Victoria Properties A/S - Euroinvestor.com A/S har fremsat et betinget frivilligt købstilbud til alle aktionærer i selskabet

Relaterede dokumenter
Tillæg til. Tilbudsdokument af 29. februar vedrørende. anbefalet, frivilligt, betinget købstilbud til aktionærerne i

Victoria Properties A/S - redegørelse fra bestyrelsen

TILLÆG AF 4. SEPTEMER 2009

Til NASDAQ Copenhagen A/S og pressen. 18. januar Fondsbørsmeddelelse nr Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af aktier i Deltaq a/s

Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af B-aktier

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

15. marts Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af aktier i Esoft systems a/s cvr-nr Skibhusvej 52 C 5000 Odense C

Medmindre andet er specifikt angivet i dette Tillæg, har de definitioner, der anvendes i Tillægget, samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

24. april Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af aktier i Esoft systems a/s cvr-nr Skibhusvej 52 C 5000 Odense C

For yderligere information henvises til vedhæftede meddelelse fra Pensionskassernes Ejendomme A/S.

Anbefalet Købstilbud til aktionærerne i Alm. Brand Pantebreve A/S

Delårsrapport for 1. halvår 2017

Frivilligt betinget overtagelsestilbud

27. JANUAR 2017 TILBUD TIL AKTIONÆRERNE OM TILBAGEKØB AF AKTIER I CEMAT A/S CVR-NR SILICIUMVEJ FREDERIKSSUND

Bestyrelsens redegørelse vedrørende det af Gefion Group A/S fremsatte overtagelsestilbud

28. august Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af aktier i IC Group A/S (cvr. nr ) Adelgade 12 D 1304 København K Danmark

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

Redegørelse fra bestyrelsen i Nordicom A/S om det pligtmæssige offentlige købstilbud fremsat den 5. oktober 2016 af Park Street Asset Management

Delårsrapport for 1. halvår 2016

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Meddelelse om indløsning af minoritetsaktionærer i Thrane & Thrane A/S i medfør af selskabsloven 70-72

J2A Holding ApS vil fremsætte et købstilbud til aktionærerne i Arkil Holding A/S

8. februar Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af aktier i DFDS A/S (cvr. nr ) Sundkrogsgade København Ø Danmark

Købstilbud til aktionærerne og warrantindehaverne i Satair A/S

Nasdaq Copenhagen A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DANISCO A/S

TILBUDSDOKUMENT KØBSTILBUD TIL MINORITETSAKTIONÆRERNE I. egetæpper A/S (CVR-nr ) Fremsat af

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING

Meddelelse om tvangsindløsning til aktionærerne i TDC A/S (CVR-nr ) i overensstemmelse med i selskabsloven

TILBUDSDOKUMENT. Købstilbud til aktionærerne i. Arkil Holding A/S (CVR-nr ) fremsat af. J2A Holding ApS (CVR-nr ) 1.

13. MAJ 2008 TILLÆG TIL

Pligtmæssigt købstilbud til aktionærerne i Eitzen Bulk Shipping A/S Dateret den 19. juli 2010

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

1. Baggrunden for bestyrelsens redegørelse Om bestyrelsens håndtering af interessekonflikter... 2

Redegørelse fra bestyrelsen i Arkil Holding A/S om det betingede, offentlige tilbud fremsat den 1. maj J2A Holding ApS

Delårsrapport for 1. halvår 2015

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1)

Meddelelse om indløsning af aktionærer i Affitech A/S (CVR. nr ) i medfør af selskabslovens 70 og 72

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Meddelelse om indløsning af minoritetsaktionærer i egetæpper a/s i henhold til selskabslovens 70 og 72

TREFOR Invest F.M.B.A. (et 100 % ejet datterselskab af TREFOR) Fremsætter købstilbud til ejerne i

Prospektmeddelelse. Udbuddet kan sammenfattes som følger: Udbuddet:

Fondsbørsmeddelelse nr. 12/ november Meddelelse om aktionærers indgåelse af aftaler

Tjekskema til brug for udarbejdelse af tilbudsdokument

Tilbudsdokument. Frivilligt betinget købstilbud til aktionærerne i. Network Capital Group Holding A/S (CVR-nr ) Fremsat af

Østjydsk Bank A/S offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission.

Consolidated Holdings A/S har besluttet at tvangsindløse de øvrige aktionærer i Netop Solutions A/S i henhold til Selskabslovens 70 og 72.

BERLIN IV A/S VEDTÆGTER

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S

T I L B U D S D O K U M E N T

TILBUD TIL MINORITETSAKTIONÆRERNE I MOLS-LINIEN A/S

SELSKABSMEDDELELSE NR marts 2015

Fondsbørsmeddelelse nr. 26 / 2006 ØK indleder nyt aktietilbagekøbsprogram

Delårsrapport for 1. kvartal 2013

Redegørelse fra Bestyrelsen i Copenhagen Network A/S vedrørende det anbefalede frivillige offentlige købstilbud fra Dansk OTC A/S


Meddelelse til aktionærerne i Land & Leisure A/S (CVR-nr ) om tvangsindløsning i overensstemmelse med i selskabsloven

FRIVILLIGT OVERTAGELSESTILBUD TIL KAPITALEJERNE LÜBKER GOLF A/S (CVR-NR ) FREMSAT AF LGR NIMTOFTE HOLDING A/S (CVR-NR.

AKTIONÆRVILKÅR (VILKÅR) FOR BESIDDELSE AF AKTIER I COWI HOLDING A/S (COWI) B-AKTIER ANSATTE I COWI- KONCERNEN, HERUNDER I COWI A/S.

PROSPEKTTILLÆG 1 af 13. december 2011 Victoria Properties A/S (et dansk aktieselskab, CVR-nr )

PLIGTMÆSSIGT OVERTAGELSESTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I NETOP SOLUTIONS A/S. CVR nr Bregnerødvej Birkerød ("Netop Solutions")

Redegørelse fra bestyrelsen i SmallCap Danmark A/S vedrørende købstilbud fremsat af Strategic Investments A/S

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning

TILBUDSDOKUMENT FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I. JENSEN & MØLLER INVEST A/S (CVR nr ) (Fondskode (ISIN) DK )

Topsil Semiconductor Materials A/S

Admiral Capital A/S Hovedpunkter i delårsrapport for perioden 1. juli til 31. december

TK Development A/S offentliggør i dag prospekt i forbindelse med udbud af stk. nye aktier à nominelt DKK 1 til DKK 4,11 pr.

