kan anvendes til såvel brugsrum som til fysiske rum. 4.4 Identifikation Foruden klassifikationstabeller, indeholder CCS også regler for identifikation af rum. Der skelnes mellem fysiske rum og brugsrum, fx: Inventardepot type 1 (Fysisk rum) [B]%CBA1 hvor [B] er fælles kodebetegnelse for Fysisk rum % er aspekt for type nummerering CBA er kode for klasse af inventardepot iht. denne rapport 1 er et fortløbende nummer Kontor type 3 (Brugsrum) [A]%ADA3 hvor [A] er fælles kodebetegnelse for Brugsrum % er aspekt for type nummerering 8

ADA er kode for klasse af kontor iht. denne rapport 1 er et fortløbende nummer NOTE 1: [B] hhv. [A] kan udelades, såfremt identifikationskoden for rummet ikke kan for- veksles med bygningsdele, bygværker, fysisk rum, brugsrum eller materiel. NOTE 2: Der henvises til separat produktblad om identifikation for en beskrivelse af CCS identifikationsprincipper. Identifikation er ikke behandlet yderligere i denne rapport. 4.5 Klassifikation og areal Der er ofte en naturlig sammenhæng mellem rum og deres areal, og derfor sammenblandes arealbetegnelser ofte med navne på rum. Da arealer imid- lertid kan opgøres på forskellige måder alt efter regelsæt og behov, er areal ikke en del af klassifikationen for rum, og indgår heller ikke heri. Arealer håndteres i CCS som separate egenskaber. Som en konsekvens af dette indgår eventuelle arealbegreber heller ikke i det fremlagte forslag til klassifikation. Ligeledes er opmålingsregler for arealer ikke omfattet af denne rapport. Der henvises i stedet til DS 13000 (1. udgave 2007). 9

5 Princip for klassifikation CCS klassifikation af anvendelse af rum følger internationale standarder. 5.1 Generelt cuneco anvender ISO 12006-2 som grundlæggende standard for klassifika- tion. cuneco har deltaget aktivt i den revisionen af ISO 12006-2, og der hen- vises i denne forbindelse til seneste udgave (DIS, oktober 2013). 12006-2, figur 1, definerer en proces model, der beskriver at konstruktions ressourcer anvendes i en konstruktions proces til at skabe et konstruktions resultat. Disse tre domæner har alle konstruktions egenskaber. 12006-2, afs. 5, specificerer, at et brugsrum er et konstruktions resultat, der kan klassificeres efter form eller funktion eller brugeraktivitet eller enhver kombination af disse. CCS klassifikation af anvendelse af rum følger 12006-2 (DIS), tabel A9, der angiver funktion som inddelingskriterie. Den foreslåede klassifikation i ISO 12006-2 (DIS) er en forkortet engelsk udgave af nærværende CCS klassifika- tion af anvendelse af rum. Endvidere følges ISO 12006-2 afs. 4.5, der anviser ISO 22274 som grundlag for udarbejdelse af klassifikationstabeller. I den forbindelse skal nærværen- de dokument ses som støttedokument til CCS klassifikationen, der bl.a. indeholder beskrivelse af klassifikationstema for de udviklede tabeller. I henhold til ISO 22274 afs. 5.4 er CCS et facetteret klassifikationssystem med en indgangsklasse (her baseret på funktion), hvilket anbefales, da ind- delingskriterierne er klare. I modsætning hertil ses typisk enumerative klas- sifikationssystemer. CCS klassifikation af anvendelse af rum følger endvidere reglerne for termi- nologiarbejde anvist i ISO 704, der er anført som normativ reference i ISO 12006-2, afs. 2. 10

5.2 Grundlæggende opbygning CCS klassifikation af anvendelse af rum indeholder klassifikation i 3 niveau- er: Hovedklasse (Niveau 1) Subklasse (Niveau 2) Subklasse (Niveau 2) Sub- sub klasse (Niveau 3) Sub- sub klasse (Niveau 3) Figur 2 - Klasser og subklasser Inddelingskriteriet er baseret på funktion efter hvad et rum er beregnet til. Beregnet til sigter både på et rums oprindelige anvendelse og aktuelle anvendelse, såfremt der er forskel på dette, fx efter en ombygning. Se end- videre afs. 4.2 om egenskaber. Hvert niveau (1,2,3) indeholder distinkte klasser, dvs. entydige klasser, hvor man ikke kan indplacere ét rum mere end ét sted i henhold til definitionen for hver klasse. Hver klasse har: Definition Definitionen er udarbejdet i henhold til ISO 704, afs. 6.3.2 hvor definitionen nedarves fra det overliggende niveau i klassifikationshierarkiet. NB! Klassen bestemmes af definitionen for klassen og ikke af den foretrukne term (se herunder). Dvs. at det er ord- lyden af definitionen der er gældende i tilfælde af tvivl om indhold af klassen og ikke den foretrukne term. 11

