Cykelpuljen 2012 Status og udvalgte eksempler. Rapport 435

Cykelpuljen 2012 Status og udvalgte eksempler Rapport 435

indhold Overblik og sammenfatning...4 Flere skal cykle i Helsingør...8 Planlægning af cykeloplevelser på nettet...10 Cykelturister på Fur og Salling får nye muligheder...12 Cykelglad skole i Odense...14 Erhvervslivet nyder godt af cykelaktiviteterne...16 Bilag: Cykelpuljeprojekter 2009-2012...18 Dato Marts 2013 Fotos Vejdirektoratet Cyklistforbundet Odense Kommune Jacob Lerche Skive Kommune Helsingør Kommune Tekst og layout Aros Kommunikation A/S Oplag 500 stk ISBN (net) 9788770607452 ISBN 9788770607476 Copyright Eftertryk tilladt med kildeangivelse 2

indledning Cykelpuljen blev etableret i 2009 da Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med aftalen om en grøn transportpolitik besluttede at afsætte 1 mia. kr. til en cykelpulje i perioden 2009-2014. Målet med Cykelpuljen er at muliggøre projekter, der kan forbedre forholdene for cyklister, så cyklen bliver en mere attraktiv, udbredt og sikker transportform til både pendling og fritid. Puljen anvendes dels til cykelprojekter på statsvejene dels til tilskud til projekter i kommuner, virksomheder og organisationer. Sidste år udgav Vejdirektoratet Cykelpuljen 2009-2011, som var en status- og eksempelsamling der dels skulle give et overblik over anvendelsen af tilskudsdelen af Cykelpuljen dels skulle dokumentere nogle af de projekter, som har fået tilskud fra puljen. Denne publikation skal ses som et udvidet og opdateret supplement til sidste års publikation. Det er Vejdirektoratets håb, at projektbeskrivelserne kan inspirere andre til projekter og tiltag, som kan fremme cykling i deres område. Eksempelsamlingen består af fire projekteksempler og supplerer således de 10 casebeskrivelser fra den tidligere publikation. De fire nye projekteksempler er med til at vise mangfoldigheden i de projekter, som har fået tilskud fra puljen. En række involverede er blevet spurgt, hvordan de opfatter den betydning, som Cykelpuljen har haft for arbejdet med at udbrede cykling i deres områder. 3

OVERBLIK OG SAMMENFATNING I 2009 aftalte en bred kreds af partier i Folketinget en grøn transportpolitik. Forligsparterne afsatte 1 mia. kr. til en Cykelpulje i perioden 2009-2014. Målet med puljen er at fremme projekter, som kan forbedre forholdene for cyklister og dermed gøre det mere attraktivt, udbredt og sikkert at benytte cykel som transportform både når man pendler til arbejde, og når man har behov for transport i fritiden. Cykelpuljen går dels til forbedringer af cyklisternes forhold på statsvejene, dels til tilskud til kommuner, virksomheder og organisationer, som ønsker at gøre en indsats for cyklismen. Foreløbig er der i perioden 2009-2012 givet tilskud til 221 projekter fra Cykelpuljen. Stor spredning Det store antal projekter, som har opnået tilskud, viser, at der har været stor interesse for at fremme cykling. Danske kommuner har stået for de fleste projekter, og de er således den gruppe, som har fået flest tilskudskroner. Der er også givet tilskud til organisationer og virksomheder, som tegner sig for omkring 20 % af projekterne. Puljen er således organiseret, at langt de fleste projekter kan opnå en delfinansiering fra Cykelpuljen på 40 %, mens ansøgerne selv står for restfinansieringen. Cykelpuljen har i perioden bevilget 481 mio. kr. og projektet har dermed affødt investeringer til cykelfremmende aktiviteter på mere end én mia. kr. STATSVEJSPROJEKTER Herudover er der besluttet 33 statsvejsprojekter, hvortil der er afsat 210 mio. kr. Heraf er 107 mio. kr. afsat til statsvejsprojekter inden for kategorien Rekreativ cykling og cykelturisme, 53 mio. kr. indenfor kategorien Cykling til skole og fritid og 50 mio. kr. indenfor kategorien Cykelpendling. Cykelpuljen er en succes De projekter, som har fået tilskud fra Cykelpuljen fordeler sig på følgende projekttyper: Cykelbyprojekter Cykelpendling Cykling til skole og fritidsaktiviteter Rekreativ cykling og cykelturisme Udviklings- og demonstrationsprojekter 4

