I dette nummer... Nytårshilsen Forskning i bøn Vejlefjord i Rwanda Formanden reflekterer over menighedsfællesskabet i lyset af hans seneste oplevelser. Hvad binder os sammen, hvorfor er der forskelle, og hvem definerer det? En gruppe danske forskere vil forsøge at kortlægge og undersøge bønsliv og praksis blandt kristne i de nordiske lande. De vil forske i bønnens indvirkning på os for at Andreas sidder og stirrer måbende ud ad vinduet i bussen, mens vi er på vej ud for at besøge en skole lidt uden for Kigali Afrika er ikke helt, som han havde se, om der er en sammenhæng mellem forestillet sig. Læs om 2.G s tur til Rwanda bøn, stress og velvære. sammen med ADRA. 05 17 09 Adventnyt TEMA: Bøn Nr. 7 december 2014 Bøn Hvorfor bøn? Hvad betyder bøn? Inspiration til bøn. Side 17 SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD
Concordiavej 16 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk info@adventist.dk Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen Tlf.: 4558 7773 (Kristen forvaltning) Afdelinger Andreas Müller (Børn) Tlf.: 2577 4880 Thomas Rasmussen Tlf.: 5120 6990 (Teen og Ungdom, Sabbatsskole) Mads Kivikoski (Spejder) Tlf.: 5136 0405 Anne-May Müller (Familie) Tlf.: 4558 7754 Jill Rasmussen Tlf.: 7589 5446 (Women s ministries) Doris Jørgensen (Senior) Tlf.: 4036 3458 Harry Sættem (AHA) Tlf.: 5638 1461 Adra Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132 Hasda Vejlefjordskolen 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Tlf.: 2386 6514 Himmerlandsgården Als Oddevej 71 Helberskov Tlf.: 9858 1121 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen Kontaktinformation Leder Velsignet eller skuffet Af: Robert Sand For år tilbage havde jeg en mærkelig oplevelse med bøn. Jeg havde planlagt et besøg i Sydkorea for at besøge min daværende kæreste, i dag ægtefælle. Men da jeg skulle booke rejsen, kunne det af mærkelige grunde ikke lade sig gøre. Jeg kunne ikke forstå, at tingene ikke gik, som jeg havde planlagt. Jeg bad om, at Gud måtte hjælpe mig, for jeg ville så gerne afsted. Hvorfor var Gud imod mig, og hvorfor hørte han ikke min bøn? Jeg havde sådan set frem til denne rejse, men nu lå en weekend foran mig, hvor jeg kunne tænke over tingene og fortsætte med at bede. Først efter weekenden kunne jeg se, at Gud havde gjort det rigtige. Det lod til, at Gud sørgede for, at det ikke kunne lade sig gøre. At han vidste bedre, hvad der var bedst for mig. Nogle gange lukker han døre, men kun for at åbne nogle andre. Efter weekenden ændrede rejseplanerne sig, og nu var jeg pludselig lykkelig for, at jeg ikke kunne få booket min rejse før weekenden. Nogle gange er vi så opsatte på vores planer, og når det så føles, som om Gud ikke svarer vores bønner, bliver vi frustrerede eller skuffede. Vi tænker ikke, at Gud måske ved noget, vi ikke har en jordisk chance for at vide noget om. Bønnens erfaring er vigtig. For det er i bønnen, vi kommunikerer med Gud. Selvfølgelig, kan man sige, er der mange måder at kommunikere med Gud på, men vi kalder dem alle sammen for bøn på det ene eller andet plan. Julen og nytåret er lige om hjørnet, og når dette læses, har vi allerede åbnet den eller de første låger på julekalenderen, åbnet en kalendergave eller begyndt at høre julemusik på radioen. Med nytåret kommer tanken om en ny begyndelse. Nytårsforsæt, slankekure og hvad der nu ellers byder sig i januar måned. Man kan selvfølgelig altid starte forfra, hvornår det skal være, men i dette nummer af Adventnyt tager vi et kig på bøn. Vi kommer omkring bønnens erfaring, bønnens mening, gående bøn og forskning i bøn. Måske kunne bønnelivet trænge til en ny begyndelse? Vi tager i hvert fald et kig på bønnen denne gang og håber, at du bliver opmuntret. Hvis du har nogle erfaringer med bøn, du kunne tænke dig at dele, så send dem gerne til redaktionen. Det vil være spændende at bringe flere erfaringer med bøn i kommende numre af Adventnyt. God læsning, god jul, godt nytår, og må Gud være med dig! Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE - hver fredag med en sabbatstanke, aktuelt info, kort og opløftende. ADVENTNYTONLINE 2 gange i måneden med oplysninger om kommende arrangementer og andre vigtige nyheder. Kan downloades som PDF. Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk NETANDAGT - hver morgen med et andagtsvers og en andagtstekst. ER ADVENTNYT UDEBLEVET? - så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores, for at du modtager det.
Indhold 3 Indhold Nr. 7 december 2014 07 18 09 14 04 Nytårstale 06 Julekalender på adventist.dk 07 Rundt omkring 09 Vejlefjordskolen i Rwanda 12 Nyt fra unionsbestyrelsen 14 Julehistorier 17 Undersøgelse af bøn 18 Om bøn 20 Bønneerfaringer 23 Nutidens Peter 24 Møder med Gud 27 Bønneinspiration 29 Bedeuger 30 Annoncer 31 Tillykke 34 Nekrologer 37 Børnesiden 38 Julearrangementer 39 Kollekt og kalender 17 Tema: Bøn Bøn er vores kommunikation med Gud. Læs mere om forskning i bøn, erfaringer med bøn, bøn i Biblen, og bliv inspireret til at forny dit bønneliv. Nr. 7 december 2014 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman Layout: Birgitte Bohsen Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Deadline for næste nummer: 02.01.2015 Udkommer: 02.02.2015 Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Forside: Foto: Janet og Jerry Page beder med Hanne Berntsen. Fotograf: Tor Tjeransen
4 Nytårstale Nytårstale Alting forandres, men du svigter ej du er den samme Herre, bliv hos mig. (Henry Lyte) Tekst: Thomas Müller / Foto: Ansel Oliver (Adventist News Network) I midten af oktober var jeg i Washington DC, USA, til Annual Council (Adventistkirkens hovedbestyrelse for verdenskirken), til det årlige bestyrelsesmøde, hvor bl.a. alle unionsformænd er til stede. Her diskuterede vi forskellige emner, hvor et af dem var en præcisering af trospunktet om skabelsen. Der var et ønske om at præcisere Adventistkirkens syn på, at skabelsen skete for relativ kort tid siden, i modsætning til de milliarder af år udviklingslæren henviser til. I det forslag, som blev stemt igennem, og som nu skal fremlægges til afstemning ved General Conference 2015 i San Antonio (generalforsamlingen), er ord som recent (nylig), literal (bogstavelig) og historical account (historisk beretning) en del af forslaget. Det gav naturligvis en del diskussion, men på intet tidspunkt hørte jeg, at der blev stillet spørgsmål ved Gud som skaber for nogle få tusinde år siden. Men nogle var bekymrede for at tillægge bibelteksten mere end den kunne bære i lyset af, at vi som syvendedags-adventister hævder, at vi kun har én trosbekendelse: Bibelen og Bibelen alene. Omvendt har jeg også en vis forståelse for ønsket om præciseringen, da et andet syn på skabelsen har konsekvenser for resten af den kristne tro. Men for mig rejser debatten spørgsmålet om synet på vores trospunkter. FORESKRIVENDE ELLER BESKRIVENDE Efter Annual Council skrev Jon Paulien (leder for religionsafdelingen på Loma Linda University) på sin blog (http://revelation-armageddon.com) nogle kommentarer til spørgsmålet, som jeg synes sammenfatter de to forskellige synspunkter under