VEDTÆGTER. For. Fast Ejendom Danmark A/S

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2016

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning

TILBUDSDOKUMENT FRIVILLIGT OFFENTLIGT KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Topsil Semiconductor Materials A/S

Vurdering fra Columbus IT Partner A/S bestyrelse af købstilbud af 28. juli 2010 fra EG Holding A/S

Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr )

Tilbud til aktionærerne om tilbagekøb af B-aktier

Vedtægter for H+H International A/S (CVR.-nr )

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2014

TILBUDSDOKUMENT FRIVILLIGT OFFENTLIGT KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I

Dan-Ejendomme Holding as Købstilbud

SmallCap Danmark A/S s bestyrelse har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for perioden 1. januar 30. juni 2019, hvorfra følgende kan fremhæves:

Bestyrelsens redegørelse vedrørende Sparekassen Sjællands købstilbud til aktionærerne i Sparekassen Faaborg A/S

FUSIONSPLAN. Salling Bank A/S. A/S Vinderup Bank FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

Delårsrapport for 1. kvartal 2008

Vedtægter The Drilling Company of 1972 A/S

DELÅRSRAPPORT januar 30. juni Network Capital Group Holding A/S. Cvr.nr Vestergade 18 C, 2. DK-1456 København K

TILBUDSDOKUMENT OFFENTLIGT KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I SMALL CAP DANMARK A/S. (CVR nr ) Fremsat af STRATEGIC INVESTMENTS A/S

TILBUDSDOKUMENT PLIGTMÆSSIGT OFFENTLIGT KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I

Vestjysk Bank offentliggør beslutning om fortegningsretsemission

Dagsorden til ordinær generalforsamling

Redegørelse fra bestyrelsen i Berlin IV A/S om det frivillige offentlige købstilbud fremsat den 17. november 2015

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Bestyrelsen har d.d. behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. januar 30. september 2011, hvorfra følgende kan fremhæves:

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2019

Delårsrapport for 1. halvår 2012

Admiral Capital A/S Delårsrapport for perioden 1. juli 31. december 2016

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2012

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009

Transkript:

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 216 13. september 2016 1 af 1 Victoria Properties A/S - Euroinvestor.com A/S har fremsat et betinget frivilligt købstilbud til alle aktionærer i selskabet Det skal ved nærværende meddeles, at selskabet som adviseret ved Fondsbørsmeddelelse nr. 215 har modtaget underretning om, at Euroinvestor.com A/S har besluttet at afgive et betinget frivilligt købstilbud til alle aktionærer i Victoria Properties A/S. Tilbuddet fra Euroinvestor.com A/S er sket ved det vedhæftede tilbudsdokument og tilbudsannonce. Redegørelse fra bestyrelsen i Victoria Properties A/S i henhold til 23 i bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014 om overtagelsestilbud ( Overtagelsesbekendtgørelsen ) vedrørende det frivillige købstilbud vil fremkomme senest den 26. september 2016. Yderligere oplysninger: Frank Hansen Adm. direktør Telefon 9215 1304 Victoria Properties A/S Adelgade 12,3 1304 København K T: 92 15 03 99 www.victoriaproperties.dk

Frivilligt betinget overtagelsestilbud til aktionærerne i Victoria Properties A/S (CVR-nr. 55 66 00 18) Fremsat af Euroinvestor.com A/S (CVR-nr. 25 07 87 80)

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. Baggrunden for overtagelsestilbuddet og fremtidig drift... 6 3. Beskrivelse af Euroinvestor... 7 4. Beskrivelse af Victoria Properties... 9 5. Vilkår for Købstilbuddet... 14 ACCEPTBLANKET (bilag 1)... 19 Generelle oplysninger Dette tilbudsdokument med bilag indeholder vigtige oplysninger og bør læses, forinden der træffes beslutning om at acceptere dette frivillige overtagelsestilbud. Det er ikke tilladt nogen at afgive oplysninger på vegne af Euroinvestor.com A/S, bortset fra hvad der fremgår af dette tilbudsdokument med bilag. Tilbudsdokument er ikke godkendt af myndigheder i andre jurisdiktioner. Tilbudsdokumentet er underlagt dansk ret og er rettet til Victoria Properties A/S eksisterende aktionærer. Dette tilbudsdokument er ikke rettet til aktionærer, hvis deltagelse i overtagelsestilbuddet vil nødvendiggøre, at der udstedes et tilbudsdokument, foretages registrering eller andre aktiviteter udover, hvad der følger af dansk lovgivning. Overtagelsestilbuddet retter sig ikke, hverken direkte eller indirekte, mod aktionærer bosiddende i nogen jurisdiktion (herunder USA), hvor afgivelse af overtagelsestilbuddet eller accept heraf vil stride mod lovgivningen, og dette tilbudsdokument må ikke udleveres til aktionærer i nogen sådan jurisdiktion. Personer, der kommer i besiddelse af dette tilbudsdokument, forudsættes selv at indhente alle nødvendige oplysninger om eventuelle begrænsninger og påse efterlevelse heraf. Enhver ændring af vilkårene i dette tilbudsdokument offentliggøres via Nasdaq Copenhagen og via elektroniske medier, hvis og i det omfang dette kræves i henhold til gældende lovgivning. Dette tilbudsdokument kan indeholde udsagn og udtalelser om fremtidige forhold eller begivenheder, herunder udsagn om fremtidige resultater eller vækst eller andre forudsigelser om udvikling og fordele forbundet med overtagelsestilbuddet. Sådanne udsagn kan generelt, men ikke altid, identificeres gennem brug af ord som "forventer", "går ud fra", "antager" eller tilsvarende udtryk. Fremadrettede udsagn er i sagens natur behæftet med risiko og usikkerhed, fordi de vedrører begivenheder og beror på omstændigheder, der vil være fremtidige. Der kan derfor ikke gives nogen sikkerhed for, at de faktiske resultater ikke vil afvige endda væsentligt fra sådanne fremadrettede udsagn og udtalelser. Tilbudsdokumentet er alene udarbejdet på dansk. Side 2 of 20