Cykelpuljen giver nye muligheder Cykelpuljen giver os mulighed for at gennemføre cykelfremmende aktiviteter, som vi ellers ikke ville have økonomisk mulighed for. Konkret har vi fremstillet en trafiksikkerhedsplan for en ny stor skole i Frederikshavn. Planen kræver både en del anlægsarbejder og en indsats for at motivere forældre og børn til at få børnene til selv at transportere sig til skolen. Børnene er samtidig fremtidens trafikanter, og ved at påvirke dem, har vi også mulighed for at påvirke transportmønsteret generelt. Uden støtte fra Cykelpuljen ville vi ikke have haft økonomisk mulighed for at gennemføre trafiksikkerhedsplanen. I vores arbejde med at fremme cyklismen er vi rigtig glade for eksempelprojekter og reviews. Eksemplets magt er stor, og vores beslutningstagere har nemmere ved at træffe beslutninger, hvis de kan se, at tiltagene har været afprøvet andre steder og har haft effekt. fira@frederikshavn.dk Byplansarkitekt Finn Rasmussen, Frederikshavn Kommune Kampagner Cykelturisme på småøer (kun i 2010 og 2011) For at inspirere til nye cykelprojekter er fire nye tilskudsprojekter beskrevet i denne publikation. I publikationen Cykelpuljen 2009-2011 blev 10 projekter beskrevet, og tilsammen giver de et billede af bredden i projekterne. Tilskuddene fra Cykelpuljen har ført til indsatser, der på hver sin måde har været med til at forbedre forholdene for cyklisterne, skabt opmærksomhed om cykling og dermed gjort det mere attraktivt at vælge cyklen som transportmiddel både til arbejde og i fritiden. Midlerne fra Cykelpuljen har betydet, at indsatser er blevet sat i gang, som ellers ikke ville være blevet sat i gang. Næsten alle ansøgere har oplevet vigtige sidegevinster ved Cykelpuljeprojekterne som fx øget fokus på cykling i deres organisation, etablering af nye samarbejder og netværk og styrket erfaring, som gør det lettere at sætte nye projekter i gang. Den store aktivitet på cykelområdet, som Cykelpuljen har været med til at accelerere, har også involveret en række danske virksomheder, som har leveret produkter, tjenesteydelser og knowhow til cykelprojekterne. Det har igen været med til at sikre disse virksomheder en platform for deres arbejde, som også i stigende grad foregår uden for landets grænser. Cykelinteressen har ført til oprettelsen af Cykelambassaden, Cycling Embassy of Denmark, som er et netværk af virksomheder og organisationer med cykelinteresse. Også dette aktivitetsområde er beskrevet i denne eksempelsamling. Cykelpuljen kickstarter cykelprojekter Ansøgerne til Cykelpuljen forklarer samstemmende, at tilskuddet fra Cykelpuljen i mange tilfælde er det skub som skal til, for at deres kommune, virksomhed eller organisation har sat gang i et cykelprojekt. Cykelpuljen har desuden gjort det muligt at gennemføre projekter, som er mere omfattende, innovative og sammenhængende, end hvis man ikke havde fået tilskud fra puljen. Cykelpuljen har hos nogle ansøgere betydet, at mål og planer, der lå langt ude i fremtiden, kunne realiseres langt tidligere og som sammenhængende projekter, hvilket også har givet en større effekt. 5

De 221 cykelprojekter, som indtil nu har opnået tilskud fra Cykelpuljen har givet nogle erfaringer, og de vigtigste kan sammenfattes således: Strategier, planer og visioner er et godt udgangspunkt Erfaringen viser, at det er en stor fordel for succesen med udbredelsen af cyklismen, at aktiviteten tager udgangspunkt i nogle overordnede strategier, planer og visioner for området. Det betyder, at man ved, hvad man arbejder hen mod. Det styrker tillige den intene opbakning til projekterne, og det sikrer ofte projektet en god forankring i organisationen. Ting tager tid Det har vist sig vigtigt for projekternes succes og gennemførelse, at man afsætter de fornødne mandetimer til at drive projektet frem. Der er en tendens til at undervurdere, hvor meget tid administration, organisation og koordinering tager. Det er især kritisk i forhold til de tværgående projekter. Kommunikation er essentiel Et projekt kan være nok så velgennemtænkt og veludført, men hvis der ikke er ressourcer til at fortælle målgruppen om projektet, så opdager de det ikke, og så kan man ikke påvirke adfærden. En vigtig konklusion er derfor, at man skal huske at afsætte ressourcer til information, inddragelse og markedsføring. Sidegevinster opstår Sidegevinsterne ved et projekt kan være næsten lige så vigtige som selve det fysiske resultat: Et bedre netværk, et samarbejde med nye partnere, øget fokus på cykling internt i organisationen og nye projekter er opstået hos de fleste af dem, som har opnået tilskud fra Cykelpuljen, og de sidegevinster vurderes af ansøgerne som meget værdifulde. De er også væsentlige for, at projekterne kan være med til at fremme cykelfokus på længere sigt. supercykelstier I sommeren 2012 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten, som en del af indsatsen for forbedring af den kollektive trafik, afsat 189 mio. kr. til etablering af supercykelstier i større byer. Indsatsen bliver således et supplement til Cykelpuljen. Supercykelstier skal forbedre infrastrukturen for folk, der pendler over længere afstande, og de skal således give cykelpendlere et incitament til at vælge cyklen frem for bilen. 6

Statstilskud kan virkelig flytte noget Cykelpuljen har sat gang i en række infrastrukturprojekter, som styrker cyklingen rundt omkring i kommunerne. Det er mit indtryk, at det har aktiveret en række kommuner, som ellers ville have haft cyklisterne langt nede på prioriteringslisten. Der er ingen tvivl om, at statstilskud virkelig kan flytte noget. I Holland har de gjort en aktiv indsats for cykeltrafikken siden 90 erne, og det har betydet, at de har overhalet danskerne, som ellers tidligere var helt på niveau med Holland. Hvis vi igen skal på niveau med dem, kræver det, at staten fortsat prioriterer området blandt andet ved at sætte penge af til at støtte investeringer. I dag er det i høj grad kommuner, som har fået tilskud til cykelprojekter fra Cykelpuljen. Det giver god mening, for flere cykler mindsker biltrafikken, skåner miljøet og skaber beskæftigelse i kommunerne. mca@copenhagenize.eu Urban Mobility Expert Mikael Colville-Andersen, Copenhagenize Consulting. Det skal ikke stoppe her I Cyklistforbundet er vi glade for, at der er kommet så meget godt ud af den grønne transportpolitik, som vi har arbejdet aktivt for. Frem til vedtagelsen i 2009 var det meget begrænset, hvad der blev investeret i cykling, og samtidig var Danmark skævt set fra et cykelsynspunkt, hvor København og Odense næsten var ene om at investere i cykling. Med Cykelpuljen er der kommet gang i udviklingen over det meste af landet, og de store byer som Aalborg, Aarhus og Esbjerg har flyttet sig markant. Puljen har sat utrolig meget i gang i kommunerne. 3 af 4 kommuner har brugt puljen, og også kommuner, som hidtil ikke har arbejdet med cykling, er kommet i gang. Faktisk har der været hård konkurrence om midlerne. Direktør Jens Loft Rasmussen, Cyklistforbundet Hidtil har cykling udelukkende været en kommunal opgave. Området har mødt stor velvilje, men investeringerne er typisk blevet udskudt, og der er ikke sket ret meget. Med Cykelpuljen har staten påtaget sig opgaven med at kickstarte udviklingen på cykelområdet, og det har virkelig rykket. Når tilskuddet typisk er på 40 %, betyder det, at Cykelpuljen vil sikre investeringer for mere end 2 mia. kr. til cykelområdet. Samtidig er det sådan, at investeringer på cykelområdet ikke kun er trafikpolitik, det er også sundhedspolitik og klimapolitik, så den samfundsøkonomiske virkning er meget stor. regeringen arbejder nu med en ny national cykelstrategi, og der er afsat nye midler til Cykelsuperstier. Vi håber og regner med, at arbejdet vil føre til, at Cykelpuljen kommer til at fortsætte. I Cyklistforbundet er vi fornøjede, men det skal ikke stoppe her. Den danske cykelkultur er noget helt særligt, men den har lidt nød i en årrække. En kultur skal passes og plejes, og Cykelpuljen har givet den ny luft. Puljen har også resulteret i, at den danske cykelkultur i perioden er blevet en international eksportvare, og at cyklen bidrager til grøn samfundsvækst. 7

