Cykelpuljen

Transkript

1 Cykelpuljen Midtvejsevaluering Rapport

2 Cykelpuljen Midtvejsevaluering Rapport Dato: Januar 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): ISBN (TRYK): Copyright: Vejdirektoratet, 2016

3 Indhold Indledning 5 Om Cykelpuljen Datagrundlag og metode 12 Mere cykling 14 Mere attraktivt at cykle 16 Mere trygt at cykle 18 Effekternes tidshorisont 20 Effekter af større helhedsorienterede projekter 21 Øvrige effekter af Cykelpuljen 22

4 4

5 Indledning I 2009 afsatte Forligskredsen bag en grøn transportpolitik 1 mia. kr. til en cykelpulje for perioden Formålet med puljen var at forbedre forholdene for cyklister og dermed gøre det mere attraktivt, udbredt og sikkert at benytte cyklen. Cykelpuljen har givet tilskud til forskellige cykelprojekter i kommuner, virksomheder og organisationer. Puljen har ligeledes finansieret statslige cykelprojekter. Denne rapport præsenterer resultaterne af evalueringen af de 161 projekter, der var afsluttet og evalueret medio 2015 Der er modtaget i alt ansøgninger til puljen. Cykelpuljen har været med til at finansiere 388 projekter, heraf er 717 mio. kr. gået til 338 tilskudsprojekter og 297 mio. kr. til 50 projekter på statsvejene. Sammen med tilskudsmodtagernes egenfinansiering har det resulteret i en investering i cykelområdet på mere end 2 mia. kr. Cykelpuljen er nu udmøntet. Denne rapport præsenterer resultaterne af evalueringen af de 161 projekter, der var afsluttet og evalueret medio Evalueringen er gennemført af Vejdirektoratet i samarbejde med COWI. En samlet evaluering af Cykelpuljen (inkl. de resterende 227 projekter) forventes gennemført i Formålet med at foretage en evaluering af Cykelpuljen er at udnytte den viden og de erfaringer som Vejdirektoratet, kommunerne og øvrige ansøgere har fået i forbindelse med Cykelpuljen. Med en tværgående evaluering er hensigten at opsamle værdifuld og brugbar viden om, hvad der virker hvor, således at fremtidige cykeltiltag bliver endnu mere målrettede og effektive. Dette kan bidrage til at skabe et bedre fundament og beslutningsgrundlag om fremtidige cykelinvesteringer. De afsluttede cykelpuljeprojekter har bl.a. resulteret i, at der foreløbigt er blevet bygget ca. 250 km ny cykelsti og etableret nye cykelparkeringspladser. Cykelpuljen har bidraget til at gøre det mere attraktivt og trygt at cykle. Det har ikke været muligt at opgøre hvor meget mere cykeltrafik, der er kommet som følge af Cykelpuljen samlet set. Men resultaterne viser, at der i gennemsnit har været en vækst i cykeltrafikken på ca. 24 pct. på de strækninger, hvor cykelpuljen har givet tilskud til nye cykelstier. Resultaterne peger på, at der dels er overflyttet trafikanter fra bil og kollektiv trafik til cykel og dels, at stigningen skyldes, at cyklisterne overflyttes fra andre ruter, samt at der er kommet helt nye rejser på cykel. To tredjedele af tilskudsmodtagerne har svaret, at Cykelpuljen har øget tilskudsmodtagers egne investeringer i cykelområdet. 84 pct. af tilskudsmodtagerne har desuden svaret, at de vil søge, hvis der kommer en ny pulje inden for de næste to år. 5

6 Om Cykelpuljen Cykelpuljen på 1 mia. kr. blev etableret i forbindelse med "En grøn transportpolitik" af 29. januar Kommuner, offentlige og private institutioner, virksomheder og organisationer har kunnet søge om tilskud til projekter, som fremmer cykling. Cykelpuljen går dels til forbedringer af cyklisternes forhold på statsvejene, og dels til tilskud til kommuner, virksomheder og organisationer, som ønsker at gennemføre et cykelprojekt eller gøre en cykelfremmende indsats. Målet med puljen er at fremme projekter, som kan forbedre forholdene for cyklister og dermed gøre det mere attraktivt, udbredt og sikkert at benytte cykel som transportform - både når man pendler til arbejde og uddannelse, og når man har behov for transport i fritiden. I 2009 kunne der søges om 30 pct. i tilskud af den samlede projektsum - til innovationsprojekter dog 50 pct. og i særlige tilfælde mere. Fra 2010 er tilskudssatserne ændret til 40 pct. for almindelige cykelpuljeprojekter og 100 pct. for særlige projekter/innovationsprojekter. Cykelpuljen har i perioden bevilget 717 mio. kr. i tilskud til 338 projekter. På tabellen nedenfor ses fordelingen af samtlige udmøntede projekter fra Cykelpuljen fordelt på projektkategori, tilskudsbeløb og antal. Tilskudsprojekter I alt Kategori antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio.kr. antal mio. Cykelbyer Cykelpendling Cykling til skole og fritid Rekreativ cykling og cykelturisme Kampagner Udviklings- og demonstrationsprojekter * Cykelturisme på småøer I alt Tabel 1 * Kategorien for udviklings- og demonstrationsprojekter indeholder også Vejdirektoratets eget Undersøgelsesprojekt vedr. en national cykelruteplanlægger til 0,5 mio. kr. i Øvrige cykelpuljer Med Trafikaftale udmøntning af disponible midler i infrastrukturfonden af 24. juni 2014 blev der afsat yderligere 50 mio. kr. til tilskudsprojekter og statsvejsprojekter under "Pulje til fremme af cykling". Puljen blev udmøntet i maj 2015, og der blev givet tilsagn til 19 tilskudsprojekter og et statsvejsprojekt. Der er med trafikaftalen Supercykelstier mv. af d. 16. maj 2013 og trafikaftalen Metro, letbane, nærbane og cykler af d 12. juni 2014 blevet afsat midler til to supercykelstipuljer: Pulje til supercykelstier i større byer og Pulje til supercykelstier og cykelparkering. Supercykelstier skal give cykelpendlere mulighed for at komme nemt, hurtigt og sikkert frem over længere afstande ad højklassede cykelruter. I alt er der givet ca. 344 mio. kr. i tilskud til supercykelstier og cykelparkering. Cykelprojekter, der er delfinansieret af disse puljer, indgår ikke i evalueringen. 6

