Fiskeridirektoratet. Årsrapport 2002

Transkript

1 Fiskeridirektoratet Årsrapport 2002 April 2003

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BERETNING VIRKSOMHEDEN HOVEDFORMÅL OVERORDNEDE RESULTATER... 4 Finansielt resultat...4 Målopfyldelse DE KOMMENDE ÅR MÅLRAPPORTERING RESULTATER OG RESSOURCER OVERORDNET ANALYSE OG VURDERING AF UDVALGTE RESULTATER... 9 Landingskontrol...9 Hygiejnekontrol...9 Ferskvand-/Kystnærkontrol...10 Søværtskontrol...10 Lovforberedende arbejde, øvrige tilsynsopgaver m.v...11 Sagsbehandlingstider/klagesager DRIFTSREGNSKAB DRIFTSREGNSKAB FOR RESSOURCEFORBRUG FORDELT PÅ HOVEDFORMÅL BEVILLINGSAFREGNING AKKUMULERET RESULTAT ANLÆGSREGNSKAB TILSKUDSREGNSKAB PERSONALE PÅTEGNING BILAG 1: REGNSKABSPRAKSIS...17 BILAG 2: GEBYRREGNSKAB

3 1. Beretning 1.1 Virksomheden Fiskeridirektoratet en driftsbevilget institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). Fiskeridirektoratet etableredes i Direktoratets kompetence fremgår af bekendtgørelse nr. 225 af 3. april Forvaltningsgrundlaget fremgår i det væsentligste af de overordnede forvaltningsrammer vedtaget i De forenede Nationer (FN), Den Europæiske Union (EU) og den nationale fiskerilovgivning, især lov nr. 281 af 12. maj 1999, fiskeriloven. Inden for Fødevareministeriet arbejder Fiskeridirektoratet især sammen med Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fødevaredirektoratet og Direktoratet for FødevareErhverv. Som en del af Fødevareministeriet er det Fiskeridirektoratets mission at arbejde for: friske, gode fiskeprodukter til forbrugerne bevarelse af fiskebestandene et bæredygtigt fiskeri et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv at flest muligt kan udøve rekreativt fiskeri For at konkretisere missionen har Fiskeridirektoratet udarbejdet en vision, der fortæller, i hvilken retning direktoratet ønsker at bevæge sig i løbet af de kommende år.: Vi er en myndighed (enhedsorganisation), som i fællesskab gennem en effektiv kontrol, god forvaltning, regulering, information og service sikrer beskyttelsen af ressourcerne i havet, søer og vandløb og et godt grundlag for fiskerierhvervet og det rekreative fiskeri. Visionen vil blive ændret i løbet af 2003 i forbindelse med Fødevareministeriets Vision, Mission og Værdi projekt. Delegationsbekendtgørelse og øvrige retsregler se Hovedformål Fiskeridirektoratets hovedopgaver er på Finansloven for 2002 opdelt på følgende hovedformål: 1. Landingskontrol 2. Hygiejnekontrol, konsumfiskeri 3. Ferskvand-/kystnærkontrol 4. Søværtskontrol 5. Bugsering, redning 6. Lovforberedende arbejde og øv. tilsynsopgaver. m.v. 7. EDB/statistik 8. Hjælpefunktioner 9. Generel ledelse og administration Mission, vision og hovedformål har dannet udgangspunkt for direktoratets resultatkontrakt Resultatkontrakten er som forudsat midtvejsevalueret ultimo I den forbindelse blev en række mål og resultatkrav justeret og fornyet. 3

4 1.3 Overordnede resultater Finansielt resultat Finansielt resultat 2002 (1.000 kr.) Indtægter Udgifter Resultat brutto Bevilling (nettotal) Resultat netto Til videreførsel Fiskeridirektoratet kom ud af 2002 med et overskud på 11,6 mio. kr. Overskuddet dækker over et merforbrug på lønsum på 1,1 mio. kr., mens der på øvrig drift var et mindreforbrug 12,7 mio. kr. Merforbruget på lønsum skyldes udgifter i forbindelse med frivillig fratræden og afskedigelser. Merforbruget vil blive dækket af et forventet mindre forbrug i Overskuddet på øvrig drift skyldes primært en bevilling på 8,6 mio.kr., der er tilført Fiskeridirektoratet ved Akt nr. 176 af 31. maj 2002, til den centrale dels flytning til Nyropsgadekomplekset, der forventes afsluttet i foråret Der var ikke forudsat aktiviteter i Herudover har der været forsinkelse i gennemførelsen af en række flerårige projekter. Overskuddet er derfor sammen med det akkumulerede resultat fra 2001, i alt 17,5 mio. kr., øremærkede eller afsat til konkrete projekter i de kommende år. Fiskeridirektoratet finder det økonomiske resultat for 2002 tilfredsstillende set i forhold til målopfyldelsen på resultatkontrakten samt de særlige forhold omkring tilpasninger af personaleressourcerne. Målopfyldelse Hovedformål 1 Resultatkrav Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Antal Antal Antal Antal Landingskontrol Hygiejnekontrol 1 1 Ferskvand-/ Kystnær kontrol 1 1 Søværtskontrol 3 3 Redning, Bugsering 2 2 Øvrige tilsyn, Lovforberedende arbejde Edb og statistik 1 1 Hjælpefunktioner 0 Generel ledelse og administration Fiskeridirektoratet finder, at målopfyldelsen i 2002 var tilfredsstillende. Dette skal især ses i lyset af, at ressourcerne har været disponeret, så det har været muligt at yde en ekstra kontrolindsats i industrifiskeriet, hvor der i visse sæs oner er problemer med bifangster. På konsumområdet faldt antallet af landinger med 9% i forhold til 2001, mens de landede mængder faldt med 3%. Da landingerne foregår på mange pladser spredt på et geografisk stort område, betyder det, at det er blevet sværere at opnå resultatkravene på konsumområdet. 1 I oversigten er kun medtaget resultatkrav, der er aktuelle for Ud over ovenstående kommer resultatkravene 26 29, der vedrører sagbehandlingstider/klagesager, Vision, Mission og Værdier samt et udviklingsprojekt, der vedrører kontrolakt iviteter. Fiskeridirektoratets resultatkontrakt kan findes på: 4

5 Målopfyldelse på den søværtskontrol er ikke tilfredsstillende, hvorfor direktoratet i 2003 vil søge at styrke kontrolplanlægningen på skibene. I 2002 var udnyttelsen af de danske kvoter god, og der var ikke overfiskerier. På den baggrund har reguleringen ikke begrænset fiskeriet unødigt. Dette er i overensstemmelse med Fiskeridirektoratets mission om bevarelse af fiskebestandene, et bæredygtigt fiskeri og et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv. Man har i 2002 prioriteret det erhvervsmæssige fiskeri på bekostning af det rekreative, hvilket fortsat vil være nødvendigt i 2003 for at opnå den mest hensigtsmæssige ressourceanvendelse i forhold Fiskeridirektoratets resultatkrav. Fiskeridirektoratet finder, at målopfyldelsen i forhold til resultatkravene var tilfredsstillende i Det økonomiske resultat for 2002 må samtidig betegnes som tilfredsstillende, når de særlige forhold omkring tilpasning af personaleressourcerne tages i betragtning. 1.4 De kommende år Reform af den fælles fiskeripolitik Under det danske formandskab blev der gennemført en reform af EU s fiskeripolitik, der berører en række af Fiskeridirektoratets aktiviteter. Reformen betyder bl.a., at det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem (FOS) udvides til at omfatte fartøjer ned til 15 meter. Udvidelsen sker i to faser: Inden 1. januar 2004 skal fartøjer ned til 18 meter være omfattet af overvågningssystemet, og inden 1. januar 2005 skal fartøjer ned til 15 meter være omfattet. Det forventes, at der dermed skal installeres satellitbokse på ca. 400 fartøjer. Reformen af den fælles fiskeripolitik medfører, at de enkelte medlemslande skal styrke kontrolindsatsen efter de nye regler. Genopretningsplaner I 2002 trådte nye tekniske bevaringsforanstaltninger i kraft som led i genopretningsplanen for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Der skete også justeringer af torskegenopretningsplanen for torsk i Østersøen. I 2003 vil arbejdet med genopretningsplaner for en række bestande fortsætte, ligesom der vil blive indledt drøftelser om medlemsstaternes kontrolforpligtelser som opfølgning på gennemførelsen af disse planer. Kort før årsskiftet blev der i EU s ministerråd vedtaget en indsatsregulering ved hjælp af havdage for torskefiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Reguleringen af fiskeriindsatsen i disse områder medfører bl.a., at godt 900 fartøjer bliver omfattet af nye forvaltnings- og kontroltiltag. Disse regler træder i kraft den 1. februar Overdragelige kvoteandele Den 1. januar 2003 trådte en særlig ordning med individuelt overdragelige kvoteandele i kraft for sildefiskeriet. Det er første gang, at overdragelige kvoteandele indføres i fiskeriet i Danmark. Fiskeridirektoratet er ansvarlig for administrationen af ordningen. Redningsberedskabet Fiskeridirektoratet fik på FL 2001 en anlægsbevilling til bygning af et nyt større fiskerikontrol- og redningsskib til erstatning for Nordsøen. Samtidig blev direktoratets driftsbevilling reduceret som følge af moderniseringens konsekvenser for bemandingsbehovet. I 2002 afgav statsrevisorerne en beretning 5/02 om søredningstjenestens effektivitet. I den forbindelse er det fundet hensigtsmæssigt at udskyde projektstart med 1 år og dermed lade Fiskeridirektoratet varetage opgaven med det nuværende materiel. Tilpasning til den bevillingsmæssige situation Fiskeridirektoratets bevillinger til såvel lønsum som drift falder de kommende år. Derfor indgik direktoratet i 2002 aftale med 8 medarbejdere om frivillig fratræden samt varslede afskedigelse 17 medarbejdere. Den resterende tilpasning af medarbejderressourcerne frem til 2006 forventes at ske ved naturlig afgang. 5

6 Med henblik på at skabe sammenhæng i Fiskeridirektoratets økonomi og opgavevaretagelse de kommende år har direktoratet nedsat et strukturudvalg, der bl.a. skal se på Fiskeridirektoratets fremtidige drift. Udvalget vil bestå af såvel ledelses- som personalerepræsentanter. Fiskeridirektoratet er pr. 1. januar 2003 blevet tilført arbejdsopgaver fra Fødevareministeriets departement herunder bl.a. reguleringsbekendtgørelsen. Udviklingen i fiskeriet har sammen med Fiskeridirektoratets ressourcesituation gjort det nødvendigt at prioritere den erhvervsrettede kontrol på bekostning af kontrollen med det kystnære fiskeri og ferskvandsfiskeriet. Dette har medført, at der i 2002 var en dårlige opfyldelse på kontrolmålene i resultatkravet på dette område. Fiskeridirektoratet skal i 2003 udarbejde en ny strategi, der skal danne udgangspunkt for en ny resultatkontrakt for perioden 2004 til I den forbindelse vil eventuelle uhensigtsmæssigheder i opbygningen af de eksisterende resultatkrav blive behandlet. Kontrakten vil samtidig skulle tage udgangspunkt i de til rådighed værende ressourcer. Det blev i 2002 besluttet, at Fiskeridirektoratets centrale del i foråret 2004 skal flytte fra Stormgade 2 til Nyropsgadekomplekset, hvor også Direktoratet for FødevareErhverv og Konkurrencestyrelsen vil blive lokaliseret. Fiskeridirektoratet blev ved Akt nr. 176 af 31. maj 2002 tilført en bevilling på 8,6 mio. kr. til dækning af udgifter ved flytningen. 6

7 2. MÅLRAPPORTERING 2.1 Resultater og ressourcer overordnet Hovedformål Antal resultatkrav Antal opfyldte resultatkrav 2 Indtægter (1.000 kr.) Udgifter Resultat Årsværk Årsværk i % Landingskontrol ,6 22 % Hygiejnekontrol ,3 4 % Ferskvand-/ ,6 11 % Kystnær kontrol Søværts kontrol ,1 24 % Redning, Bugsering ,6 2 % Øvrige tilsyn, ,1 7 % lovforberedende arbejde Edb og statistik ,9 9 % Hjælpefunktioner ,3 6 % Generel ledelse ,8 17 % og administration Subtotal ,3 100 % Nettotal (B+TB) Total Den forholdsvis store andel af udgifter til Generel ledelse og administration skyldes primært, at ressourcerne til en række administrative funktioner ikke fordeles direkte på de hovedformål, de vedrører. Fiskeridirektoratet overvejer at ændre denne praksis for regnskabsåret Resultater specificeret (oversigt over målopfyldelsen for samtlige eksterne resultatkrav) Nr. Resultatkrav Opnået resultat Målopfyldelse Hovedformål 1, Landing 1 Indtastning af logbøger inden for 8 dage 3,2 dage efter modtagelsen Opfyldt efter modtagelse 2 Industriprøver: a. 1 prøve pr tons (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) b. Supplerende kontrolprøver (alle farvande) c. Kontrolkampagne 3 Forskellige kontrolfrekvenser i industrifiskeriet afhængig af fisketype 4 Konsumfisk: a. 10 % af landede mængder kontrolleres b. mindst kontroller 5 Forskellige kontrolfrekvenser i konsumfiskeriet afhængig af fisketype a. Måltallet er 909 prøver, 942 prøver blev udført b. 727 prøver blev udført c. Ja Ikke aktuelt jf. analysen - Opfyldt a. 8,4% Delvist b opfyldt Indgår i dag som del af resultatkrav nr Hovedformål 2, Hygiejnekontrol 6 10% af de landede mængder kontrolleres 8,4% af de landede mængder er kontrolleret i 2002 Delvist opfyldt 2 Opfyldte og delvis opfyldte resultatkrav. 7

8 Nr. Resultatkrav Opnået resultat Målopfyldelse 7 Samarbejdsaftale med Fødevaredirektoratet om udvikling af hygiejnekontrollen, herunder information Aftalen blev indgået i Hovedformål 3, Ferskvand-/kystnærkontrol 8 a. Årlig plan for kontrol a. Der er udarbejdet en årlig plan for kontrol Delvist b. Årlig kontrol rapport b. Der er udarbejdet en årlig kontrol rapport opfyldt c fiskere og redskaber c fiskere og redskaber kontrolleres d. Der er sket ændringer i kontrolhold mv. d. Overveje kontrolhold og delmål Hovedformål 4, Søværtskontrol driftsdøgn om året driftsdøgn Opfyldt 10 a. 900 bordinger a. 809 Delvist b observationer b opfyldt landingskontroller 379 landingskontroller Delvist opfyldt Hovedformål 5, Bugsering, redning 12 Døgnberedskab 3 enheder i vinterhalvåret, 2 enheder i sommerhalvåret Opfyldt 13 Ved redningsaktioner afgang senest ½ time efter modtagelse af alarm Opfyldt Hovedformål 6, Øvrige tilsynsopgaver lovforberedende arbejde 14 Brugerundersøgelse hos udvalgte interessenter om kvalitet, klarhed og enkelhed i direktoratets regelarbejde 15 Årlig evaluering og evt. ændring af reguleringen af fiskeriet på grundlag af evt. overfiskeri Hovedformål 7, Edb og statistik 16 Inden for gældende frister: a. Rapportering til EU og andre internationale organisationer b. Div. statistiske materiale c. Fiskeristatistisk Årbog 17 Effektvurdering af samspillet mellem fartøjsregistret og FIUF-systemet i Direktoratet for FødevareErhverv Hovedformål 8, Hjælpefunktioner 18 2 undersøgelser af Fiskeridirektoratets telefonservice på udvalgte områder Afventer en evt. omorganisering af opgavevaretagelsen Tilfredsstillende regulering i På den baggrund er ikke sket væsentlige ændringer i reguleringsprincipperne. a. Tidsfrister er overholdt b. Tidsfrister er overholdt c. Tidsfrister er overholdt Er behandlet i Rigsrevisionens rapport om 7 statslige IT-projekter, er derfor ikke længere aktuel. Afsluttes hhv og Opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Opfyldt Hovedformål 9, Generel ledelse og administration 19 Evaluering af personalepolitikken Påbegyndt - 20 Overordnede mål og resultatkrav indgår i Arbejdsgruppen vedr. Ny Løn har afsluttet sit Opfyldt personalemæssige spørgsmål arbejde, afventer implementering 21 1 årlig Medarbejder-Udviklings-Samtale (MUS), hvor forholdet mellem medarbejderens arbejdsliv og øvrige liv inddrages Alle medarbejdere har fået tilbudt MUS i Opfyldt 22 Arbejdsklimaundersøgelse Gentages i Gennemførelse af lederudviklingsprojekt Projektet er afsluttet - 24 For hver 200 medarbejdere i Fiskeridirektoratet skal ansættes en i flexjob og en med anden etnisk baggrund 25 Gennemførelse af handlingsplan for God økonomistyring Fiskeridirektoratet har næsten gennemført niveau 4 i Økonomistyrelsens koncept for økonomistyring. - Delvist opfyldt 8

9 Nr. Resultatkrav Opnået resultat Målopfyldelse Sagsbehandlingstider/klagesager 26 a. Overholdelse af sagsbehandlingstider b. Højst 7,5% af klagesager omgøres af departementet a. Er overholdt b. Én sag delvist omgjort Vision, mission og værdigrundlag 27 VMV-projekt gennemføres Opfyldt 28 Strategiplan revideres Udviklingsprojekt vedr. kontrolaktiviteter Indsamling af erfaring fra kontrol er foretaget. Rapport med resultatkrav og vurdering af effekt udarbejdes i første halvdel af Delvist opfyldt Den gældende resultatkontrakt se: Analyse og vurdering af udvalgte resultater Landingskontrol Landingskontrolarbejdet knytter sig til erhvervsfiskeriet, dog ikke det mindre kystnære erhvervs- og bierhvervsfiskeri, som omtales under hovedformål 3. Hovedformålet med landingskontrollen er jf. Fiskeridirektoratets mission bevarelse af fiskebestandene, hvorigennem der kan sikres et bæredygtigt fiskeri og dermed et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv. Resultatkrav nr. 2 vedr. kontrollen med industrifiskeriet. Det er kravet, at der udtages 1 prøve pr tons ved automatisk udvalgte stikprøver. Med tons forudanmeldt burde 909 tons være blevet udvalgt. I praksis valgte systemet 942 prøver, hvilket ligger indenfor udtrækningstolerance. Der blev herudover udtaget 727 supplerende kontrolprøver i 2002 mod 662 prøver i Hermed blev resultatkrav nr. 2 opfyldt i Fiskeridirektoratet har endnu ikke fundet en egnet metode til at gennemføre differentierede kontrolfrekvenser i industrifiskeriet (Resultatkrav nr. 3). Fiskeridirektoratet må konstatere, at det har været vanskelligt at opnå resultatkrav nr. 4 om kontrol på konsumområdet. Dette skyldes bl.a., at antallet af landinger de senere år er faldet med 9% til landinger, der geografisk fortsat er fordelt på 194 landingspladser. Kvotereduktioner medfører endvidere et behov for en øget kontrolindsats for at undgå omgåelse af reglerne. Fiskeridirektoratet finder niveauet for kontrollen med industrifiskeriet meget tilfredsstillende. Antallet af supplerende kontrolprøver var højt i 2002, hvilket skyldes den særlige fokus, der har været på netop dette fiskeri. Fiskeridirektoratet finder, at det faldende antal landinger skaber grundlag for overvejelser om en justering af resultatkrav nr. 4, i resultatkontrakten for Hygiejnekontrol Fiskeridirektoratet udfører hygiejnekontrol af konsumfisk om bord på fiskefartøjer, ved landing og i første omsætningsled. Der opkræves betaling for hygiejnekontrollen 3 Hygiejnekontrollen skal ses i direkte sammenhæng med målet i Fiskeridirektoratets mission om friske, gode fiskeprodukter til borgerne. 3 Jf. Rådsdirektiv 96/427/EF om betaling af afgift for sundheds- og hygiejnekontrol i forbindelse med en direkte landing af konsumfisk og den gældende bkg. nr af 16. december 2002 om betaling af kontrol for fødevarer og levende dyr mv. 9

10 I løbet af 2002 har der været fokuseret på at sikre, at kontrollen gennemføres så ens som muligt rundt omkring i landet. Den udvikles fortsat gennem justering af kontrolvejledningen og kontrolskemaet samt landsdækkende koordinering. Endvidere har man for direktoratets kontrolskibe kvalitetsudviklet den hygiejnekontrol, der bliver gennemført ved bording. Dette er sket i forbindelse med en omfattende ændring af det skema, der bliver brugt ved bording. Fis keridirektoratet har drøftet en justering af samarbejdsaftalen med Fødevaredirektoratet. Der er enighed om, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at fastsætte yderligere resultatkrav for hygiejnekontrollen. Fiskeridirektoratet har gennem de seneste 3 år haft underdækning på gebyrerne. I virksomhedsregnskabet for 2001 blev intentionen om et faldende kontrolniveau som følge heraf præsenteret. For gebyr beregning henvises til Bilag 2. Fiskeridirektoratet må med tilfredshed konstatere, at bestræbelserne på i højere grad at tilpasse aktivitetsniveauet og dermed omkostningerne til indtægterne er lykkedes. I forlængelse heraf må Fiskeridirektoratet konstatere, at det kun har været muligt at kontrollere 8,4 % af de landede mængder mod resultatkravet på 10 %. Ferskvand-/Kystnærkontrol Området omfatter kontrol af det mindre kystnære erhvervsfiskeri, bierhvervsfiskeri, opdræt og udsætning af fisk i både saltvand og ferskvand samt kontrol af fiskeriregler i ferskvandsområder, herunder kontrol af forskellige fiskepassager. Dertil kommer det rekreative fiskeri i form af fritidsfiskeri og lystfiskeri, hvortil er knyttet pligt til at have betalt fritidsfisketegn eller lystfisketegn. Ferskvand-/kystnærkontrol refererer til resultatkrav nr. 8. Kontrollen har sammenhæng med den del af Fiskeridirektoratets mission, der omhandler, at flest muligt kan udøve rekreativt fiskeri. Der er i 2002 som i øvrige år udarbejdet årlige kontrolplaner, der meldes ud til fiskeriinspektoraterne. Planerne sikrer, at kontrollen gennemføres bredt geografisk, og at den dækker de forskellige typer af fiskerier. For at opnå større fleksibilitet vurderes målopfyldelsen over en 3-årig periode, således at underopfyldelse kan modregnes i overopfyldelse i et efterfølgende år. Underopfyldelse i 2002 er begrundet i nedskæringer og deraf følgende prioriteringer af kontrolindsatsen. Det har ikke været forsvarligt at begrænse kontrollen med erhvervsfiskeriet yderligere for i 2002 at opfylde kontrolkravene for det kystnære fiskeri og ferskvandsfiskeriet. I løbet af 2002 er der ændret på holdopdelingen for kontrolpersonalet (landingskontrolhold og kystnær- / ferskvandskontrolhold) for at opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne. Omlægningerne fortsætter i 2003, og det overvejes eventuelt samtidigt, om der bør fastsættes delmål med udgangspunkt i flere kontroltyper. Det er tilfredsstillende, at det er lykkedes at gøre holdopdelingen mere fleksibel for at opnå en bedre ressourceudnyttelse også i forhold til kontrollen med erhvervsfiskeriet. Samtidig viser resultatet, at Fiskeridirektoratets beslutning om at prioritere erhvervsfiskeriet er slået igennem. Søværtskontrol Fiskeridirektoratet udøvede i 2002 søværtskontrol med sine 4 skibe: Nordsøen, Vestkysten, Havørnen og Viben. Kontrollen kan inddeles i observationer, bordinger og opbringninger med ledsagelse til havn. Den søværts kontrol er en kontrolform med stor forebyggende effekt, idet kontrollen t idsmæssigt og geografisk er til stede i de farvandsområder, hvor fiskeriet foregår. Den søværts kontrol er et led i Fiskeridirektoratets bestræbelser på at bevare fiskebestandene, sikre et bæredygtigt fiskeri og derigennem at skabe et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv. Resultatet for krav nr. 9 er 97 % opnået for skibenes driftsdøgn, hvilket betyder, at antallet af driftsdøgn næsten er opnået. For resultatkrav nr. 10 er gennemført 89 % af målet for bordinger og 71 % af målet for observationer. I forhold til 2001 er resultatet faldet med 19 % for bordinger, og for observationer er resultatet faldet med 6 %. Dette skal dog ses i lyset af, at antallet af konsumlandinger er faldet med 9 % i forhold til

11 For resultatkrav nr. 11, Landingskontrol, er resultatet opfyldt med 84 %, hvilket er en stigning på 25 % i forhold til Det fremgår af resultatkontrakten, at skibene kun skal anvendes til landingskontrol, når situationen nødvendiggør det, eller hvis skibene ligger i havn. Fiskeridirektoratet finder det tilfredsstillende, at skibene næsten har nået målet for driftsdøgn. Derimod er det utilfredsstillende, at skibene på trods af en nedadgående aktivitet ikke har nået målet for bordinger og observationer. Dette medfører, at Fiskeridirektoratet i 2003 vil følge skibenes aktiviteter tæt med henblik på at sikre udnyttelsen af kontrolkapaciteten. Lovforberedende arbejde, øvrige tilsynsopgaver m.v. Hovedformålet dækker Fiskeridirektoratets arbejde med regeludstedelse, lovforberedelse, sagsbehandling mv. Desuden er omfattet aktiviteterne i forbindelse med administrationen af opkrævning af fritidsfiskertegn og lystfiskertegn samt serviceopgaver for andre styrelser, herunder Danmarks Fiskeriundersøgelser og Direktoratet for FødevareErhverv. Hovedformålet er bredt funderet i Fiskeridirektoratets mission og dækker som sådan alle aspekter heri. En brugerundersøgelse (resultatkrav nr. 14) hos udvalgte dele af direktoratets interessentgrupper gående på kvalitet, klarhed og enkelhed i de regler og retningslinier, som direktoratet udsteder, er ikke gennemført,. Arbejdet i forbindelse med en omorganisering af direktoratets opgaver har medført behov for en udsættelse af undersøgelsen, da opgavevaretagelsen er et væsentligt element i brugerundersøgelsen. På baggrund af den tilfredsstillende gennemførelse af reguleringen i 2002 er der ikke i øvrigt på nationalt initiativ gennemført væsentlige ændringer i reguleringsprincipperne, som udmøntes via reguleringsbekendtgørelsen for 2003 (resultatkrav nr.15). Fiskeridirektoratet vil snarest efter en evt. omorganisering af opgavevaretagelsen gennemføre en brugerundersøgelse blandt udvalgte dele af direktoratets interessentgrupper. Sagsbehandlingstider/klagesager Antallet af sager, der blev afgjort inden for de fastsatte tidsfrister, ligger som de 2 forudgående år på over 99 %. I 2002 blev der klaget i 25 sager over Fiskeridirektoratets afgørelser. I 15 af disse sager har Fødevareministeriets departement fastholdt Fiskeridirektoratets afgørelse. I en sag er Fiskeridirektoratets afgørelse blevet omgjort delvist. De øvrige sager behandles stadig i departementet. Målet er, at højst 7½ % af klagesagerne omgøres. Fiskeridirektoratet ønsker at differentiere kontrollen med konsumfiskeriet, så den målrettes mod de fiskerier, hvor der normalt er flest problemer. Det vil give den bedste udnyttelse af kontrolressourcerne. Samtidig skal der sikres den nødvendige fleksibilitet, så det er muligt at tilpasse kontrolindsatsen til udviklingen i fiskeriet. Endelig skal en differentieret kontrolindsats ses i sammenhæng med de kontrolkampagner, der gennemføres i løbet af et år. I er der indsamlet erfaringer i forbindelse med kontrolkampagner, navnlig rettet mod hummerfiskeriet først på sommeren og torskefiskeriet i Østersøen. Forslag til fastsættelse af resultatkrav, en effektvurdering af kontrolindsatsen og forslag til mulig differentiering vil blive udarbejdet i løbet af første halvdel af Fiskeridirektoratet er tilfreds med, at resultatkrav nr. 26 om sagsbehandlingstider og klagesager er opfyldt. 11

12 3. Driftsregnskab Årsrapporten er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper der anvendes i staten. Regnskabstallene for de tidligere regnskabsår er opgjort i løbende priser. Driftsregnskabet og resultatanalyserne er opgjort udgiftsbaseret og gebyrregnskabet omkostningsbaseret. Øvrige relevante oplysninger om regnskabspraksis fremgår af bilag Driftsregnskab for 2002 Driftsregnskab: kr. (årets priser) Regnskab 2001 Budget 2002 Regnskab 2002 B-R Budget 2003 Indtægter Udgifter heraf løn Resultat, brutto Bevilling (nettotal) Resultat, netto Forklaringer på afvigelser mellem bevilling og regnskab Merforbrug af lønsum Fiskeridirektoratet havde i 2002 et merforbrug på lønsum på 1,1 mio. kr. Årsagen hertil skal findes i ekstraordinære udgifter i forbindelse med, at direktoratet med virkning i 2002 indgik aftale med 6 medarbejdere om frivillig fratrædelse samt afskedigede 8 medarbejdere. Dette skete for at tilpasse antallet af medarbejdere til de kommende års bevillinger. Underskuddet vil blive dækket af et forventet mindreforbrug i Mindreforbrug, øvrig drift I 2002 havde Fiskeridirektoratet mindreforbrug på 9,8 mio. kr. på øvrig drift. Mindreforbruget skyldes primært et øremærket beløb på 8,4 mio. kr. til den centrale dels flytning til Nyropsgadekomplekset, der forventes afsluttet i foråret 2004 jf. Akt nr. 176 af 31. maj Herudover er der afsat midler til IT projekt vedr. et nyt EU logbogssystem og opsparing vedr. satellitovervågningssystemet. Merindtægter Fiskeridirektoratet havde i 2002 ekstraordinære indtægter på netto 2,8 mio. kr. De ekstraordinære indtægter stammer fra medfinansiering i forbindelse med EU projekter (4,8 mio. kr.) samt ekstra indtægter fra skibenes bugseringer (0,1 mio. kr.). Omvendt lå indtægterne fra hygiejnekontrollen i 2002 under budgettet med 2,1 mio. kr.. 12

13 3.2 Ressourceforbrug fordelt på hovedformål kr. Indtægter Udgifter Resultat 1. Landingskontrol Hygiejnekontrol Ferskvand-/kystnær kontrol Søværts kontrol Redning, bugsering Øvrig tilsyn, lovforberedende arbejde Edb og statistik Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Bevilling, nettotal Resultat, netto Bevillingsafregning 2002 Bevillingsafregning, driftsbevilling kr. Hovedkonto Bevilling Regnskab Årets overskud Disponeret overskud der bortfalder Akk. overskud til videreførsel ult. året Driftsbevilling - Lønsum Øvrig drift I alt Anlæg - Udgifter Indtægter Akkumuleret resultat Hovedkonto Ult Ult Ult Årets resultat Ult Resultatet for 2002 udviser et mindreforbrug på 11,6 mio. kr. i forhold til budgettet (FL+TB). Dette skyldes primært tilførte midler i forbindelse med flytning af den centrale del samt forsinkelse i gennemførelsen af en række flerårige projekter. Overskuddet er derfor sammen med det akkumulerede resultat fra 2001, i alt 17,5 mio. kr., øremærkede eller afsat til konkrete projekter i de kommende år. 13

14 3.5 Gebyrregnskab Hygiejnekontrollen kr. Gebyrområde Hygiejnekontrol -498 Hygiejnekontrol blev indført i 2000 som gebyrdækket område og provenuet har siden starten ligget væsentligt under det budgetterede, hvilket skyldes nedgang i de landede mængder de senere år. Fiskeridirektoratet har løbende forsøgt at tilpasse aktivitetsniveauet til de landede mængder og dermed indtægterne, men må konstatere at det er vanskeligt at gennemføre hygiejnekontrol i 10 % af de landede mængder med det nuværende provenu. Det akkumulerede underskud er således på 2,6 mio. kr. (se bilag 2). Antallet af kontroller i 2002 er ca. det halve af antallet i 2001, samtidig er omkostningerne er halverede. Årets resultat på de gebyrfinansierede hygiejnekontrol er et underskud på 0,5 mio.kr. Udviklingen er en følge af bestræbelserne på at tilpasse aktivitetsniveauet og dermed omkostningerne til indtægterne. For 2001 har Fiskeridirektoratet modtaget 1,6 mio. kr. fra Fødevaredirektoratet, der i 2001 havde overdækning på kontrollen med fiskeriområdet. Fiskeridirektoratet vil også fremover have en tæt dialog med Fødevaredirektoratet med henblik på at skabe sammenhæng for gebyrerne for kontrol med fiskeområdet. Hygiejnekontrollen omfatter desuden aktiviteter, der udføres af Fødevaredirektoratet. Resultatet ved Fiskeridirektoratets andel af aktiviteterne skal derfor ses i sammenhæng med resultatet af aktiviteterne i Fødevaredirektoratet, hvor der i 2001 var et overskud på kontrollen på 1,6 mill. kr. og i 2002 på 0,7 mill.kr. Over- og underskud udlignes imellem direktoraterne. 3.6 Anlægsregnskab Oversigt over igangværende anlægsprojekter kr. Hjemmel Byggestart Forventes afsluttet år Årets udgift Forventet totaludgift Statsudgift Anskaffelse af 1 mindre inspektionsskib FL Nybygning af 1 større inspektions- og redningsskib FL Projektet er udskudt Igangværende projekter 2 projekter -5, , Anlægsudgifter i alt -5, Anlægsbevillingen omfatter bygning af et nyt større fiskerikontrol- og redningsskib til erstatning for Nordsøen, samt erhvervelse af et mindre kontrolfartøj til erstatning for Viben. I 2002 afgav statsrevisorerne beretning 5/02 om søredningstjenestens effektivitet. I den forbindelse er det fundet hensigtsmæssigt at udskyde projektstart med 1 år og dermed lade Fiskeridirektoratet varetage opgaven med det nuværende materiel. Fiskeridirektoratet solgte pr. 20. oktober 2002 fiskerikontrol- og redningsskibet Nordjylland for 5,2 mio. kr. Salgssummen indgår som en del af finansieringen af Nybygning af 1 større inspektions- og redningsskib. 14

15 3.7 Tilskudsregnskab Fiskeridirektoratet og Direktoratet for FødevareErhverv varetager i fællesskab administrationen af reservationsbevillingen vedrørende Fiskepleje, herunder udsætninger. Fiskeridirektoratet administrerer den tilhørende underkonto 20. Fiskeplejebidrag samt underkonto 30. Fisketegn, hvorimod Direktoratet for FødevareErhverv varetager administrationen af tilskudsbevillingen på underkonto 10. Fiskepleje, herunder udsætninger. Indtægterne fra fritidsfiskernes fiskeplejebidrag og lystfiskernes statslige fisketegn går til udsætning af fisk og andre former for fiskepleje, der har betydning for naturlig reproduktion af fiskebestandene, herunder tilskud til etableringsudgifter til klæknings- og opdrætsanlæg. Aktiviteterne omfatter undersøgelser og opfølgning samt den forskning og administration, der knytter sig til tilrettelæggelse, gennemførelse og opfølgning. Ligesom det var tilfældet i tidligere år foretages den egentlige afrapportering i Direktoratet for FødevareErhvervs årsrapport. Ordning Videre - førsel, primo Fritidsfis - kertegn Bevilling Disponibel ra mme i alt Regnskab Resultat Videre - Hensættelser, Videre - Bevilling (Afgivne førsel, ultimo førsel, tilsagn, ultimo primo udgift) Lystfis - kertegn Bøder vedr. fiskeriet ( ) Personale Antal medarbejdere (årsværk) Tilgang (personer) Afgang (personer) Fiskeridirektoratets bevillinger til såvel lønsum som drift falder de kommende år. Derfor indgik direktoratet i 2002 aftale med 8 medarbejdere om frivillig fratræden samt varslede afskedigelse 17 medarbejdere med virkning fra Den resterende tilpasning af medarbejderressourcerne frem til 2006 forventes at ske ved naturlig afgang. 15

16

17 Bilag 1: Regnskabspraksis Virksomhedsregnskabet er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten. Som hovedregel er regnskabstallene for de tidligere år opgjort i løbende priser. Driftsregnskabet og resultatanalysen er opgjort udgiftsbaseret, dog er gebyrregnskabet opgjort omkostningsbaseret. Fiskeridirektoratets almindelige virksomhed er registreret i henhold til loven om merværdiafgift for så vidt angår bugserindtægter samt køb og salg af varer i direktoratets kantine. I og med at Fiskeridirektoratet er omfattet af værdireguleringsordningen, er der for statusposterne 0213 Bygninger (inspektoraterne) samt 0215 Transportmateriel (skibene) foretaget en teknisk afskrivning af de omfattede værdier, der er baseret på en lineær afskrivningsmodel samt skønnet økonomisk levetid. Levetiderne er skønnet som følger: Aktiv Økonomisk levetid Periode Økonomisk restlevetid Nordsøen 40 år år Vestkysten 33 år år Havørnen 25 år år Viben 22 år år Nordjylland 4 33 år år I kapitlet vedrørende tilskudsregnskab er der medtaget aktiviteter på Fiskepleje, herunder udsætninger i tilknytning til en samarbejdsaftale mellem Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet står udenfor ordningen om selvstændig likviditet, som følge af at driftsbudgettet er under 100 mio. kr. 4[1] Inspektions- og redningsskibet Nordjylland er solgt pr. 21. oktober

18 Bilag 2: Gebyrregnskab Der blev i 2002 betalt hygiejnekontrolafgift for fisk og fiskevarer til konsum, der blev bragt i land direkte fra søen af et fartøj. Afgiften udgjorde i 2002 som hovedregel 1 euro (7,46 kr.) pr. tons indtil 50 tons, herudover 0,5 euro (3,73 kr.) pr. tons. For sild og makrel måtte afgiften ikke overstige 50 euro (372,82 kr.) pr. losset parti. Afgiften blev opkrævet hos de autoriserede virksomheder, herunder danske fabriksskibe. Resultatopgørelse for Hygiejnekontrol: kr. Gebyrområde 2002 Provenu (indtægter) Direkte omkostninger Indirekte omkostninger 483 Årets resultat -498 Akkumuleret resultatopgørelse for Hygiejnekontrollen: kr. Gebyrområde Resultat Resultat Resultat Årets resultat -498 Akkumuleret resultat I forhold til VR 2000 er årets resultat reguleret for tiden anvendt til kontrol af markedsordningen for fisk. 6 Fiskeridirektoratet har modtaget 1,6 mio. kr. fra Fødevaredirektoratet til delvis dækning af merudgift ved hygiejnekontrol i