Cykelbyprojekt Flere skal cykle i Helsingør BAGGRUND I 2010 konstaterede Helsingør Kommune, at der var basis for at udvikle cykling i kommunen. En transportundersøgelse fra 1998-2001 viste, at kun 14 % af alle ture i Helsingør Kommune foregik på cykel, mens det samme tal i Roskilde Kommune var 22 %. Da cyklen er et billigt, fleksibelt og miljøvenligt transportmiddel, fandt byrådet det attraktivt at gøre en indsats for at styrke cykling og den bæredygtige transport. Derfor fik kommunen udarbejdet og godkendt Cyklistplan 2010, som opstiller en vision om en velfungerende, tryg og sikker infrastruktur for cyklister. Planen indeholder en langsigtet strategi for cykelområdet og en plan med en række bud på, hvordan kommunen skal prioritere for at tilgodese cyklisterne. Efterfølgende har kommunen gennemført en lang række projekter, som alle støtter op om den overordnede vision. En række af tiltagene har fået tilskud fra Cykelpuljen, og det, at der har været mulighed for at få tilskud til nogle projekter, har givet kommunen et væsentligt incitament til at leve op til målsætningerne i Cyklistplan 2010. INDHOLD Helsingør Kommune har fået tilskud fra Cykelpuljen til syv projekter af forskellig karakter: 1. Skilte og ruteplan for cyklister 2. Samlet cykelparkeringsplan 3. Cykelparkering omkring Helsingør Station 4. Cykelsti på Nordre Strandvej 5. Helsingør Cyklen 6. Cityring og Bypass for cyklister 7. Skolevejskampagne og skolevejsundersøgelse Generelt oplever Helsingør Kommune, at det er en god idé at lave overordnede retningslinjer på udvalgte områder. Projektet Skilte og ruteplan for cyklister skal give et plangrundlag for den fremtidige prioritering af skiltning og vejvisning for cyklister i kommunen. Via en egentlig skiltemanual skal det sikres, at der skiltes efter samme principper og på samme måde over alt i kommunen. Dette arbejde vil lette fremtidige projekter på cykelområdet, hvor man ikke behøver begynde forfra hver gang. Det samme gælder projekt Samlet cykelparkeringsplan. Planen skal ensarte cykelparkeringen i kommunen og opstille en plan, som så kan føres ud i livet over de næste år. Cykelparkering omkring Helsingør Station er således et element i opfyldelsen af den samlede cykelparkeringsplan. Projektet går ud på at etablere 300 nye cykelparkeringspladser, som fortrinsvis skal være overdækkede. Der skal også være mulighed for at parkere i tyverisikrede bokse. Projektet Cykelsti på Nordre Strandvej skal forbedre forholdene for cyklister på en strækning på 2.500 meter af strandvejen i kommunen, og Helsin- 8

gør har fået tilskud til 1.300 meter cykelsti. Nordre Strandvej-projektet er et led i en samlet plan, som omfatter cykelstier på hele strandvejsområdet. Projektet skal skabe en delt cykelsti og opgradere vejen med nyt slidlag. Målet er at skabe markant bedre forhold for cyklisterne og øge trafiksikkerheden. Projekt Cityring og Bypass for cyklister skal forbedre fremkommeligheden for cyklisterne i Helsingør City ved at etablere en cykelringvej om byen og en attraktiv Bypass gennem de tætte byrum. Cyklisterne skal prioriteres, og der er derfor etableret deciderede cykelgader og cykling mod ensretningen på nogle strækninger. Bypassen har direkte forbindelse til cykelparkeringen ved Helsingør Station. De nye cykelveje er skiltet, så cyklisterne kan finde de hurtigste og sikreste ruter. I praksis har det vist sig at være en vanskelig opgave at få etableret en ordentlig genvej gennem byen, når man samtidig skal tage hensyn til bilisternes parkeringsmuligheder, men projektet er lykkedes. HELSINGØR CYKLEN Som noget unikt har Helsingør Kommune gennemført et forsøg med en særlig foldecykel, som har fået navnet Helsingør Cyklen. Kommunen har indkøbt 100 kvalitetsfoldecykler, som er blevet udlånt til udvalgte borgere. Borgerne er desuden blevet udstyret med mobiltelefoner med GPS-funktion, og derved er deres anvendelse af cyklerne blevet registreret. Helsingør Cyklen er blevet en succes, og det er vurderingen, at foldecykler egner sig godt til trafikstrukturen i Helsingør, hvor der er mange mindre ture. Evalueringen har vist, at borgerne i forsøget har fordoblet deres antal af cykelture. Enkelte borgere har valgt at afskaffe bil nr. 2, og flere har taget Helsingørcyklen med i flyet. Én har sågar deltaget i OL i London med sin Helsingør Cykel. Efter forsøgets afslutning er nogle af cyklerne blevet solgt til borgerne i forsøget, mens andre nu benyttes af byens klima- og sundhedsambassadører. EVALUERING Nogle projekter er afsluttet og evalueret, andre er blot igangsat og har derfor ikke kunnet evalueres. Generelt kan kommunen konstatere en lille stigning i antallet af cykelture, men den endelige evaluering kan først gennemføres på et senere tidspunkt. Da Helsingør Kommune valgte at investere en del midler i fremme af cykeltrafikken i Helsingør, skelede politikerne og embedsværket meget til, at der var penge at hente fra Cykelpuljen. Uden midler fra Cykelpuljen ville flere af de projekter, der er gennemført indtil nu eller bliver gennemført i 2013, ikke være blevet til noget. Et projekt, som Cyklistforbundet har kæmpet for i årevis, er en udvidelse og forbedring af cykelparkeringen ved Helsingør Station. Når anlægget står færdigt i løbet af 2013, vil det give en betydelig forbedring af både kapacitet og tilgængelighed. Uden støtte fra Cykelpuljen ville cyklisterne have haft kummerlige parkeringsforhold i mange år fremover. Lars Andreassen, Formand for Cyklistforbundets Helsingørafdeling. Fakta: Cykelpuljeprojekter: Skilte og ruteplan for cyklister Cykelsti på Nordre Strandvej Helsingør Cyklen Cityring og Bypass for cyklister Skolevejskampagne og skolevejsundersøgelse Samlet cykelparkeringsplan Cykelparkering omkring Helsingør Station Helsingør Kommune har fået 5,8 mio. kr. i tilskud fra Cykelpuljen. Kommunens samlede investering i cykelprojekter er 18,7 mio. kr. 9

