Virksomhedsregnskab April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet
Fiskeridirektoratet Virksomhedsregnskab April 2002
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratets virksomhedsregnskab Udgivet af Fiskeridirektoratet April 2002 5. årgang ISBN 87-89443-16-0 Oplag: 600 Forsidelayout: Schultz Grafisk Trykning: Schultz Grafisk Billede på forside: Kuttere på stranden ved Lild Foto: Lars Gejl/Biofoto Fiskeridirektoratet Stormgade 2 1470 København K Tlf. 33 96 30 00 Fax33963903 Telex 16144 fm dk E-mail: fd@fd.dk Hjemmeside: www.fd.dk -2-
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BERETNING...5 1.1 VIRKSOMHEDEN...5 1.1.2 Samarbejdspartnere...6 1.2 BERETNING FOR...6 1.2.1 Fiskerikontrol...6 1.2.2 Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde...7 1.2.3 Skibsmateriel...8 1.2.4 EDB og Statistik...8 1.2.5 Generel ledelse og administration...8 1.3 OVERORDNEDE MÅL OG RESULTATER...9 1.4 REGNSKAB OG ØKONOMI...10 1.5 ORGANISATION OG PERSONALE...11 1.6 DE KOMMENDE ÅR...11 1.6.1 Ressourcer...11 1.6.2 Fiskerikontrol...11 1.6.3 IT-udvikling...12 1.6.4 Mission-vision-værdier og information...12 2. RESULTATANALYSE...16 2.1. OVERSIGT OVER HOVEDFORMÅL...16 2.2. HOVEDFORMÅL 1 LANDINGSKONTROL...17 2.2.1 Resultatmål...18 2.2.2 Aktivitetsoversigt...19 2.2.3 Analyse...19 2.2.4 Vurdering...20 2.3 HOVEDFORMÅL 2 HYGIEJNEKONTROL...20 2.3.1 Resultatmål...21 2.3.2 Aktivitetsoversigt...21 2.3.3 Analyse...21 2.3.4 Vurdering...21 2.4 HOVEDFORMÅL 3FERSKVAND-/KYSTNÆR KONTROL...22 2.4.1 Resultatmål...22 2.4.2 Aktivitetsoversigt...23 2.4.3 Analyse...23 2.4.4 Vurdering...23 2.5 HOVEDFORMÅL 4 SØVÆRTS KONTROL...24 2.5.1 Resultatmål...24 2.5.2 Aktivitetsoversigt...25 2.5.3 Analyse...25 2.5.4 Vurdering...25 2.6 HOVEDFORMÅL 5BUGSERING, REDNING...25 2.6.1 Resultatmål...26 2.6.2 Aktivitetsoversigt...26 2.6.3 Analyse...26 2.6.4 Vurdering...26 2.7 HOVEDFORMÅL 6ØVRIGE TILSYN, LOVFORBEREDENDE ARBEJDE...27 2.7.1 Resultatmål...27 2.7.2 Analyse...28 2.7.3 Vurdering...28 2.8. HOVEDFORMÅL 8 EDB OG STATISTIK...28 2.8.1 Resultatmål...29 2.8.2 Analyse...29 2.8.3 Vurdering...29-3-
3. DRIFTSREGNSKAB...30 3.1 REGNSKABSPRAKSIS...30 3.2 DRIFTSREGNSKAB FOR...31 3.3 FORKLARING PÅ AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR 2000...31 3.4 AKKUMULERET RESULTAT...32 3.5 BEVILLINGSAFREGNING...32 3.6 AFSTEMNING TIL STATSREGNSKAB...33 5. RESULTATOPGØRELSE FOR OMKOSTNINGSDÆKKEDE AKTIVITETER...35 5.1 HYGIEJNEKONTROL...35 6. ANLÆGSREGNSKAB...36 7. PÅTEGNING...37 BILAG 1: RESULTATOPGØRELSE...38 Resultatopgørelse...38 Generel pris og lønstigning...39 BILAG 2: SAGSBEHANDLINGSTIDER...40 Sagsbehandlingstider Landingskontrol:...40 Sagsbehandlingstider Ferskvand-/kystnærkontrol:...40 BILAG 3: DATABLAD FOR FISKERIDIREKTORATET...41 Mål og hovedformål...41 BILAG 4: ORGANISATION OG PERSONALE...42-4-
1. BERETNING 1.1 Virksomheden Fiskeridirektoratet er en driftsbevilget institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). Fiskeridirektoratet etableredes i 1995. Direktoratets kompetence fremgår af bekendtgørelse nr. 225 af 3. april 2000. Forvaltningsgrundlaget fremgår i det væsentligste af de overordnede forvaltningsrammer vedtaget i De forenede Nationer (FN), Den Europæiske Union (EU) og den nationale fiskerilovgivning, især lov nr. 281 af 12. maj 1999, fiskeriloven. Sammen med Direktoratet for FødevareErhverv og Danmarks Fiskeriundersøgelser administrerer Fiskeridirekto- ratet fiskepleje, tilskud til udsætning af fiskeyngel i danske åer, søer og salte vande samt opkrævning af fiskeplejebidrag fra lystfiskere og fritidsfiskere (fisketegn). Som en del af Fødevareministeriet er det Fiskeridirektoratets mission at arbejde for: friske, gode fiskeprodukter til forbrugerne bevarelse af fiskebestandene et bæredygtigt fiskeri et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv at flest muligt kan udøve rekreativt fiskeri Samtidig med udarbejdelsen af Fiskeridirektoratets mission er der beskrevet en række kerneværdier for Fiskeridirektoratet. Hvor missionen er formuleringen af det langsigtede pejlemærke, fortæller værdierne, hvordan direktoratet vil nå derhen: opnå almindelig anerkendelse og forståelse af vores kontrol-, tilsyns- og serviceopgaver udføre vores opgaver bedst muligt med de midler, vi har, så vores brugere er tilfredse arbejde mobilt og fleksibelt, så vi er til stede, hvor aktiviteterne foregår bevare direktoratets position som en af myndighederne i EU med den bedste og mest rationelle fiskerikontrol præge den internationale udvikling på vores område bevare og udvikle vores arbejdsplads som en moderne, serviceorienteret og attraktiv arbejdsplads bevare og udvikle et højt teknologisk niveau i direktoratet For at konkretisere missionen har Fiskeridirektoratet udarbejdet en vision. Visionen fortæller, i hvilken retning direktoratet ønsker at bevæge sig i løbet af de kommende år: Vi er en myndighed (enhedsorganisation), som i fællesskab gennem en effektiv kontrol, god forvaltning, regulering, information og service sikrer beskyttelsen af ressourcerne i havet, søer og vandløb og et godt grundlag for fiskerierhvervet og det rekreative fiskeri. Der henvises i øvrigt til Fiskeridirektoratets datablad (Bilag 3). -5-
1.1.2 Samarbejdspartnere Som led i den løbende virksomhed samarbejder Fiskeridirektoratet med kontrolmyndighederne i en række lande, bl.a. Norge, Sverige, Skotland, England, Holland, Belgien og Tyskland. Samarbejdet rækker fra formaliserede samarbejdsaftaler til udveksling af oplysninger. Desuden samarbejdes med Baltikum i forbindelse med de baltiske landes medlemskab af Østersøkonventionen, ligesom Danmark har indgået en formel samarbejdsaftale med Færøerne om fiskerikontrol. Direktoratet deltager desuden i en række nationale og internationale fora, herunder EU's forvaltningskomiteer. Fiskeridirektoratet er ifølge aftale med Danmarks Statistik ansvarlig for udarbejdelse af primærstatistik på fiskeriområdet. Der produceres tillige diverse statistiske oplysninger til brug for fiskeriforvaltning og regulering af erhvervsfiskeriet. Der rapporteres løbende og ad hoc til forskellige nationale og internationale organisationer, ligesom Fiskeridirektoratet i relation til det statistiske arbejde deltager i flere internationale sammenhænge, bl.a. EU's statistiske enhed (EUROSTAT), International Council for the Exploration of the SEA (ICES) samt Food and Agriculture Organization (FAO). 1.2 Beretning for Fiskeridirektoratet indgik i 2000 en 4-årig resultatkontrakt med Fødevareministeriets departement med virkning fra 1. januar 2000. Opfyldelsen af kontrakten rapporteres i Virksomhedsregnskabet. Faktaboks 1 i slutningen af Kapitel 1 bliver en oversigt over Fiskeridirektoratets resultatmål og målopfyldelsen for. Samlet vurderer Fiskeridirektoratet målopfyldelsen i som tilfredsstillende under hensyn til de til rådighed værende ressourcer. Som en videre udvikling af mål og resultatstyring blev resultatkontrakten i nedbrudt i interne enhedskontrakter for de fleste enheder (kontorer, inspektorater og skibe). Kontrakterne omfatter en række konkrete initiativer og opgaver, der skal understøtte den overordnede strategi og opfyldelsen af resultatkontrakten samt rette opmærksomheden mod de opgaver, som den aktuelle udvikling i fiskeriet nødvendiggør. Med udgangen af blev der, som forudsat, foretaget en midtvejsevaluering af resultatkontrakten, hvilket medførte en opdatering af kontrakten med enkelte ændringer i målene. 1.2.1 Fiskerikontrol I udførte Fiskeridirektoratet kontrol og tilsyn med såvel det erhvervsmæssige som det rekreative fiskeri. Fiskerikontrollen blev udført med løbende kontrol, og med en række kampagner og særlige tiltag. Den egentlige fiskerikontrol indgår i 4 af direktoratets hovedformål på finansloven: Landingskontrol, Hygiejnekontrol, Ferskvand-, og kystnærkontrol og Søværts kontrol. Kontrolkampagner Der blev i gennemført 4 større kontrolkampagner inden for hovedformålet Landindingskontrol. I forbindelse med kampagner udføres en særlig intensiv kontrolindsats rettet mod et bestemt fiskeri. Kampagnerne gennemføres ofte på tidspunkter, hvor der normalt eller som følge af særlige reguleringsforhold er en vis risiko for overtrædelser. Der kan også være tale om særlig kontrol, når der er højsæson i et fiskeri. Torskekvoterne i en række farvandsområder har været faldende især siden begyndelsen af, og denne udvikling fortsætter i 2002. I begyndelsen af vedtog EU første fase i en genopbygningsplan for torsk i Nordsøen. Hovedelementet var en midlertidig lukning af et større område i Nordsøen (den såkaldte torskekasse ). I lyset af de relevante fiskerimuligheder udtalte dele af erhvervet åbent, at der måtte forventes omfattende overtrædelser, medmindre kontrollen blev styrket betydeligt. I lyset heraf og for at styrke kontrolmulighederne blev der indført auktionspligt for torsk fra Nordsøen og Skagerrak. Der blev i samme periode fulgt op på disse reguleringsinitiativer gennem en kontrolkampagne rettet mod torskefiskeriet. -6-
I blev der gennemført en kampagne mod landing af undermålshummere (hummere under de danske mindste mål). Geografisk var problemet koncentreret i det nordlige Jylland. Der blev konstateret ca. 30 ulovlige forhold og kontrol med hummerlandinger. Dette kontrolområde vil derfor også fremover have meget høj prioritet. Det pelagiske fiskeri omfatter først og fremmest konsumarterne sild og makrel og er karakteriseret ved, at der ofte er tale om meget store landinger. Problemerne i fiskeriet vedrører bl.a. underdeklarering, hvor der fejlrapporteres for at strække kvoten.der blev på den baggrund gennemført en kampagne mod dette fiskeri, der ikke afdækkede væsentlige overtrædelser af gældende lovgivning. Brislingefiskeriet udgør en vigtig del af industrifiskeriet. Problemerne i fiskeriet drejer sig om bifangstprocenten i relation til sild, som ikke må landes til industriformål. Kampagnen blev gennemført fra den 15. januar og 3 uger frem. Der blev gennemført 66 kontrolforretninger, hvoraf 2 resulterede i, at der blev optaget rapport. Også i foråret blev der gennemført en landsdækkende kontrol med det rekreative fisker, hvor der blev kontrolleret, om lyst- og fritidsfiskere havde købt fisketegn, og om fritidsfiskernes redskaber, dvs. antal, indretning og placering mv., var lovlige. 1.844 personer blev kontrolleret, heraf havde 259 ikke fisketgn. Samtidig blev 361 redskaber taget i bevaring. skontrol skontrol er en integreret del af landingskontrollen. Alle fiskere, virksomhedsindehavere og andre beskæftigede med omsætning m.v. af fisk og fiskevarer har pligt til efter anmodning at give Fiskeridirektoratet alle relevante oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse. skontrol retter sig især mod opkøbere, importører, samlecentraler, fiskeauktioner, fællessalg, produktionsvirksomheder m.fl., som modtager fersk fisk direkte fra fiskefartøjerne. Formålet med regnskabskontrollen er at afdække kvotesnyd i form af sorte fisk (der ikke indberettes til Fiskeridirektoratet) eller grå fisk (der indberettes som en anden art), urigtige dataindberetninger om køb, og "skuffefisk" (der ikke indberettes straks, men gemmes til et tidspunkt, hvor den kan indberettes inden for rationen). Kontrollen er stikprøvebaseret og kan iværksættes ud fra særlige kontrolindikationer, fx konkrete eller generelle risikovurderinger, eller for at efterprøve anmeldelser eller informationer i øvrigt, der peger på uregelmæssigheder i forbindelse med omsætningen af fisk. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan Fiskeridirektoratet ikke på egen hånd gennemføre regnskabskontrol, men retter i stedet henvendelse til politiet med henblik på politimæssig efterforskning. Fiskeridirektoratet yder i visse sager politiet bistand i det videre opklaringsarbejde. I har der været særlig fokus på regnskabskontrol som et vigtigt supplement til landingskontrollen. Et par større sagskomplekser, som meget tidligt inkluderede politimæssig ransagning efter retskendelse, blev afdækket i på Bornholm. Sagerne, som nu er under behandling i retssystemet, har været omtalt i forskellige medier. De vedrører omfattende og længerevarende omgåelser af fiskerireguleringen i form af "skuffefisk"- arrangementer mellem fiskere og aftagervirksomheder. Formålet har været at omgå torskekvoterne. På landsplan afdækkede Fiskeridirektoratet 4 større sagskomplekser i af denne karakter. 1.2.2 Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde Fiskeriaktiviteten er i vidt omfang reguleret via forordninger udstedt i EU. Derudover er der nationale regler. Langt de fleste nationale regler og forskrifter på fiskeriområdet udstedes af Fiskeridirektoratet, normalt efter høring af interesseorganisationer m.fl. I årets løb blev der udstedt en række bekendtgørelser for erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri. Endvidere blev der udarbejdet udkast til bekendtgørelser, som blev udstedt af ministeren, bl.a. den årlige reguleringsbekendtgørelse, som danner rammen for den løbende fiskeriforvaltning. Fiskeridirektoratet udstedte i desuden bekendtgørelser i relation til den gældende EU-markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. Der er tale om tilpasning til et ændret EU-regelsæt. Reglerne retter sig til producentorganisationerne, der administrerer en del af markedsordningen. -7-
Overdragelige kvoteandele I maj vedtog Folketinget, at der skal indføres en særlig ordning med overdragelige kvoteandele for det pelagiske fiskeri (sildefiskeriet). Ordningen skal være klar til november 2002 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2003. Det er første gang, at overdragelige kvoteandele indføres i fiskeriet i Danmark. Der er i Fiskeridirektoratet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervet, som er i færd med at fastlægge de nærmere regler for ordningen. Ny ordning for kystfiskeriet Ligeledes på baggrund af Folketingets vedtagelse nr. V 117 af 16. maj har Fiskeridirektoratet udarbejdet regler til en særlig ordning for kystfiskeriet. Ordningen tillader at mindre fartøjer får tildelt en ration til disposition over hele året i et nærområde. Reglerne indgår som en del af reguleringsbekendtgørelsen for 2002. Regelforenklingsprojekter Ved gennemførelse af bekendtgørelse nr. 670 af 9. juli om særlige regler for fiskeriet i Mariager Fjord blev de lokale regler for fiskeriet tilpasset. Fiskerivedtægten fra 27. oktober 1952 blev ophævet. Den gældende bekendtgørelse om trawlfiskeri (bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 1993 om trawl- og andet vodfiskeri) er blevet taget op til revision. 1.2.3 Skibsmateriel Rednings- og inspektionsskibet Nordjylland blev taget ud af drift pr. 1. januar og sat til salg, hvorved direktoratets aktive flåde blev reduceret fra 5 til 4 enheder. Fiskeridirektoratet har samtidig påbegyndt projekteringen af en modernisering af flåden ved indkøb og nybygning af henholdsvis et mindre kontrolfartøj og et større kontrol- og redningsskib. Moderniseringen betyder at bemandingen på direktoratets skibe bliver beskåret med 9 mand med virkning fra 2003, hvor det nye rednings- og inspektionsskib er planlagt taget i brug. Fiskeridirektoratet blev i af et skibskonsulentfirma gjort opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at bygge et rednings- og inspektionsskib til tjeneste i Nordsøen inden for rammerne af anlægsprogrammet. Dette har medvirket til, at Fiskeridirektoratet nu overvejer den samlede udnyttelse af skibskapaciteten. 1.2.4 EDB og Statistik Fiskeridirektoratet færdigudviklede i det sidste store delsystem til Fiskerisystemet. Kravspecifikation og projektstyring blev udført af Fiskeridirektoratets egne medarbejdere, medens selve udviklingsopgaven blev udført af eksterne konsulenter. Brugergrænsefladen til det nye Fiskerisystem blev udviklet med almindelige og anerkendte internetværktøjer. Systemet er dermed forberedt til de stigende ønsker om adgang til data og fiskerierhvervets ønsker om at kunne aflevere oplysninger i elektronisk form til direktoratet. Som led i den stigende efterspørgsel efter hurtige og detaljerede oplysninger om fiskeristatistik og øvrige oplysninger om fiskeriet er direktoratets "selvbetjeningsbutik", der er en del af direktoratets hjemmeside, løbende udviklet. 1.2.5 Generel ledelse og administration I 2. halvår af gennemførte Fiskeridirektoratet i samarbejde med Økonomistyrelsen implementeringen af statens nye økonomistyringssystem Navision Stat. Systemet erstatter Statens Centrale ssystem (SCR), som direktoratet hidtil har brugt. Navision Stat er modsat SCR et decentralt regnskabssystem, og Fiskeridirektoratet overtog dermed selv for ansvaret for driften og vedligeholdelsen af systemet. Implementeringen blev gennemført på baggrund af et omfattende analysearbejde af arbejdsgangene i direktoratets regnskabsfunktion samt udarbejdelse af en ny regnskabsinstruks og sikkerhedsinstruks. Samtidig blev der -8-
gennemført efteruddannelse af regnskabspersonalet. Fiskeridirektoratet overgik til Navision Stat pr. 1. januar 2002. 1.3 Overordnede mål og resultater I det følgende afsnit er kort redegjort for ressourceforbruget og for målopfyldelsen på de enkelte hovedformål i forhold til Fiskeridirektoratets resultatkontrakt. For uddybning af oplysningerne for de enkelte hovedformål henvises til kapitel 2, Resultatanalysen. Landingskontrol Der blev i udtaget 1.090 prøver i industrifiskeriet som led i et særligt moniteringssystem. Dette antal skal sammenholdes med, at der blev landet 945.000 tons, hvilket giver 1,15 prøve pr. 1.000 tons. Resultatmålet er 1 prøve pr. 1.000 tons, hvilket vil sige, at der var fuld målopfyldelse i. De samlede udgifter til industrikontrollen faldt fra 6.4 mio. kr. i 2000 til 5.2 mio. kr. i (faste priser). Det lavere udgiftsniveau sammenholdt med et uændret antal prøver betyder, at prisen pr. prøve faldt med 18% i forhold til 2000. I blev der kontrolleret 13% procent af de landede mængder til konsum, hvor målet jf. resultatmål nr. 4 er 10%. Antallet af konsumkontroller faldt i til 3.716 mod 5.046 i 2000. Antallet af konsumkontroller var dermed under resultatmålet på minimum 4.800 kontroller. Udgifterne til den fysiske konsumkontrol af stedfundne landinger faldt fra 11,5 mio. kr. i 2000 til 9,3 mio. kr. i (faste priser). Pga. de færre kontroller steg den gennemsnitlige pris dog pr. kontrol til 2.497 kr. pr. kontrol. Antallet af registrerede logbogsblade var 115.005 stk. i, hvilket er en stigning på 2 % i forhold til 2000. Den gennemsnitlige behandlingstid lå i alle måneder på under 8 dage pr. logbogsblad og dermed inden for resultatmålet. Udgifter til logbogsadministrationen faldt i til 3.327 mio. kr. svarende til 29 kr. pr. logbogsblad, hvilket er et fald på 31% i forhold til. Årsagen hertil skal bl.a. findes i effektivisering gennem øget IT anvendelse. Hygiejnekontrol Hovedformålet Hygiejnekontrol blev indført i 2000 som følge af overdragelse af kvalitetskontrollen og importkontrollen til Fødevaredirektoratet. Hygiejnekontrollen omfatter 3 kontroltrin: på fiskerfartøjer, førstehåndsopkøberne og en samlet kontrol. Der blev i foretaget 6.936 kontroller, hvilket er ca. 1.700 kontroller færre end anslået for 2000. Der blev kontrolleret i alt 83.000 tons konsumfisk, hvilket svarer til 13 % af de samlede landinger. De direkte udgifter til hovedformålet Hygiejnekontrol var i 4,7 mio. kr., hvilket er 0,4 mio. kr. mere end året før. Ferskvand-/kystnær kontrol I blev der gennemført 8.352 kontroller af lyst- og fritidsfiskere, hvilket er 1.352 flere end fastsat i resultatmålet, men ca. 900 færre end året før. Der blev i foretaget 15.159 redskabskontroller, hvorved direktoratet nærmer sig resultatkontraktens mål på 16.000. Endelig udarbejdede direktoratet en kontrolplan og procedure for afrapportering af aktiviteten i. Under dette hovedformål indgår ligeledes tilsyn med kystnært erhvervs- og bierhvervsfiskeri, hvor der i blev gennemført 8.295 kontroller, hvor målet var 6.000 kontroller jf. FL. De samlede udgifter til hovedformålet Ferskvand-/kystnærkontrol steg i til 12,6 mio. kr. mod 12,2 mio. kr. (faste priser) i 2000. For alle tre formål 1 var der tale om forbedret produktivitet, og de stigende udgifter i skyldes således, at ressourcerne i højere grad er blevet anvendt til andet end de tre formål. Søværtskontrol Fiskeridirektoratets skibe var i bemandet svarende til 1.186 driftsdøgn mod 1.201 i 2000. Ifølge resultatkontrakten var målet 1.200 driftsdøgn. Antallet af bordinger var stort set uændrede i med 968 mod 976 i 2000. Her var resultatmålet 900, mens antal observerede skibe steg fra 2.245 i 2000 til 2.380 i, hvor målet var 3.150. Endelig faldt antallet af landingskontroller udført af skibene fra 295 til 267. Her var resultatmålet 450. Skibene anvendes kun til landingskontrol, enten fordi situationen nødvendiggør det, eller fordi skibene alligevel ligger i havn.udgifterne til den søværts kontrol faldt i til 37,8 mio. kr. mod 41,7 mio. kr. i 2000. 1 Tilsyn kystnært erhvervs- og bierhvervsfiskeri, Tilsyn fisketegn og fritidsfiskertegn og Tilsyn fritidsredskaber, dambrug, passager, udsætning mv. -9-
Bugsering, redning Fiskeridirektoratets skibe havde i 1.186 driftsdøgn i forhold til resultatkontraktens 1.200, og samtidig blev der opretholdt døgnberedskab for 3 enheder i vinterhalvåret og 2 enheder i sommerhalvåret. Skibene opfyldte målet om afgang senest ½ time efter modtagelse af alarm. Skibene assisterede 60 gange i mod 69 i 2000. Udgifterne til hovedformålet Bugsering, redning faldt i med 1,2 mio. kr. fra 3,3 i 2000 til 2,1 mio. kr. i. Indtægterne faldt fra 1,5 mio. kr. i 2000 til 0,6 mio. kr. i. Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde I blev 25 afgørelser truffet af Fiskeridirektoratet påklaget til Fødevareministeriets departement, og heraf blev 1 sag omgjort. Målet er, at under 10% af klagesagerne blev omgjort i departementet, hvilket blev opfyldt i. Udgifterne til hovedformålet Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde var stort set unændrede i forhold til 2000 med 11,6 mio. kr. i. Edb og statistik Tidsfristerne for de statistiske publikationer, Fiskeridirektoratet udgiver, blev alle overholdt i, hvorved resultatmålet for området er opfyldt. Udgifterne på hovedformålet steg i med 6,6 mio. kr. til 25,6 mio. kr. Årsagen til de stigende udgifter er, at direktoratet i færdigudviklede det sidste store delsystem i Fiskerisystemet. 1.4 og økonomi Fiskeridirektoratet havde i et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., hvorved de samlede opsparede midler er 5,9 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget i er, at direktoratet valgte at udskyde to mindre IT-projekter (4,6 mio. kr.), opsparing til vedligeholdelse af satellitsystemet (1,0 mio. kr.) samt opsparing vedr. fredningsbælter (0,2 mio. kr.). Beløb og projekter er øremærkede, jf. finansloven for. Fratrækkes de øremærkede beløb, har direktoratet videreført et ikke-disponeret beløb på 0,2 mio. kr. fra til 2002. I forhold til budgettet var direktoratets økonomiske situation i belastet af manglende indtægter vedr. Hygiejnekontrol på 1,8 mio. kr. og Bugsering på 0,4 mio. kr. Omvendt var der i merindtægter på 3,9 mio. kr. som følge af EU s medfinansiering af omlægningen af Fiskerisystemet. Driftsregnskab for Fiskeridirektoratet : 1.000 kr. Afvigelse (B-R) Indtægter 157.639 156.500-1.139 Nettotal (FL+TB) 151.100 151.100 0 Driftsindtægter 6.539 5.400-1.139 Udgifter 156.384 156.500 116 Lønninger 97.445 93.200-4.245 Øvrige driftsudgifter 58.939 63.300 4.361 Årets resultat 1.254 0-1.254-10-
I anvendte Fiskeridirektoratet 4,2 mio. kr. mere på løn end budgetteret. Merforbruget dækkes af videreførte midler fra 2000 på 4,4 mio. kr. Merforbruget skete på inspektoraterne og skibene som følge af forbedrede overenskomstforhold. Udgifterne til Øvrig drift udviser derimod et mindreforbrug i den centrale del og i inspektoraterne, hvorimod skibene følger budgettet. Mindreforbruget skyldes bl.a. at direktoratet ikke gennemførte et planlagt IT-projekt samt opsparing vedr. satellitovervågningssystemet. Omvendt var der i manglende indtægter fra bugsering og gebyrer vedr. hygiejnekontrol. Direktoratet modtog ekstraordinære indtægter fra EU på 3,9 mio. kr. i forbindelse med omlægningen af Fiskerisystemet. Indtægterne bevirkede at der i samlet set blev opnået balance mellem budget og regnskab. 1.5 Organisation og personale Fiskeridirektoratet anvendte i 281 årsværk, hvilket er 7 færre end i 2000. Der normalt et stort personaleskift på direktoratets skibe, hvor der anvendes en del afløsere, der ligesom ubefarne skibsassistenter og aspiranter kun gør tjeneste på skibene i kortere perioder. I den centrale del og på inspektoraterne har personaleomsætningen et mindre omfang. I var den samlede personaleomsætning på 10%, hvilket anses for tilfredsstillende. Udbetalingen af over-/merarbejde har de senere år udgjort mindre end 1% af den samlede lønsum. Der er samtidig en forholdsvis jævn fordeling af over-/merarbejde på de enkelte enheder. Der har i været en stigning i det gennemsnitlige sygefravær til 9,7 dage pr. medarbejder, hvilket kan tilskrives et øget antal langtidssyge. Samlet vurderes udviklingen positivt set i forhold til den generelle medarbejdertilfredshed og til arbejdsklimaet. Der henvises i øvrigt til Bilag 4, Organisation og personale. 1998 1999 2000 Antal medarbejdere (årsværk) 2 296 299 287 281 Tilgang (antal personer) 39 52 12 31 Afgang (antal personer) 27 41 64 32 Over-/merarbejde (% af lønsummen) 0,6% 0,8% 0,3% 0,8% Fraværsdage (gns. dage pr. medarbejder) 11,90 10,35 7,35 9,7 Kilde: Økonomistyrelsen 1.6 De kommende år 1.6.1 Ressourcer Vedtagelsen af finansloven for 2002 betyder at de økonomiske budgetrammer for Fiskeridirektoratet de kommende år bliver begrænsede. Fiskeridirektoratet forventer i perioden 2002 2005 således begrænsede bevillinger til såvel lønsum, som til øvrig drift. Som følge heraf forventer direktoratet at måtte reducere og omlægge aktiviteterne på en række områder. De endelige planer for de kommende år ventes først afklaret medio 2002. 1.6.2 Fiskerikontrol Torskegenopretningsplanen Anden fase i genopbygningsplanen for torskebestanden i Nordsøen indeholder en række stramninger af de tekniske regler for fiskeriet i Nordsøen med henblik på et mere skånsomt fiskeri, herunder forhøjelser af maskemål. Planen blev vedtaget i oktober/november og gennemføres i begyndelsen af 2002. Erhvervet har haft problemer med at gennemføre udskiftningen af de mange redskaber allerede fra årets begyndelse. Ændringerne stil- 2 Årene 1997 1999 er reguleret for hovedformålene Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol, der blev overdraget til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar 2000. -11-
ler krav til Fiskeridirektoratet i form af information om EU-regelsæt, som rummer mange fortolkningsmuligheder. Der forberedes nu en 5-årig genopbygningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Forslag fra Kommissionen til denne tredje og sidste fase af genopbygningsplanen blev fremlagt i december. Planen indeholder en lang række tiltag, som skal sikre en genopbygning af torskebestandene, herunder større maskemål, forbedret kontrol samt begrænsninger i fiskeriindsatsen mv. Forslaget kan forventes at medføre væsentligt forøgede kontroludgifter for Fiskeridirektoratet. Forbrugeroplysning (mærkning med fangstområde mv.) Fra den 1. januar 2002 finder de nye regler for forbrugeroplysning på fiskerivarer anvendelse, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2065/ af 22. oktober om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. De fiskerivarer, der er omfattet af ordningen, må kun udbydes til salg til den endelige forbruger, hvis artens handelsbetegnelse, og produktionsmåde samt fangstområdet fremgår af etiketteringen eller mærkningen. Medlemsstaterne skal indføre en kontrolordning med hensyn til sporbarheden af de produkter, der er omfattet af ordningen. Fødevaredirektoratet har udstedt "Vejledning om forbrugeroplysninger ved salg af visse fiskevarer", og Fiskeridirektoratet, der varetager kontrollen, indtil første salg har fundet sted, udsteder en særlig kontrolinstruks i 1. kvartal 2002. EU-kommissionen skal orienteres om de danske kontrolforanstaltninger på området senest den 31.marts 2002. Satellitkontrol EU-lovgivningen stiller krav om, at alle fiskerfartøjer med en længde på 24 meter og derover skal overvåges via satellit. Fiskeridirektoratet forvalter overvågningssystemet. Erfaringerne med systemet har vist, at et antal fartøjer misbruger systemet ved at slukke for strømforsyningen eller på anden måde forhindre signalet i at nå frem til Fiskeridirektoratets overvågningscenter. Da der er konstateret at være sammenhæng mellem misbruget og gennemførelsen af ulovligt fiskeri, ser der ud til at være behov for at foretage ændringer for at bevare kontrollens effektivitet. Det overvejes, at imødegå omgåelserne med en opstramning af det nationale regelsæt. 1.6.3 IT-udvikling Arbejdet med Fiskerisystemet vil i 2002 have karakter af videreudvikling og tilpasning. En række mindre delsystemer skal tilpasses den samme platform som det nye Fiskerisystem, og der skal ske en fortsat udbygning af selvbetjeningsbutikken på Intranettet og Internettet. Den løbende udvidelse af behovet for adgang til data, netværk og systemer stiller krav til udvidelse af tilgængeligheden af Fiskeridirektoratets systemer. Fiskeridirektoratet vil i 2002 investere i systemer, der sikrer denne udvikling. Nye EU-initiativer og udveksling af fiskeridata med andre nationer omkring Østersøen, Nordsøen og i hele det Nordatlantiske område stiller fortsat krav til intensivering af arbejdet med fremtidssikring af såvel den tekniske som den systemmæssige platform 1.6.4 Mission-vision-værdier og information Fiskeridirektoratet har sammen med de øvrige direktorater og institutioner i Fødevareministeriet deltaget i projektet om Mission, Vision og Værdigrundlag. Der er i perioden september marts 2002 afholdt en række tværgående seminarer over hele landet for medarbejderne i Fødevareministeriet. Samtlige medarbejdere er inviteret til at deltage. Seminarerne indeholder en introduktion til projektet med en forklaring af begreberne. Derudover er de koncentreret omkring gruppearbejde, idet deltagerne giver deres bud på, hvordan ministeriets vision og værdigrundlag bør se ud. -12-
Missionen, der er omverdenens krav til ministeriets virksomhed, overvejes sideløbende med projektet i koncernens ledelsesgruppe. Når der i løbet af andet halvår 2002 er fastsat en vision og et værdigrundlag for hele Fødevareministeriets koncern, og missionen evt. er blevet revideret, skal projektet brede sig ud i organisationen, således at de enkelte direktorater og institutioner får tilpasset deres mission, vision og værdigrundlag, så de er i overensstemmelse med koncernens. Et sådant projekt indgår i Fiskeridirektoratets resultatkontrakt, idet det blev tilføjet i forbindelse med midtvejsevalueringen af kontrakten. På informationsområdet deltager Fiskeridirektoratet også i 2002 i forskellige messer, der retter sig mod fiskerierhvervet og de rekreative fiskerier. Det overvejes at udarbejde en ny brochure om behandlingen af fisk om bord i fiskerfartøjer. -13-
Faktaboks 1: Oversigt over resultatmål Nr. Resultatmål Opnået resultat Målopfyldelse Hovedformål 1, Landing 1 Indtastning af logbøger inden for 8 dage 4,9 dage efter modtagelse ja efter modtagelse 2 Industriprøver: a. 1 prøve pr. 1000 tons (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) b. Supplerende kontrolprøver (alle farvande) a. 1,15 prøve pr. 1000 tons (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) b. 662 supplerende prøver 3 Forskellige kontrolfrekvenser i industrifiskeriet afhængig af fisketype Afsluttes inden 31.12. 4 Konsumfisk: a. 10% af landede mængder kontrolleres a. 13 % b. mindst 4.800 kontroller b. 3.716 kontroller 5 Forskellige kontrolfrekvenser i konsumfiskeriet Værktøjer til beregning af kontrolfrekvenser afhængig af fisketype foreligger Hovedformål 2, Hygiejnekontrol 6 10% af de landede mængder kontrolleres Anslået 13% af de landede mængder er kontrolleret i 2000 7 Samarbejdsaftale med Fødevaredirektoratet Aftalen blev indgået i 2000 om udvikling af hygiejnekontrollen, herunder information Hovedformål 3, Ferskvand-/kystnær kontrol 8 a. Årlig plan for kontrol b. Årlig kontrol rapport c. 7.000 fiskere og 16.000 redskaber kontrolleres a. Er udarbejdet b. Er udarbejdet c. 8.352 fiskere og 15.159 redskaber ja nej delvis ja ja ja delvis Hovedformål 4, Søværts kontrol 9 1.200 driftsdøgn om året 1.186 driftsdøgn nej 10 a. 900 bordinger a. 968 bordinger delvis b. 3.150 observationer b. 2.380 observationer 11 450 landingskontroller 267 landingskontroller nej Hovedformål 5, Bugsering, redning 12 Døgnberedskab 3 enheder i vinterhalvåret, 2 enheder i sommerhalvåret er opretholdt ja 13 Ved redningsaktioner afgang senest ½ time er sket ja efter modtagelse af alarm Hovedformål 6, Øvrige tilsynsopgaver lovforberedende arbejde 14 Brugerundersøgelse hos udvalgte interessenter om kvalitet, klarhed og enkelhed i direktoratets regelarbejde Afsluttes inden 31.12.2002-15 Årligevalueringogevt.ændringafreguleringen af fiskeriet på grundlag af evt. overfiskeri Hovedformål 7, Edb og statistik 16 Inden for gældende frister: a. Rapportering til EU og andre internationale organisationer b. Div. statistiske materiale c. Fiskeristatistisk Årbog 17 Effektvurdering af samspillet mellem fartøjsregistret og FIUF-systemet i Direktoratet for FødevareErhverv Er gennemført Er opfyldt Er påbegyndt, og forventes afsluttet foråret 2002 ja ja nej -14-
Hovedformål 8, Hjælpefunktioner 18 2 undersøgelser af Fiskeridirektoratets telefonservice Afsluttes hhv. 31.12. og 31.12.2003 ja på udvalgte områder Hovedformål 9, Generel ledelse og administration 19 Evaluering af personalepolitikken Påbegyndt delvis 20 Overordnede mål og resultatkrav indgår i Arbejdsgruppen vedr. Ny løn har endnu ikke delvis personalemæssige spørgsmål 21 1 årlig Medarbejder-Udviklings-Samtale (MUS), hvor forholdet mellem medarbejderens arbejdsliv og øvrige liv inddrages afsluttet sit arbejde Der er afholdt MUS med alle de medarbejdere der har ønsket det (72%) 22 Arbejdsklimaundersøgelse Gentages evt. i 2002-23 Gennemførelse af lederudviklingsprojekt Afsluttes 31.12.2003-24 For hver 200 medarbejdere i Fiskeridirektoratet skal ansættes en i flexjob og en med anden etnisk baggrund delvis 25 Gennemførelse af handlingsplan for God økonomistyring Sagsbehandlingstider/klagesager 26 a. Overholdelse af sagsbehandlingstider b. Højst 10% af klagesager omgøres af departementet Hovedsagelig gennemført efter tidsplan a. Hovedsagelig overholdt b. 4% af klagesager er omgjort i departementet ja delvis ja -15-
2. RESULTATANALYSE I dette kapitel følger en mere detaljeret gennemgang af Fiskeridirektoratets hovedformål. For hvert hovedformål er der redegjort for aktiviteterne tilknyttet de enkelte hovedformål samt afrapportering af resultatmålene fra hhv. finansloven og resultatkontrakten. For en oversigt over målopfyldelsen på Fiskeridirektoratets resultatkontrakt henvises til Faktaboks 1: Oversigt over resultatmål (Kapitel 1, Beretningen). Endelig vil der for hvert hovedformål være en analyse, hvor elementer, der er omtalt i beretningen, vil være uddybet. Resultatopgørelsen for sammenlignet med de foregående 3 år for hvert enkelt hovedformål er vedlagt i Bilag 1. Der skal gøres opmærksom på, at alle budgetkolonner for i såvel driftsregnskabet som i resultatanalysen har udgangspunktet i finansloven for og tillægsbevillingsloven. kolonnerne for 2002 tager udgangspunkt i finansloven for 2002. 2.1. Oversigt over hovedformål Oversigt over hovedformål: 1.000 kr. Indtægter Direkte udgifter Resultat I Andel af indirekte udgifter Resultat II 1. Landingskontrol 27 25.148-25.120 7.662-32.782 2. Hygiejnekontrol 1.809 4.721-2.911 1.438-4.349 3. Ferskvand-/kystnær kontrol 0 12.611-12.611 3.842-16.453 4. Søværts kontrol 0 37.843-37.843 11.530-49.373 5. Redning, bugsering 636 2.108-1.472 642-2.114 6. Øvrig tilsyn, lovforberedende arbejde 1 11.558-11.557 3.521-15.078 7. Edb og statistik 3.789 25.684-21.895 7.801-29.696 8. Hjælpefunktioner 277 15.297-15.021 9. Generel ledelse og administration 0 21.415-21.415 Ialt 6.539 156.384-149.846-149.846 Bevilling, nettotal 151.100-151.100 151.100 Årets resultat 157.639 156.384 1.254 Fordelingen af udgifterne følger samme principper som i de foregående virksomhedsregnskaber (se også regnskabspraksis). Hovedformål 1. Landingskontrol er i lighed med VR 2000 tillagt 5 medarbejdere, der er stationeret i døgnovervågningen fra inspektorater og skibe. Samtidig er der medregnet 3 årsværk i inspektoraterne til servicemedarbejdere. I tilknytning til afrapportering af Hovedformål 2. Hygiejnekontrol er opstillet omkostningsregnskab, da aktiviteterne på dette hovedformål er gebyrfinansieret. Dette afrapporteres særskilt i kapitel 5, Resultatopgørelse for omkostningsdækkede aktiviteter. Opgørelsen af sagsområderne følger de samme principper som i foregående virksomhedsregnskaber. Priserne i dette års virksomhedsregnskab er opgjort i faste priser og ikke som tidligere år i løbende priser. Generel ledelse og administration: 1.000 kr. (Faste priser) 1998 1999 2000 2002 Generel ledelse og administration 19.328 19.727 18.890 21.415 17.700 Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter 10,1% 10,8% 12,5% 13,7% 11,7% -16-
Udgifterne til generel ledelse og administration er steget i både som de samlede udgifter og som andel af direktoratets bruttoudgifter. Årsagen til de stigende udgifter i forhold til 2000 til hovedformålet Generel ledelse og administration er et større tidsforbrug på inspektoraterne og i den centrale del. Dette skyldes bl.a., at Fiskeridirektoratet i gennemførte implementering af økonomistyringssystemet Navision Stat. Samtidig er antallet af administrative aktiviteter vokset de senere år, bl.a. som følge af arbejdet med en styrket mål- og tidsregistrering på inspektoraterne. Antal årsværk på hovedformål: Årsværk 3 1998 1999 2000 1. Landingskontrol 72 70 59 66 58 61 2. Hygiejnekontrol - - 10 12 11 10 3. Ferskvand- 2002 33 34 30 33 29 29 17 19 20 20 18 18 /kystnærkontrol 4. Søværts kontrol 67 82 75 75 72 72 5. Redning og bugsering 22 8 6 6 4 4 6. Øvrig tilsyn og lovforberedende arbejde 7. Edb og statistik 26 25 25 25 24 24 8. Hjælpefunktioner 13 14 21 20 17 17 9. Generel ledelse og administration 46 47 41 40 48 45 I alt 296 299 287 297 281 280 2.2. Hovedformål 1 Landingskontrol Landingskontrollen betragtes normalt som et af direktoratets vigtigste arbejdsområder og er ressourcemæssigt det område, som kræver den største del af Fiskeridirektoratets samlede personaleressourcer. Landingskontrolarbejdet knytter sig til erhvervsfiskeriet, dog ikke det mindre kystnære erhvervs- og bierhvervsfiskeri, som omtales under Hovedformål 3. Hovedformålet med landingskontrollen er, jf. Fiskeridirektoratets mission, bevarelse af fiskebestandene, hvorigennem der kan sikres et bæredygtigt fiskeri og dermed et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv. Kontrollen baseres på fysisk kontrol og papir- og regnskabskontrol og omfatter kontrol af industrifiskeriet, konsumfiskeriet og muslingefiskeriet. Vigtigst og mest ressourcekrævende er den fysiske kontrol. Den fysiske tilstedeværelse, hvor fiskeri- og landingsaktiviteterne foregår, har en betydelig præventiv effekt. Kontrollen tilrettelægges ud fra det princip, at den skal være til stede de steder, hvor landingerne foregår og tillige på de relevante tidspunkter. I den forbindelse er fiskernes pligt til at forudanmelde sted og tidspunkt for landinger vigtig. Forudanmeldelse er obligatorisk i tilknytning til en række fiskerier og kan desuden pålægges fiskerne, hvis der er behov for at gennemføre en særlig kontrolindsats i relation til bestemte fiskerier. Fiskeridirektoratets landingskontrolsystem er i øvrigt indrettet på grundlag af edb-samkøring af oplysninger, der fremsendes til den centrale del via to uafhængige kanaler, nemlig fra fiskerfartøjernes logbøger og fra fiskeopkøbernes afregninger. Resultatkontrakten 2000-2003 indeholder fem resultatmål under hovedformålet Landingskontrol. Resultatmål 1 vedr. sagsbehandlingstid, resultatmål 2 og 4 er aktivitetsmål, mens resultatmål 3 og 5 er udviklingsmål: Resultatmål 1: Registrering og behandling af fiskeristatistiske og kontrolrelaterede oplysninger (logbøger og afregninger) administreres i henhold til Betænkning 1314 fra Udvalget om fangstindberetnings- og datasystemet i dansk fiskeri (8 dage). Resultatmål 2: Kontrollen med industrifiskeriet gennemføres i et samspil mellem et moniteringssystem baseret på 1 prøve pr. 1.000 tons landet industrifisk fra Nordsøen, Skagerrak samt Kattegat som et EU-krav, og supple- 3 De regnskabsmæssige oplysninger for 1997 1999 tager i modsætning til 2000 og ikke højde for døgnvagten. I 2000 og indgår døgnvagten i landingskontrollen med 5 årsværk. Årene 1997 1999 er regulerede for hovedformålene Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol der blev overdraget til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar 2000. -17-
rende kontrolprøver, som tages fra industrilandinger ud fra et kontrolhensyn hidrørende fra samtlige farvandsområder. Derudover gennemføres der mindst 1 gang om året en kontrolkampagne rettet mod industrifiskeriet. Resultatmål 3: I løbet af 2000- skal prøveudtagningssystemet udvikles, således at udtagningsfrekvenserne differentieres afhængig af behovene inden for de enkelte typer af fiskerier (moniteringsordningen). Resultatmål 4: Kontrollen med konsumfiskeriet udføres stikprøvevis, hvor 10% af de landede mængder kontrolleres. Der udføres samtidig mindst 4.800 kontroller af dette fiskeri. Resultatmål 5: I løbet af 2000 udvikles kontrollen med konsumfiskeriet, således at der fastsættes differentierede mål for antallet af kontroller inden for de enkelte typer af fiskerier med henblik på, at kontrolindsatsen målrettes efter hvor kontrolbehovene er. Der skal i systemet indbygges tilstrækkelig fleksibilitet, så kontrolindsatsen løbende kan tilpasses udviklingen i fiskeriet. 2.2.1 Resultatmål Resultatmål Landingskontrol: Res Res 1998 1999 Industrikontrol (resultatmål nr. 2) Monitering Antal prøver Målopfyldelse 756 73% 952 95% Res 2000 1.033 111% 2002 Mål Resultat Diff. Målopfyldelse % Mål 1 pr. 1.000t 945 1.090 145 115% 1 pr. 1.000 tons Suppl. kontrol Antal prøver 596 506 729-692 - - - Konsumkontrol (resultatmål nr. 4) Antal kontroller 4.793 5.978 5.046 4.800 3.716-1.084 77% 4.800 stk. Målopfyldelse 124% 105% Logbøger og indberetning (resultatmål nr. 1) Logbøger Antal dage Målopfyldelse 5 137% 5,5 131% 4,8 140% 8 4,9 3,1 139% 8 Afregninger Antal dage Målopfyldelse 5 137% 4,9 138 4,8 140% 8 max 8 4 8 Antallet af moniteringsprøver gælder såvel danske som EU- og tredjelandes fiskerfartøjer 4 På grund af omlægning af afregningssystemet medio har det ikke været muligt at samkøre data med henblik på en samlet sagsbehandlingstid for. Af de to halvårsopgørelse fremgår, at sagsbehandlingstider i gennemsnit ikke har oversteget 8 dage. -18-
2.2.2 Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigt Landingskontrol: 1.000 kr. 1998 (-priser) Industrikontrol Antal industriprøver i alt Udgifter Produktivitet (kr./enhed) Ressourceandel 5 Konsumkontrol Antal kontroller konsum Udgifter (1.000 kr.) Produktivitet (kr./enhed) Ressourceandel Logbøger Antal registrerede logbøger Udgifter (1.000 kr.) Produktivitet (kr./enhed) Ressourceandel 1.397 5.269 3.772 18% 4.793 13.771 2.873 46% 110.435 4.191 38 14% 1999 1.458 5.817 3.990 20% 5.978 12.796 2.140 44% 111.941 4.704 44 16% 2000 1.762 6.353 3.605 26% 5.046 11.456 2.271 46% 112.604 4.219 38 17% 1.750 6.200 3.543 4.800 11.500 2.396 120.000 4.250 35 1.782 5.243 2.942 21% 3.716 9.280 2.497 37% 115.005 3.327 29 13% Afvigelse 32 957 601-1.084 2.220-101 4.995 923 6 2002 1.750 5.250 3.000 4.800 12.000 2.500 120.000 3.240 27 Ressourceandel i alt 88% 90% 89% 80% 71% -9% 75% I aktivitetsoversigten er ikke medtaget papir- og regnskabskontrol, kontrol af muslinger samt mødeaktiviteter. Ligeledes er ressourceforbrug i tilknytning til døgnvagten i den centrale del ikke medtaget i aktivitetsoversigten, men indgår i resultatopgørelsen med 5 årsværk. 2.2.3 Analyse Udgifterne til hovedformålet Landingskontrol steg i til 25,1 mio. kr. i forhold til 24,5 mio. kr. i 2000 (faste priser). Årsværksforbruget faldt derimod med 1,7 årsværk. Der blev i landet 945.000 tons industrifisk under moniteringsordningen, og da der blev foretaget 1090 kontroller i, blev målsætningen for moniteringsordningen på 1 prøve pr. 1000 tons opfyldt med 115%. Moniteringssystemet udtrækker automatisk de fartøjer, der efterfølgnde skal kontrolleres. Denne metode giver en mindre usikkerhed i målopfyldelsen, da de præcise mængder ikke er kendt ved udtrækningen af fartøjer til kontrol. I forhold til 2000 faldt antallet af supplerende prøver af industrifiskeriet (de såkaldte mistankekontroller). Samtidig var det i perioder af nødvendigt at skærpe kontrollen med udvalgte industrifiskerier. Der blev i gennemført én kampagne i industrifiskeriet. Prisen pr. industrikontrol lå i 501 kr. under det budgetterede. Samtidig faldt prisen i forhold til tidligere år. Tidsforbruget på industrikontrollen faldt i forhold til med ca. 5%. Fiskeridirektoratet kontrollerede i 13% af de landede mængder af konsumfisk. Af resultatmål nr. 4 fremgår at målet for denne kontrol er 10%. Antallet af konsumkontroller var i 3.716, hvilket er 1.084 kontroller under målet. Samtidig er det 1.330 kontroller færre end i. Årsagen til faldet i antallet af konsumkontroller er at der i skete en opprioritering af overvågning og administrativ kontrol.. Der har således været anvendt ressourcer på overvågning af landingspladser, modtagelse og vurdering af anmeldelse af fisk fra førstegangskøbere mv. Disse aktiviteter har været prioriteret, da de blev anset for egnede til forebyggelse af uregistrerede landinger i en situation med lavere kvoter på efterspurgte konsumfisk. På baggrund af opdagelse og efterforskning i en række større sagskomplekser er der således anvendt 161% mere tid på regnskabskontrollen i. Det kan således ikke udledes at kontrolindsatsen har været mindre på konsumområdet i. De samlede udgifter til konsumkontrollen faldt fra 11,5 mio. kr. i 2000 til 9,3 mio. kr. i (faste priser). Samtidig faldt tidsforbruget med 8% i forhold til 2000. 5 Andel af det samlede resourceforbrug under hovedformålet Landingskontrol. -19-