7 Samlede investeringer som følge af Cykelpuljen Der har i alt været ansøgninger til Cykelpuljen. Der har dermed været en stor interesse blandt de mulige tilskudsmodtagere for at fremme cykling. Kommunerne har stået for de fleste projekter, og de er således den ansøgergruppe, som har fået flest tilskudskroner. Der er også givet tilskud til organisationer og virksomheder. 14% Egenfinansiering Egenfinansiering i kommuner mv. i kommuner mv. 34% Statsligt tilskud til Statsligt til kommuner mv. tilskud (717 mio. kr.) 52% Cykelprojekter på statsvej kommuner mv. (717 Af de 338 projekter, der fik tilskud fra cykelpuljen, er de 161 afsluttet og med i denne evaluering. mio. kr.) Cykelprojekter på statsvej Tilskud pr. indbygger i kr. Kortet viser fordelingen af tilskud i kr. af de 338 cykelpuljeprojekter på kommuneniveau pr. indbygger. 14 kommuner har ikke modtaget tilskud fra Cykelpuljen, heraf har to kommuner ikke søgt om tilskud fra Cykelpuljen Figur 1 Cirkeldiagrammet viser den samlede investering som følge af Cykelpuljen, fordelt efter finansieringstype > 1000 Tilskud pr. indbygger i kr Pulje til supe i i er 0 22 rcy ke l st stø > 1000 b rre yer 2012 og pulje Tilskud 353 mio.pr. kr. indbygger i kr. o. kr. til s els tier og cykelparkeri n 2 4- up k cy er gi Figur 2 Kortet viser fordelingen af puljen på kommuner opgjort i kr. pr. indbygger >