Foretrukket term ISO 704, afs. 7.2.1 definerer, at der knyttes en foretrukket term til en klasse, fx Værelse til klassen personligt op- holdsrum beregnet til afslapning eller rekreation. Formålet er at opnå en umiddelbar genkendelse af den aktuelle klasse. Synonym(er) ISO 704, afs. 7.2.4 beskriver reglerne for anvendelse af synonymer. En lang række af de termer projektgruppen har bearbej- det er i praksis synonymer for de samme begreb. Fx er Kammer synonym med Værelse og vice versa. Anvendelsen af synonymer er en central mekanisme i CCS klassifikationsarbejdet. Det muliggør, at både alment kendte termer og mere specielle termer fra forskellige sektorer kan genfindes i CCS. Det står brugerne af CCS frit for at anvende eksisterende termer fra eget domæne, når blot den korrekte CCS klassi- fikation anvendes. Objekttyper Objekttyper er undertyper til niveau 3, hvor inddelingskri- teriet ikke er fastlagt. Formålet med dette er at sikre at alle kendte termer der har kunnet identificeres som typer er medtaget. Termer i objekttyper kan også have synonymer. Såfremt dette er tilfældet, er disse anført i en (parentes) efter termen, fx Soveværelse (soverum). 5.3 Anvendelse af klasser I CCS er det muligt at anvende klassifikationen på alle 3 niveauer. Reglen herfor er, at klassen altid består af 3 karakterer, hvor? anvendes som fyldtegn, fx Kode Klassifikation (foretrukket term) Definition D?? Rum til tekniske systemer rum beregnet til aktivt teknisk udstyr DA? Driftsteknikrum rum til tekniske systemer beregnet til at understøtte bygværkets funktion DAA El- teknikrum driftsteknikrum kun beregnet til stationært elektrisk udstyr 12

Dette betyder, at et givent rum valgfrit kan klassificeres som D??, DA? eller DAA, alt efter behov. I praksis er klassifikationen dog mest anvende- lig på niveau 3, fx DAA som vist i eksemplet herover. 5.4 Betydning af beregnet til I samtlige definitioner for rum anvendes termen beregnet til. Dette skal forstås således, at rummets indretning og dimensionering er bestemmende for hvor et givent rum indplaceres i klassen. Eksempel: Et rum der er indrettet til (og dermed beregnet til) teknisk udstyr, der fx anvendes til undersøgelse af personer på et hospital, klassificeres som DBD - Undersøglesesudstyrsrum, da rummet først og fremmest er beregnet til udstyret, der dernæst kan have forskellige anvendelser. 5.5 Diverse klasser CCS klassifikation indeholder aldrig klasser som øvrige, andre eller di- verse, dvs. klasser der ikke kan defineres klart. Dette har endvidere vist sig ikke at være nødvendigt i praksis, da CCS har definitioner på samtlige klas- ser der anses nødvendige for at dække behovet. Formålet med udeladelsen af diverse er, at skabe en præcis klassifikation, der ikke overlader emner i upræcise klasser. Rum, der ikke er beregnet til noget, tildeles klassifikationskoden ZZZ Ikke defineret for at vise, at man har forholdt sig til rummets anvendelse og konstateret, at det ikke er beregnet til en anvendelse. 5.6 Definitioner af klasser CCS klassifikation overholder reglerne anført i ISO 704 afs. 6.3.2 om ned- arvning. Dette betyder i praksis, at definitioner er opbygget på følgende måde, idet foretrukket term successivt indgår som første term i underligen- de definition: Niveau Klassifikation (foretrukket term) Definition - rum (*) en afgrænset tre- dimensionel udstrækning defineret fysisk eller fiktivt Niv. 1 rum til menneskeligt behov og virke rum beregnet til menneskers ophold og aktivitet 13

Niveau Klassifikation (foretrukket term) Definition Niv. 2 arbejdsrum rum til menneskeligt behov og virke beregnet til frem- bringelse af et immaterielt resultat Niv. 3 kontor arbejdsrum beregnet til frembringelse eller formidling af information Definitioner er taget fra Den danske ordbog, Den Store Danske encyklopæ- di, alternativt Oxford Advances Learner s Dictonary eller internationale standarder, og modificeret til at passe med reglerne om nedarvning anført i ISO 704. Se endvidere afsnit 7. (*) Definition af rum er taget fra ISO 12006-2 (DIS 2013), se afs. 4.3. 14

6 Klassifikationstabeller Det anbefales at anvende cunecos IT værktøjer til at søge i tabellerne, da dette tillader en søgning på tværs af alle CCS klassifikationstabeller. Det er gratis at blive oprettet som bruger: eller Download APP s til Google Android eller Apple enheder ved at søge på cuneco i Google Play eller App Store. Brug tjenesten direkte på internettet: www.cunecoclassification.dk 15

7 Referencer [1] ISO 12006-2, Building construction Organization of information about construction works Part 2: Framework for classification. DIS version 2013 (kommende ny 2. udgave) [2] ISO 704, Terminology work Principles and methods. 3. udgave 2009 [3] ISO 22274, Systems to manage terminology, knowledge and content -- Concept-related aspects for developing and internationalizing classification systems 1. udgave 2013 [4] Den Danske Ordbog - www.ordnet.dk [5] Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi. www.denstoredanske.dk [6] Oxford Dictionaries: www.oxforddictionaries.com 16