WEBPORTAL: PLANLÆGNING AF CYKELOPLEVELSER PÅ NETTET BAGGRUND Cyklistforbundet oplever, at der er et stort udviklingspotentiale for cykelferie i Danmark. Den rekreative cykling er i tilbagegang, selvom Danmark har et stort cykelstinet, en smuk natur og et utal af oplevelsesmuligheder. Et væsentligt problem er, at information om cykellandet Danmark ikke når ud til de potentielle brugere. Undersøgelser viser, at de fleste i dag planlægger cykelferie via internettet. Cyklistforbundet ønsker derfor at give brugerne tilgængelig, overskuelig og anvendelig adgang til de nødvendige oplysninger via en platform på nettet. Ambitionen er at samle alle cykelferierelevante data ét sted, så cykelturisten kan få adgang til de ønskede informationer, og overblik over oplevelsesmuligheder i Danmark. Webportalen skal både kunne bruges i planlægningsfasen og undervejs på turen. INDHOLD Webportalen Cyclistic.dk blev lanceret den 1. maj 2012 og er tilgængelig på dansk, engelsk og tysk. Cyclistic.dk er bygget op, så den dels indeholder inspiration til cykelferien og dels giver mulighed for at planlægge en konkret rute eller tur. Som inspiration kan brugeren blandt andet finde ture, der er planlagt af lokale turismeaktører, finde praktisk information og læse om de forskellige egne af landet. Planlægningsdelen tager udgangspunkt i et Danmarkskort med guideinformation om interessepunkter som seværdigheder, attraktioner, spisesteder, overnatning, cykelsmede osv. Ruteplanlæggeren finder den mest cykelvenlige vej mellem start- og slutadressen og de valgte interessepunkter. De forskellige indgange til portalen med henholdsvis inspiration og planlægning tilgodeser forskellige målgrupper. Cyklistforbundet fandt frem til, at danskerne hovedsageligt ønsker at kunne planlægge og køre ture fra A til B, mens udenlandske turister ønsker at tage udgangspunkt i, hvad de kan opleve i Danmark. Indhold på turen Et pejlemærke i udviklingen af Cyclistic.dk har været, at Danmarks fintmaskede net af nationale, regionale og lokale ruter først bliver rigtigt interessant, når ruterne fører til noget: Når man kan sove og spise godt, eller se noget spændende natur og kultur. Det er unik og relevant information for brugerne. Derfor har en stor del af projektet været at få fyldt Danmarkskortet op med interessepunkter. Der var stor inspiration at hente hos VisitDenmark og Naturstyrelsen, der begge har registreret en række seværdigheder, som ikke før er kommet til deres ret i praktisk brug. De er nu gjort tilgængelige på Cyclistic.dk. OpenStreetMap Planlægningsdelen på Cyclistic foregår via en integration med kortet OpenStreetMap. En stor hindring for at udvikle cykelruteplanlæggere er, at der ikke findes digitale kort med cykelstier i et tilstrækkeligt omfang. OpenStreet- Map er skabt på grundlag af brugernes inddateringer og frigivelse af data fra kommuner, som stilles frit til rådighed for Open Source platforme. Det har derfor vist sig at være det bedste eksi- 10

Fakta: Der er udviklet en cykelportal, Cyclistic.dk, med inspiration og mulighed for ruteplanlægning Cyclistic.dk kan anvendes fra mobilen Cyclistic.dk er udviklet af Cyklistforbundet og webbureauet Klean i perioden februar 2011 - april 2012 Cyklistforbundet har modtaget 2,7 mio. kr. fra Cykelpuljen til dette projekt Arbejdsmarkedets Feriefond har bidraget med 3,8 mio. kr. Det samlede projekt har kostet ca. 6,8 mio. kr. Projektinfo: Claus Rex, Turismechef i Cyklistforbundet. 4070 8365. cre@cyklistforbundet.dk sterende cykelkort på nuværende tidspunkt. For at sikre at cykelkortet bliver så godt som muligt, har Cyklistforbundet, som en del af projektet, indtil videre uddannet 35 frivillige folkekartografer blandt forbundets medlemmer, som hver især tegner nye stier og veje ind for deres lokalområder. ERFARING OG EVALUERING Cyklistforbundet havde fra projektets begyndelse det mål at øge antallet af cykelturister med 10 pct., men det har vist sig, at der ikke findes et tal for antallet af cykelturister i Danmark. I stedet opsatte forbundet et mål om at nå op på 500 besøgende på hjemmesiden om dagen i gennemsnit i løbet af de første to år, og allerede i månederne efter lanceringen var det mål sikkert i hus. Brugernes reaktioner er typisk meget positive, og en del giver udtryk for at Cyclistic faktisk løser et problem for dem. Det er jeg godt tilfreds med, siger webmaster Michael Hammel fra Cyklistforbundet. VisitDenmark linker direkte til www.cyclistic.dk på deres side om cykelferie. Cyclistic er et supervigtigt værktøj for cykelturister, fordi oplevelsesdimensionen er integreret. Ingen cykler bare fra A til B; der skal være oplevelser, der knytter turen sammen. Og med Cyclistic kan man rent faktisk planlægge sin cykeltur eller cykelferie hjemmefra. Projektchef Maria Haugaard Christensen fra VisitDenmark. 11

Ny cykelsti på Nordsalling Projektet går ud på at anlægge en fire kilometer lang cykelsti mellem Branden, hvor Furfærgen sejler fra, og sommerhusområdet Eskov Strandpark. På den største del af strækningen bliver cykelstien placeret langs kysten, uafhængig af de etablerede veje, men i tilknytning til lokale sevær- 498000 m 499000 m 500000 m 501000 m 502000 m 503000 m 504000 m 505000 m Røverstuen 1 Færker Odde Østklinten Kurve interval 5 meter Ulsted Den røde Sten 0 250 500 750 1000 m Svenskehulen Lundhaven Projektion og Datum: UTM zone 32, WGS84. Tallene i kortrammen angiver UTM-nettets koordinater i meter. Emmelsten Molerværk Rødstenen Damolin Smedjehøje Knudeklinterne Eskilshøj Fyrtårn Store Knudshoved Emmelstenhus Bispehuen Færker Hede Lisehøj Springbakke Jep Knuden Råkilde Jensens Hwistelstow Skov Bette Jens Hyw Faskær Lille Knudshoved Stendal Høje Kærhale Lille Odinshøj Fur Bryghus Manhøje Skamol Signaturforklaring Kønsborg Molerværk Engelstør Odde Kystrute/Coastal Route/Küstenroute Anshede Dalager Vojel Kær Butiksrute/Shoppingroute Bakkerute/Hillside Route/Hügelroute Vandreruter/hiking route/wanderroute Borde, bænke Engelst Flyveplads Bænk Pikhede Bålhytte Turistinformation, Hot spot Hjertestarter Grisselgårde Parkeringsplads Slottet Vojel Engelst Syd Toilet Toilet, bad, vaskemaskine Badestrand Madsbad Hvirp Blå flag strand 3 Bilfærge Flyveplads Fur Grønner Odde Museum Timmose Odde Kirke Naturlejrplads Svarre Skole Shelter Campingplads Hotel Spisested Bed & breakfast Møllehøj Pensionat Stisager Sankt Mortens Kirke Vidkær Præstegårde Ferielejlighed Museum Gammelhavn Landevej Vej 3-6 meter Sunde Anden vej, markvej/skovvej Aktiv molergrav Sundevej Sti Sø Middelgrund Dige Mose Højdekurve, ækvidistance 5m Vandløb, grøft Skrænt Levende hegn Søndergårde Bebyggelse, have Træ, trægruppe Skov Fortidsminde Hede, græs, overdrev, lysning Sten 1 Sandstrand Stenøreodde Park, idrætsplads, plejet græs Sønderhede Sæbygårds Hage Trykt på VANDFAST papir 10 Pulse Vig 2 m 6 m 4 m 2 m 6 m 4 m 2 m 25 50 70 25 25 50 4 m 4 m 50 13 70 50 25 Husvej Harbo Odde Kortet er udgivet af Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter og Skive Kommune. Kortgrundlag Kort- & Matrikelstyrelsen. Fremstillet af Compukort 2012 498000 m 499000 m 500000 m 501000 m 502000 m 503000 m 504000 m 505000 m 27 km 10 m 6 m 4 m 2 m Lægehus ig 2 m 6 m Færkeroddevej 6 m 4 m 2 m 2 m 4 m 6 m 6 m 4 m 2 m 2 m 4 m 6 m 1 6295000 m 6296000 m 6297000 m 6298000 m 6299000 m 6300000 m Fur Cykelkort 1:20.000 Råkilde Kærvej Knudevej Gammelgårdsvej Hindkjærvej Hindkjærvej Råkildevej Koldkildevej Anshedevej Emmelstenvej Debel 2 m 4 m 6 m Tråen Trap Bette Jens Vej Boagervej F u r S u n d Æ Skovvej Hellesmindevej Madsbadvej Sønderg årdevej Stisagervej Langstedhuller Langstedvej Blegagervej Fur kirkevej Dalagervej Nederby Vojel V F u r S u n d Ulstedvej Kønsborgvej Engelstvej Engelstskovvej Færker Vig 6295000 m 6296000 m 6297000 m 6298000 m 6299000 m 6300000 m Fakta om cykelsafari på fur: Udvikling af cykelkort med tre nye ruter på øen Asfaltering af eksisterende stenmelssti samt oprettelse af rastesteder Projektet gennemføres fra 2011-2013 Skive Kommune har modtaget 1,1 mio. kr. i tilskud til projektet fra Cykelpuljen via den særlige ordning for småøer Den samlede udgift til projektet er 1,1 mio. kr. NYE CYKELSTIER OG RUTER: CYKELTURISTER PÅ FUR OG SALLING FÅR NYE MULIGHEDER BAGGRUND Skive Kommune har en politik om at få flere cykelturister til området, og på den baggrund har kommunen sat gang i to projekter, der skal gøre det mere attraktivt at være cykelturist på henholdsvis Fur og Nordsalling. Cyklen er et oplagt transportmiddel for turister, der ønsker at opleve naturen på Fur og se øens seværdigheder. Det konkrete formål med projektet Cykelsafari på Fur er at skabe bedre forhold for cykelturisterne og markedsføre Fur som et attraktivt cykelturistmål. Udover ruterne på Fur har Skive Kommune et langsigtet ønske om at etablere en cykelsti, Fjordstien, som bringer cyklisterne rundt på hele kommunens kyststrækning langs med Limfjorden. Første etape af denne cykelsti er en strækning langs kysten på den nordøstlige del af halvøen Salling, hvor en række lokale borgere også har vist stor interesse for en cykelsti. cykelsafari på fur Cykelprojektet på Fur består af flere forskellige tiltag, der alle sigter på at gøre det mere attraktivt at være cykelturist på øen. En eksisterende stenmelssti på øen er blevet asfalteret, så den er mere robust og behagelig at cykle på. Der er blevet udpeget tre særlige ruter, som også er blevet skiltet, så de er blevet mere tilgængelige: En butiksrute, en bakkerute og en kystrute, der tilsammen fører cyklisterne rundt på størstedelen af øen. Langs de etablerede cykelstier er der lavet en række serviceforbedringer i form af rastesteder med borde/ bænke, sheltre og en bålhytte. Der er udviklet et nyt cykelkort over Fur, hvor de tre nye ruter og øens seværdigheder er indtegnet. Når de øvrige tiltag er afsluttet i sommeren 2013, vil projektet blive markedsført. 12