1. INDLEDNING Euroinvestor.com A/S CVR-nr. 25 07 87 80 Per Henrik Lings Allé 4, 5. 2100 København Ø Hjemsted er Københavns Kommune. ("Euroinvestor" eller "Tilbudsgiver") fremsætter herved et frivilligt betinget overtagelsestilbud til aktionærerne (samlet "Aktionærerne" og hver for sig "Aktionær") i Victoria Properties A/S CVR-nr. 55 66 00 18 Bredgade 30 1260 København K Hjemsted er Københavns Kommune. ("Victoria Properties" eller "Selskabet") i overensstemmelse med reglerne i 32, stk. 2 i værdipapirhandelsloven (lovbekendtgørelse nr. 1530 af 2. december 2015 i lov om værdipapirhandel) og 4 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud (bekendtgørelse 562 af 2. juni 2014) ("Bekendtgørelsen"). Victoria Properties aktier er optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen under fondskode DK0015216675. Euroinvestor tilbyder at overtage Aktionærernes aktier i Victoria Properties på de i dette tilbudsdokument med bilag anførte vilkår ("Tilbudsdokumentet" eller Købstilbuddet"). Euroinvestor ejer på tidspunktet for tilbuddet ingen aktier i Victoria Properties. Storaktionærer i Victoria Properties har overfor Euroinvestor afgivet bindende skriftligt forhåndstilsagn om at ville acceptere Købstilbuddet senest på den sidste dag i tilbudsperioden og sælge væsentlige andele af deres respektive aktier i Selskabet, som nærmere angivet i tabellen på næste side. Jævnfør de bindende forhåndstilsagn fra storaktionærerne i Selskabet har Euroinvestor muligheden for samlet at erhverve 61 % af aktierne og stemmerne i Victoria Properties, på de i Købstilbuddet definerede konditioner, i forbindelse med gennemførelsen af Købstilbuddet, såfremt forhåndstilsagnene opfyldes. Side 3 of 20

Aktionær Forhåndstilsagn Tilsagn i % Hempel Fonden 678.222 14,54% MC2 Holding ApS 674.059 14,45% Aller Holding A/S 398.925 8,55% Bendt Wedell 188.625 4,04% Vicus Ejendomme ApS 308.706 6,62% A&C Følsgaard Invest A/S 125.047 2,68% Schal-Byg A/S 100.113 2,15% Thylander Gruppen Holding A/S 371.843 7,97% TOTAL 2.845.540 61,01% Det bemærkes, at Lars Leo Thylander, der er bestyrelsesmedlem i Selskabet, kontrollerer og er bestyrelsesmedlem i Thylander Gruppen Holding A/S. Storaktionærerne, der har givet forhåndstilsagn, har tilbagekaldelsesret i henhold til Bekendtgørelsens 26, stk. 3, men har kontraktligt over for Tilbudsgiver forpligtet sig til ikke at tilbagekalde deres accept af Købstilbuddet, hvis der fremsættes et konkurrerende købstilbud. Uanset det kontraktretlige ansvar, er det i det hele en mulig risiko for Tilbudsgiver, at tilsagnsaktionærer ikke opfylder deres forpligtelser i forhåndstilsagnene. Følgende datoer er værd at bemærke i relation til Købstilbuddet: 01.09.16 Bestyrelsen i Euroinvestor traf beslutning om at fremsætte Købstilbuddet til Aktionærerne i Victoria Properties og offentliggjorde dette den 1. september 2016. 13.09.16 Offentliggørelse af Købstilbuddet 27.09.16 Seneste tidspunkt for offentliggørelse af Selskabets bestyrelses redegørelse 12.10.16 Udløb af tilbudsperioden 13.10.16 Offentliggørelse af afslutning af tilbudsperiode og foreløbigt resultat af Købstilbuddet eller offentliggørelse af meddelelse om forlængelse (senest 18 timer efter udløb af tilbudsperioden) 14.10.16 Forventet offentliggørelse af endeligt resultat af Købstilbuddet (senest 3 dage efter offentliggørelse af meddelelse om tilbuddets afslutning) Side 4 of 20

17.10.16 Senest forventede handelsdag for afvikling af Købstilbuddet (senest 3 hverdage efter offentliggørelse af meddelelse om tilbuddets afslutning) Side 5 of 20

