i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende lønstigningstakter fortsat. Således var den årlige lønstigningstakt i 3. kvartal 3,9 pct., det tilsvarende tal for. kvartal var 4,4 pct., mens lønnen steg med 5, pct. i 1. kvartal. Tendensen til mere afdæmpet lønstigninger er bredt funderet såvel faglig som geografisk. Lønstigningerne har indenfor det sidste års tid været højst for ledere og højt uddannede, mens arbejderlønningerne kun er steget med 3,4 pct. I modsætning til lønudviklingen er inflationen fortsat på vej op. Den stigende inflation er primært en følge af, at oliepriserne siden foråret er steget med over 15 pct. Den underliggende inflation, som bl.a. dækker og løn- og avanceudviklingen, er til gengæld på vej ned. Trods den høje inflation opfylder Danmark fortsat inflationskriteriet til ØMU en. I takt med, at væksten stiger i resten af EUområdet som følge af højere realvækst og olieprisstigningerne, ventes inflationskriteriet at stige. Den danske inflation forventes derfor ikke at overskride den magiske grænse. De seneste tal for udviklingen på betalingsbalancen er en forsættelse af den ganske gunstige udvikling, som der har været gennem det sidste års tid. Med et forsigtigt skøn for udviklingen i resten af året vil overskuddet på betalingsbalancen blive ca. 9 mia. kr. for 1999. Selv hvis udviklingen resten af året bliver meget ugunstig, er der lagt op til overskud for 1999 som et hele.
DEN ØKONOMISKE SITUATION 1. Lønudviklingen Dansk Arbejdsgiverforening har offentliggjort hovedresultaterne fra konjunkturstatistikken for 3. kvartal. Tallene viser, at den årlige lønstigningstakt i 3. kvartal var 3,9 pct. Dertil kommer, at virksomhedernes arbejdsmarkedsbidrag og sygedagpengebidrag er faldet, hvorfor de samlede arbejdsomkostninger kun er steget 3,7 pct. Udviklingen er en fortsættelse af tendensen til mere afdæmpet lønstigninger. Således var år-år lønstigningstakten i 1. kvartal 5, pct., i. kvartal var den faldet til 4,4 pct., og denne udvikling er således fortsat. Den faldende lønstigningstakt var ventet. Vi ventede i vores oktober-prognose, at den gennemsnitlige lønstigningstakt for 1999 ville blive 4¼ pct. hvilket implicit forudsatte lønstigninger på knap 4 pct. i både 3. og 4. kvartal. Det ser ud til at blive tilfældet. Lønstigningstakten er faldet i alle 3 hovedbrancher (fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlæg og serviceprægede erhverv). I fremstillingserhvervene er lønstigningstakten lavest. Således steg lønnen kun 3,7 pct. i denne sektor. Tabel 1. Kvartalsvise år-år lønstigningstakter Pct. 98: 98:3 98:4 99:1 99: 99:3 Fremstillingsvirksomhed 4, 4,7 4,7 5, 4,1 3,7 Bygge og anlæg 5,3 5, 5,1 5,3 4,7 4, Service 4,3 4,4 4,5 4,9 4,8 4, Alle brancher 4,3 4,6 4,7 5, 4,4 3,9 Øvrige arbejdsomkostninger,3,3,3 -, -, -, Samlede arbejdsomkostninger 4,6 4,9 5, 4,8 4, 3,7 - Arbejdere 4,7 4,9 4,8 5, 3,6 3,4 - Funktionærer 3,9 4,3 4,4 4,8 4,8 4, Kilde: DA s konjunkturstatistik Opdelt efter arbejdsfunktion er det grupperne med ledelsesarbejde på højt niveau samt højt kvalifikationsniveau, som har haft de største lønstigninger inden for det sidste år mens dem i bunden af skalaen har haft den mindste lønfremgang. Denne forskel kan også ses ud fra, at lønstigningen for arbejdere kun har været 3,4 pct., mens funktionærerne havde en lønfremgang på 4, pct. At de højeste lønstigninger er blevet tildelt de højtuddannede og lederne er en indikation af, at der er rimeligt styr på den generelle flaskehalssituation, mens der mangler medarbejdere med mere specialiseret viden. Der
3 er dog ifølge den seneste arbejdsmarkedsredegørelse (oktober 1999) fortsat flaskehalsproblemer inden for visse afgrænsede områder flaskehalssituationen har ikke ændret sig markant fra. til 3. kvartal. Den faldende lønstigningstakt er bredt funderet geografisk. Således er det kun Bornholms Amt, Sønderjyllands Amt og Vejle Amt, som har haft højere prisstigninger i 3. kvartal end i. kvartal. Den offentlige sektor har tilsyneladende større problemer med at få styr på lønudviklingen end den private. Således steg de statsansattes timeløn ifølge DSt s lønstatistik med 4,8 pct. i 3. kvartal hvoraf,44 pct.point skyldtes, at der i overenskomsten blev indført en feriefridag. Lønstigningerne i den offentlige sektor er således noget højere end lønstigningerne i den private sektor. Lønstigninger på 4,8 pct. er dog et lille fald sammenlignet med lønstigningstakten i. kvartal. En medvirkende årsag til de høje lønstigninger i den offentlige sektor er formentlig indførelsen af et nyt lønsystem. Overgangsreglerne mellem de to lønsystemer indebar, at de offentligt ansatte kun kunne gå op i løn sammenlignet med deres løn på det gamle lønsystem. Lønsystemet indeholder tillige flere muligheder for personlige tillæg, hvilket kan have spillet en rolle for de høje lønstigningstakter i lønsystemets første år. Det nye lønsystem betyder imidlertid for flere faggrupper, at lønningerne set over en længere periode bliver lavere. Der er derfor grund til at forvente lavere lønstigninger i den offentlige sektor, når det nye lønsystem er kørt på plads. Der er dog næppe tvivl om, at lønstigningerne i den offentlige sektor bliver højere end, hvad regeringen ventede i forbindelse med den seneste Økonomiske Oversigt (august), hvor de ventede en lønstigningstakt på,6 pct. ekskl. feriefridage og eventuel reststigning.. Prisudviklingen Forbrugerprisindekset Hvor lønstigningstakten nu er begyndt at falde, ser vi det modsatte for prisudviklingen. Således steg inflationen til 3, pct. i oktober fra,8 pct. i september, jf. figur 1. Som i de foregående måneder kan, pct. af årsstigningstakten på 3, pct. tilskrives en teknisk fremrykning for indregningen af huslejeposten. Det er især priserne på brændsel, el, gas og varme samt transport, som er steget kraftigt indenfor det sidste års tid. For begge varegrupper gælder det, at den kraftige prisvækst i høj grad kan tilskrives de hastigt stigende oliepriser siden foråret 1999. Oliepriserne er således steget med over 15 pct. siden foråret. Prisstigningerne for de to olieprisafhængige varer kan forklare mere end 1 pct.point af den samlede prisstigning. Da oliepriserne i efteråret 1998 var faldende, mens der i indeværende efterår ikke er udsigt til faldende oliepriser, ventes bidraget fra denne post at stige yderligere i resten af 1999.
4 Figur 1. Prisudviklingen, år-år stigningen Pct. 4. Pct. 4. 3. 3... 1. 1.. 97 98 Forbrugerprisindeks 1 mdr. glidende gnst. af EU-harmoniseret prisindeks Underliggende inflation 99. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Den høje inflation er i høj grad et importeret fænomen. Den underliggende indenlandske inflation, som omfatter den indenlandske løn- og avanceudviklingen, er i modsætning til forbrugerpriserne aftagende. Det stemmer også overens med, at lønstigningerne tilsyneladende er på vej ned, samtidig med at produktivitetsudviklingen i hvert fald ifølge det kvartalsvise nationalregnskab ser meget fornuftig ud. På den baggrund må man konstatere, at de høje prisstigningstakter ikke er udtryk for underliggende ubalancer i dansk økonomi. Der er derfor grund til at forvente, at de bliver af midlertidig karakter. Det EU-harmoniserede prisindeks Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks steg med,6 pct. Den danske inflation ligger fortsat en del over den europæiske. Det skyldes, at Danmark er ved afslutningen af en langvarig højkonjunktur, mens de store europæiske lande har været igennem en langstrakt lavkonjunktur. Den store forskel er således ikke overraskende. Forskellen forventes ikke at blive permanent. Vi forventer, at væksten i dansk økonomi bliver mere behersket de kommende år, mens den europæiske vækst omvendt er på vej op. Dertil kommer, at de stigende oliepriser også vil ramme resten af Europa så alene af den grund ventes stigende europæisk inflation. Trods de høje prisstigninger opfylder Danmark fortsat ØMU ens
5 inflationskriterie men vi er nu tæt på den øvre grænse, således var kriteriet i september ca. 1,9 pct. mens et 1-måneders glidende gennemsnit af den danske inflation i oktober var ca. 1,75 pct. Vi forventer, at konvergenskriteriet vil stige de kommende måneder, og Danmark ventes således at vedblive at opfylde kriteriet. 3. Udviklingen på betalingsbalancen De seneste opgørelser fra Danmarks Statistik vedrørende betalingsbalancen viser, at udviklingen fra januar til august har været gunstig. Danmark har haft overskud igennem første halvdel af 1999. Det til trods hører man fortsat prognosemagere, som venter underskud på betalingsbalancen løbende poster for 1999 som helhed. For at illustre hvor galt det skal gå før, deres profeti går i opfyldelse, har vi valgt at beregne, hvad betalingsbalancen ender med at blive for 1999 under to forskellige forudsætninger om udviklingen i resten af 1999. I det ene scenario, som vi i det følgende kalder neutralt, går det halvskidt i resten af året. I det andet, som kunne kaldes et skrækscenario, antages det at gå helt galt resten af året. Vi viser, at hvis udviklingen kommer til at gå som skitseret i det neutrale scenario, vil overskuddet på betalingsbalancens løbende poster blive 9 mia. kr. i 1999. I vores prognose fra oktober forudså vi et overskud på 5 mia. kr. hvilket i lyset af de senest offentliggjorte tal således må siges at være et meget forsigtigt bud. Selv i vores skrækscenario, som ikke synes plausibelt, er der et overskud på 1 mia. kr. De prognosemagere, som fortsat holder fast i et underskud for 1999, taler således i høj grad mod tallene. Inden vi gennemgår de to scenarier, starter vi lige med at se på den overordnede udvikling. I figur ses udviklingen i det årlige over/underskud på betalingsbalancens løbende poster. Overskuddet fra august 1998 til august 1999 var på 1,8 mia. kroner. Hvis man sammenligner de otte første måneder i 1999 med de tilsvarende måneder i 1998, får man, at betalingsbalancens løbende poster er blevet forbedret med ca. 15 mia. kroner.
6 Figur. Udviklingen på betalingsbalancens løbende poster (1 måneders sum) Mia. kroner Mia. kroner 1 1-1 -1 96 97 Danmark Statistik 98 Nationalbanken 99 Anm: Betalingsbalancen er opgjort som det årlige overskud. Kilde: Danmarks Statistik samt Nationalbanken. Forbedringen kan dekomponeres i en forbedring af vare- og tjenestebalancen på ca.13 mia. kr. og en forbedringen af nettobalancen for løn- og formueindkomsten på 4½ mia. kr., mens de øvrige løbende overførelser er forringet med ca. 3 mia. kr. 3.1 En analyse af betalingsbalancens løbende poster. Vi vil i det følgende undersøge udviklingen i de tre underposter. Vare og tjenestebalancen Figur 4 viser udviklingen i vare- og tjenestebalancen i henholdsvis 1997, 1998 og de første otte måneder i 1999. Udviklingen i 1997 og 1998 kan give et fingerpeg om, hvorledes de sidste måneder af året normalt udvikler sig. Ser man på de første otte måneder af 1999, har udviklingen været på niveau med den tilsvarende periode i 1997 og klart bedre end udviklingen i 1998, jf. figur 4. Spørgsmålet er herefter, om kurven knækker. Det vil sige, skal vi forvente den samme negative udvikling i vare- og tjenestebalancen i de sidste fire måneder i 1999 som i 1997 og 1998? Vores svar er nej! Intet tyder på en tilsvarende udvikling i år. Alle indikatorer peger i retning af stigende eksport i resten af 1999 således er eksportordreindgangen stigende, og ifølge industriens konjunkturbarometer forventer et stort flertal virksomheder,
7 at denne udvikling fortsætter. Samtidig forventes den indenlandske efterspørgsel fortsat at være meget afdæmpet. Samlet betyder det, at vi må forvente at vare- og tjenestebalancen ikke forværres i de sidste 4 måneder af 1999. Figur 3. Udviklingen i vare og tjenestebalancen Figur 4. Akkumulerede udvikling i vare- og tjenestebalancen 5 5 4 4 4 3 4 3 3 3 1 1 1 1-1 -1 jun jul -1 jun jul -1 Dertil kommer, at det var nogle meget specielle forhold, som lå bag den meget ugunstige udvikling i. halvår af 1998. Således medførte storkonflikten isoleret set en forværring af vare- og tjenestebalancen i. halvår 1998. I slutningen af 1998 var der endvidere en betydelig lageropbygningen, hvilket gjorde, at betalingsbalancens løbende poster udviklede sig negativt. Vi forventer ikke samme udvikling i slutning af 1999. Man kan dog godt forestille sig en mindre lageropbygning i slutning af 1999 som følge af år -problemet. Men da den ekstra lageropbygning i december 1999 må forventes at blive modsvaret af en tilsvarende lagernedbrydning i januar, påvirkes betalingsbalancens ikke set over en lidt længere periode. For at illustre betydningen af udviklingen de sidste 4 måneder af 1999 har vi valgt at opstille to scenarier for udviklingen, et neutralt og et negativt scenario. I det neutrale scenario forudsætter vi, at nettoeksporten forbliver uændret resten 1999. Denne fremskrivning vil bevirke, at saldoen på vare- og tjenestebalancen bliver 46 mia. kr. for 1999 som helhed. Som tidligere omtalt peger indikatorerne i retningen af, at eksporten skulle stige mere end importen, så det er måske mere rigtigt at kalde det en svagt pessimistisk fremskrivning.
8 I det negative scenario antager vi, at det går ligeså dårligt i anden halvdel af 1999, som i anden halvdel af 1998. Der er således tale om noget, der ligner et skrækscenario, da udviklingen i slutningen af 1998 som omtalt var meget ugunstig. I dette scenario vil saldoen på vare- og tjenestebalancen ende på 4 mia. kr. for 1999. Løn og formueindkomstbalancen. Figur 6 viser, at udviklingen i løn- og formuebalancen frem til august 1999 har været mere gunstig end tidligere, hvilket ses ved, at kurven ligger højere i diagrammet end kurverne for 1997 og 1998. Endvidere ses af figur 5, at løn og formuebalancen normalt falder kraftigt i perioden september til november, hvilket skyldes store rentebetalinger i denne periode. Vi har også for denne post opstillet et neutralt og et negativt scenario. I det neutrale scenario antager vi, at løn og formuebalancen bliver 1 mia. kr. dårligere end sidste år hver af de sidste 4 måneder (igen er der altså tale om et relativt pessimistisk scenario). Dermed bliver saldoen for hele året minus 3 mia. kr. da en del af den gunstige udvikling i første halvdel af 1999 skyldes en tidsmæssig forskydning af rentebetalingen. I vores skrækscenario antager vi, at den gunstige udvikling i den forløbne del af året alene skyldes en tidsmæssig forskydning, hvorfor saldoen for hele året bliver som i 1998, dvs. minus 4 mia. kr. Figur 5. Udviklingen i løn og formuebalancen Figur 6. Akkumulerende udvikling i løn og formuebalancen 5 5-5 -5-1 -1-4 -4-15 -15-6 -6 5 5-8 jun jul -8-3 jun jul -3
9 Løbende overførelser Posten løbende overførelser er bl.a. over nettooverførelser til EU og ulandshjælp. Summen af de løbende overførsler i de første otte måneder har været mere negativ end i 1997 og 1998, jf. figur 7 og 8. Det skyldes primært, at Danmark for første gang siden starten af vores medlemskab af det europæiske fællesskab bidrager med mere til EU. I gennemsnit har de danske overførsler været ca. ¼ mia. kr. større pr. mdr. i den forløbne del af 1999 sammenlignet med samme periode i 1998. I vores neutrale scenario antager vi, at dette vil fortsætte, og dermed vil de samlede overførsler blive -14 mia. kr. for 1999 i 1998 var overførslerne minus 1 mia. kr. I vores pessimistiske scenario antages overførslerne at være ½ mia. kr. dårligere hver af de sidste 4 måneder sammenlignet med de sidste 4 måneder af 1998, hvorved der i alt overføres minus 15 mia. kr. Figur 7. Udviklingen i overførslerne Figur 8. Akkumuleret udvikling i overførslerne 3 3 4 4 1 1-4 -4-1 -1-6 -8-1 -6-8 -1-3 jun jul -3-1 jun jul -1