digheder. I begge ender er stien koblet på det eksisterende vejnet, og målet er, at cykelstien skal være et attraktivt alternativ til at tage bilen fra sommerhusområdet til Fur. Fra begyndelsen var det tanken, at hele ruten skulle placeres helt ude langs kysten, men på grund af en stor kløft i landskabet har man været nødt til at rykke stien lidt ind i landet. Det har også medført, at projektet er blevet udskudt i forhold til den oprindelige tidsplan. En gruppe af lokale borgere har vist stor interesse for at medvirke til projektet. Blandt andet har lokale borgere medvirket ved at snakke med de lodsejere, der skal afgive jord til cykelstien. Som pilotprojekt for den ønskede rute, Fjordstien, har første etape givet nogle relevante erfaringer. Blandt andet har samarbejdet med de lokale borgere vist sig at være en stor styrke for gennemførelsen af projektet. Derudover viser erfaringen med ruteføringen, at det giver en god afveksling på ruten, at den nogle steder går ind i landet og væk fra kysten. På cykelruten vil der blive etableret to rastesteder med borde og bænke samt information om ruten. På informationsstanderne vil der blandt andet være en QR-kode, der henviser til forskellige historier fra egnen via forskellige egnshjemmesider. ERFARING OG EVALUERING Størstedelen af projektet på Fur er afsluttet, mens den nye cykelsti på Salling ikke er færdig endnu. Der er endnu ikke foretaget en endelig evaluering. Cykelsafari på Fur er blevet afprøvet i den forgangne sæson med stor succes. Vi har fra Turistinformationen udleveret ca. 2.000 cykelkort i perioden. Selve kortet er en vigtig del af projektet, og vi har ikke tidligere haft så godt et kort over øen. Jeg forventer mig så meget af cykelstien fra Eskov Strandpark til Branden. Kombinationen med ruterne på Fur ligger jo lige for, og det koster ikke ekstra at få cyklen med færgen til Fur. Samtidig forventer vi også, at mange fra Eskov Strandpark vil tage cyklen og hoppe på Limfjordsbussen, som afgår fra Fur Havn i hele højsæsonen, hvor cykler også kan medbringes. Turistchef Inge Shee, Fursund Turistinformation. Fakta om Branden-Eskov: Anlæg af 4 km ny cykelsti på selvstændig rute langs kysten Projektet gennemføres fra 2011-2014. Selve cykelstien forventes færdig i 2013. Skive Kommune har modtaget 0,7 mio. kr. i tilskud til projektet fra Cykelpuljen Den samlede udgift til projektet er 1,7 mio. kr. 13

Cykling på skoleskemaet: Cykelglad skole i Odense Baggrund De sidste 30 år er antallet af børn, der cykler til skole faldet med 200 % på landsplan. I Odense cykler eller går ca. 80 % af alle børn over 3. klasse til og fra skole. Det er et højt antal i forhold til Danmark som gennemsnit, men målet er at få endnu flere med. Derudover er budgetterne på Odense Kommunes skoler blevet beskåret til busudflugter og lejrskoler. Her kommer cyklen ind som en løsning. Der findes nemlig mange gode og gratis tilbud til børnene i Odense Kommune, og ved at bruge den tohjulede som transportmiddel er muligheden for ekskursioner åben igen. Cykelglad skole er en videreudvikling af Cykelsommerskolen, hvor børn på 1. og 2. klassetrin i en uge legede, cyklede og eksperimenterede. Ud over masser af sjove oplevelser gav det gode muligheder for at teste små børns cykelfærdigheder og evner til at færdes i trafikken. Projektet viste, at det kan lade sig gøre at cykle med selv helt små børn. Indhold Hovedtanken med Cykelglad Skole er, at cyklen kan integreres i og be- rige undervisningen og derudover øge mulighederne for at komme på ture. Projektet lanceres derfor som et bredt skoleprojekt. Det indeholder tre faser: undersøgelse, aktivitet og evaluering. Undersøgelse Projektet indledes med en undersøgelse, der bl.a. belyser skolens praktiske udfordringer, fysiske forhold og øvrige relevante aspekter. Holdninger og barrierer hos forældre og medarbejdere er et vigtigt udgangspunkt og redskab i den videre strategiproces. De bliver klarlagt gennem spørgeskemaundersøgelser. Desuden kortlægges elevernes aktuelle transportadfærd ved en simpel transportundersøgelse, som gentages i slutningen af forløbet for at måle adfærdsændringer. Konklusionerne fra dette bliver brugt til at lave handlingsplaner for, hvilke cykelaktiviteter, der skal til for at realisere skolens målsætninger i forhold til cykelfremme. Aktiviteter Projektet kører som et forsøg på to skoler i Odense: Seden Skole og Ejerslykkeskolen. Den primære del af projektet er selve idéen - skolerne skal selv fylde indhold i, og det er de lærerdrevne aktiviteter, der er drivkraften. På den måde bliver det skolernes eget projekt, som de selv definerer og tager ejerskab til og viderefører efter projekttidens udløb. Skolerne får løbende opbakning og rådgivning, ligesom der tildeles ressourcer til de enkelte aktiviteter. Ejerslykkeskolen kom først i gang, og der har længe været stort fokus på cykling. Tiltagene her har bl.a. været: Introaktivitet til alle lærerne og pædagoger for at informere om, hvorfor cyklen er vigtig, samt give inspiration til at integrere den i undervisningen 20 lærere er uddannede cykelinstruktører En cykellegedag for 6.klasser for at motivere dem til at fastholde vanen med at cykle og samtidig inspirere dem til, hvordan de kan cykellege med de mindre børn 14