8 Syv kategorier Man har i forbindelse med udmøntningen af Cykelpuljen inddelt projekterne i syv kategorier: cykelbyer, cykelpendling, cykling til skole og fritid, rekreativ cykling og cykelturisme, kampagner samt udviklings- og demonstrationsprojekter. Dertil kommer en særlig indsats til at fremme udviklingen af cykelturisme med fokus på danske småøer med under indbyggere. Kategorierne er uddybet nedenfor. Cykelbyer "Cykelbyer" omfatter projekter, hvor en kommune har udarbejdet en konkret cykelhandlingsplan for udvikling af byen som cykelby. Det kan også omfatte projekter, hvor kommunen på anden måde ved anvendelse af helhedsløsninger og flere forskellige samtidige tiltag sigter mod at give nye muligheder for at bruge cykel i byen og dens opland. Det gøres igennem udvikling af cykelinfrastruktur, kampagner, cykelparkering, fokus på arbejdspladser, skolecykling og cykelpendlerruter. Aalborg Cykelby er et eksempel på en cykelby. Aalborg Kommune har etableret cykelpendlerruter, cykelparkering, cykelbarometre og pumper. Disse tiltag er suppleret med en forsøgsordning med cykling tilladt i gågaden og cykelbokse ved samkørselspladser. Derudover har Aalborg kommune oprettet en facebookside for Aalborg Cykelby og uddelt cykelstikort. Aalborg Kommune fik i 2009 ca. 7 mio. kr. i tilskud fra Cykelpuljen til projektet. Cykelpendling Langt størstedelen af projekter under kategorien "cykelpendling" er anlægsprojekter. Ofte er der tale om korte eller længere strækninger af cykelsti eller -bane, der har betydning for cykelpendlere. Cykelinfrastrukturen kan fx bidrage til et sammenhængende cykelstinet i en kommune eller forbinde boligområder med arbejdspladser. Cykelpendlingsprojekter omfatter både nyanlæg og etablering af cykelruter gennem opgradering af eksisterende cykelinfrastruktur. Også etablering af cykelparkering, især ved trafikale knudepunkter, kan indgå i et cykelpendlingsprojekt. På Stevns har kommunen anlagt en ny cykelsti fra Maglebyvej ved Strøby til Kirkevej ved Klippinge som et cykelpendlingsprojekt. Den nye sti betyder, at det nu er muligt at cykle fra Store Heddinge til Strøby Egede og videre til Køge ad sammenhængende cykelstier. Stevns Kommune fik ca. 3,5 mio. kr. i tilskud fra Cykelpuljen i Cykling til skole og fritid Projekter under kategorien "Cykling til skole og fritid" er målrettet børn, der cykler i skole. Det kan fx være anlæg af en cykelsti, der forbinder et boligområde med en skole eller etablering af en sikker krydsning tæt på skolen. En del af disse projekter sker i et samarbejde mellem kommunen som tilskudsmodtager og udvalgte skoler i kommunen. Kampagneelementer og information indgår ofte i projektet. Mariagerfjord Kommune har fået tilskud til et skole- og fritidsprojekt i Hobro. Her har man bygget nye cykelstier i forlængelse af eksisterende cykelstier, så eleverne trygt kan cykle fra Hobro til Rosendalskolen. Der er også blevet opsat cykelstativer foran skolen. Kommunen og skolen har samarbejdet om en trafikpolitik, og cykling er blevet integreret i undervisningen. Mariagerfjord Kommune modtog ca. 3,7 mio. kr. til projektet i Rekreativ cykling og cykelturisme Projekter i kategorien "Rekreativ cykling og cykelturisme" kan fx indeholde asfaltering af eksisterende grusstier eller etablering af nye cykelruter målrettet cykelturisme eller rekreativ cykling. Etablering af cykelrastepladser med borde og bænke indgår typisk også. På Fur i Skive Kommune, er der udover asfaltering af eksisterende stenmelssti også blevet etableret cykelrastepladser med borde og bænke, sheltre osv. Derudover er der udviklet et cykelkort, og ruter er blevet skiltet. Projektet er fuldt finansieret af Cykelpuljen og har kostet ca.1,1 mio. kr. Projektet fik tilsagn om tilskud fra Cykelpuljen i Udvikling og demonstration Cykelpuljen har givet tilskud til en række udviklings- og demonstrationsprojekter, der ofte handler om at tilvejebringe ny viden på cykelområdet. Det kan fx være mindre forsknings- og analyseprojekter. Fx har det forskningsbaserede rådgivningsfirma Trafitec undersøgt betydningen af cykelstiernes bredde for hastighed og kapacitet som de fik ca. 0,8 mio. kr. til i Projekterne kan også få afprøvet nye ideer, som kan vise sig at danne grundlag for nye løsninger eller yderligere udvikling. Resultaterne af projekterne kan være med til at 8

9 skabe fokus på cykeltrafikken og indsatsområder, der kan løfte den. Et eksempel på et udviklings- og demonstrationsprojekt som afprøver nye ideer er projektet Bicycle Innovation Lab, hvor man kan prøve en gratis lånecykel af den type man nu kunne have lyst til at prøve, inden man selv investerer i en. Projektet er fuldt finansieret af Cykelpuljen i 2010 og har kostet ca. 2,6 mio. kr. Kampagner Cykelpuljen har givet tilskud til en række kampagneprojekter, der alt efter målgruppe, bruger forskellige virkemidler til at sætte fokus på cykeltrafik. Kampagnerne kan forstærke udnyttelsen af eksisterende infrastruktur eller formidle anden cykelfremmende viden. Kampagnen "Lys på med Ludvig" sætter fokus på cykling og trafiksikkerhed. Cyklistforbundet har i forbindelse med kampagnen udviklet undervisningsmateriale til forskellige fag, hvor omdrejningspunktet er vigtigheden af lys på cyklen i de mørke tider. Cyklistforbundet har modtaget 0,8 mio. kr. i tilskud fra Cykelpuljen i Cykelturisme på småøer I 2010 og 2011 blev der blevet givet tilskud til kategorien Cykelturisme på småøer som led i en særlig indsats i disse to år. Projekter under denne kategori skulle bidrage til udviklingen af cykelturismen på danske småøer med under indbyggere, herunder at forbedre cykelinfrastrukturen på øerne. Tønder Kommune fik i 2011 ca. 1,9 mio. kr. (100 % tilskud) til en forlængelse af en eksisterende dobbeltrettet sti langs Sønderstrandvej på Rømø, således at der i dag er en sammenhængende stiforbindelse mellem Havneby og Sønder Strand under kategorien Cykelturisme på småøer. Tilskudsprojekter der indgår i midtvejsevaleringen fordelt på kategori Cykelbyer 24 Cykelpendling 26 Cykelturisme på småøer 3 Cykling til skole og fritid 65 Kampagne Rekreativ cykling og cykelturisme Udviklings- og demonstrationsprojekter Total

10 Projekter udmøntet i Pulje til mere cykeltrafik 10 r Statsvejsprojekter Tilskudsprojekter r Figur 3 Projekter udmøntet i Pulje til mere cykeltrafik Midtvejsevalueringen er baseret på de 161 projekter, der var afsluttet af projekterne omfatter anlæg af cykelstier, som har bidraget med ca. 250 km ny cykelsti. Der er tale om bl.a. ny-anlæg og forbedringer af eksisterende anlæg, krydsforbedringer, stier/cykelbaner langs med vej og stier i eget tracé. I gennemsnit har én km cykelsti fået 0,65 mio. kr. i tilskud. I de 9 cykelparkeringsprojekter er der etableret i alt ca cykelparkeringspladser. Der er tale om en variation af overdækkede, aflåste pladser og stativer. I gennemsnit har en parkeringsplads fået omkring kr. i tilskud.

11 11

12 Datagrundlag og metode Cykelpuljens overordnede formål er at forbedre forholdene for cyklister og dermed gøre det mere attraktivt, udbredt og sikkert at benytte cyklen. På den baggrund tager evalueringen udgangspunkt i tre temaer: Tilskudsmodtagernes evalueringsrapporter Efter afslutningen af projekterne skal tilskudsmodtagerne sende en evalueringsrapport. Rapporterne indeholder bl.a. oplysninger om antal cyklister pr. døgn og kilometer ny cykelsti. Mere cykling Mere attraktivt at cykle Mere trygt at cykle Spørgeundersøgelse Alle tilskudsmodtagere har modtaget et elektronisk spørgeskema for hvert afsluttet cykelpuljeprojekt. Spørgeundersøgelsen dækker tilskudsmodtagernes egen vurdering af både resultater og effekter af puljeprojekterne samt en mere generel vurdering af Cykelpuljens effekt på en skala 0-8. Der er modtaget besvarelser fra 112 respondenter. For så vidt gælder tryghed, har det kun været muligt at analysere cyklisternes tryghed, dvs. deres egen oplevelse, og ikke den faktiske trafiksikkerhed for cyklisterne. Det skyldes, at den gængse metode til at måle trafiksikkerhed baserer sig på uheldsdata indsamlet over en 3-årig periode. Det er derfor for tidligt at sige noget om trafiksikkerheden. Stopinterviews Der er gennemført stopinterviews for otte cykelstiprojekter i otte forskellige kommuner. Formålet var at afdække adfærdsændringer og holdninger blandt brugerne af de nye cykelstier. Stopinterviewene er blevet gennemført som mundtlige interviews på stederne. Ud over at undersøge de allerede afsluttede cykelprojekter har fokus i midtvejsevalueringen også været på metodeudvikling forud for den endelige evaluering. På den baggrund består forarbejdet til midtvejsevalueringen og midtvejsevalueringens resultater af: Projekterne blev valgt med henblik på at sikre en geografisk spredning i undersøgelsen. Der blev i alt gennemført 247 interviews. Udarbejdelse af database med data fra tilskudsmodtagernes evalueringsrapporter Indsamling af supplerende data via spørgeskemaer til tilskudsmodtagerne Stopinterviews for udvalgte projekter Trafiktællinger på statsvejsprojekter Dataanalyse og rapportering Metodemæssige udfordringer Der er en række metodemæssige udfordringer med at opgøre de tværgående effekter af Cykelpuljen. Tilskudsmodtagernes egne evalueringer af de 161 projekter mangler i et vist omfang opgørelser af trafiktal og oplevet tryghed. Evalueringer, der indeholder trafiktal, omfatter for en stor dels vedkommende ikke trafiktal i førsituationen. Af de 136 cykelstiprojekter omfattet af evalueringen, har kun 59 projekter haft før- og eftertællinger. Den baserer sig derfor på tre datakilder: 1. Tilskudsmodtagernes evalueringsrapporter 2. Spørgeundersøgelse blandt tilskudsmodtagere 3. Stopinterviews foretaget ved cykelstier i otte konkrete projekter 12

13 Endvidere har der ikke i tilstrækkelig grad eksisteret sammenlignelige data på tværs af projekterne fra projekternes egne evalueringer. Dette har reduceret muligheden for at uddrage konklusioner om, hvilke typer projekter, der giver bl.a. flest cyklister og den største oplevelse af øget tryghed for pengene. Årsagen skal i høj grad findes i, at tilskudsmodtagerne har evalueret projekterne på forskellig vis og med varierende grundighed og kvalitet. Dertil kommer, at mange udefrakommende forhold påvirker cyklisterne, fx ændring af skoledistrikter, ændringer i den kollektive transport og vejrforhold. Den endelige evaluering vil bygge videre på midtvejsevalueringens metodik. Den vil derudover blive udbygget med en evaluering af kampagner og et forsøg på en samlet evaluering af initiativerne i cykelbyprojekterne. Nedenstående tabel viser antal respondenter og projekter der indgår i midtvejsevalueringen fordelt på projekttype Fordeling af respondenter fra spørgeundersøgelse Anlæg af cykelsti/-bane og antal evalueringsrapporter på projekttype eller krydsombygning Spørgeskemaundersøgelse Tilskudsmodtagernes evalueringer Cykelparkering Kampagner Tabel 2 Antallet af besvarelser (summeret i kolonnerne) er højere end antallet af respondenter, fordi hver respondent har haft mulighed for at vurdere mere end ét projekt 13

14 Mere cykling Et af Cykelpuljens formål er blandt andet at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel både til arbejde/ uddannelse og i fritiden. Samlet set peger både tilskudsmodtagernes egne evalueringsrapporter, spørgeskemaundersøgelsen og stopinterviewene på, at puljen har givet mere cykeltrafik. Tilskudsmodtagerne har generelt opfattelsen af, at projekterne har potentiale til at tiltrække nye cyklister og overflytte cyklister fra andre transportmidler. I stopinterviewene ude på ruterne var 5 pct. overflyttet fra andre transportmidler, mens 17 pct. var cyklister, der er overflyttet fra andre ruter. Det kan være mange årsager til overflytningen - det kan være at ruten er kortere, har bedre fremkommelighed eller opleves som værende mere tryg. Tilskudsmodtagernes egne tællinger viser endvidere, at der i gennemsnit har År 2000 = Udvikling i cykeltrafikindekset Indeks ,0 været en vækst i cykeltrafikken på ca. 24 pct. på de strækninger, hvor der som led i projektet er anlagt en ny cykelsti. 6,9 6,7 6,8 Mulighed for at tiltrække nye cyklister 5,6 5,8 Mulighed for at overflytte cyklister fra andre cykelruter Cykelsti Cykelparkering Kampagne Mulighed for at overflytte cyklister fra andre transportmidler Figur 5 Tilskudsmodtagernes vurdering af i hvilket omfang projektet har bidraget til at skabe flere cyklister på en skala fra 0 til 8, hvor 8 er mest. 5,4 6,3 6,1 6,5 110,0 100,0 90,0 80,0 Figur 4 Cykeltrafikken har været stigende siden Foreløbige tal for 2015 peger dog på et fald i cykeltrafikken i forhold til Mange forhold har indflydelse på cykeltrafikken de enkelte år, ikke mindst hvordan vejret har været. Ændret rutevalg og nye cyklister Af spørgeskemaundersøgelsens resultater fremgår det at tilskudsmodtagerne generelt vurderer, at deres projekter i høj grad/i nogen grad har medført mulighed for at overflytte cyklister fra andre transportmidler. Tilskudsmodtagerne vurderer, at det i mindre grad også er muligt, at projekterne kan overflytte cyklister fra andre ruter. Resultaterne fra stopinterviewene viser, at 22 pct. er nye brugere af cykelstierne. Heraf er 17 pct. cyklister overflyttet fra andre ruter, mens 5 pct. er cyklister, der tidligere benyttede bil, kollektiv trafik eller ikke foretog turen. Selvom cykelstierne er forholdsvis nye, tyder det 14

15 17% 3% 1% 1% Ændret transport 78% Ingen ændring Ændret rutevalg Flyttet fra bil Flyttet fra kollektiv Ikke foretaget turen Figur 6 Ændring i transportmiddelvalg som følge af cykelprojektet (cyklisternes svar under stopinterview) altså på, at de allerede har påvirket transportadfærden primært blandt eksisterende cyklister, men også blandt andre trafikanter. Det er bemærkelsesværdigt, at tilskudsmodtagerne vurderer, at nye cyklister primært er overflyttet fra andre transportmidler, når stopinterviewene omvendt viser, at nye cyklister primært er overflyttet fra andre ruter. Uoverensstemmelsen mellem tilskudsmodtagernes egen vurdering og resultaterne af stopinterviewene kan måske skyldes, at flere kommuner har et ønske om at få flere borgere til at cykle som følge af Cykelpuljeprojekterne, og derfor er optimistiske i deres vurdering af projekternes betydning for transportmiddelvalget. Tællinger af cykeltrafikken på nye cykelstier og -baner Før- og eftertællinger viser, at cykeltrafikken i gennem- snit er steget med ca. 24 pct. langs de strækninger, hvor der er anlagt ny cykelsti. Tilskudsmodtagerne har for en række af projekterne gennemført før- og eftertællinger af cykeltrafikken. Resultaterne af disse tællinger ses i tabellen nedenfor. Det er dog ikke ved alle projekter, der både er gennemført før- og eftertællinger. Tællingerne er desuden af varierende kvalitet. Nogle steder er der talt i en uge, andre steder i få dage. Ideelt set bør en før- og eftertælling foretages på samme årstid - helst i samme ugenummer - men det har ikke altid været muligt, hvorfor sæsonvariationer kan spille ind. Cykeltrafik er også meget vejrfølsomt, hvilket kan påvirke tælleresultaterne betydeligt. Af disse årsager skal man være varsom med at konkludere på baggrund af tællingerne alene. 59 projekter har fået foretaget både før- og eftertællinger af cykeltrafikken. De 59 projekter dækker 112 km ud af de 254 km cykelsti. For cykelparkeringsprojekterne er der foretaget før- og eftertællinger for fem af de ni cykelparkeringsprojekter. Her er der konstateret en stigning i antallet af parkerede cykler på 15 pct. Km cykelsti Cykeltrafik før Cykeltrafik efter Samlet Gn.snit pr. sti 1, Tabel 3 Trafiktælling før og efter i forbindelse med cykelstiprojekt omregnet til årsdøgnstrafik 15

16 Mere attraktivt at cykle Cyklister lægger erfaringsmæssigt vægt på fremkommelighed og komfort, når de vælger at cykle, og når de vælger rute. De vil gerne så hurtigt som muligt til deres mål, og de vil helst undgå forhindringer i form af stop ved rødt lys, bomme osv. Cykelstiens belægning, renholdelsesstandard og belysning er også vigtige parametre, når man ønsker at undersøge hvor attraktivt det er at cykle. 6,5 5,9 7,3 6,7 Cyklen kan også være en vigtig tilbringer til kollektiv trafik, og derfor kan fx cykelparkering ved stationer være med til at gøre cykling mere attraktivt, da cyklisterne opfatter det som en forbedring af fremkommeligheden i den samlede rejse. Tilskudsmodtagerne har i deres egne evalueringer i nogle tilfælde spurgt til tilfredsheden blandt cyklister før og efter projektets gennemførelse. I otte tilfælde er det sket både før og efter projektets gennemførelse. Her er andelen af tilfredse eller meget tilfredse steget med 19 procentpoint. Spørgeundersøgelsen blandt tilskudsmodtagerne viser, at særligt cykelstiprojekterne har medført bedre fremkommelighed for cyklister og bedre sammenhæng i cykelstinettet. Man kan godt argumentere for, at cykelparkering kan have betydning for cyklisternes fremkommelighed ud fra en betragtning af, at forbedret cykelparkering ved en station medfører, at cyklisterne oplever, at det er blevet nemmere at cykle til stationen, parkere og rejse videre. En høj renholdelsesstandard God belysning En god belægning Få forhindringer i form af fx bomme og skarpe sving Figur 8 Tilskudsmodtagernes vurdering af i hvilken grad cykelstiprojektet har formået at levere en høj standard af cykelstien på en skala fra 0 til 8, hvor 8 er bedst. Tilskudsmodtagerne angiver samlet set, at cykelstiprojekterne har en god belægningsstandard, få forhindringer i form af fx bomme, god renholdelse og relativt god belysning. I stopinterviewene er cyklisterne blevet spurgt om deres tilfredshed med den pågældende cykelsti. Her angiver 88 pct. af de adspurgte, at de er tilfredse eller meget tilfredse med cykelstien. For cykelparkeringsprojekter vurderer tilskudsmodtagerne i spørgeundersøgelsen, at projekterne særligt har bidraget til en god placering af cykelparkering, komfort i cykelparkering samt cykelparkering med god belægning. Cykelsti Cykelparkering 7,1 7,1 5,9 5,0 7% 4% 1% Meget tilfreds Tilfreds 32% 56% Hverken-eller Utilfreds Meget utilfreds Bedre fremkommelighed for cyklister Bedre sammenhæng i cykelstinettet Figur 7 Tilskudsmodtagernes vurdering af i hvilket omfang projektet vurderes at have medført bedre fremkommelighed for cyklister og bedre sammenhæng i cykelstinettet på en skala fra 0-8, hvor 8 er bedst. Figur 9 Cyklisternes tilfredshed med cykelstien (stopinterview). 16

17 Det er brugernes såvel som tilskudsmodtagernes vurdering, at cykelprojekterne har medført en højere grad af tilfredshed blandt cyklisterne, idet projekterne bidrager med øget fremkommelighed og en høj standard i bl.a. belægninger og renhold. Der er også stor tilfredshed med de cykelparkeringsprojekter, der er gennemført. 7,3 7,4 7,3 6,8 7,2 6,8 Cykelparkering med god belysning Cykelparkering med en god belægning Cykelparkering med en god renholdelsesstandard (herunder at der fjernes cykler, der ikke er i brug) Komfort i cykelparkeringen (overdækning + eventuelle servicetilbud) God placering af cykelparkeringen i forhold til relevante mål Tryg cykelparkering (hærværk/tyveri) 6,5 Et tilstrækkeligt antal cykel-parkeringspladser 7,6 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 Figur 10 Cyklisternes tilfredshed med cykelstien (stopinterview) 17

18 Mere trygt at cykle Undersøgelserne viser, at Cykelpuljen har bidraget til at skabe en højere grad af tryghed for cyklisterne. Især bidrager cykelstiprojekterne til at øge trygheden. Cyklister oplever ofte biler som en sikkerhedsrisiko, og derfor er adskillelse af biler og cykler et effektivt middel til at øge trygheden for cyklisterne. Forskellen mellem trafiksikkerhed og tryghed er, at trafiksikkerhed er det objektive begreb, fx udtrykt i antal observerede uheld i forhold til trafikken. Tryghed er den enkelte cyklists subjektive vurdering eller oplevelse af at færdes i trafikken. I 15 projekter har tilskudsmodtagerne via egne evalueringer spurgt cyklisterne til deres tryghed før og efter udførelsen af projektet. Her er den gennemsnitlige andel, der føler sig tryg, steget med 39 procentpoint. Den forøgede andel af respondenter, der føler sig trygge, ses især for cykelstiprojekterne. I stopinterviewene er cyklisterne ligeledes spurgt til deres vurdering af tryghed på cykelstien. 63 pct. angiver, at de føler sig mere trygge, efter projektet er blevet gennemført. I spørgeundersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt tilskudsmodtager vurderer, at projektet har medført større sikkerhed og tryghed for cyklisterne. Generelt vurderer tilskudsmodtagerne, at projekterne i nogen eller høj grad har medført større sikkerhed og tryghed. Særligt cykelstiprojekterne vurderes i høj grad at have medført større sikkerhed og tryghed for cyklisterne. 21% 5% 11% 63% Mere tryg Uændret Mindre tryg Ved ikke 7,6 6,0 6,0 Cykelsti Cykelparkering Kampagne Figur 11 Cyklisternes oplevede tryghed efter etablering af cykelsti (stopinterview) Figur 12 Tilskudsmodtagernes vurdering af i hvilket omfang projektet har medført større sikkerhed og tryghed for cyklister på en skala fra 0 til 8, hvor 8 er mest positiv vurdering. 18

19 I spørgeundersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt tilskudsmodtager vurderer, at projektet har medført større sikkerhed og tryghed for cyklisterne. Generelt vurderer tilskudsmodtagerne, at projekterne i nogen eller høj grad har medført større sikkerhed og tryghed. 19

20 Effekternes tidshorisont I forbindelse med evaluering af Cykelpuljen er det væsentligt at have effekternes tidshorisont in mente. Cykelpuljens effekter er i de foregående afsnit præsenteret ud fra Cykelpuljens tre hovedformål: flere cyklister, større trafiksikkerhed/tryghed og at det i højere grad bliver attraktivt at cykle. Tilskudsmodtagerne er desuden blevet spurgt om, hvor længe efter projektets afslutning de forventer, at de primære effekter vil manifestere sig. Hvad angår de primære effekter af projekterne er den generelle opfattelse, at de primære effekter af anlæg af cykelstier indtræder inden for ét år, det vil sige med det samme. Derimod peger spørgeundersøgelsen på, at tilskudsmodtagerne vurderer, at kampagner først har effekt på længere sigt (mere end to år), hvilket er opfattelsen blandt cirka 40 pct. af respondenterne. 70,0 60,0 50,0 40,0 60,2% 43,8% 39,5% 37,2% 28,3% 30,0 31,3% 25,0% 23,3% 20,0 11,5% 10,0 0,0 På kort sigt (under 1 år) Cykelsti På mellemsigt (1-2 år) Cykelparkering På lang sigt (senere end 2 år) Kampagne Figur 13 Tilskudsmodtagernes vurdering af hvor længe efter projektets afslutning at projektets primære effekter vurderes at indtræffe. 20

21 Effekter af større helhedsorienterede projekter Ofte indgår evaluering af sidegevinster også i evalueringen, fx borgernes opfattelse af den pågældende kommune som cykelvenlig eller kendskab til de forskellige cykelinitiativer i kommunen. Cykelpuljen har i perioden givet tilskud til 40 cykelbyprojekter i 22 kommuner fordelt over hele landet. Cykelbyprojekter er mere helhedsorienterede indsatser til cykelfremme, og findes således også uden for de største byer. Begrebet "Cykelby" skal ikke forstås som indsatser udelukkende i større byer, men som en helhedsorienteret tilgang til fremme af cykling med flere forskellige tiltag (fx cykelstier, cykelparkering og kampagner), der kan være relevant for alle landets kommuner, herunder landkommuner. Mindre byer og kommuner spredt ud over et større geografisk område har således også fået tilskud under kategorien "Cykelbyer". Eksempelvis har flere kommuner fået tilskud til cykelprojekter under cykelbykategorien til cykelprojekter, der dækker flere geografiske lokaliteter i kommunen. Aalborg, Horsens, Kolding, Randers, Odense, Næstved, Herning, Lolland, Albertslund og København har blandt andet fået tilskud til deres cykelbyprojekter. Flere kommuner har fået tilskud til cykelbyprojekter i flere omgange, herunder til forskellige faser i cykelbyerne. Det gælder eksempelvis Kolding, Herning og Horsens Kommuner. Det har ikke været muligt på baggrund af det eksisterende datagrundlag at evaluere de synergieffekter, der kan være i et cykelbyprojekt, hvor fysiske anlæg og kampagneaktiviteter kombineres. Det er muligt at forskellige samtidige tiltag understøtter hinanden og derfor giver øget effekt. Det er dog i praksis svært at evaluere på. Tilskudsmodtagernes egne evalueringer af cykelbyerne er som regel en evaluering af de enkelte delprojekter under det samlede projekt, fx registrering af eventuelle ændringer af cykeltrafikken på en given strækning med ny cykelsti, brugen af nye cykelstativer eller spørgeundersøgelse om effekt af en kampagne. Ofte indgår evaluering af sidegevinster også i evalueringen, fx borgernes opfattelse af den pågældende kommune som cykelvenlig eller kendskab til de forskellige cykelinitiativer i kommunen. Udviklingen af cykeltrafikken i byen eller kommunen kan give en indikation af den samlede effekt af cykelbyprojektet. Eksempelvis er andelen af cyklister, der dagligt cykler i Aarhus steget fra 34 pct. til 37 pct. under cykelbyprojektet Aarhus Cykelby (fra 2009 til 2011). Andelen af aarhusianere, der cykler til arbejde er i samme periode steget fra 43 pct. til 48 pct., og andelen af børn der cykler til skole er steget fra 36 pct. til 51 pct. Også i Randers ses en samlet stigning i antallet af cyklister i bydelen Hornbæk på mere end 30 pct. Første fase af Randers Kommune cykelbyprojekt blev netop gennemført i Hornbæk gennem en bred vifte af bløde og hårde virkemidler. Dette skal dog sammenholdes med, at der de seneste år er sket en generel stigning i cykeltrafikken i de større byer. Det er dermed meget vanskeligt at afklare, hvorvidt stigningen i cykeltrafikken er et led i en generel tendens, eller om man generelt oplever en stigning i cykeltrafikken i de større byer, som et (delvist) resultat af det forøgede fokus på cykling, som Cykelpuljen har medført. Eksemplerne fra Aarhus og Randers er to af flere eksempler, der tyder på en øget effekt som følge af synergi mellem de forskellige helhedsorienterede indsatser. I den endelige evaluering vil cykelbyprojekterne blive forsøgt evalueret. 21

22 Øvrige effekter af Cykelpuljen Omkring to tredjedele af tilskudsmodtagerne svarer, at deres Cykelpuljeprojekt har været medvirkende til, at kommunen har øget sine egne investeringer i cykelløsninger. Udover betydning for Cykelpuljens formål (mere cykling, større trafiksikkerhed og tryghed samt mere attraktive forhold for cyklister), har cykelpuljeprojekterne haft en række andre positive effekter. Det er generelt en opfattelse blandt tilskudsmodtagerne, at alle tre projekttyper bidrager til øget branding af kommunen eller lokalområdet som cykelvenligt (mellem 6,4 og 6,7 på en skala fra 0 til 8). Tilskudsmodtagerne mener samlet set også, at projekterne er med til at skabe øget fokus på cykeltrafik i deres organisation. Dette omfatter ikke mindst beslutningstagere på kommunalt niveau. Det øgede fokus kan være medvirkende til at generere nye cykelprojekter, hvilket tilskudsmodtagerne i overvejende grad mener også har været et udbytte af cykelprojekterne. Figur 14 Tilskudsmodtagernes vurdering af i hvilket omfang projektet på en skala fra 0-8, hvor 8 er bedst vurderes at have medført: Øget branding af byen/kommunen/lokal området som cykelvenligt Økonomiske gevinster for erhvervslivet Etablering af nye samarbejder /netværk Nye cykelprojekter Forøget fokus på cykeltrafik i jeres organisation Forøget fokus på cykeltrafik i lokalområdet 6,4 6,7 6,5 4,7 4,8 4,3 5,0 5,5 5,9 5,9 5,5 6,1 6,2 6,5 6,1 6,4 6,8 6,2 Cykelsti Cykelparkering Kampagne 22

23 Bedre byrum og byliv 23

24

25 9,6 1,4 Der er efterspørgsel efter nye cykelpuljer. 84 pct. af tilskudsmodtagerne ville søge om tilskud, hvis der kom en ny cykelpulje inden for de nærmeste år. 23,3 Har øget egne investeringer Har nedsat egne investeringer Uændret Ved ikke 65,8 Figur 15 Tilskudsmodtagernes vurdering af hvilken indflydelse Cykelpuljen har haft på egne investeringer i cykelløsninger. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 55% 45% 82% 18% 27% 27% 27% 9% Omfangsrigt (tid og budget) Innovativt Helhedsorienteret Ja Nej Ved ikke Det er et krav til tilskudsmodtagerne, at projekterne ikke kan gennemføres uden tilskud. Imidlertid kan et lignende projekt godt have været planlagt langt ude i fremtiden, før der ansøges om tilskud, eller været realiserbart i en langt mindre omfangsrig og / eller billigere udgave eller i en ringere kvalitet. Derfor er tilskudsmodtagerne i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til Cykelpuljens betydning for eventuelt planlagte projekter. Figur 16 Tilskudsmodtagernes vurdering af om projektet ville have været lige så omfangsrigt, innovativt og helhedsorienteret, hvis det ikke havde været muligt at søge tilskud fra Cykelpuljen. 4,1 12,3 Af de 15 pct., som vurderer, at deres projekt havde været igangsat, uanset om der havde været mulighed for at opnå tilskud fra Cykelpuljen, svarer 82 pct., at projektet i så fald ikke ville have haft samme omfang. Knap en tredjedel mener, at projektet ikke havde været nær så helhedsorienteret, hvilket i mange tilfælde hænger sammen med, at Cykelpuljen har givet mulighed for flere konkrete projekter under en samlet indsats - for eksempel cykelbyprojekterne. 83,6 Ja Nej Ved ikke Figur 17 Tilskudsmodtagernes svar på om de forventer at søge tilskud igen hvis der kommer en ny cykelpulje inden for de nærmeste år. 25

26 26

27 27

28 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk