Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut



Relaterede dokumenter
Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Fugt Studieenhedskursus Kursets mål og evaluering. Fugt Studieenhedskursus

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

BR 08. Kritisk fugttilstand. Materialer i ligevægt med omgivende luft. Maj måned omkring 75% RF. Orienterende fugtkriterier -Betongulv

Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Hvem er EnergiTjenesten?

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Nye energikrav Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Fugtkursus Introduktion (BR10, fugtteori, diffusionsberegning, øvelser) Opgaver og beregning Afleveringsopgave og opfølgning

Snittegning og foto Side 2 af 7

Velkommen til gå-hjem-møde i Byggeriet i Bevægelse. Tætte bygninger Et samfundsanliggende

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Fugtkursus Kursets mål og evaluering. Fugtkursus Webside

Fugtkursus Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

God energirådgivning - klimaskærmen

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

Checkliste for nye bygninger

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Ventilation af tagkonstruktioner

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglement 10 Energi

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

Naturlig contra mekanisk ventilation

1.1 Ansvar Ændring som udløser krav om efterisolering Bagatelgrænse Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Checkliste for nye bygninger BR10

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Termografi inspektion af bygning. Af

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

Erfaringsopsamling om indeklimaproblematikker

Byggeri Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

Kældre og krybekældre - fugtforhold, varmeisolering og ventilation

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Blowerdoortest: XXXXX

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

FUGTTEKNISK INSPEKTION

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Fugtforhold ved isolering Med træfiber og papiruld

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Transkript:

Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Fugt og skimmelsvampe Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut (fra 1. januar 2007) Danish Center of Excellence for the Built Environment

Det normale har vide grænser

Men ikke alt kan accepteres

Årsager kan være banale

Skimmelsvampevækst på træ Relativ luftfugtighed (%) 100 95 0-4 uger 90 85 For koldt 4-8 uger For varmt 80 > 8 uger 75 For tørt -10 0 10 20 30 40 50 60 Temperatur ( C)

Beregning af skimmelsvampeindeks Metoden er beskrevet i en artikel fra 1999 af Hukka, A. & Viitanen, H.A. : A mathematical model of mould growth on wooden material i tidsskriftet Wood Science and Technology. Vol. 33, pp. 475-485

Metodens karakteristika Er baseret på forsøg med ubehandlet træarterne fyr gran i kvaliteterne ovntørret ovntørret, savet overflade Forsøgsserier med konstant klima (< 12 uger) Forsøgsserier med varierende klima (6-24 uger) Forsøg er udført i temperaturområdet 5-40 C C Forsøg er udført for 75 % < RF< 100 %

Metodens karakteristika Er udviklet på forsøg med små forsøgsemner (7 x 15 x 50 mm) Indeholder empiriske elementer (fx vækstmodellen) Antager lineær vækst for M < 1 Skimmelsvampeindeks kan aftage i tørre perioder Er ikke skimmelsvampespecifik Minimum fugt og temperaturforhold er lavere for skimmelsvampevækst end for trænedbrydende svampe Kobler RF, temperatur og tid

Skimmelsvampeindeks (Mould Index) Indeks 0 1 2 3 4 5 6 Beskrivelse ingen vækst nogen vækst konstateret vha. mikroskop moderat vækst konstateret vha. mikroskop (dækker mere end 10 % af overfladen) nogen vækst kan ses visuelt visuelt bestemt dækning af mere end 10 % visuelt bestemt dækning af mere end 50 % visuelt bestemt dækning 100 %

Beregningsksempel - tagkrydsfiner Tagkonstruktion MATCH fugt- og temperaturberegninger Bølgeplader af fibercement, ventilerede (Z = 0,5 GPa m 2 s/kg ) 18 mm krydsfiner (Z = 1,8 GPa m 2 s/kg for RF > 98%, Z = 7,2 GPa m 2 s/kg RF < 98 %) 300 mm rockwool (Z = 1,9 GPa m 2 s/kg) 0,1 mm PE dampspærre, Z =250 GPa m 2 s/kg) 12 mm gipsplade (Z = 0, 5 GPa m 2 s/kg) Tagfladen er nordvendt og dens hældning er 50 grader.

RF 0,1 mm PE-folie 0,1 mm PE folie 100 90 80 Relativ fugtighed [%] 70 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 År Yderste 2 mm Inderste 2 mm

RF 0,1/256 mm PE-folie 0,000390625 mm PE folie 100 90 80 Relativ fugtighed [%] 70 60 50 40 30 20 10 0 0 1 2 3 4 År Yderste 2 mm Inderste 2 mm

Skimmelsvampeindeks 6 0,1 mm PE folie 5 Skimmelsvampeindeks 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 År Yderste 2 mm Inderste 2 mm

Skimmelsvampeindeks 6 Yderste 2 mm Skimmelsvampeindeks 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 År 0,1 mm 0,1 mm / 2 0,1 mm / 4 0,1 mm / 8 0,1 mm / 16 0,1 mm / 32 0,1 mm / 64 0,1 mm / 128 0,1 mm / 256

Skimmelsvampeindeks 6 Inderste 2 mm Skimmelsvampeindeks 5 4 3 2 1 0 0 1 2 3 4 År 0,1 mm 0,1 mm / 2 0,1 mm / 4 0,1 mm / 8 0,1 mm / 16 0,1 mm / 32 0,1 mm / 64 0,1 mm / 128 0,1 mm / 256

Tyske erfaringer I Tyskland har man også problemer med skimmelsvamp Skimmelsvampevækst giver ret til nedslag i huslejen fx 5 % - fugtskjolder og skimmelpletter i badeværelset 20 % - betydelig skimmelsvampevækst i dagligstue, soveværelse og bad

Tyske erfaringer - årsagstræ Oswald, 2003 For stor fugtproduktion i rummet Forkert brug af rummet Bygningsmæssige fugtkilder: utætheder, byggefugt RF i rumluften for høj Forkert luftudveksling med tilstødende rum Forkerte / mangelfulde ventilationsmuligheder De røde felter angiver tilstande hvor brugeren har ansvar Skimmelsva mpe på bygningsdel e Fugt fra rumluft: RF på bygningsdel ens overflade over 80 % Overfladet emperatur en for lav For lavt luftskifte Rum For lav utilstræk- rumtemkeligperatur opvarmet For ringe opvarm- Varmeudning af veksling overflader på overflader forhindret For ringe varmeisolering af bygningsdel Lufttæthed ændret; nye vinduer Forkert udluftning Opvarmningskilde mangler, er forkert dimensioneret eller defekt Utilstrækkelig opvarmning Forkert møblering / indretning Nødvendig indretning forkert planlagt Bygningsdel udført med mangelfuld isolering, kuldebro Varmeisolering forringet af fugtforhold Vandindtrængning udefra Utætheder Kondensvand i bygningsdel Diffusionsteknisk set forkert opbygning Kondensation af fugt i gennemstrømmende luft, luftutætheder Vand i bygningsdel en Vand fra bygningen s indre Utætheder i vådrum Utætte installationer og andre vandskader Uhensigtsmæssig omgang med vand Indbygning af for våde byggematerialer Byggefugt Bygning taget for tidlig i anvendelse Udtørring forhindret på grund af brugen

For stor fugtproduktion i rummet Forkert brug af rummet Bygningsmæssige fugtkilder: utætheder, byggefugt RF i rumluften for høj Forkert luftudveksling med tilstødende rum Forkerte / mangelfulde ventilationsmuligheder For lavt luftskifte Lufttæthed ændret; nye vinduer Forkert udluftning Skimmelsva mpe på bygningsdel e Fugt fra rumluft: RF på bygningsdel ens overflade over 80 % Overfladet emperatur en for lav For ringe opvarmning af overflader For ringe varmeisolering af bygningsdel Varmeudveksling på overflader forhindret Rum utilstrækkeligt opvarmet For lav rumtemperatur Opvarmningskilde mangler, er forkert dimensioneret eller defekt Utilstrækkelig opvarmning Forkert møblering / indretning Nødvendig indretning forkert planlagt Bygningsdel udført med mangelfuld isolering, kuldebro Varmeisolering forringet af fugtforhold

Vand i bygningsdel en Vandindtrængning udefra Kondensvand i bygningsdel Vand fra bygningen s indre Byggefugt Utætheder Diffusionsteknisk set forkert opbygning Kondensation af fugt i gennemstrømmende luft, luftutætheder Utætheder i vådrum Utætte installationer og andre vandskader Uhensigtsmæssig omgang med vand Indbygning af for våde byggematerialer Bygning taget for tidlig i anvendelse Udtørring forhindret på grund af brugen

Fugtens variation 25 20 Fugtindhold (masse-%) 15 10 5 0 26.10.99 26.1.00 26.4.00 26.7.00 26.10.00 26.1.01 26.4.01 26.7.01 26.10.01 26.1.02 26.4.02 26.7.02 Beklædning Isolering bag vindspærre Konstruktionstræ

Rumklimaklasser Rumklimaklasse 1: 0-5 g/m 3 Tørre lagerhaller Træningshaller uden tilskuere Rumklimaklasse 2: 5-10 g/m 3 Beboelsesbygninger Kontorer Skoler Institutioner Industribygninger uden fugtproduktion Rumklimaklasse 3: mere end 10 g/m 3 Svømmehaller Fugtig industri Bade- og omklædningsrum i idrætsanlæg etc. 25 Gram vand per m 3 luft 20 15 10 5 100 pct. RF 20 10 0-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 C 3 2 1 90 80 70 60 50 40 30

Vand i materialer Sorptionskurven udtrykker sammenhængen mellem relativ luftfugtighed og vandindhold i et porøst materiale Vandindhold (kg/kg) 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 0 0,5 1 Relativ luftfugtighed

Fugtproduktion i boliger Etageboliger mek. udsugn. Enfamiliehuse mek. udsugn. Enfamiliehuse naturlig vent. Antal boliger 67 36 20 Fugttilførsel 90 % -fraktil g/m 3 2,8 2,8 3,8 123 boliger opført 1983-1986 SBI-Rapport 213

Fugtproduktion i boliger Stue Soverum Fugttilførsel 90 % -fraktil g/m 3 3,8 4,9 150 naturligt ventilerede enfamiliehuse opført 1982-89 SBI-Rapport 236

Udeluftens vandindhold i TRY 25 20 Gramvand per m 3 luft 15 10 5 c max c mid +4 c mid c min 0 jan apr jul okt jan

Nye energikrav - hvad er ændringerne? Der skal afleveres en energiberegning sammen med ansøgningen om byggetilladelse Nybyggeriet skal overholde en energirammebestemmelse Der er specifikke energikrav til tilbygninger og større ombygninger Der stilles tæthedskrav til byggeriet Der er nu defineret to klasser for lavenergibyggeri Nyt byggeri skal energimærkes, inden det må tages i brug

Energiramme Energirammen omfatter samlet tilført energi til Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Belysning (kun for ikke-boliger) Der anvendes en faktor 2,5 ved sammenvejning af el med hhv. gas, olie og fjernvarme

Bygningsreglementets energirammer Nybyggeri Boliger uden mekanisk udsugning (70+2200/A) kwh/m 2 per år Boliger med mekanisk udsugning (70+2200/A + 130(q-0,3)) kwh/m 2 per år Andre bygninger end boliger (95+2200/A) kwh/m 2 per år Lavenergibygning klasse 2 (50+2600/A) kwh/m 2 per år Lavenergibygning klasse 1 (35+1100/A) kwh/m 2 per år

Energiforforbrug [kwh/m 2 år] 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Boliger Andre bygninger Lavenergibygning klasse 2 Lavenergibygning klasse 1 Passivhaus (ekskl. varmt brugsvand) 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Areal [m 2 ]

Nye energikravs betydning for skimmelsvampevækst U-værdi W/m 2 K Væg, tung Væg, let Gulv uden gulvvarme Gulv med gulvvarme Tag Vinduer Tagvinduer og ovenlys BR-82 BR-95 BR 2005 0,35 0,30 0,20 0,30 0,20 0,20 0,30 0,20 0,15 0,30 0,20 0,12 0,20 0,15 0,15 2,9 1,8 1,5 1,8

Bygningsreglementernes tæthedskrav Luftskiftet gennem utætheder må ikke overstige 1,5 l/s per m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. Billede: altompassivhuse.dk

Forsøg med træelementer i fugtforsøgshus

Isoleringstykkelsens betydning

Nye energikrav og skimmelsvampevækst Særregel for tunge konstruktioner ophævet: bedre konkurrenceevne for lette konstruktioner Mindre risiko for skimmelsvampevækst: Lavere U-værdier: højere indvendige overfladetemperaturer - Krav til linietab: reduktion af kuldebroer og dermed højere indvendige overfladetemperaturer Tæthedskravene kan, hvis de håndhæves, betyde reduktion af utæthederne og mindre risiko for skimmelsvampevækst

Ventilations betydning for indeluftens RF ν inde =ν ude + n = 0,5 h -1 G = 460 g/h V = 230 m 3 T ude = -1,1 C, RF ude = 90 % ν u = 4 g/m 3 T inde = 20 C G nv RF indendørs 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 0,5 1 1,5 Luftskifte n [h -1 ]

Kondensation Opstår når fugtig luft afkøles til en temperatur der er lavere end dugpunktet Kan forekomme ved: Luft der strømmer ud gennem konstruktionen Luft der ventilerer kolde beklædninger og tagdækninger Vanddamp der diffunderer gennem konstruktionen Konstruktionsdele i skygge (fordampning i solside; fx tagflader)

Kritisk RF ved afkøling af luft 25 20 Gram vand per m 3 luft 90 100 pct. RF 80 15 10 5 70 60 50 40 30 20 10 0-10 -5 0 5 10 15 20 25 30 C

Kuldebroer

Krybekælder - RH i luften ved ventilation ν inde =ν ude + G = 50 g/h V = 65 m 3 G nv T ude = 20 C, RF ude = 80 % ν u = 14 g/m 3 T inde = 17, 18 og 20 C Relativ fugtighed 105% 100% 95% 90% 85% 80% 0 0.5 1 1.5 2 Luftskifte 17 C 18 C 19 C

Krybekældre BYG-ERFA Erfaringsblad (19) 02 06 25: Ved opførelse af nyt byggeri med kraftigt isolerede dæk kan det derfor ikke anbefales at anvende udeluftventilerede krybekældre. I stedet anbefales at anvende enten terrændæk eller krybekældre med isoleret fundament og bunddæk samt en beskeden tilførsel af udeluft

Hvorledes skal der reageres i tilfælde af skimmelsvamp Anbefal hurtig reaktion for at vise at problemet tages alvorligt Undgå overreaktion Pjece fra Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Overvej at benytte onkeltesten : Ville jeg lade min onkel bo her?