Pimp din cykel værksteder hvor børnene fik gode muligheder for at give deres cykler et personligt præg Cykling som valgfag med cykelleg i skolegården, cykeltræning, værksteder og meget andet Herudover er der købt løbecykler og en Christianiacykel, ligesom der er etableret nye parkeringsmuligheder og en pumpe. I foråret 2013 etableres der en cykelbane i skolegården. Seden Skole har skudt projektet i gang i forbindelse med den landsdækkende kampagne Alle Børn Cykler i september 2012. Derudover er der købt cykeltrailer og GPS er, og der er bestilt en cykelkørebane. Der er mange fordele ved projektet. Det har givet en meget større frihed, fordi lærerne ikke er afhængige af penge og bussen. De kan komme meget mere omkring, og oplevelser i nærmiljøet tages ind i undervisningen. Samtidig er der flere børn, der får lov at cykle i skole, fordi forældrene er trygge. Elever og lærere får en anden måde at være sammen på. Alt i alt er både børn og lærere glade, fordi de kommer mere ud på ture, og undervisningen kan foregå et andet sted. Det kræver ledelsesmæssig opbakning, engagerede lærere og pædagoger og ikke mindst rådgivning at få aktiviteterne på og med cykler gennemført. Men efterhånden er hele cykeltanken ved at være en del af vores kultur, og det er så integreret, at vi fortsat kan have aktiviteterne i undervisningen, når projektet slutter til foråret. Birgitte Sonsby, Skoleleder Ejerslukkeskolen Fakta: Cykelglad Skole begyndte på Ejerslykkeskolen i 2011 og på Seden Skole i august 2012 Evalueringen sker i sommeren 2013 Odense Kommune har modtaget 6.3 mio. kr. fra Cykelpuljen til Odense Cykelby. Den samlede udgift til Odense Cykelby er 21,1 mio. kr. Planen for projektet er, at det enkelt og billigt kan udbredes til skoler i hele landet Cykelglad Skole er et ud af ni delprojekter, der på forskellig vis hjælper til cykelfremme i Odense Kommune. Branding af Cyklisternes By, Store Legedag på hjul, Super Cykelsti, Cykelparkering i midtbyen og Park and Bike er nogle af de øvrige Projektinfo: Connie Juel Clausen, Trafikplanlægger i Odense Kommune. 6551 2751. cjc@odense.dk 15

ERHVERVSLIVET NYDER GODT AF CYKELAKTIVITETERNE Mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ Mobility Projektleder Birgitte Bundesen Svarre, Gehl Architects Trafikplanlægger Malene Kofod Nielsen, COWI Cykelpuljen har sat gang i en række projekter, som danske virksomheder har leveret produkter og serviceydelser til. Dermed er der opbygget en dansk cykelekspertise, som skaber danske arbejdspladser. Den øgede aktivitet på cykelområdet førte i 2009 til oprettelsen af Cykelambassaden. The Cycling Embassy of Denmark er en netværksorganisation, som består af 25 virksomheder, offentlige myndigheder og private organisationer, som arbejder for at fremme cykling og formidle knowhow på cykelområdet. Også internationalt har interessen for den danske indsats på cykelområdet været stor. Cykelambassaden har medvirket til at give Danmark en stærk position på området, og der skabes hele tiden grundlag for nye virksomhedssamarbejder om cykelprojekter i Danmark og i udlandet. Læs om Cykelambassaden på www.cycling-embassy.dk. Dansk cykling på verdenskortet Der er ingen tvivl om, at Cykelpuljen har haft stor betydning for den danske cykelrådgiverbranche. Cykelpuljen har givet flere rådgivningsopgaver helt generelt og dermed mere arbejde til danske cykelrådgivere og skabt mulighed for en mere systematisk og helheds- orienteret tilgang til at arbejde med cykelfremme i de danske kommuner. Det betyder blandt andet, at der i de senere år er kommet fokus på, at vejen til flere cyklister går gennem en kombination af infrastruktur, innovation, information, kampagner og evaluering. Og det øgede fokus på cykling i danske kommuner betyder ikke kun mere arbejde på det danske marked. De mange danske rådgivningsopgaver giver danske konsulenter stor erfaring og en række spidskompetencer, som er efterspurgte i udlandet, hvor fremme af cykling også står højt på dagsordenen. I VEKSØ Mobility arbejder vi for eksempel sammen med 7 Europæiske cykelbyer i EU-projektet CHAMP, mens andre rådgivere har projekter i Kina og Sydafrika. Det samme gør sig gældende for VEK- SØs produktforretning. Innovationslysten i Danmark giver mulighed for udvikling af cykelprodukter og -services, som vi kan sælge på vores internationale markeder. fortæller Marianne Weinreich fra VEKSØ Mobility. VEKSØ Mobility er en del af VEKSØ A/S, der udvikler produkter og løsninger til offentlige rum. Veksø Mobility har særligt fokus på cykling og udviklingen af udstyr til cykelvenlige byrum. Cykelliv Der tales meget om byliv i disse år, men ofte handler det udelukkende om fodgængere. I mange danske og i stigende grad også mange udenlandske byer er cyklisterne en væsentlig del af bylivet. Derfor er det at planlægge for cykler også væsentligt, når der skal planlægges byer for mennesker. Cyklister er til stede i bybilledet på en helt anden måde end fx bilister. De bidrager med deres tilstedeværelse til byens liv og til at give en by et menneskeligt ansigt. Efterhånden har vi en stor viden om fodgængeres færden i byen, mens vi kun har begrænset kendskab til, hvordan vi færdes i byen og oplever byen som cyklister. Formålet med cykellivsprojektet, der blev udarbejdet i samarbejde med Odense Kommune, en af Danmarks mest progressive cykelbyer, var at få mere viden om, hvordan vi færdes som cyklister. Midlerne fra Vejdirektoratet har resulteret i et første skridt mod at udvikle mere konkrete redskaber. Cykellivs-projektet har øget viden om cykler set i et bredere, mindre teknisk perspektiv, der handler mere om de kvalitative aspekter af det at cykle. Det er med til at kvalificere projekter med cyklister både i Danmark og udlandet, så cykler både bliver set som et sundt, miljørigtigt transportmiddel, 16