2. BAGGRUNDEN FOR OVERTAGELSESTILBUDDET OG FREMTIDIG DRIFT 2.1. Baggrund Euroinvestor ønsker at opnå en bestemmende ejerandel i Selskabet, idet Euroinvestor ønsker at benytte Selskabet til drift af en eller flere nye aktiviteter. Victoria Properties frasolgte alle datterselskaber - på nær VP Berlin I ApS - den 29. august 2016. Victoria Properties har derfor nu kun ét 100% ejet datterselskab, der er uden aktivitet. Der henvises til Selskabets selskabsmeddelelse via Nasdaq Copenhagen nr. 214/ 2016. Euroinvestor har forud for afgivelse af dette tilbud været i dialog med Selskabets ledelse og Selskabets storaktionærer og har fra storaktionærerne opnået forhåndstilsagn om, at de vil accepterer Købstilbuddet, som nærmere angivet ovenfor. Det bekræftes, at der ikke er indgået aftaler om bonus eller lignende ydelser til Selskabets ledelse, jf. 19 i Bekendtgørelsen. Tilbudsgiver betaler således ikke vederlag til bestyrelsen eller direktionen i Selskabet i forbindelse med Købstilbuddet. Så vidt det er Tilbudsgiver bekendt, er medlemmerne af bestyrelsen og direktionen ikke berettiget til transaktionsbonus i tilfælde af gennemførelse af Købstilbuddet. Hverken Tilbudsgiver eller nogen, der agerer i fælles forståelse med Tilbudsgiver, har indgået nogen aftale eller aftalt nogen ændringer af eksisterende aftaler om bonus eller lignende incitamentsordninger for bestyrelsen eller direktionen i Selskabet, og en sådan aftale vil heller ikke blive indgået forud for gennemførelsen af Købstilbuddet. Der er endvidere ikke truffet beslutninger om indgåelsen af nogen aftale eller om ændringer af eksisterende aftaler om bonus eller lignende incitamentsordninger for bestyrelsen eller direktionen i Selskabet efter Købstilbuddets gennemførelse. 2.2. Tilbudsgivers intentioner Efter gennemførelse af Købstilbuddet er det Euroinvestors intention, at gennemføre en ændring af bestyrelsen og direktionen i Selskabet. Ligeledes påtænkes ændringer af Selskabets navn, strategi, formål og vedtægter. Selskabets hovedkontor vil fortsat være placeret i hovedstadsregionen. Der er ingen medarbejdere i Selskabet på nuværende tidspunkt, udover én direktør. Gennemførelsen af Købstilbuddet forventes i fremtiden at kunne få positiv betydning for antallet af medarbejdere i Selskabet. Selskabet er i dag uden væsentlig aktivitet. Euroinvestor ser et potentiale i at anvende Selskabet til optimering og drift af en eller flere af Euroinvestors nuværende aktiviteter. Det er således Euroinvestors intention, at Selskabet vil få tilført én eller flere af Euroinvestors aktiviteter indenfor drift af online webportaler på aktie- og boligmarkedet, hvilket vil skabe attraktiv værdi i Side 6 of 20

Selskabet. Dette vil forventeligt ske enten ved apportindskud eller ved en overdragelse mod erlæggelse af købesum. Det er Euroinvestors forventning, at Selskabets aktier fortsat vil være noteret på Nasdaq Copenhagen, men Selskabet vil forventeligt skifte identitet i forbindelse med tilførslen af ny aktivitet. Der har været indledende drøftelser med Nasdaq Copenhagen omkring ændring af Selskabets aktiviteter, såfremt Købstilbuddet gennemføres, men da Euroinvestor endnu ikke har konkrete planer for den fremtidige drift af Selskabet, er Nasdaq kun orienteret om de generelle intentioner beskrevet ovenfor. Euroinvestor er opmærksom på spredningskravet i Nasdaq Copenhagens regelsæt for udstedere af aktier, samt 4 og bilag 1 i bekendtgørelse nr. 1069 af 4. september 2007 om betingelserne for officiel notering af værdipapirer. Det er Euroinvestors hensigt at sikre, at Victoria Properties opfylder kravet, evt. ved udstedelse af nye aktier i Victoria Properties. Tilbudsgiver vil anmode bestyrelsen i Selskabet om, i løbet af tilbudsperioden eller umiddelbart efter gennemførelsen af Købstilbuddet, at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i Selskabet med henblik på valg af nye medlemmer til bestyrelsen samt tilpasning af Selskabets vedtægter. Euroinvestor forventer, at Selskabet fremover: Vil udvide kapitalen i Selskabet. Vil tilbyde nye og eksisterende aktionærer et attraktivt afkast. Vil have både private og institutionelle investorer. Vil levere sine investorer et stabilt, konkurrencedygtigt og godt afkast ud fra en solid investeringspolitik. 3. BESKRIVELSE AF EUROINVESTOR Euroinvestor er en uafhængig mediekoncern, som driver en række online portaler med fokus på aktie- og boligmarkedet primært i Danmark. Derudover har koncernen globalt salg af investor relations services, og tilbyder skræddersyede softwareløsninger til børsnoterede selskaber, efter hvilke løsninger aktiegrafer og andre relevante aktieinformationer bliver vist på de børsnoterede selskabers hjemmeside. Koncernen består af moderselskabet Euroinvestor og datterselskabet Reel Finans Pantebrevsselskab A/S, som driver låneportalen Udenombanken.dk samt datterselskabet Boliga ApS, som ejer 65,1 % af Iboligen ApS. Side 7 of 20

Euroinvestor blev stiftet i 1999 og lancerede efterfølgende Danmarks første aktieportal, Euroinvestor.dk. Euroinvestor har siden udviklet sig til at blive Danmarks førende finansportal og blev børsnoteret på Nasdaq Copenhagen i 2007. Samme år blev Boliga ApS stiftet og boligsitet Boliga.dk lanceret. Boliga revolutionerede boligsøgningen på nettet i Danmark. Boliga ApS har senere lanceret en række ejendomsservices og portaler bl.a. tvangsauktions-sitet itvang.dk (2012), selvsalgs-sitet Selvsalg.dk (2013) og leje-sitet Lejnu.dk (2014). Indtjeningen i koncernen stammer fra lånesagsekspedition, annoncesalg, brugerbetalinger og fra salg af investor relations services. Koncernens aktiviteter består af: drift af online portalen Euroinvestor.dk drift af Udenlandske Euroinvestor-sites drift af online portalen Boliga.dk drift af online portalen Udenombanken.dk drift af Valuta-sites Investor relations services (IR) drift af online portalen Selvsalg.dk drift af online portalen Lejnu.dk drift af online portalerne Itvang.dk og Tvangsauktioner.dk drift af online portalen iboligen.dk Købstilbuddet vil ikke påvirke medarbejderens ansættelsesvilkår i Euroinvestor. Der er ingen personer eller selskaber, der handler i forståelse med Euroinvestor i relation til Købstilbuddet. 3.1. Selskabsforhold Euroinvestors aktiekapital udgør nominelt DKK 21.915.249 og består af 21.915.249 stk. aktier á nominelt DKK 1. Aktierne er noteret på Nasdaq Copenhagen under fondskode DK0060074656. Ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen begrænsninger i omsætteligheden og ingen stemmeretsbegrænsninger. Euroinvestor havde pr 31/8-2016 i alt 322 navnenoterede aktionærer. Følgende storaktionærer er registreret pr 31/8-2016: Side 8 of 20

Aktionær Ejerandel i pct. Søren Alminde Holding ApS 15,57% Ulrik Tofte Jensen 13,61% Daugaard Holding A/S 10,43% P. Riggelsen ApS Trekroner 11,82% JCA Holding ApS 10,45% Klaus Tofte Jensen 6,43% Morten Tofte Jensen 8,09% Euroinvestors bestyrelse består af: Christian Bertel Seidelin (formand) Ulrik Tofte Jensen Peter Riggelsen Peter Daugaard Svendsen Jens Carrit Alminde Jan Øland Euroinvestors direktion består af: Frederik Rovsing (administrerende direktør) Carsten Bach (vicedirektør) 4. BESKRIVELSE AF VICTORIA PROPERTIES De nedenfor anførte oplysninger om Victoria Properties er baseret på Selskabets perioderegnskab for 1. halvår af 2016. For yderligere oplysninger om Victoria Properties henvises til Selskabets årsrapport for 2015, perioderegnskab for 1. halvår samt Selskabets hjemmeside: www.victoriaproperties.dk Victoria Properties formål er at drive investeringsvirksomhed, herunder ved investering i og administration af fast ejendom for egen og andres regning, fabrikation, handel samt al anden virksomhed som efter bestyrelsens skøn er beslægtet hermed. 4.1. Selskabsforhold Victoria Properties er noteret med én aktieklasse på Nasdaq Copenhagen under fondskode DK0015216675, og har pr. 29. august 2016 419 navnenoterede aktionærer. Side 9 of 20

Aktierne er ikke optaget til notering eller handel på andet reguleret marked. Der er udstedt i alt 4.664.358 stk. aktier af nominelt DKK 10, og ingen aktier er tildelt særlige rettigheder. Der er ingen begrænsninger i omsætteligheden og ingen stemmeretsbegrænsninger. Hver aktie giver én stemme. Aktierne har således tilknyttet i alt 4.664.358 stemmer. 8 aktionærer ejer tilsammen 83,44 % af aktierne: Aktionær Pct. Hempel Fonden 19,89% MC2 Holding ApS 19,76% Aller Holding A/S 11,70% Bendt Wedell 5,53% Vicus Ejendomme ApS 9,05% A&C Følsgaard Invest A/S 3,67% Schal-Byg A/S 2,94% Thylander Gruppen Holding A/S 10,90% Selskabets bestyrelse består af: Peter Winther (formand) Sebastian Bille Christmas Poulsen (næstformand) Lars Leo Thylander Advokat Frank Hansen er administrerende direktør. 4.2. Væsentlige begivenheder i Victoria Properties Nedenfor er opført centrale selskabsmeddelelser vedrørende Victoria Properties fra ultimo 2015 til dato: 18.11.2015 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 208 Periodemeddelelse Q3, 2015 18.11.2015 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 209 Finanskalender 2016 31.03.2016 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 210 Årsrapport 2015 06.04.2016 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 211 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2016 Side 10 of 20

28.04.2016 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 212 Forløb af ordinær generalforsamling 2016 30.05.2016 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 213 Periodemeddelelse 1. kvartal 2016 29.08.2016 Victoria Properties A/S: Fondsbørsmeddelelse nr. 214 Delårsrapport 1. halvår 2016 4.3. Finansielle tal for Victoria Properties Selskabet offentliggjorde den 29. august 2016 sit perioderegnskab for 1. halvår 2016. Af meddelelsen fremgik det: At koncernen realiserede et resultat før skat på EUR -0,0 mio. for 1. halvår 2016 imod EUR 0,1 mio. for samme periode sidste år; At omsætningen er faldet fra EUR 2,2 mio. i 1. halvår 2015 til EUR 0,5 mio. i 1. halvår 2016 samt at dette fald skyldes frasalg af ejendomme og lejligheder; At driftsomkostninger i samme periode er faldet med EUR 0,3 mio., hvilket kan henføres til frasalg af ejendomme og lejligheder; At koncernens nettorenteomkostninger udgjorde EUR 0,0 mio. for 1. halvår 2016 mod EUR 0,2 mio. i samme periode sidste år. Posten er væsentlig påvirket af aftalen med LMN Finance Limited hvorefter egenkapitalen ikke kan blive negativ. Der er derfor foretaget en værdiregulering af gæld til LMN Finance Limited med EUR 0,3 mio. for 1. halvår 2016. At dagsværdireguleringer på koncernens ejendomme udgør EUR 0,0 mio. pr. 30. juni 2016 mod EUR -0,9 mio. i samme periode sidste år; At egenkapitalen udgør 0,0 mio. (DKK 0,0 mio.) pr 30. juni 2016; At koncernens sidste ejendom er afviklet gennem salg af 94% af anparterne i datterselskabet VP Frankfurt II-A ApS hvilket salg ikke påvirker koncernens nøgletal eller forventninger mv.; At moderselskabet efter regnskabsperiodens udløb har frasolgt samtlige (pånær VP Berlin I ApS) alle uden driftsaktivitet datterselskaber, således at den videre afvikling af datterselskaberne kan ske uden for det børsnoterede regi. Datterselskaberne ar afhændet uden indtægt for moderselskabet; At der i forbindelse med frasalget af datterselskaberne er afgivet koncerninterne gældseftergivelser: At LMN Finance Limited, der har erhvervet den tidligere FS Properties Finance A/S tilhørende fordring på selskabet, har meddelt gældseftergivelse efter regnskabsperiodens udløb overfor moderselskabet; At Victoria Properties herefter ikke har igangværende forretningsmæssig aktivitet, samt at de foretagne dispositioner kan føre til, at der opnås et købstilbud på selskabet; At resultatet for 2016 efter gældseftergivelsen fra LMN Finance Limited forventes at blive EUR 0,0 mio.; og Side 11 of 20

At egenkapitalen forventes at blive EUR 0,0 mio. Det bemærkes, at Victoria Properties fortsat ejer 6 % af anpartskapitalen i VP Frankfurt II-A ApS samt 100 % af selskabet VP Berlin I ApS. Side 12 of 20

Koncernens hoved-og nøgletal urevideret Beløb i EUR 1.000 Resultatopgørelsen 6 mdr. 2016 6 mdr. 2015 12 mdr. 2015 Nettoomsætning 460 2.246 2.715 Bruttoresultat 409 1.938 1.699 Resultat af primær drift -16 1.238 257 Finansielle poster, netto -23-209 1.622 Resultat førskat, og får dagsværdiregulering af investeringsejendomme og afledte finansielle -39 1.029 1.879 Dagsværdiregulering af investeringsejendomme 0-908 -1.841 Dagsværdiregulering af afledte finansielle instrumenter 0 0 0 Resultat før skat -39 121 38 Resultat 0 0 0 Balancen 30/6 2016 30/6 2015 31/12 2015 Aktiver Lanfristede materielle og immaterielle aktiver 0 3 0 Andre langfristede aktiver 0 454 0 Kortfristede aktiver 7.751 20.130 7.940 Aktiver i alt 7.751 20.587 7.940 Passiver Egenkapital ultimo 0 0 0 Langfristede gældsforpligtelser 0 89 0 Kortfristede gældsforpligtelser 7.751 20.498 7.940 Aktiver i alt 7.751 20.587 7.940 Pengestrømme 6 mdr. 2016 6 mdr. 2015 12 mdr. 2015 Pengestrømme fra driften -126-1.406-2.230 Pengestrømme til investering, netto 0 51.139 60.072 Pengestrømme fra finansiering 0-50.554-60.260 Pengestrømme i alt -126-821 -2.418 Nøgletal 6 mdr. 2016 6 mdr. 2015 12 mdr. 2015 Selskabskapital (EUR 1.000) 6.253 6.253 6.253 Forrentning af egenkapital efter skat (%) - - - Soliditet (%) 0,0 0,0 0,0 Børskurs, ultimo (DKK) 3,5 7,3 3,3 Resultat pr aktie efter skat (DKK) 0,0 0,0 0,0 Indre værdi pr. aktie, ultimo (DKK) - - - Kurs/indre værdi, ultimo - - - Price earning - - - Udbytte pr aktie 0,0 0,0 0,0 Yderligere oplysninger kan findes på Selskabets hjemmeside: www.victoriaproperties.dk Side 13 of 20

5. VILKÅR FOR KØBSTILBUDDET Tilbudsgiver Euroinvestor.com A/S CVR-nr. 25 07 87 80 Per Henrik Lings Allé 4, 5. 2100 København Ø Tilbudskurs Aktionærerne tilbydes et kontant vederlag på DKK 0,43 for hver aktie i Victoria Properties á nominelt DKK 10 (fondskode DK0015216675). Tilbudskursen svarer til den kurs, som Selskabets storaktionærer skriftligt har accepteret at ville afhænde ca. 61 % af Selskabets aktier og stemmer til ved at acceptere Købstilbuddet. Eventuel kurtage og andre sagsomkostninger afholdes af de sælgende aktionærer og er Tilbudsgiver uvedkommende. Betingelser Købstilbuddet er betinget af: i. at der i perioden frem til gennemførelse af Købstilbuddet ingen ændring sker i eller ingen bindende tilsagn afgives om ændring i Victoria Properties aktiekapital eller vedtægter, og at der ikke har været offentliggjort forslag herom fra andre end Tilbudsgiver, og at Victoria Properties ikke i perioden frem til gennemførelse af Købstilbuddet udsteder værdipapirer, der kan ombyttes til aktier i Victoria Properties, eller erhverver egne aktier. ii. at Tilbudsgiver har modtaget gyldige accepter af Købstilbuddet, således at Tilbudsgiver ejer mere end 61% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskabet efter gennemførelse af Købstilbuddet. iii. at der ved udløb af Tilbudsperioden ikke er indtruffet nogen væsentlig negativ begivenheder, eller Selskabet ikke i samme periode har offentliggjort oplysninger med et indhold, som udgør en væsentlig negativ begivenhed. Med væsentlig negativ begivenhed menes enhver begivenhed indtruffet inden Tilbudsperiodens udløb, som har eller sagligt må Side 14 of 20

antages at få på nuværende tidspunkt eller i fremtiden en væsentlig negativ indflydelse på Selskabets aktiver, drift og forretning og/eller juridiske, økonomiske og finansielle stilling eller fremtidsudsigter som helhed, herunder enhver begivenhed, der væsentligt påvirker Selskabets balance negativt. iv. at gennemførelse af Købstilbuddet ikke udelukkes eller i væsentlig grad trues eller vanskeliggøres af lovgivning, retssager, myndighedsbeslutninger, handlinger foretaget af Selskabet eller andre lignende omstændigheder uden for Tilbudsgivers kontrol. Tilbudsgiver forbeholder sig ret til at tilbagekalde Købstilbuddet, hvis en eller flere af ovennævnte betingelser ikke er opfyldt ved tilbudsperiodens udløb. Ved tilbagekaldelse af Købstilbuddet bortfalder Købstilbuddet uigenkaldeligt, og Tilbudsgiver vil ikke være forpligtet til at købe nogen aktier, der sælges i forbindelse med Købstilbuddet, lige som enhver accept af at sælge aktier i Købstilbuddet er uden retsvirkning. Frafald eller begrænsning af omfanget af betingelser Tilbudsgiver kan frafalde eller begrænse omfanget af en eller flere af ovennævnte betingelser ved offentliggørelse af et tillæg til Tilbudsdokumentet. Et sådant frafald eller begrænsning giver ikke aktionærer, der har accepteret Købstilbuddet, ret til at tilbagekalde deres accept. Tillæg om frafald eller begrænsning i omfanget af betingelserne eller tilbagekaldelse af Købstilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet og offentliggøres gennem Finanstilsynet, Nasdaq Copenhagen og elektroniske medier før Tilbudsperiodens udløb. Maksimal mængde Tilbuddet er gældende for alle aktier i Selskabet. Finansiering Euroinvestors erhvervelse af aktionærernes aktier i Victoria Properties egenkapitalfinansieres. Afvikling og afregning Tilbudsgiver forpligter sig til at honorere alle inden for Tilbudsperioden afgivne accepter af Købstilbuddet fra Aktionærerne hurtigst muligt efter offentliggørelse af, om Købstilbuddet gennemføres og i overensstemmelse med Bekendtgørelsen, således senest 3 hverdage efter offentliggørelse af Side 15 of 20

meddelelse om tilbuddets afslutning, jævnfør dog ovenfor vedrørende betingelserne herfor. Eventuel kurtage og andre salgsomkostninger afholdes af de sælgende Aktionærer. Effektuering af Købstilbuddet Effektuering af Købstilbuddet, herunder afvikling af aktiehandel, forestås på Euroinvestors vegne af Saxo Privatbank A/S. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med accept af Købstilbuddet kan rettes til: Saxo Privatbank A/S Vejlevej 24 7000 Fredericia Att.: Saxo Privatbank A/S E-mail: Fondsbørs@saxoprivatbank.dk Telefon: +45 39 77 18 44 Tilbudsperiode Fremgangsmåde ved accept og afregningssted Købstilbuddet er gældende fra den 13. september 2016 og udløber den 12. oktober 2016 kl. 18 (dansk tid) ( Tilbudsperioden ), medmindre Tilbudsperioden forlænges. Aktionærer, der ønsker at sælge deres aktier i Victoria Properties på de i Tilbudsdokumentet anførte vilkår, skal rette henvendelse til deres eget kontoførende institut eller fondsmæglerselskab med anmodning om, at deres af tilbuddet videreformidles til Saxo Privatbank A/S Vejlevej 24 7000 Fredericia Att.: Saxo Privatbank A/S E-mail: Fondsbørs@saxoprivatbank.dk Telefon: +45 39 77 18 44 Aktionærer, der ønsker at acceptere Købstilbuddet, skal anvende den acceptblanket, der er vedlagt Tilbudsdokumentet. Aktionærernes opmærksomhed henledes på, at accepten skal meddeles eget kontoførende institut eller fondsmæglerselskab i så god tid, at accepten kan behandles og videreformidles til Saxo Privatbank A/S, som skal have modtaget accepten inden Tilbudsperiodens udløb, dvs. 12. oktober 2016 kl. 18.00 (dansk tid). Øvrige vilkår for Aktier, som overdrages til Euroinvestor i henhold til Købstilbuddet, skal Side 16 of 20

Købstilbuddet, herunder ændringer være frie og ubehæftede og fri for tredjemandsrettigheder. Euroinvestor kan til enhver tid indtil Tilbudsperiodens udløb ændre de til Købstilbuddet knyttede vilkår i det omfang, det er udtryk for en forbedring af de tilbudte vilkår, herunder i forbindelse med fremsættelsen af et konkurrerende tilbud. Euroinvestor forbeholder sig i øvrigt retten til at forlænge Tilbudsperioden i overensstemmelse med gældende lovgivning. Aktionærer, som allerede måtte have accepteret Købstilbuddet, vil fortsat være bundet heraf. Sælgende Aktionærer kan stemme på generalforsamlinger i Victoria Properties og bevare retten til udbytte frem til det tidspunkt, hvor overdragelsen af aktier er gennemført, og ejendomsretten til aktierne således er overgået til Tilbudsgiver. Accept af Købstilbuddet er bindende og uigenkaldelig for Aktionærerne og kan ikke tilbagekaldes. Ved fremsættelse af konkurrerende tilbud kan aktionærer, der har accepteret tilbuddet, i tre hverdage efter det konkurrerende tilbudsdokuments offentliggørelse dog tilbagekalde deres accept. Opkøb i markedet Euroinvestor forbeholder sig ret til i Tilbudsperioden at erhverve aktier i Victoria Properties ved opkøb i markedet i overensstemmelse med gældende lovgivning. Euroinvestor er som minimum forpligtet til at forhøje sit tilbud tilsvarende, såfremt Euroinvestor i forbindelse med opkøb i markedet indgår aftale om køb af aktier i Victoria Properties på mere fordelagtige vilkår end beskrevet i dette Tilbudsdokument jf. 6 stk. 1 i Bekendtgørelsen. Tilsvarende skal aktionærer, der accepterer Købstilbuddet kompenseres, hvis Tilbudsgiver eller personer, der handler i forståelse med Tilbudsgiver, i en periode op til 6 måneder efter Købstilbuddets afslutning, indgår aftale om køb af aktier i Victoria Properties på mere fordelagtige vilkår end beskrevet i Tilbudsdokumentet, jf. 7 i Bekendtgørelsen. Meddelelse om forlængelse, afslutning samt resultat af Købstilbuddet Euroinvestor vil offentliggøre afslutning af tilbudsperioden og det foreløbige resultat af Købstilbuddet via Nasdaq Copenhagen og via elektroniske medier senest den 13. oktober 2016, medmindre tilbudsperioden forlænges. Euroinvestor vil forventeligt offentliggøre det endelige resultatet af Købstilbuddet via Nasdaq Copenhagen og via elektroniske medier senest den 14. oktober 2016. Side 17 of 20

Skattemæssige konsekvenser De skattemæssige konsekvenser for Aktionærerne i forbindelse med accept af Købstilbuddet afhænger af den enkelte Aktionærs individuelle forhold. Aktionærerne opfordres til at konsultere egne skatterådgivere om skattemæssige konsekvenser af Købstilbuddet. Andre vigtige oplysninger Euroinvestor har ikke til hensigt at foretage udlodning af Selskabets midler i de første 12 måneder efter gennemførelsen af Købstilbuddet, jf. selskabslovens 179, stk. 1, sammenholdt med 10 i Bekendtgørelsen. Euroinvestor er ikke part i og har ej heller kendskab til aftaler, hvis formål er at regulere udøvelse af stemmerettigheder tilknyttet aktier i Victoria Properties. Kompensation til Aktionærerne, jf. 344, stk. 2 i selskabsloven, er ikke relevant i relation til nærværende Købstilbud. Euroinvestor har ikke kendskab til aftaler eller andre forhold, som har væsentlig betydning for vurderingen af Købstilbuddet, og som ikke er omtalt i Tilbudsdokumentet. Euroinvestor har ikke til hensigt at afnotere Selskabets aktier fra Nasdaq Copenhagen. Euroinvestor har ingen intention om indløsning af resterende aktionærer i Selskabet, efter at tilbuddet er afsluttet. Lovvalg og værneting Ingen pligtmæssig tilbud Juridisk rådgiver for Tilbudsgiver Materiale vedr. Købstilbuddet Købstilbuddet og accept heraf, er underlagt dansk ret. Tvister, der måtte opstå i forbindelse med Købstilbuddet, skal i første instans indbringes for Sø- og Handelsretten i København. I henhold til Værdipapirhandelslovens 31, stk. 6, vil Tilbudsgiver ikke være forpligtet til at fremsætte et pligtmæssigt tilbud efter gennemførelse af Købstilbuddet på de i Tilbudsdokumentet angivne vilkår, da det er en betingelse for gennemførelse, at Tilbudsgiver opnår minimum 61 % af aktierne i Selskabet. Danders & More Frederiksgade 17 1265 København K Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket vil være tilgængeligt på www.victoriaproperties.dk. og kan rekvireres hos: Euroinvestor.com Side 18 of 20

Per Henrik Lings Allé 4, 5. 2100 København Ø Att.: Frederik Rovsing E-mail: fr@euroinvestor.com Euroinvestor har endvidere anmodet Victoria Properties om at udsende et eksemplar af vedlagte tilbudsannonce til de navnenoterede Aktionærer. ACCEPTBLANKET (BILAG 1) Accept af salg af aktier i Victoria Properties A/S Denne blanket skal indleveres rettidigt i udfyldt og underskrevet stand til Deres pengeinstitut (kontoførende institut) eller fondsmæglerselskab. Blanketten skal indleveres i så god tid, at det pågældende pengeinstitut eller fondsmæglerselskab har mulighed for at behandle og videresende den således, at den er Saxo Privatbank A/S i hænde inden Tilbudsperiodens udløb, dvs. senest den 12. oktober 2016 kl. 18.00 (dansk tid) eller, såfremt Tilbudsperioden forlænges, på et senere tidspunkt, som måtte fremgå af meddelelsen om forlængelse. Undertegnede accepterer Købstilbuddet, der er fremsat af Euroinvestor.com A/S i Tilbudsdokument af 13. september 2016, og afgiver uigenkaldelig ordre om salg af: stk. aktier à nominelt DKK 10 i Victoria Properties A/S (fondskode DK0015216675) Aktierne overdrages fra undertegnedes depot i: Pengeinstituts navn og adresse: Depotkontoens nummer: (4 cifre) Undertegnede bekræfter herved, at de solgte aktier er frie og ubehæftede i enhver henseende. Aktierne overføres fra ovennævnte depotkontonummer, og provenuet fra de solgte aktier indsættes på den konto, der er tilknyttet depotet. Ønskes en anden afregningskonto, skal De aftale dette med Deres pengeinstitut eller fondsmæglerselskab. Aktionæren skal betale kurtage og andre omkostninger til sit pengeinstitut eller fondsmæglerselskab. Side 19 of 20

Sælgers kontaktoplysninger og underskrift (udfyldes af sælger): Undertegnede kontoførende institut accepterer at overføre ovennævnte aktier i Victoria Properties A/S til Euroinvestor.com A/S, såfremt Euroinvestor.com A/S efter eget rimelige skøn beslutter, at denne acceptblanket er i overensstemmelse med købstilbuddet dateret 13. september 2016 om erhvervelse af aktier, og at betingelserne for Købstilbuddet er blevet opfyldt eller frafaldet af Euroinvestor.com A/S: Kontoførende institut (udfyldes af sælgers kontoførende institut) CVR-nr.: CD-ident: Firmastempel og underskrift: Acceptblanketten udgør en integreret del af Euroinvestor.com A/S Tilbudsdokument af den 13. september 2016, og accepten sker på de i Tilbudsdokumentet anførte vilkår. Det kontoførende institut meddeler accepten til Saxo Privatbank A/S senest den 12. oktober 2016 kl. 18.00 (dansk tid). Email: Fondsbørs@saxoprivatbank.dk Navn: Adresse: Telefon: CPR-nr. eller CVR-nr. Dato: Underskrift: Side 20 of 20

TILBUDSANNONCE TIL AKTIONÆRERNE I VICTORIA PROPERTIES A/S (CVR-NR. 55 66 00 18) Euroinvestor.com A/S (CVR-nr: 25 07 87 80) ("Euroinvestor") fremsætter et frivilligt betinget købstilbud til aktionærerne i Victoria Properties A/S ( VP ) om køb af deres aktier i VP i overensstemmelse med reglerne i 32, stk. 2 i værdipapirhandelsloven (lovbekendtgørelse nr. 1530 af 2. december 2015 af lov om værdipapirhandel) og 4 i bekendtgørelse om overtagelsestilbud (bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014). Euroinvestor tilbyder aktionærerne i VP at betale vederlag for deres aktier i VP i form af betaling af et kontant vederlag på DKK 0,43 for hver aktie i VP á nominelt DKK 10 (VIPRO, fondskode DK0015216675). De nærmere vilkår for købstilbuddet fremgår af det udarbejdede tilbudsdokument. Købstilbuddet er gældende fra den 13. september 2016 og udløber den 12. oktober 2016 kl. 18 (dansk tid). Accept af købstilbuddet skal være modtaget af Saxo Privatbank A/S via den sælgende aktionærs eget kontoførende institut eller fondsmæglerselskab inden tilbudsperiodens udløb. Tilbudsdokumentet indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for købstilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan købstilbuddet kan accepteres. Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket er offentliggjort via Nasdaq Copenhagen og vil være tilgængeligt på www.victoriaproperties.dk. Tilbudsdokumentet med tilhørende acceptblanket kan ligeledes rekvireres ved henvendelse til: Euroinvestor.com A/S Per Henrik Lings Allé 4, 5. 2100 København Ø Att.: Frederik Rovsing E-mail: fr@euroinvestor.com