debatten. Paulien spørger: Er vores 28 trospunkter foreskrivende eller beskrivende? Altså er de foreskrivende i den forståelse, at alle medlemmer SKAL tro det samme, eller er de beskrivende i den forståelse, at de sammenfatter, hvad de fleste adventister mener? Som der står i forordet i bogen Sådan tror vi var det tanken, at disse trospunkter skulle være en hjælp til at forklare, hvad adventister tror og hjælpe andre til at tage stilling. For mig er det netop det særlige kendetegn ved Adventistkirken, at vi definerer os selv som et dynamisk fællesskab omkring den nærværende sandhed. Vi har netop ønsket at have friheden til ikke at lukke ned for studium og videre fordybelse, men kontinuerligt dykke dybere og forstå mere om, hvem Gud er. Derfor må vores 28 trospunkter være beskrivende for det, som vi i øjeblikket tror. Adventistkirken tror meget stærkt på religionsfrihed. Enhver person har ret til at tro på det som ens samvittighed foreskriver. Denne religionsfrihed må vi også give hinanden. Vi skal tale skånsomt og kærligt med hinanden, når vi taler om vores inderste overbevisning og tro, og andre skal have lov til at udtrykke deres meninger. På den anden side må vi alle også respektere det fællesskab, som vi, i frihed efter grundig undervisning, har sagt ja til og frivilligt har tilsluttet os. Adventistkirken har igennem en demokratisk proces via delegerede fra hele verden vedtaget rammen for vores fælles tro, som er beskrevet i vores 28 trospunkter. Disse trospunkter er ikke en beskrivelse af en statisk tro, der stivner med tiden, men skal forstås som en beskrivelse af en dynamisk tro, som vil værne om den Gud, der har åbenbaret sig for os i Jesus Kristus. Det gælder om at fordybe sig i denne tro og se Gud i et større og større lys,
Nytårstale 5 som netop er meget vigtigt i en tid, hvor alt bliver betvivlet. FÆLLESSKAB MED FORSKELLIGHED Når vi er i et fællesskab med 18 mio. medlemmer, vil der naturligvis være divergerende holdninger. Her har vi i vores fællesskab rig mulighed for at komme med egne synspunkter og lytte til andres vurdering. Men så længe man er medlem af Adventistkirken, kan man ikke vidt og bredt forkynde sine egne synspunkter i kirkens sammenhæng. Det vil være illoyalt. Det betyder ikke, at vi alle skal have samme synspunkter om alle enkeltheder i den kristne tro, men vi skal være fælles om rammen, sådan som den er beskrevet i de 28 trospunkter. Der kan være højt til loftet, hvordan den enkelte tolker trospunkterne, så længe det ikke direkte modsiger den fælles ramme, vi har defineret. Når nogle oplever, at forskellige menigheder har forskellige normer for, hvem der bliver medlem eller ikke, så må vi huske følgende: Medlemskab af en menighed er altid et spørgsmål den lokale menighed afgør, hverken præsten, formanden, unionsbestyrelsen eller nogen højere oppe i organisationen kan diktere noget omkring medlemskab det foregår altid lokalt, og derfor vil forskellige spørgsmål også fortolkes og håndteres forskelligt fra menighed til menighed. vil gøre noget lignende ved genkomsten, men jeg vil gerne være med i et menighedsfællesskab, hvor der er plads til ubesvarede spørgsmål. Når folk stiller spørgsmål, tvinger det dig og mig til at formulere vores tro og sætte ord på et forsvar for vores tro, og hvorfor vi eventuelt ikke tror som vores broder eller søster, når de fremhæver et givent emne. Her bliver troen levende og pludselig meget relevant og ikke mindst nuværende og nærværende og så er vi jo tilbage ved kernen af det at være adventist. PLADS OG ENGAGEMENT Det er mit håb, at vi kan skabe et menighedsfællesskab, der kan rumme, at der bliver stillet spørgsmål. Jeg er glad for denne kirke og på en ydmyg måde stolt over min kirke, som jeg teologisk føler mig hjemme i. Samtidig trives jeg godt i et fællesskab, hvor der er plads til meningsudvekslinger, da jeg mener, at det holder min tro levende og engageret. Denne meningsudveksling må nødvendigvis ske i rammerne af vores 28 trospunkter, som det vi i øjeblikket har valgt skal definere vores fællesskab. I en diskussionstråd på et Facebook forum skrev Lasse Bech for nogle måneder siden: Der er een måde, du kan gøre kirken lidt mere rummelig - nemlig at engagere dig aktivt i den. Og der er een måde, hvorpå du kan gøre den lidt mindre rummelig - nemlig ved at trække dig ud af den. Vi har brug for alle i fællesskabet, som respektfuldt over for fællesskabet engagerer sig i menighedens arbejde og trivsel. TRO GENNEM KÆRLIGHEDENS GERNINGER Alting forandres, og vores viden bliver større det gør det ikke altid lettere at komme til entydige svar, men vi kan forlade os på, at du er den samme Herre, bliv hos mig. Lad mig afslutte med et vers fra Paulus som en udfordring til dig og mig til konstant at dykke dybere i Guds ord: Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast (Hebr 10,23). Dette nummer af Adventnyt bliver det sidste i år, så lad mig blot gøre den sidste udfordring til et nytårsforsæt for vores menighed: at jeg vil tage det ansvar på mig, at engagere mig i min menighed med de evner, talenter og gaver Gud nu har givet mig, at jeg vil sætte mig for at forstå hans ord bedre, og i respekt for mine medsøskende i menigheden gå i aktiv dialog med dem for at finde praktiske veje til at formidle troen til vores medmennesker. Kun den tro, der vises i kærlighedens gerninger, vil vinde indpas i menneskers hjerter i dagens Danmark. Godt Nytår med Guds velsignelse! RUMMELIGT FÆLLESSKAB Til syvende og sidst er det Helligånden, der binder os sammen i et trosfælleskab. Spørgsmålet er, om vi er villige til at lytte til Helligåndens stemme, der taler til os igennem Bibelen. For min egen del tror jeg på Gud som skaber, der på seks dage skabte livet på jorden og hvilede på den syvende. I mit Gudsbillede er han almægtig og kan gøre det; på samme måde som jeg tror, han THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk
6 Julekalender på adventist.dk Julekalender version 2.0.14 Følg med fra den 1. december på adventist.dk/nyheder/jul eller facebook.com/adventistkirken Tekst: Dennis Møller / Foto: istockphoto.com De dejlige lyse sommeraftner er nu fortrængt af regnfulde og mørke aftner. Vores længsel efter sommerens sol og varme begynder nu at indfinde sig. Men midt i denne dystre og mørke tid er der et fikspunkt, som vi alle ser frem til. Det er tiden med julebag, juleknas og julestjerner. Som et lille lyspunkt kommer julen snigende, og det kan godt være, at vi endnu en gang er blevet overrasket over, hvor hurtigt vi igen er havnet i december med alt det, vi nu skal nå, inden det bliver den 24. Men en ting er sikkert, det er ved at være jul, og det er noget som både store og små glæder sig til. At der er forskel på, hvad store og små glæder sig til, der skal ske i juledagene, er nok ingen hemmelighed. For nogen er det mere, hvad der gemmer sig bag gavepapiret, som er interessant, mens det for andre er samværet med familien og julemiddagen, der trækker. Kommercielt er der ingen tvivl om, at forretninger ligeledes glæder sig til, at julen kommer, og folk skal ud at købe mad og julegaver, så vi kan fejre højtiden. DR og TV2 kappes om at sende de bedste og sødeste julefilm for at få de bedste seertal. Og siden 1962 har man hvert år kunnet følge med i julekalenderen i fjernsynet. Men hvordan kommer julens kristne budskab egentlig frem i al dette? Der er godt nok et par julefilm her og der og engang imellem også en julekalender, der har et kristent budskab i sig, men ellers er det som oftest nisser og gøgl, der præger den kommercielle del af julefejringen. Men igen i år vil der være en anderledes julekalender på adventist.dk. Igen i år vil vores præster hver dag dele en tanke med os omkring julen og dens budskab set ud fra et kristent synspunkt. Det er håbet, at vores udgave af en julekalender kan bringe tankerne hen mod det centrale budskab i julen og også vil sætte nogle tanker i gang hos jer, som læser med. En 5 minutters timeout, midt i juleræset, til fordybelse i en andagt, som kan give dig et boost, så du kommer lettere igennem al julestressen, og du bevarer overblikket over, hvad der er julens egentlige budskab. Det er nogen af tankerne bag årets julekalender på adventist.dk. Løsningen til Kryds & tværs side 37 UNIONENS VEDTÆGTSUDVALG Vedtægtsudvalget er begyndt sit arbejde hen imod generalforsamlingen 2016. I den forbindelse vil vi gerne invitere alle der har meningsfulde forslag til ændringer i kirkens vedtægter til at indsende dem til Henrik Jørgensen senest den 1. maj 2015 på henrik.jorgensen@adventist.dk. De nuværende vedtægter findes på: www.adventist.dk/nysgerrig/ fakta-om-adventister/vedtaegter Henrik Jørgensen, Næstformand
Landet rundt 7 HelseExpo i Ribe Tekst: Tony Butenko Landet rundt Søndag den 5. oktober var der HelseExpo i Ribe. Igen havde vi fået Bistroen ovenpå Kvickly stillet til rådighed ganske gratis. 34 mennesker kom og deltog. De fleste kom, fordi der var nogen af os, der gik ned ved indgangene til Kvickly og inviterede dem, andre kom på grund af avisannoncer og uddeling af indbydelser gennem ugen. Efterlysning Tekst: Julian Gudmundsson HelseExpo en havde en flot bemanding, både af læge, medicinstuderende, sygeplejesker, fysioterapeuter, m.fl. fra Odense, Herning, Juelsminde og Kolding. Vi ser frem til opfølgning med et planlagt helsekursus i Ribe Adventkirke for dem, der tilmelder sig. Klassiske instrumenter efterlyses. Hvis du har et instrument liggende, du ikke bruger, vil vi gerne høre fra dig. Unge mennesker trænger til sunde interesser, og vi ønsker at inspirere dem til at gå i gang med at spille et instrument. Har du et instrument, du vil låne ud til et godt formål, vil vi være meget taknemlige. Viborg menighed Kontakt: Julian Gudmundsson, tlf. 5172 7389
8 Landet rundt Dobbelt jubilæum i Hjørring Tekst: Birgith Andersen / Foto: Cai-Erik Andersen Søndag den 28. september fejrede Hjørring Adventistkirke 2 jubilæer: 50-året for kirkebygningen og 80-året for Hjørring menighed. Denne dag var specielt arrangeret for folk uden for vores kirke. Vi havde besøg af borgmesteren, baptistpræsten, medlemmer/venner fra en nærliggende baptistmenighed, et menighedsrådsmedlem fra folkekirken og flere ikke-adventistvenner og -familie. Der var i alt cirka 10 gæster, som ikke normalt er at finde i en adventistkirke. Blandt flere andre programpunkter præsenterede vores nye præst, Allan Falk, i ord og billeder sig selv og sin familie og deres tidligere virke. Samtidig præsenterede han vores verdenskirke. Flere af gæsterne udtalte bagefter deres begejstring for den nye viden om vores kirke, som pludselig havde fået en plads på landkortet. Alle, også borgmesteren, sang den dag med på Stød i basunen!. Adventklang og tilløbende musikanter var denne dag vores musikledsagelse. Vi nød desuden et meget smukt solonummer på violin. En rigtig dejlig dag! Venlig hilsen, Hjørring SDA-menighed Landet rundt NU TALER ADAM, EVA OG PRÆDIKEREN NUDANSK SABBATSOFAEN NOMINERET TIL EN PRIS Kort nyt Ny bog fra Bibelselskabets Forlag gør to berømte skrifter fra Det Gamle Testamente lettere at læse. Et hold dygtige forskere og sprogfolk har oversat Første Mosebog og Prædikerens Bog fra de hebraiske grundtekster til et levende nudansk. Kan købes hos Dansk Bogforlag. [bibelselskabet.dk] ADVENTISTKIRKEN NÅR 18,1 MILLIONER MEDLEMMER På bundlinien er vi blevet 1 million flere på et år, men vi kunne være blevet endnu flere, da der samtidig er mange, der har forladt kirken eller er forsvundet. Det er nemt at døbe dem, men meget sværere at beholde dem, sagde Ng til Annual Council. Mange forlader kirken, fordi de ikke får nok åndelig næring og omsorg efter dåben. [news.adventist.org] Ved Christian New Media prisuddelingen var Sabbatsofaen nomineret indenfor 2 kategorier: Mest kreative brug af sociale medier og Innovativ brug af nye medier i mission. I begge kategorier modtog sofaen en andenplads. Ved prisuddelingen viste mange stor interesse for Sabbatsofaen, hvilket var en opmuntring for sofaholdet. [sabbath.org.uk]
ADRA 9 Rwanda here we come 35 elever og tre lærere, en fotograf, en journalist og to ADRA medarbejdere fra Danmark, var på en uges besøg i Rwanda dels for at opleve landet og dels for at besøge nogle af ADRAs projekter. Formålet var at se projekterne med egne øjne og at få afkræftet nogle af de mange fordomme, vi danskere har omkring Afrika. Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Daniel Urhøj & Kasper Struksness Jeg havde jo den ide, at alle lande i Afrika var ligesom en savanne, hvor folk boede under et stort træ under et stykke pap og havde en ged og ellers ingenting, og det var meget primitivt, og der var ingen byer en åndsvag forestilling. Her kører vi jo i en moderne by med biler, elforsyning og teknik, og folk har smartphones og jeg er helt rystet. Det har virkelig rykket mine fordomme om Afrika. Andreas sidder og stirrer måbende ud ad vinduet i bussen, mens vi er på vej ud for at besøge en skole lidt uden for Kigali, Rwandas hovedstad, som vi ankom til i går aftes. Skolen hedder NU Vision High School. Det er en privat skole startet af en adventist. Skolen har 600 kostelever, og meget hurtigt kommer vi i snak med dem. Det ligner ret meget, de forhold vi har i Danmark, men noget mere disciplineret. Op klokken fem og på med skoleuniformen og i gang hele dagen. Eleverne har adgang til computere og internet og er meget flittige med lektielæsning, og de lever op til skolens motto: The better prepared the stronger. Snakken går, og det er helt svært at få eleverne med tilbage til bussen, så vi kan komme videre. MODSÆTNINGERNES LAND Folkemordet i 1994, hvor op mod en million mennesker blev dræbt, fylder meget i Rwandas historie. Der er bygget et museum i hovedstaden Kigali, som vi besøger: Vi har jo hørt om folkemordet i skolen, men nu kom det følelsesmæssige mere i spil. Selvom vi går rundt og ser billederne, er det bare så svært at forestille sig, hvordan det kunne gå til, at omverdenen bare kunne lukke øjnene for det, der skete på en eller anden måde skammer jeg mig ved at være omverdenen, siger en af pigerne. Det tager noget tid at fordøje den oplevelse. Rwanda er på mange måder et land fuld af modsætninger. Når man færdes inde i Kigali, tænker man veludviklet storby, men kommer man ud på landet, tænker man, at her er der virkelig brug for ADRA. Tanken om, hvor fantastisk en udvikling landet har gennemgået de sidste tyve år siden folkemordet, hvor omkring 1 million mennesker blev slået ihjel, er helt uvirkelig. Det er svært at fatte, hvordan dette smukke og veludviklede land har ændret sig så meget på bare tyve år. Det er det suverænt reneste land i Afrika. En gang om måneden er alle indbyggere ude for at gøre rent overalt. Det er strengt forbudt at smide affald udenfor, plastikposer er forbudt og bliver erstattet af papirsposer. Der er lagt lyslederkabler mellem de største byer. Det er det land i Afrika, hvor det er lettest at starte en virksomhed op. Der er registreret mere end 550.000 adventister, men ved en rundspørge, meldte 11% af befolkningen ud, at de tilhører adventistkirken. Der bor ca. 11 millioner i landet det kan man så tænke lidt over. Rwanda er et meget bakket og grønt land, og når man kører ud af byen, ser man den ene panoramaudsigt efter den næste. På turen til den vestlige del af landet endte vi ved Kivusøen, hvor man bliver helt åndeløs over det smukke landskab, der åbner sig, når søen breder sig ud for ens blik. Her
10 ADRA er små både, der sejler ud til nogle af de mange mindre øer i søen. Der er adskillige restauranter og hoteller, men ikke særlig mange mennesker. Lidt uden for byen i en af de små bugter er der ved at blive bygget en meget stor boreplatform, som skal sejles ud på søen, hvor man vil udnytte en enorm stor forekomst af naturgas, der ligger på bunden af søen. Der er bygget et stort nyt hotel, og der er i det hele taget gang i udviklingen. ARBEJDET BÆRER FRUGT Et af de projekter ADRA har arbejdet med hedder Youth for Unity, og der indgår en del praktiske øvelser i programmet. De unge fra Danmark prøvede at konkurrere med de lokale, men måtte kapitulere: Det er fantastisk at se, hvordan de samarbejder vi var ikke så gode som dem. De unge lærer at samarbejde og at læse, skrive og regne, og mange lærer at klare sig selv ved at oprette små fælles landbrug og mange andre aktiviteter. Regnen høvler ned, og vi sidder i busserne og venter på at kunne besøge et af de små fælles landbrug. En hel masse børn fra en skole ved siden af omringer bussen, og vi løber ind i tørvejr på skolen. Børnene synes, det er vildt spændende at få besøg, og vi begynder at synge for hinanden fed oplevelse. Imens stilner regnen af, og vi går ned ad den regnvåde fedtede vej for at besøge nogle farmere. Det er nogle af de grupper, der blev uddannet i ADRAs program, og som er begyndt at dyrke afgrøder sammen. De har nu fået råd til høns og geder og har lavet en overdækket stald til køer. Det er fantastisk at se, hvordan ADRAs arbejde bærer frugt. TOPMODERNE I den store hal på et adventistuniversitet i Kigali var ca. 1.500 mennesker samlet til gudstjeneste lørdag formiddag. Det var megafedt og spændende at være med til. De gør virkelig noget ud af det hernede, sagde et par af pigerne samstemmende efter gudstjenesten. Universitetet er kun tre år gammelt og topmoderne. I Kigali er endnu et universitet ved at blive opført, og vi besøgte den endnu ikke færdige bygning. Adventist University of Central Africa science and technology center står der på facaden. Rektor Holger Daugaard mente, at vi skulle flytte hele bygningen til Danmark. Det er bare et fantastisk flot byggeri, og vi befinder os i hjertet af Afrika. Det kan vi så tænke lidt over.
ADRA 11 Reflektioner: Andreas: Før turen troede jeg, at ADRA mest koncentrerede sit arbejde om at lære folk at læse fra Bibelen, og at nødhjælpsarbejdet ikke fyldte så meget, men de fordomme er blevet fuldstændig afkræftede. Det drejer sig om at hjælpe mennesker med at få et bedre liv uanset kultur, religion, race og køn. Nødhjælp er meget andet end bare at dele mad og vand ud. Der skal bruges helt andre metoder, når det gælder om at hjælpe mennesker på lang sigt. Det drejer sig om at få lokalbefolkningens tillid og kunne forstå deres sprog og kultur og så hjælpe dem med at opbygge deres egen tilværelse. Kasper: En af de største forskelle, jeg oplevede, var, da vi besøgte lokalbefolkningen i deres små huse og så, hvor hårdt de arbejdede fra solopgang og næsten hele dagen. Det er en stor forskel i forhold til den måde, vi lever på. Emma: Der er så mange, der ingenting har, og man kan blive så egoistisk hjemme i Danmark, hvor man bare lever i sit lille trygge samfund og ikke forstår, hvor slemt det er derude i verden. Shakira: Det er så vigtigt at give penge til udviklingsarbejdet og at komme ud og se det selv. Det har bare bekræftet for mig, hvor stor nytte pengene gør, og hvor vigtigt det er, at vi støtter. Kasper: Det har været utroligt spændende at snakke med mennesker hernede. Ikke bare se det i fjernsyn, men opleve det i virkeligheden. Det har været en helt fantastisk oplevelse. BJØRN KRØLL Far til fire, morfar til 6 foreløbig. Har de sidste 16 år hver dag glædet sig til at gå på arbejde i ADRA, hvor han knokler i informationsafdelingen. ngen. Føler sig glad og velsignet, og glad for at komme i Nærum menighed, hvor han er en af de 5 menighedsledere. bjokro@adra.dk
12 Orientering Finn Nielsen Lise Westing Per Arild Struksnes Preben Jalving Anita Thortzen Aksel Jørgensen Berit Elkjær Caroline Lundquist Cecilie Kuhr Doris Jørgensen Nyt fra unionsbestyrelsen og hovedkontoret I løbet af det sidste halve år har unionsbestyrelsen været samlet fire gange. Mange emner er blevet drøftet og taget stilling til. Et af hovedemnerne er kirkens strategi for denne og den kommende valgperiode. Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Arkiv STRATEGI Under titlen Den nærværende kirke har kirkens formand Thomas Müller løbende holdt bestyrelsen opdateret i udviklingen af kirkens strategi for de kommende år. Dokumentet bygger på fire områder: Mission, Menigheder, Medarbejdere og Medie og lægger op til, at man gennemtænker, hvad det i praksis vil sige, at vi er en kirke med et nærværende budskab. Gennem drøftelse og ideudveksling med bestyrelse, medarbejdere og menighedsmedlemmer udvikles dokumentet løbende. Ideen er, at det skal være et rullende dokument, som der kan arbejdes videre med i næste valgperiode 2016-19. Et specielt fokus i dokumentet er vores mindre menigheder. Hvad kan kirken gøre for at støtte de mindre menigheder, hvad er deres fremtidsmuligheder, planer og drømme? Kirkens formand Thomas Müller og næstformand Henrik Jørgensen er i løbet af efteråret begyndt en besøgsrunde, hvor de mødes med medlemmer af nogle af de mindste menigheder. Hensigten er hovedsagelig at lytte til deres planer og fremtidsmuligheder samt opmuntre dem til at tænke positivt og realistisk om fremtiden. Når det gælder de små menigheder, har bestyrelsen godkendt et pilotprojekt, hvorved man prøver at komme i kontakt med lokalbefolkningen omkring nogle af de mindre menigheder med et nyt blad: Nyt Fokus. Bladet, der fokuserer på Adventistkirkens budskab om håbet og en kærlig Gud, udkommer en gang i måneden og vil blive husstandsomdelt i det samme område i de første tre måneder. I den fjerde måned vil der så blive taget personlig kontakt, og modtagerne vil blive spurgt, om de har læst bladene, og om de har lyst til at fortsætte med at modtage det. Horsens, Hjørring, Holstebro er de byer, der er med i pilotprojektet. Skulle det vise sig at være en måde, man kan skabe kontakt med mennesker, er det meningen at trykke et større oplag, så andre menigheder også kan gøre brug af bladet og denne fremgangsmåde. DELEGEREDE TIL VERDENSKIRKENS GENERALFORSAMLING I sommeren 2015 afholdes verdenskirkens generalforsamling i San Antonio, Texas, USA. Den danske union er blevet tildelt 3 delegerede. Kirkens formand Thomas Müller er selvskrevet på grund af hans embede. Derudover har unionsbestyrelsen valgt at sende Berit Elkjær, der er den danske unions repræsentant på divisionsbestyrelsen, samt Anne-May Müller, som de to andre delegerede. SKOLEN I TORSHAVN På grund af mangel på elever er unionsbestyrelsen blevet informeret om, at skolen i Torshavn på Færøerne ikke åbnede i dette skoleår. Kirkens skoler er selvejende institutioner og unionsbestyrelsen har som sådan ingen
Orientering 13 Thomas Rasmussen Lasse Bech Thomas Müller Henrik Jørgensen Björgvin Ibsen indflydelse på deres daglige drift, men har i tidens løb støttet finansielt, når der har været behov for det. Det er derfor beklageligt, at skolen ikke længere kan gøre det gode arbejde, som der er blevet gjort i rigtig mange år. Skolens advokat og bestyrelse arbejder på at få afviklet skolen på bedst mulige måde. En stor tak skal gå til Sunneva Gudmundsson samt alle de tidligere skoleledere, som har gjort et stort arbejde for skolens elever i årenes løb. PERSONALEÆNDRINGER René Bidstrup har færdiggjort sine pastorale studier på Newbold College og begyndte 1. august sit arbejde som præst i Ringsted og Køge menigheder under tilsyn af Carl-David Andreasen. René er bosat i præsteboligen ved Adventistkirken i Ringsted sammen med sin hustru Kirstin. Matheus da Silva er oprindelig fra Brasilien, men har færdiggjort en MA i teologi ved menighedsfakultetet i Oslo og taler flydende norsk. På eget initiativ tilbød han sig til at arbejde for kirken i Danmark som frivillig. Matheus er nu bosat i Viborg, hvor han hjælper Sven og Ingelis Hagen Jensen bl.a. med at besøge de mange kontakter, de har, specielt blandt indvandrere i området. På hovedkontoret er vi glade for, at Marianne Kjøller tiltrådte den 1. august i økonomiafdelingen. Marianne kommer til os med mange års erfaring som bogholderiansvarlig i et byggefirma, men har også tidligere været ansat på hovedkontoret. Jonathan Pavlovic har valgt at give et år af sin tid til at arbejde for kirken. Han arbejder i en delt stilling i ungdoms- og medieafdelingen. 1. september var sidste arbejdsdag for Sandy Flinker på kontoret. Sandy og Lasse er rejst til Bolivia, hvor de det næste års tid skal deltage i et missionsprojekt. På kontoret betyder det, at det nu er Kai Busk og Anne-May Müller der, sammen med deres andre opgaver, påtager sig ansvaret for Dansk Bogforlag. Anita Rytman har i en årrække været medlem af unionsbestyrelsen. I september rejste hun med sin familie til Bolivia, for at arbejde i et missionsprojekt. Vi ønsker at sige tak for hendes trofaste arbejde i bestyrelsen. I hendes sted har Anita Thortzen sagt ja til at være medlem af unionsbestyrelsen. Annika Dybkær Thortzen har været ansat i regnskabsafdelingen i de sidste 4 år. Fra den 1. november 2014 er hun flyttet til Horsens sammen med sin mand Claus. Fra 1. december 2014 er Alison Jensen blevet ansat på deltid og vil overtage nogle af Annikas opgaver, og andre opgaver er blevet fordelt på andre medarbejdere. Birgitte Bohsen har siden 2004 været ansat fuld tid i medieafdelingen og har arbejdet trosfast med grafisk arbejde og de senere år også haft ansvar for alle vores hjemmesider. Fra den 1. december 2014 har hun sagt op, men vi er glade for stadig at kunne bruge hendes talenter, da hun stadig vil være tilknyttet medieafdelingen på timebasis. I skrivende stund arbejdes der på en løsning for omstruktureringen af afdelingen, og vi vil informere i Adventnytonline, når dette er på plads. Vi vil gerne sige tak til vores medlemmer for trofast støtte i kirkens arbejde og bede om jeres forbøn specielt for kirkens bestyrelse, ledelse og øvrige ansatte.
14 Julehistorie En julehistorie - en fortælling fra min barndoms jul Tekst: Ingmar Svendsen / Foto: istockphoto.com Min gamle dansklærerinde i realskolen, sagde, at man aldrig måtte indlede en tekst med ordet jeg, men her gør jeg det nu alligevel. - Jeg vil prøve at genskabe lidt af stemningen fra min barndoms jul. Når vi kom hjem fra skole og køkkenet var varmt, det store gammeldags brændekomfur næsten rødglødende og kagedåserne marcheret op på rad og række på køkkenbordet, så vidste vi, at det snart var jul. Der blev bagt mange forskellige slags småkager, som kom i dåserne, og dåserne blev så forseglet med tape. (Gad vide hvorfor?) Det var nok en lidt unormal husholdning, vi havde, da jeg var barn. Vi var op til 32 personer. Blandt de mange var min søster og mig. Nogle vil så måske spørge, om det var særligt personligt med så mange mennesker. Men det var det i allerhøjeste grad. For mig var julen alligevel en stor begivenhed, både som barn og senere som voksen. Det kræver måske en lille forklaring på den store husholdning. Mine forældre var forstanderpar på et plejehjem for ældre og syge. Stedet hed Stenskilde Plejehjem. Det skal bemærkes, at der i husholdningen både var adventister og ikke-adventister. PÅ GRUND AF DE MANGE MENNESKER, GIK FORBEREDELSERNE I GANG TIDLIGT Lidt geografiske kendsgerninger er nok nødvendige. Plejehjemmet lå ude på landet, 12 km til nærmeste større by, 2-3 km til de nærmeste landsbyer, Der var 7,5 tdr land (ca 3,5 hektar), som både var prydhave, køkkenhave og skov. I skoven var der mange forskellige træer og vigtigt for denne historie også grantræer, som kunne bruges til juletræer. Forberedelserne begyndte tidligt, for der var jo mange ting, der skulle købes ind og planlægges. Det begyndte som regel med, at mine forældre en aften tidligt i november tog på besøg. Som børn vidste vi ikke, hvor de skulle hen, og vi fik heller ikke noget at vide, men senere fandt vi ud af, at de tog på besøg hos den købmand i den nærliggende landsby, hvor vi normalt gjorde alle de indkøb, som var nødvendige for en så stor husholdning. Men denne aften handlede det ikke kun om mel og sukker og den slags normale varer. Der blev bestilt ting, der skulle være med til at gøre julen hyggelig for alle, både beboerne, personalet og os privat. Alle varerne blev så en af de følgende dage leveret med lastbil hjemme hos os. Det var forøvrigt en helt normal procedure. Hver uge bestilte mor varer hos købmanden, og en vognmand leverede så varerne nogle dage senere, men til jul var læsset noget større. SELVE JULEFORBEREDELSERNE BEGYNDTE OGSÅ TIDLIGT En lige så stor opgave var julegaverne. Hver eneste beboer og det personale, der var på hjemmet, fik en julegave. Der skulle tages hensyn til, hvem det var, hvor gamle de var, og hvad de kunne lide, så det gik der meget tid med. Gaverne blev så købt ind i den nærliggende købstad.
Julehistorie 15 Dengang var man ikke så mobil, som vi er i dag, så turen skulle gerne kombineres med andre ærinder til byen. I parentes skal det lige bemærkes, at man den gang ofte havde eftermiddagsgudstjeneste i de mindre menigheder, så præsterne kunne nå to menigheder på én sabbat. Så når sabbatsskole og gudstjeneste var forbi, og solen gået ned, så gik vi ud i den dejligt julepyntede by og købte julegaver. Og det var ikke alle forretningerne, vi måtte komme med ind i gad vide hvorfor? DET NÆSTE STORE PUNKT PÅ DAGSORDENEN, I HVERT FALD FOR OS BØRN, VAR JULETRÆERNE Der var et stort juletræ i den store fælles opholdsstue, som alle beboerne kunne være fælles om, men blandt så mange mennesker var der også nogle, som lå i deres seng hele tiden, enten fordi de var syge eller af andre grunde ikke var i stand til at være med om det fælles juletræ, men de fik så deres eget lille træ på værelset. Endelig havde familien sit eget træ i vores private lejlighed. Alle de træer skulle skaffes, og her var vi børn ofte med. Mange af træerne kunne vi finde i vores egen skov. Det var spændende, for var det nu stort nok, kunne det bruges der, eller skulle vi finde noget andet. Et par dage før jul blev den fælles opholdsstue låst af, og vinduerne dækket med viskestykker, så ingen kunne se, hvad der foregik. Her blev juletræet så pyntet, bordene dækket og stuen pyntet op til den fælles julefest. Så mange, som ville og kunne, både beboere, personale og familie samledes så til julefest. Og det (der var vist, også ifølge førnævnte dansklærerinde, noget med, at man ikke må begynde et nyt afsnit med ordet Og ) var noget alle så frem til, for det var festligt. MENUEN KUNNE VARIERE LIDT, MEN DER VAR ALTID RIS Á LA MANDE, SELVFØLGELIG MED FLERE MANDEL- GAVER. Det kunne godt give lidt problemer med den mandel, for det var ikke altid de gamle mennesker huskede, at den ikke var beregnet til at spise lige med det samme, og så måtte der alternative måder til for at få fordelt mandelgaverne, men også de problemer blev klaret. Senere på aftenen blev juletræet tændt, alle julegaverne og juleposten blev delt ud. (Men min søster og jeg, ja, vi fik ingen gaver, vores tur kom senere) Nu var det tid til, at de forseglede kagedåser kom frem sammen med store skåle med forskellige godter. Her var det så en tradition, at min far læste en julehistorie fra et hefte, som hed Julestjernen. Der blev gnasket julegodter og kager til langt ud på aftenen, alle havde det rart og hyggede sig. Det var skik, at der blev holdt andagt hver dag for de beboere, der ville være med. Juleaften var noget særligt. Lukas 2 blev læst, og der blev sunget mange af de kendte julesalmer og sange. INGMAR SVENDSEN Pensionist, uddannet elektriker, videreuddannet som el-installatør og lærer i el-faget. Har arbejdet på Syddansk Erhvervsskole i Odense i 35 år. Har tilhørt Odense menighed siden 1969, og har igennem tiden haft mange forskellige opgaver der. En sådan aften kunne godt blive lang. Men den var ikke slut endnu, for når den officielle del af festen var overstået, begyndte den private del, og her blev vi børn i hvert fald ikke snydt. Men den del af historien tror jeg, vi skal gemme til en anden gang. ingmar.svendsen@ingmars.dk
16 Julehistorie JULEN MED JESUS SOM EKSEMPEL Stedet er Bolivia, solen skinner, og der er 32 grader. En mail fra redaktøren af Adventnyt, med forespørgsel om en artikel omhandlende julen, tikker ind. Julen!? Det må da være det emne, der ligger længst væk fra vores tanker i øjeblikket!, tænker vi. Men vi tager alligevel imod opfordringen, og her kommer vores overvejelser. Tekst: Anita & Simon Rytman DA JESUS BLEV FØDT At Jesus kom til vores syndige verden i en tjeners skikkelse... og blev mennesker lig (Fil 2,7) er et af de største vidundere, der er sket for menneskeheden. Verdens frelser blev født i ydmyge forhold i en stald, og hele hans ydmyge liv vidnede om den store kærlighed, omsorg og medfølelse, han har for os mennesker. Hans største ønske var og er, at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Joh 3,16). Og derfor ofrede frelseren alt, og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors (Fil 2,7-8). Denne selvopofrelse og selvfornægtelse, som vores frelser viste os ved at komme her til jorden med det formål at dø for dig og mig, bør være til stor inspiration og lære for os, der bekender os til at følge Jesu eksempel. Selvom vi ikke er blevet befalet at holde julen, kan denne tid bruges på at meditere over Jesu fødsel og gerning her på jorden. Med Jesus som eksempel for vores liv kan juletiden blive en tid med specielt fokus på at tjene andre og vise mennesker noget af den kærlighed, som Jesus viste os gennem sit liv. Julen kan derved blive en glædelig og velsignet tid og Jesu eksempel blive centrum i vores liv. GAVER TIL GUD Julen er for mange forbundet med at glæde hinanden med gaver af forskellig slags, og det er en skøn måde at vise hinanden kærlighed på. Dog bør man overveje, hvor mange midler, der bruges på dette. Vi har her i Bolivia oplevet en fattigdom, som vi ikke normalt ser i Danmark, og vi har på tv-kanalen, hvor vi arbejder, mødt et stort ønske fra folk om at dele adventbudskabet med så mange som muligt. Vi har set, hvordan midler bliver brugt, ikke på at leve i luksus eller give hinanden dyre gaver, men på menneskers frelse. Vi ønsker, at julen må være en tid, hvor vi alle har fokus på at bruge vores evner, tid og midler på Guds værk, så så mange som muligt må lære vejen og sandheden og livet (Joh 14,6) at kende og vælge at overgive sit liv ham. Og lad os så alle, før året slutter, aflægge det gamle menneske med dets gerninger og iføre os det nye menneske, Kristus Jesus (Kol 3,9) Med ønsket om en glædelig jul med Jesus som eksempel. ANITA & SIMON RYTMAN Anita, Simon og deres datter Hannah er i Bolivia som missionærer, hvor de er tilknyttet organisation Gospel Ministry. De arbejder på tv-stationen Red ADvenir, som når hele den spansktalende verden med adventbudskabet. anita@rytman.dk
Tema: Bøn 17 Bøn, stress og livskvalitet En undersøgelse af bøn i hverdagen blandt kristne Tekst: Robert Svendsen / Foto: Tor Tjeransen En spalte på blot 20 linjer i Kristeligt Dagblad 23. september fortalte læserne om et nyt projekt på Aarhus Universitet. Det er 3 forskere, der er gået sammen om at undersøge sammenhængen mellem bøn, stress og livskvalitet. I min verden synes jeg, det lød som et meningsfyldt og spændende projekt. Efter nogen tids søgen på det store og gådefulde World Wide Web (internettet) lykkedes det mig at finde frem til en af forskerne for at høre mere ind til projektet. Vi korresponderede lidt frem og tilbage. Anne Buch Møller, som er navnet på den ene af de tre forskere, sendte mig en mere uddybende beskrivelse af, hvorfor forskergruppen har kastet sig over netop det emne, og hvordan de har tænkt sig at gribe det an. Som afslutning på vores korrespondance skrev hun: Hej Robert Svendsen - det lyder rigtig godt, at du vil sprede budskabet. Med det mente hun selvfølgelig, om jeg ville gøre mine bekendte og læserskaren af vores kirkeblad, Adventnyt, opmærksom på projektet. Måske er der blandt dem nogle, som kunne tænke sig at melde sig som deltagere. Det er det, jeg så med disse få linjer prøver at efterkomme! Tilmeldingsfristen er senest ved skiftet til det nye år. Jeg har selv tilmeldt mig som deltager og har i skrivende stund besvaret flere af de ugentlige spørgeskemaer med 18 spørgsmål! Det tager blot 4 minutter hver gang. Jeg tror faktisk, at man godt kan blive lidt mere klog på sit eget åndelige livs svage og stærke sider igennem sådanne besvarelser. Uddrag af projektomtalen: HVAD HANDLER DET OM? Bøn er en vigtig del af mange troendes liv. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan bøn praktiseres over en længere periode i den troendes liv, og hvorvidt bøn, stress og velvære hænger sammen. Vi er en forskergruppe fra Aarhus Universitet, som er i gang med at kortlægge og undersøge bønsliv og bønspraksis blandt kristne i Norden. I denne undersøgelse indsamler vi information om den enkeltes bønspraksis én gang om ugen, så vi kan se, hvordan bønslivet former sig over tid. Vi er blandt andet interesserede i, hvordan bøn kan bruges til at tackle store og små bekymringer, og hvordan bøn påvirker velvære og oplevelse af stress i hverdagen. Hvis vi skal lære mere om tro- og bønsliv blandt troende kristne, er det vigtigt for vores undersøgelse, at så mange som muligt vil deltage, og vi skal gerne have mindst 400 deltagere. Du har en helt særlig viden, fordi tro- og bønsliv er en del af din hverdag. Vi beder dig derfor om at deltage og bidrage til en unik undersøgelse af bøn i hverdagen blandt troende i Norden. HVAD SKAL JEG GØRE SOM DELTAG- ER? Som deltager sender vi dig en gang om ugen en e-mail med 18 spørgsmål. Besvarelsen vil tage mindre end 5 minutter, og det kan gøres på din computer, tablet, eller smartphone. Efter cirka 20 besvarelser får du tilsendt et længere spørgeskema med spørgsmål om bl.a. din baggrund og dig som person. Efter besvarelse af baggrundsspørgeskemaet, vil du som tak for din deltagelse få et gavekort på 100 kr. Du kan vælge om dette gavekort skal være til dig selv, eller til den kristne hjælpeorganisation IMPACT. Hvis alle deltagere vælger IMPACT, vil det være minimum 30.000 kr som går til velgørenhed. Der udover tilbydes du også en profil med dine egne data, når studiet er færdigt. Vigtigt! Det er vigtigt for undersøgelsens formål og resultater, at du også besvarer spørgsmålene i de uger, hvor du ellers har travlt, er syg, oplever dig nedtrykt eller på anden vis er presset. Undersøgelsen vil strække sig over 52 uger. Hvad skal jeg gøre for at tilmelde mig? Hvis du gerne vil deltage i undersøgelsen skal du sende en e-mail med titlen deltager til: anbumo@rm.dk Det er vigtigt, at du sender din e-mail fra den e-mailadresse, som du gerne vil modtage de ugentlige spørgsmål på! Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Anne Buch Møller på samme mailadresse som ovenfor. Vigtigt! Deltagelse i undersøgelsen er underlagt almindelige regler for anonymitet og fortrolighed, dvs. din e-mailadresse (og evt. andre personlige oplysninger) vil ikke blive brugt til andet end selve kodningen af data. Efter undersøgelsens afslutning vil alle personlige oplysninger blive slettet. ROBERT SVENDSEN Præst i Jylland, sidder i Adventnyts redaktionsudvalg, gift med Doris, velsignet med 6 børnebørn. Nyder fra tid til anden at have værktøj i hænderne. robert.svendsen@adventist.dk
18 Tema: Bøn Tanker, om bønnens dybde For mange kristne kan bøn let blive en formsag. Vi beder for maden, vi beder vores aftenbøn, og vi lytter til præstens bøn i kirken. Men tænker vi nærmere over, hvad vi egentlig gør, når vi beder? Vi taler til universets hersker, som har al magt i himmelen og på jorden (Matt 28,19). Hans magt og majestæt får verdslige herskere som Obama eller Putin til ganske at blegne. Han er med garanti den mest kompetente person i hele universet til at hjælpe os med vores problemer, lige meget hvor uoverskuelige de ser ud. Han har det perfekte overblik over vores situation og ved præcis, oftest i modsætning til os selv, hvad der tjener til vores bedste. Tekst: Henrik Jensen / Foto: istockphoto.com Men den virkelig gode nyhed er, at denne ufatteligt ophøjede person er meget motiveret for at have kontakt med netop dig og mig på et personligt plan. Derfor er Bibelen fuld af invitationer om, at vi skal bede til Gud. Jesus sagde selv: Bed, så skal der gives jer (Matt 7,7). Han fortalte også sine disciple, at de altid skulle bede og ikke blive trætte (Luk 18,1). Paulus skriver: Bed uden ophør (1 Thess 5,17) og vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak (Kol 4,1). Hvis man tænker over det, er det næsten lidt for utroligt til at være sandt. Hvorfor vil en så storslået hersker bruge tid på at kommunikere med små ubetydelige mennesker som os? Svaret er ganske enkelt. Gud elsker at høre fra os, fordi han elsker os. Jeg elsker jer, siger Herren (Mal 1,2). Så simpelt kan det forklares. Den man elsker, vil man gerne snakke med. Jeg har lagt mærke til, at hver gang en af mine venner har fundet en kæreste, stiger kommunikationen mellem de to parter eksponentielt. De kan nærmest ikke blive trætte af at tale med hinanden. Dette er et eksempel på menneskelig kærlighed, men Guds kærlighed er større, bredere, dybere, end det er muligt for menneskers kærlighed at være (Kristi lignelser s. 133). Hvis mennesker, som elsker hinanden, nyder at tale sammen, hvor meget mere må ikke Gud nyde at tale med os, fordi han elsker os med en guddommelig kærlighed. Selve Guds karakter er kærlighed, og denne kærlighed søger ikke sit eget (1 Kor 13,5). Gud er altså helt igennem uselvisk, og derfor kræver han ikke, at vi skal bede til ham, for at han kan få en tilfredsstillelse. Tværtimod er bøn til vores eget bedste. Ellen White skriver: Bøn bringer ikke Gud ned til os, men bringer os op til ham (Vejen til Kristus s. 93). Vi kommer altså tættere på Gud, når vi beder til ham, og det har en fantastisk indflydelse både på vores egen karakter og på de mennesker, vi færdes iblandt. Da Moses havde været tæt på Gud i 40 dage på Sinai bjerg, strålede hans ansigt så kraftigt, at israelitterne ikke kunne undgå at se, at han havde været sammen med Gud. Vi kan ikke på samme måde som Moses møde Gud på Sinai bjerget, men vi kan komme tæt på ham gennem bønnen. En praktisk fordel, som bønnen bringer os, er, at den hjælper os med at håndtere de fristelser, som vi alle konfronteres med hver eneste dag. Jesus sagde: Våg og bed, for ikke at falde i fristelse (Matt 26,41). Vi bli-
Tema: Bøn 19 ver altså bedt om at være på vagt, men det er ikke nok at opdage, at vi bliver fristet, vi har også brug for kraft til at overvinde fristelsen, men som vi sikkert har oplevet, slår vores egen styrke aldrig til i denne situation. Heldigvis bliver vi ikke overladt til os selv, hvis vi beder Gud om hjælp. Ellen White skriver, at ved lyden af inderlig bøn skælver hele Satans hær [ ] og når almægtige engle, klædt i himmelsk rustning kommer den segnende, forfulgte sjæl til undsætning, viger Satan og hans hær tilbage velvidende, at slaget er tabt. (Vidnesbyrd til menigheden bind 1, s. 346). Hvordan skal vi forholde os, når vi sommetider oplever, at vores bønner ikke bliver besvaret, som vi forventer? Jeg har ofte stillet mig selv dette spørgsmål, og det tror jeg også de fleste andre kristne har. Bibelen og Profetiens Ånd kommer med nogle gode og tankevækkende svar efter min mening: Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer. (Es 59,1-2). Denne tekst handler naturligvis ikke om, at Gud ikke vil høre, når vi beder om tilgivelse for synder, vi har begået. Han har jo lovet, at hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed (1 Joh 1,9). Men hvis vi med fuldt overlæg overtræder Guds lov, skal vi ikke tro, at vi kan bede ham om hvad som helst og forvente at få det. Jakob afslører en anden årsag til, hvorfor mange mennesker ikke oplever bønnesvar: I beder, og får ikke, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. (Jak 4,3). Motivet som ligger bag bønnen er med andre ord vigtigt. Gud vil ikke besvare vores bønner, hvis vores egentlige formål med bønnen er at ophøje os selv eller tilfredsstille vores egne lyster, for det vil på sigt lede os ud i fortabelse og ikke ind i Himmelen, hvor Gud ønsker, vi skal være. En tredje årsag til at Gud ikke besvarer vores bønner på den måde, vi ønsker det, er fordi han ved bedre end os, hvad der tjener til vores bedste. Ellen White forklarer det på denne måde: I evigheden vil vi få en forklaring på det, som har været en gåde for os her på jorden. Vi kommer til at se at vores tilsyneladende ubesvarede bønner og vores fejlslagne forhåbninger har været blandt nogle af vores største velsignelser. (Vejen til et bedre liv. s. 394) Der er mange ting, vi ikke forstår i dette liv, men uanset hvilke omstændigheder vi kommer ud for, kan vi stole på, at han, som siger jeg vil aldrig slippe dig eller forlade dig, har vores evige vel i tanke. Må Gud hjælpe os til stadig at komme ham nærmere gennem bønnen, og må vi følge Ellen Whites opfordring, når hun siger: Vi må tage tid til at bede (Mod en bedre fremtid s. 503). ALT TØMRER- & SNEDKER ARBEJDE UDFØRES v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk NEK TOTALBYG APS. V. NIELS ERIK KRISTENSEN Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk BETALINGSANNONCER HENRIK JENSEN Henrik Jensen er medicinstuderende ved Syddansk Universitet. I fritiden nyder han at læse i Bibelen, spille cello og være sammen med familie og venner. henrikdux@gmail.com
20 Tema: Bøn Dialog med Gud Min personlige erfaring Tekst: Edith Wiik Er det vigtigt at bede? Ja, for mig er det det vigtigste af alt i vores kristne liv, at vi beder til Gud. Jesus bad faderen om hjælp både morgen og aften. Jeg er overbevist om, at han var i dialog med faderen hele dagen. Jesus bad for sine venner. Han sagde, at alt hvad vi bad om til faderen ville vi få, hvis vi bad i hans navn, i Jesu navn. Jesus ønsker at høre vores stemme. Han ønsker, at vi beder for vores familie, venner, kirke og vores land. Ja, selv vores fjender ønsker han, vi skal velsigne. Når vi beder kan Helligånden arbejde med menneskers hjerter og skabe liv og omvendelse til Gud. Jeg ønsker, at Jesus skal være min frelser og ven, og en ven taler man jo med. Min mand og jeg beder sammen to gange om dagen. Også når vores familie mødes, er det meget ofte, vi beder sammen. Jeg beder også om Guds velsignelse over mennesker jeg f. eks. møder på toget, i kirken eller andre steder, jeg kommer. Jeg behøver ikke sidde ned for at bede. Bønnen har forvandlet mit indre. Jeg er i fred og tryghed, uanset hvad jeg møder på min vej. Jeg står fast på Guds løfter og er overbevist om, at han elsker mig. Jeg er fyldt med fred og glæde på trods af problemer, sygdom og sorger. Jeg beder også for mennesker over telefonen. De fleste af dem, jeg beder for, er ikke bekendende kristne, men de ønsker bøn og velsignelse over deres liv. Engang da jeg sad på et venteværelse på et hospital, fik jeg lov til at bede for en kvinde. Vi var alene i værelset og begyndte at tale sammen, og så sagde hun, at hun havde glemt at gå på nettet og finde en som kunne bede til Gud for hende. Hun skulle jo have en operation og ville gerne have Guds beskyttelse. Så sagde jeg jo med det samme, at det kunne jeg jo gøre. Det gjorde jeg så, og hun var lettet og glad. Denne og lignende situationer har jeg oplevet mange gange. I vores hjem har vi haft åbent hus, hvor mennesker kunne komme og blive bedt for. Vi var som regel 3-4 forbedere, og så gik vi rundt og bad for dem, som var kommet. En af de mennesker, som kom, blev helbredet for sin sygdom. Jeg har været i selskaber, hvor jeg har fået anledning til at bede for en af gæsterne. Jeg har også fået aftaler med dem om, at jeg skulle ringe til dem og bede for dem over telefonen, når og så længe de måtte ønske det. Alle har de været rørt og har oplevet bønnen som udtryk for omsorg og kærlighed. En kvinde, jeg mødte på et hospital, bad jeg for over telefonen i 1 1/2 år 2-3 gange om ugen til hun døde af sin ondartede sygdom. Gud ønsker at velsigne og forvandle os, så vi bliver fyldt at taknemmelighed og glæde. Det er en vigtig del af bønnen at takke. Det at være taknemmelig påvirker vores hjerne i positiv retning. Der er altid noget at takke for. Takkebøn fjerner angst og mørke fra tankerne. At være i stilhed med Gud og blive mindet om det ene smukke bibelløfte efter det andet, vil jeg ikke gå glip af. Bøn er at være ved Guds hjerte. Nogle gange taler du, andre gange lytter du i stilhed. Ved Guds hjerte er der godt at være. Jeg vil ikke undvære bønnen i mit liv.