men også som en vigtig del af byens liv, fortæller projektleder Birgitte Bundesen Svarre, Gehl Architects. Gehl Architects arbejder med at få mennesker i centrum af byplanlægningen. Arbejdet sker i hele verden og spænder fra strategisk arbejde til konkret design af fx byrumsplaner. Kickstart til trafikplanlægning for cyklister Cykelpuljen har givet os anledning til at kontakte forskellige kunder med idéer og tanker omkring cykelprojekter. Med cykelpuljens medfinansiering har vi kunnet motivere kommuner til mere innovative løsninger, og fået kommuner uden tradition på cykelområdet til at tænke overordnet og iværksætte helhedsorienterede projekter. COWI har kunnet udnytte erfaringerne fra de danske cykelprojekter til internationale projekter. Det er blandt andet sket med inddragelse af netværket i Cycling Embassy of Denmark. COWI har blandt andet været involveret i projekter i Norge, hvor COWIs egne danske medarbejdere og Troels Andersen fra Fredericia Kommune er blevet inddraget som danske eksperter. Et andet eksempel er et projekt i Johannesburg, der var så komplekst, at flere CEDmedlemmer valgte at gå sammen om cykelprojektet og dermed give projektet merværdi, fortæller trafikplanlægger Malene Kofod Nielsen, COWI. COWI er en dansk rådgivningsvirksomhed inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi. COWI arbejder blandt andet med trafikplanlægning i Danmark og over hele verden. 17

BILAG: CYKELPULJEPROJEKTER 2009-2012 I perioden 2009-2014 er der afsat en pulje på 1 mia. kr. til at styrke cykling. Kommuner, offentlige og private institutioner, virksomheder og organisationer kan søge om tilskud til projekter, som fremmer cykling, trafiksikkerhed, fysisk aktivitet, forbedret miljø, natur og turisme. I aftalen om en grøn transportpolitik og forligspartiernes udmøntningsnotat fra 2009, er det beskrevet hvilke projekttyper, der kan modtage tilskud: Cykelbyprojekter Projekter hvor flere indsatser og delprojekter arbejder i samme retning. I cykelbyen sættes der ind på mange fronter, for at få flere borgere til at cykle, herunder cykelinfrastruktur, cykelpendlerruter, sammenhængende rutenet, kampagner, cykelparkering, fokus på arbejdspladser og skoler. Trafiksikkerhedsprojekter Projekter, der skal gøre det mere sikkert og trygt at cykle til skole og fritidsaktiviteter, fx sikre skoleveje, så færre kommer til skade på skolevejen, og børn og unges lyst til at cykle fastholdes. Endvidere projekter, der skal udbrede cyklisme som en aktivitet i fritid og ferier, og dermed understøtte fysisk aktivitet og naturoplevelse. Innovationsprojekter Cykelfremmende aktiviteter og udvikling, demonstration og formidling. PROJEKTERNE ER FORDELT PÅ SYV PROJEKTEMNER De tre temaområder har affødt en række ansøgninger. De projekter, som har modtaget tilskud, kan inddeles i syv kategorier: Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Udviklings- og demonstrationsprojekter Kampagner Cykelturisme på småøer I 2009 kunne der søges om 30 % i tilskud af den samlede projektsum, til innovationsprojekter dog 50 % og i særlige tilfælde mere. Fra 2010 er tilskudssatserne øget til 40 % for almindelige cykelpuljeprojekter og 100 % for innovative projekter. 221 PROJEKTER HAR FÅET TILSKUD I perioden 2009-2012 er der givet tilskud til 221 projekter. Det fremgår af tabellen, at der er flest Cykling til skole og fritid -projekter, som har opnået tilskud, nemlig 73 projekter i perioden 2009-2012. 18

2009 2010 2011 2012 I alt Antal mio. Antal mio. Antal mio. Antal mio. Antal mio. Cykelbyer 13 62,4 9 46,1 4 23,7 3 26,3 29 158,5 Cykelpendling 20 47,2 8 30,2 9 33,9 15 37,7 52 144,5 Cykling til skole og fritid 22 28,3 10 29,6 23 26,1 18 17,8 73 101,7 Rekreativ cykling og cykelturisme 5 3,3 4 7,2 6 8,4 5 10,4 20 29,3 Udviklings- og demonstrationsprojekter 12 9,6 5 5,1**) 4 4,1 4 4,2 25 29,0 Kampagner 5 5,5 5 2,7 3 5,0 2 1,3 15 14,5 Cykelturisme på småøer*) 0 0,0 4 5,0 3 4,8 0 0,0 7 9,8 I alt 77 151,8 45 125,8 52 106,0 47 97,7 221 481,3 *) Projekter vedrørende cykelturisme på småøer med op til 1.200 indbyggere. Tilskud er tildelt i to særlige ansøgningsrunder. Projekterne kan opnå 100 % tilskud. **) Kategorien for udviklings- og demonstrationsprojekter indeholder også Vejdirektoratets eget Cykelplanner undersøgelsesprojekt til 0,5 mio. kr. DEN ØKONOMISKE FORDELING Af tabellen fremgår det, at der er givet flest penge i tilskud til Cykelbyer, og det afspejler, at disse projekter har været mest omfattende. Tilskuddene er afhængige af den samlede projektsum, og det mindste tilskud, som er givet, var på 15.000 kr., mens det største har været på 13 mio.kr. 19

Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk