VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS SCIENCE CITY NORTH CAMPUS JURYENS BETÆNKNING THE JURY S FINAL REPORT

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS SCIENCE CITY NORTH CAMPUS JURYENS BETÆNKNING THE JURY S FINAL REPORT

Introduktion 1 Introduction Juryens beslutning i konkurrencens første runde 11 The jury s decision after Round 1 of the competition Juryens generelle kommentarer efter det samlede konkurrenceforløb 17 General comments of the jury after completion of the competition process Forslag 07913 vinder af konkurrencen 25 Proposal 07913 winner of the competition Forslag 47213 37 Proposal 47213 Forslag 20101 45 Proposal 20101 Forslag 77311 53 Proposal 77311 Forslag 10101 61 Proposal 10101 Juryens bemærkninger til forslag udgået efter konkurrencens første runde 69 The jury s commentary on proposals rejected after Round 1

vidensbydel nørre campus science city north campus INTRODUKTION Universitets- og Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet udskrev den 9. februar 2010 en international idekonkurrence om udvikling af en vidensbydel i København. Konkurrencens mål har været at fremkalde forslag til udvikling af synergien mellem by, universitet og erhverv i det 418 ha store byområde, der omfatter universitetets Nørre Campus, Rigshospitalet og en række andre vidensinstitutioner. Konkurrencen afholdes i samarbejde med Københavns Kommune og med økonomisk støtte fra Realdania. INTRODUCTION The University and Property Agency and the University of Copenhagen issued an international competition on 9 February 2010 for ideas for the development of a science city in Copenhagen. The aim of the competition was to develop synergy between the city, University and business community on a 418 ha urban site comprising the University s North Campus, the Copenhagen University Hospital and a series of other knowledge institutions. The competition has been held in partnership with the City of Copenhagen and with financial support from Realdania. I de kommende år vil der blive foretaget historisk store offentlige investeringer i denne del af hovedstaden. Universitetets sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og farmaceutiske fakulteter tager nye laboratoriebygninger i brug og moderniserer de eksisterende. Rigshospitalet udvider med 40 % og opdaterer hele sin bygningsmasse. Professionshøjskolen Metropol koncentrerer sine sundhedsfaglige uddannelser i bydelen, tværfaglig biomedicinsk forskning og uddannelse udvikles inden for rammerne af Københavns Biocenter, og Copenhagen Bio Science In coming years, historically major public investments will be made in this part of the capital. The University s Faculty of Health Sciences, Faculty of Science and Faculty of Pharmaceutical Sciences will be occupying new laboratory blocks and will be modernising existing facilities. Copenhagen University Hospital will be expanding by 40% and updating its entire building mass. Metropolitan University College will be concentrating its courses for health professionals in the science city and interdisciplinary biomedical research and education/training will be developed 1

Park (COBIS) opbygges som forskerpark og fødselshjælper for kommerciel udnyttelse af forskningsresultater. I samme periode linkes bydelen bæredygtigt til resten af hovedstaden gennem Metroens Cityring, og Haraldsgadekvarteret og Fælledparken udvikles gennem projekter der lægger vægt på folkesundhed og bæredygtighed. Friere udveksling af viden mellem de mange beslægtede aktiviteter er en forudsætning for Københavns økonomiske vækst, og Vidensbydel Nørre Campus vil være en bydel, hvor vidensinstitutioner, erhverv og by frit kan udveksle, udvikle og udnytte viden. Målet er ikke blot at bringe forskere og udviklere sammen for at skabe nye produkter og processer eller at skaffe boliger, butikker og andre servicefunktioner til forskere og studerende. Vidensbydelen er samspillet mellem forskellige kombinationer af forskning, uddannelse, formidling, erhvervsaktivitet, boliger, kultursteder, handel, service, pladser og parker. I stedet for rene universitetsog erhvervsområder, der har en tilbøjelighed til at lukke sig om sig selv, skal der skabes byrum, hvor hele livet kan leves, og kontakter mellem vidende, søgende og iderige mennesker kan udvikles frit. Vidensbydelen er det felt af synergi, der kan skabes mellem de forskellige funktioner: within the framework of the Copenhagen Biocenter; and Copenhagen Bio Science Park (COBIS) will be built up as a research park and incubator for commercial exploitation of research outcomes. In the same period, the science city will be sustainably linked to the rest of the capital by way of the Metro s City Ring and the Haraldsgade neighbourhood and Fælledparken (Community Park) is being developed in projects focusing on public health and sustainability. Freer exchange of knowledge between the many related activities is a precondition for Copenhagen s economic growth and Science City North Campus will be a neighbourhood in which scientific institutions, business and the city can freely exchange, develop and exploit knowledge. The aim is not just to bring researchers and developers together to create new products and processes or to acquire housing, shops and other services for researchers and students. A science city constitutes the interaction between combinations of research, education, mediation, commercial activity, housing, cultural venues, trade, services, parks and squares. Instead of having areas allocated just for university and industrial purposes that have a tendency to close in on themselves, what is needed is a part of the city where life can be really lived and contacts between knowledgeable, enquiring, inventive FORSKNING + UDDANNELSE RESEARCH & EDUCATION VIDENSBYDEL SCIENCE CITY BYFUNKTIONER URBAN FUNCTIONS ERHVERVSAKTIVITET BUSINESS ACTIVITY 2

Udviklingen af vidensbyer er en global trend. Fælles for de mange aktuelle eksempler på vidensbyer og vidensbydele science cities - er bestræbelsen på at forene forsknings, uddannelses, by- og erhvervsudvikling. Overalt har udviklingen til formål at tiltrække talenter, virksomheder og kapital fra ind- og udland. Vidensbydel Nørre Campus vil give København en konkurrencefordel ved at udvikle en stærk og karakteristisk profil, som forankrer den i områdets ressourcer og positionerer byen i forhold til alverdens langt større storbyer. I et globalt perspektiv er det en særlig udfordring, at virksomhederne i hovedstaden ikke nyttiggør forskningsresultater i samme grad som deres udenlandske konkurrenter. Væksten i København er påvirket af manglen på højtuddannet arbejdskraft, og de relativt få internationale virksomheder gør det svært for udlændinge og ægtefæller at finde egnede karrieremuligheder. Dertil kommer, at størstedelen af den mest avancerede viden og forskning opstår uden for Danmark. Vidensbydelen skal derfor bidrage til at tiltrække internationale udviklingsafdelinger, vidensmedarbejdere og studerende, der kan bidrage med viden til dansk forskning og erhvervsliv. Forskningsinfrastruktur af både fysisk og organisatorisk art, netværk, god tilgængelighed og attraktive lokale byrum er nogle af forudsætningerne for, at dette kan lade sig gøre. Men fysisk integration og nærhed skaber ikke i sig selv netværk og vidensdeling. Fysisk udvikling skal ledsages af andre tiltag af organisatorisk, investeringsmæssig og holdningsændrende karakter. Hardware må aktiveres med software. Disse krav er udfoldet i konkurrenceprogrammet, der kan læses på projektets portal (campus.ku.dk/vidensbydel). På grundlag af en forudgående prækvalifikation udvalgte udskriverne af konkurrencen 10 teams af arkitekter, planlæggere, ingeniører og andre rådgivere til at udarbejde et forslag af mere konceptuel karakter med henblik på, at juryen kunne få et første indblik i, hvorledes opgaven kunne tænkes besvaret. minds can be freely developed. The science city will be a synergy field that can be created by the various functions. Developing science cities is a global trend. What the many current examples of science cities and neighbourhoods all have in common is an endeavour to unify research, education and training and urban and commercial development. Developments everywhere are intended to attract talent, companies and capital from national and international sources. The Science City North Campus will give Copenhagen a competitive edge if it develops a strong, characteristic profile that anchors it in the area s resources and positions the city with respect to much larger cities elsewhere. From a global perspective, there is a special challenge in the fact that companies in the capital do not exploit the results of research to the same extent as their foreign competitors. Growth in Copenhagen has been affected by the lack of skilled labour and the presence of relatively few international companies makes it difficult for foreigners and their spouses to find suitable career opportunities. Another factor is that the most advanced science and research occurs outside Denmark. Accordingly, the science city is to help attract international development departments, scientists and students who can contribute knowledge to Danish research and the business sector. Research infrastructures - physically and organizationally, networks, good accessibility and attractive local neighbourhoods - are just some of the preconditions for achieving this. But physical integration and proximity do not in themselves create networks and knowledge sharing. Physical development must be accompanied by other organizational, investment and attitude-changing input. Hardware needs to be activated by software. These requirements are detailed in the competition brief that is available on the project s portal (http://campus.ku.dk/english/vidensbydel). On the basis of a prior prequalification process, the commissioners of the competition selected ten teams of architects, planners, engineers and other consultants to draw up proposals of a more conceptual nature to allow the jury to have a preliminary view of how the assignment could be tackled. 3

RYPARKEN STATION HANS KNUDSENS PLADS SKT. KJELDS PLADS LERSØPARKEN LYNGBYVEJ JAGTVEJ ALDERSROGADE VIBENSHUS RUNDDEL NØRREBRO STATION TAGENSVEJ HARALDSGADE KVARTERET NØRREBROS RUNDDEL HARALDSGADE MIMERSGADE JAGTVEJ SIGURDSGADEDE TITANGADE THORSGADE VIBEKEVANG RÅDMANDSGADEMANDSGADE FOGEDMARKEN VERMUNDSGADE JAGTVEJ GULDBERGSGADE COBIS REFSNÆSGADE LERSØ PARKALLÉ UNIVERSITETS- S- PARKEN PROFESSIONS- ON HØJSKOLEN METROPOL BIOCENTER TAGENSVEJ BISKOP KRAGS ARRESØGADE FENSMARKGADE SJÆLLANDSGADE DE GAMLES BY TEGLVÆRKSGADE VÆNGE JAGTVEJ NØRRE ALLÉ NØRRE ALLÉ NØRRE ALLÉ UNIVERSITETSPARKEN BORGMESTER JENSENS ALLÉ ROCKEFELLER EL ER KOMPLEKSET FREDRIK PLADS BAJERS HENRIK HENRIK IK HARPESTRENGS RENG VEJ TAGENSVEJ PANUM BLEGDAMSVEJ ØSTER ALLÉ FÆLLEDPARKEN FREDERIK EDERIK V S V S VEJ RIGSHOSPITALET BLEGDAMSVEJ SORTEDAM DOSSERING GUNNAR NU HANSENS PLADS PARKEN STADION BRUMLEBY ØBRO-HALLEN SORTEDAMS SØ ØSTERBROGADE TRIANGLEN FREDENS BRO GULDBERGSGADE NØRREBROGADE FÆLLEDVEJ SKT. HANS TORV SORTEDAMS SØ ØSTERSØGADE DRONNING LOUISES BRO FREDERIKSBERG CAMPUS CITY CAMPUS

Filnavn: Kort0.1_Flapk Det Sund Byggefelt Byggefelt Det Kong NORDHAVNEN VIDENSINSTITUTIONERNE THE KNOWLEDGE INSTITUTIONS Titel: Oversigt: Nør Konkurrenceområde (det mørke areal) The competition site (shaded area) Noter: KØBENHAVNS UNIVERSITET NØRRE CAMPUS UNIVERSITY OF COPENHAGEN NORTH CAMPUS Det Farmaceutiske Fakultet Faculty of Pharmaceutical Sciences Det Naturvidenskabelige Fakultet Faculty of Science Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Faculty of Health Sciences Københavns Biocenter Copenhagen Biocenter ANDRE VIDENSINSTITUTIONER OTHER KNOWLEDGE INSTITUTIONS COBIS Copenhagen Bio Science Park Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (KUB Nord) Faculty Library of Natural and Health Sciences Professionshøjskolen Metropol Metropolitan University College Rigshospitalet Copenhagen University Hospital Områder COBIS Det Farm Det Natu Professio Rigshosp 1:15000Byggefelt 0 100m 500m 1km 0 100m

DELTAGERE I KONKURRENCENS FØRSTE RUNDE ROUND 1 OF THE COMPETITION - PARTICIPANTS Arkitektfirmaet C. F. Møller Århus Sleth Modernism Århus Konsulent: Søren Jensen Rådgivende ingeniørfirma Konsulent: Vejdirektoratet Vejcenter Hovedstaden Konsulent: Capacent Polyform Arkitekter København Grontmij l Carl Bro Glostrup Konsulent: 2+1 Idebureau Konsulent: Ekstrakt Christensen & Co Arkitekter København Hausenberg København Kragh & Berglund Landskabsarkitektur & urban design København Karres en Brands Landschapsarchitecten Hilversum JAJA Architects København Konsulent: Salomé Bentinck Nord København Spacegroup Arkitekter Oslo Arup London Cobe Arkitekter København DS Landskabsarkitekter Amsterdam Asplan Viak Sandvika Kerstin Höger Architekten Zürich Creo Arkitekter København Atkins Danmark København APRT Architects Helsinki Deloitte Strategisk ejendomsudvikling København N 55 København Onesto Mong & Partners København DlK2 Bygherrerådgivning Århus Innovation Viborg Architects C. F. Møller Århus Sleth Modernism Århus Consultant: Søren Jensen Consulting Engineers Consultant: Danish Road Directorate Vejcenter Hovedstaden Consultant: Capacent Polyform Architects, Copenhagen Grontmij Carl Bro Glostrup Consultant: 2+1 Idebureau Consultant: Ekstrakt Christensen & Co Architects, Copenhagen Hausenberg Copenhagen Kragh & Berglund Landscape Architecture & Urban Design, Copenhagen Karres en Brands Landscape Architects, Hilversum JAJA Architects Copenhagen Consultant: Salomé Bentinck Nord Copenhagen Spacegroup Arkitects Oslo Arup London Cobe Arkitects Copenhagen DS Landscape Architects, Amsterdam Asplan Viak Sandvika Kerstin Höger Architects, Zürich Creo Architects, Copenhagen Atkins Denmark, Copenhagen APRT Architects, Helsinki Deloitte Strategic Property Development, Copenhagen N 55 Copenhagen Onesto Mong & Partners, Copenhagen DlK2 Bygherrerådgivning, Århus Innovation, Viborg 6

Juul & Frost Arkitekter København Lemming & Eriksson Rådgivende Ingeniører Køge Konsulent: John Pløger Juul & Frost Architects, Copenhagen Lemming & Eriksson Consulting Engineers, Køge Consultant: John Pløger Henning Larsen Architects København Schul Landskabsarkitekter København Superflex København Henning Larsen Architects, Copenhagen Schul Landscape Architects, Copenhagen Superflex, Copenhagen Lundgaard & Tranberg Arkitekter København Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Århus Sweco Infrastructure Malmö Lundgaard & Tranberg Architects, Copenhagen Architect Kristine Jensen s Tegnestue, Århus Sweco Infrastructure, Malmö BEDØMMELSEN De 10 forslag til konkurrencens første runde blev afleveret den 16. april 2010. Juryen fandt at alle 10 forslag var konditionsmæssige, så de kunne optages til bedømmelse. Denne blev påbegyndt den 26. april 2010. ADJUDICATION The ten proposals in the first round of the competition were submitted on 16 April 2010. The jury found that all ten proposals were such that they could be considered for adjudication. This started on 26 April 2010. Medlemmer af juryen Vicedirektør Connie Barfod, Universitets- og Bygningsstyrelsen (formand) Planlægningschef Klaus Kofod-Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Rektor Ralf Hemmingsen, Københavns Universitet Dekan Ulla Wewer, Københavns Universitet Teknisk direktør, arkitekt MAA Carsten Thinggaard, Københavns Universitet Stadsarkitekt Jan Christiansen, Københavns Kommune (medvirkede kun i konkurrencens første runde) Teamchef, arkitekt Lise Palm, Københavns Kommune (erstattede Jan Christiansen i konkurrencens anden runde) Overborgmester Frank Jensen, Københavns Kommune Direktør Anne Skovbro, Københavns kommune Hospitalsdirektør Torben Stentoft, Rigshospitalet Fagdommere Arkitekt MAA Jan Albrechtsen Professor, arkitekt MAA Jens Kvorning Landskabsarkitekt MAA, MDL Lisbeth Westergaard Professor, Dr. Merch. Ph.D. Peter Maskell Jury Connie Barfod, Vice President, Danish University and Property Agency (Chair of the jury) Klaus Kofod-Hansen, Head of Planning, Danish University and Property Agency Ralf Hemmingsen, Rector, University of Copenhagen Ulla Wewer, Dean, University of Copenhagen Carsten Thinggaard, Architect MAA, Technical Director, University of Copenhagen Jan Christiansen, City Architect, City of Copenhagen (only participated for round 1 of the competition) Lise Palm, Team Chief, Architect, City of Copenhagen (replaced Jan Christiansen for round 2 of the competition) Frank Jensen, Lord Mayor, City of Copenhagen Anne Skovbro, Head of Planning, City of Copenhagen Torben Stentoft, Hospital Director, Copenhagen University Hospital Professional jurors Jan Albrechtsen, Architect MAA Jens Kvorning Prof. MAA Lisbeth Westergaard, Landscape Architect MAA, MDL Peter Maskell, Prof. Dr Merch PhD 7

Rådgivere for juryen Projektleder, arkitekt MAA Mikala Holme Samsøe, Universitets- og Bygningsstyrelsen (medvirkede som rådgiver i konkurrencens 2. runde) Jurist Ebbe Siber, Universitets- og Bygningsstyrelsen Projektleder Thomas Møller Kristensen, Københavns Universitet Projektleder Louise Maria Christiansen, Københavns Universitet Dekan Nils O. Andersen, Københavns Universitet Fakultetsdirektør Marianne Rønnebæk, Københavns Universitet Dekan Sven Frøkjær, Københavns Universitet Fakultetsdirektør Judith Christiansen, Københavns Universitet Planchef Hans Halvorsen, Københavns Universitet Projektleder Rikke Lethare, Københavns Kommune Teamchef, arkitekt Lise Palm, Københavns Kommune (var rådgiver i første runde se juryen) Erhvervschef Jakob Brandt, Københavns Erhvervscenter Chefkonsulent Jesper Buch Jakobsen, Københavns Erhvervscenter Lægelig direktør Jannik Hilsted, Rigshospitalet Ressourcedirektør Nicolai Kragh Petersen, Professionshøjskolen Metropol Sekretær for juryen Arkitekt MAA Flemming Deichmann Advisers to the jury Mikala Holme Samsøe, Architect MAA, Danish University and Property Agency (acted as consultant in round 2 of the competition) Ebbe Siber, Legal Counsel, Danish University and Property Agency Thomas Møller Kristensen, Project Manager, University of Copenhagen Louise Maria Christiansen, Project Manager, University of Copenhagen Nils O. Andersen, Dean, University of Copenhagen Marianne Rønnebæk, Head of Faculty, University of Copenhagen Sven Frøkjær, Dean, University of Copenhagen Judith Christiansen, Head of Faculty, University of Copenhagen Hans Halvorsen, Head of Planning, University of Copenhagen Rikke Lethare, Project Manager, City of Copenhagen Lise Palm, Team Chief, Architect, City of Copenhagen (acted as consultant for round 1 of the competition see Jury) Jakob Brandt, Business Manager, Copenhagen Business Center Jesper Buch Jakobsen, Chief Consultant, Copenhagen Business Centre Jannik Hilsted, Medical Director, Copenhagen University Hospital Nicolai Kragh Petersen, Director of Resources, Metropolitan University College BEDØMMELSESKRITERIER Kravene er sammenfattet i nedenstående uprioriterede bedømmelseskriterier, som juryen har taget udgangspunkt i ved valget af såvel de fem forslag, der blev udvalgt til konkurrencens anden runde, som ved den endelige afgørelse med udpegning af vinderforslaget som afslutning på konkurrencens anden runde. Kriterierne har været: k En levende bydel med udsyn og et attraktivt internationalt miljø, der giver plads til ekspansion for vidensinstitutioner og erhvervsliv, herunder konferencefaciliteter, overnatningsmuligheder, gæsteboliger, kollegium og børneinstitutioner, samlingssteder Secretary to the jury Flemming Deichmann MAA ADJUDICATION CRITERIA Adjudication will be done on the ability of proposals to comply as far as possible with the requirements outlined below for the development plan. The aim is for the final plan to include: p A living city with vision and an attractive international environment with room for expansion for knowledge institutions and the business community, including conference facilities, overnight accommodation, visitor 8

med forskelligt præg, innovative by- og oplevelsesrum og campusområder, der lever døgnet rundt. k En vidensintensiv bydel med byrum af høj byarkitektonisk kvalitet, som understøtter kreativ og spændende formidling af områdets sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige kompetencer til besøgende, potentielle studerende og erhvervslivet. k En sammentænkning af eksisterende og ny sundhedsforskning og kompetencer i bydelen som grundlag for en branding, der kan tiltrække vidensintensive virksomheder og arbejdskraft fra ind- og udland og øge samspillet og sundhed mellem vidensinstitutionerne og lokalsamfundet. Sundheden udtrykkes også i bæredygtig by- og bebyggelsesplanlægning med et bybillede domineret af gående, cykler og gode kollektive trafikforbindelser og i en integration af eksisterende og nye aktivitets- og oplevelsesrum. k En tilgængelig og åben campus med interne forbindelsesveje for gående og cyklende og trafikløsninger, som binder bydelen sammen med den omgivende by og det internationale samfund. k En fysisk planlægning som åbner en bred vifte af lokaliseringsmuligheder for erhvervslivet og skaber et internationalt konkurrencedygtigt studie- og arbejdsmiljø, der understøtter mødet mellem vidensinstitutioner og virksomheder om fælles udnyttelse af faciliteter og udvikling fra idé til produkt. k En udviklingsplan der kan realiseres på en både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig måde. k En strategisk sammentænkning af erhvervsudvikling, universitets- og byplanlægning med inddragelse af forskellig faglig viden. Disse kriterier har som tidligere nævnt været gældende for det samlede konkurrenceforløb, og de vil sammen med juryens betænkning ligge til grund for den efterfølgende bearbejdning af vinderforslaget frem til den udviklingsplan, der skal danne grundlag for områdets anvendelse, videre udbygning og kobling til de omkringliggende bykvarterer. accommodation, two student residences and childcare institutions, meeting places of various kinds, with innovative urban spaces, and parts of the campus where there is life round the clock. p A knowledge intensive urban environment with high quality architecture that supports creative, exciting communication of the area s competencies in natural and health science to visiting potential students and the business community. p An urban context which helps bring together existing and new healthcare research and competencies as a basis for a branding process that can attract knowledgeintensive companies and employees nationally and internationally and increase interaction and healthcare between knowledge institutions and the local community. Healthcare is also expressed in sustainable urban and development planning with a street scene dominated by pedestrians, bicycles and good public transport links and which fully integrates existing and new spaces for activity and experience. p An accessible, open campus with internal connecting roads for pedestrians and cyclists and transport links with the surrounding city and the international community. p A physical planning process that paves the way to a broad range of localisation opportunities for the business sector and creates an internationally competitive study and working environment that supports interfacing between knowledge institutions and companies for shared utilisation of facilities and developments all the way from the idea to the product. p A development plan that can be implemented in an environmentally, socially and financially feasible way. p Strategic interconnection between commercial development, university and city planning based on a broad field of specialist knowledge. As noted previously, these criteria applied to the whole competition process and they will, in conjunction with the jury s report, form the basis for subsequent consideration of the winning proposal up to the development plan that will form the basis for utilization of the area, further expansion and interconnection with the surrounding urban neighbourhoods. 9

10

juryens beslutning i konkurrencens første runde the jury s decision after round 1 of the competition På grundlag af de førnævnte bedømmelseskriterier besluttede en enig jury den 10. maj 2010 at udvælge nedenstående fem forslag til en viderebearbejdning i konkurrencens anden runde. Samtidigt hermed blev navnkuverterne åbnet, idet det var forudsat, at anonymiteten skulle ophæves i konkurrencens anden runde, da juryen i løbet af konkurrenceperioden skulle have lejlighed til at drøfte forslagene med de respektive forslagsstillere med henblik på at optimere konkurrenceprocessen som et væsentligt led i det samlede udviklingsforløb frem mod den endelige udviklingsplan. On the basis of the above-identified adjudication criteria, a unanimous jury decided on 10 May 2010 to select the five proposals below to be worked up further in the second round of the competition. The envelopes with names were opened of the same time since it was a precondition that anonymity would cease in the second round of the competition since throughout it, the jury should have the opportunity to discuss proposals with the respective proposers so as to optimize the competition process as a significant part of overall development process running up to the final development plan. De fem udvalgte forslag var: The five propsals were: Forslag 47213 Nord Arkitekter A/S København, SPACE GROUP Arkitekter A/S Oslo og Arup London Proposal 47213 Nord Copenhagen, Spacegroup Arkitects Oslo and Arup London Forslag 07913 COBE Arkitekter København Underrådgivere: DS Landscape Architects Amsterdam Holland, Asplan Viak Ingeniør Sandvika Norge og Arkitekt Kerstin Höger GMBH Zürich Proposal 07913 Cobe Architects Copenhagen Assistant Advisers: DS Landscape Architects, Amsterdam, Asplan Viak Sandvika & Kerstin Höger Architects, Zürich 11

Forslag 20101 Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S, Århus/København og Sleth Modernism Århus/København Ingeniør: Vejdirektoratet Vejcenter Hovedstaden Proposal 20101 Architects C. F. Møller Århus & Sleth Modernism Århus Engineer: Danish Road Directorate Vejcenter Hovedstaden Forslag 77311 Arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg A/S København, Landskabsarkitekt Kristine Jensens Tegnestue Århus og SWECO ingeniørfirma AB Stockholm Proposal 77311 Lundgaard & Tranberg Architects, Copenhagen Architect Kristine Jensen s Tegnestue, Århus Sweco Infrastructure, Malmö Forslag 10101 Karres en Brands Landskabsarkitektfirma Hilversum Holland og JAJA Arkitekter København Konsulent: Salomé Bentinck Arkitekt Amsterdam Holland Proposal 10101 Karres en Brands Landscape Architects, Hilversum and JAJA Architects Copenhagen Consultant: Salomé Bentinck Som grundlag for viderebearbejdningen af de fem forslag udarbejdede juryen en række generelle kommentarer, som skulle hjælpe forslagsstillerne på vej mod det endelige mål, nemlig et konkret forslag til den fremtidige udviklingsplan suppleret med en række deludsnit, der skal understøtte planens muligheder og fleksibilitet. Disse kommentarer gengives herunder i uændret form. As the basis for working up the five proposals, the jury made a series of general comments to help proposers on their way to the final objective, namely a specific proposal for the future development plan supplemented with a series of the sub-sections to support the plan s options and flexibility. These comments are included here unaltered Endvidere blev der udarbejdet en række individuelle bemærkninger til hvert af de fem forslag. Disse bemærkninger er indarbejdet i juryens endelige synspunkter på de fem forslag i konkurrencens anden runde. Further, a series of individual commentaries was drawn up for each of the five proposals which have been incorporated in the jury s final viewpoints on the five proposals in the second round of the competition. Den første runde har frembragt en række forslag, som på forskellig måde undersøger opgavens problematik og de temaer, der er opstillet i programmet. De tolker potentialerne i den eksisterende campus og i de omkringliggende bydele forskelligt, og de udvikler meget forskellige principper for den interne organisering og for sammenkoblingen mellem campus og de tilgrænsende kvarterer, ligesom de rummer forskellige synspunkter på, hvorledes proces og planer kan tænkes og udformes. Juryen anser denne spredning i tilgang til opgaven for en meget positiv start på en proces, der skal ende med at udvikle en på samme tid innovativ og robust strategi for A range of proposals was made in Round 1 for investigating the problems posed by the assignment in various ways and the themes described in the brief. They interpret the potential in the existing campus and the surrounding neighbourhoods differently and they develop very different principles for internal organisation and for linking the campus and the adjacent neighbourhoods; they also include different approaches to shaping and the thinking behind the process and plans. The jury regards this spread in addressing the assignment as a very positive start to a process that is to end up in the development of an innovative and at the same 12

udviklingen af en ny vidensbydel og sikre, at denne bydel både danner attraktive rammer om forskning og studier og skaber rammer for nye former for integration og udveksling mellem by, erhvervsliv og universitet. Nedenstående er ikke en vurdering af de fem forslag, der er indstillet til viderebearbejdning i konkurrencens anden runde. Derimod beskriver det en enig jurys opfattelse af de generelle temaer, der er svagt eller mangelfuldt belyst i konkurrencens første runde. Nedenstående emner ønskes fælles for alle de udvalgt forslag bearbejdet og underlagt særlig opmærksomhed i konkurrencens anden runde. De kommentarer, der er rettet mod hvert enkelt af de udvalgte forslag, tilstilles de respektive forslag i forbindelse med viderebearbejdningen i konkurrencens anden runde og således, at de ikke kendes af de øvrige udvalgte forslagsstillere. Fælles for de fem udvalgte forslag ønskes nedenstående tilgodeset i forbindelse med en viderebearbejdning af forslagene: BEDØMMELSESKRITERIERNE Det er juryens opfattelse, at de fem udvalgte teams skal præcisere deres besvarelse i forhold til de ovennævnte syv bedømmelseskriterier, jf. side 47 og 48 i konkurrenceprogrammet. Forslagsstillerne berører på forskellig måde og i forskelligt omfang de opstillede kriterier, men det er juryens ønske, at forslagsstillerne i anden runde i såvel deres udvalg af planer og illustrationer som i deres beskrivelse relaterer besvarelsen direkte til de syv bedømmelseskriterier. DE TRAFIKALE FORUDSÆTNINGER Som forudsætning for arbejdet i anden runde er det ønskværdigt, at de udvalgte konkurrencedeltagere udvikler forslagene med udgangspunkt i de nuværende trafikale forhold, forstået på den måde, at forudsætningerne for en realisering tager afsæt i de trafikale forhold, således som de er beskrevet i konkurrenceprogrammet. Der ses gerne forslag til nye vejprofiler og nye bevægelsesmønstre, og det står forslagsstillerne frit for at anvise time robust strategy for developing a new science city while ensuring that it forms an attractive framework for research and studies, and while creating the framework for new forms of integration and interchange between the city, the business sector and the University. The report below is not an adjudication of the five proposals that have been recommended for further consideration in Round 2 of the competition. In contrast, it describes the unanimous jury s views on the general themes that are weak or which were insufficiently addressed in Round 1 of the competition. In the second round of the competition, it is wished for the topics below to be addressed and for special attention to be paid to them in all the selected proposals. The comments that are directed at each of the selected proposals refer to the respective proposals as part of the further process in the second round of the competition and the other selected bidders will not be aware of them. Our wish is for the below to be considered in further refinement of the proposals. ADJUDICATION CRITERIA The jury takes the view that the five selected teams should further specify their responses with respect to the seven judgment criteria noted above, cf. pp. 47-48 of the competition brief. The teams address these criteria in different ways and different extents but the jury wishes that in the second round, in their choice of plans and illustrations and in their specifications, teams should directly relate their responses to the seven judgment criteria. TRAFFIC - ASSUMPTIONS As a precondition for the second round process, it would be desirable for the selected competitors to develop their proposals on the basis of traffic conditions as they currently are, meaning that meeting the preconditions should be based on the traffic figures as described in the competition brief. 13

alternativer med andre forudsætninger blot skal den i programmet under pkt. 4.9.1 beskrevne udviklingsplan være baseret på ovenstående forudsætning. Der ønskes større fokus på interne forbindelser i området. Gældende for stort set alle forslag vurderer juryen, at forbindelsen mellem Rigshospitalet og Panum er svagt belyst, og man ønsker en klar og tydelig beskrivelse af potentialerne i denne specifikke relation. Dette gælder såvel fysisk som funktionelt og visuelt. ERHVERVSPOTENTIALERNE Som helhed savner juryen en stillingtagen til og belysning af konkurrenceprogrammets scenarie om En bydel i vækst, jf. s. 24 29. Juryen ønsker en mere analytisk tilgang og entydig beskrivelse af konkrete erhvervspotentialer. I forbindelse hermed ønsker juryen en belysning af grundlaget for branding, der kan medvirke til at tiltrække arbejdskraft og vidensintensive danske og udenlandske virksomheder og understøtte forbindelsen med bestående og ny sundhedsforskning og kompetencer. FREDNING Juryen er bevidst om fredningen af Amorparken langs Tagensvej og de afledte komplikationer, og som i givet fald vil kræve en ophævelse af denne fredning. Enkelte forslag anviser konkret byggeri i parkområdet, og mens det er juryens opfattelse, at det er interessant at få belyst denne mulighed i den bymæssige kontekst, skal det bemærkes, at forslagenes bærende idé ikke må forudsætte en ophævelse af fredningen. BÆREDYGTIGHED Forslagene behandler kun bæredygtighedsaspektet sporadisk og ved viderebearbejdningen af forslagene i anden runde, skal det godtgøres, at forslaget kan realiseres på en både miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtig måde. Der savnes således konkrete forslag, der mere direkte og enkeltvis relaterer til kriterierne om miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Particularly welcome would be new road profiles and new movement patterns and teams are free to suggest alternatives to the assumptions, just so long as the development plan described in s. 4.9.1 of the brief is based on the above precondition. There should be a greater focus on internal links in the area. In practically all the proposals, the jury feels that connections between the Copenhagen University Hospital and Panum are weakly addressed and the jury wishes for a clear, well defined description of the potential in this specific respect. This applies to physical as well as functional and visual issues. COMMERCIAL POTENTIAL The jury generally lacks decisions on and clarification of the scenario in the competition brief on A growing city (cf. pp. 24 29). The jury wishes for a more analytical approach and a clear description of the specific commercial potential. And as part of this, the jury wishes to see a description of the basis for branding aimed at attracting manpower and knowledge-intensive Danish and international companies and to support the links between existing and new healthcare research and skills. PRESERVATION The jury is aware of the preservation order for Amorparken along Tagensvej and associated complications which imply the order to be rescinded. Individual proposals do specifically refer to building in the park and whilst the jury does feel that it is interesting to address this possibility in the urban context, it should be noted that the fundamental concept in the proposals should not predicate termination of the preservation order. SUSTAINABILITY The proposals only address the aspect of sustainability sporadically and in further working up the proposals in the second round, teams must show that their proposal can be achieved in an environmentally, socially and fi- 14

UDBYGNINGSTAKT OG POTENTIALER Juryen ønsker en mere præcis redegørelse for forslagsstillernes holdning til områdets volumenpotentialer. Det skal være tydeligt, hvordan man opfatter de rumlige potentialer og deres funktionelle indhold i relation til den konkrete udbygningsplan. Det vil være ønskeligt, at de enkelte team tydeliggør et egentligt kickoff scenarie, der kan danne grundlag for en positiv branding af områdets samlede potentialer. nancially sustainable way. There is thus a lack of specific proposals for more directly and specifically relating to the environmental, social and financial sustainability criteria. DEVELOPMENT RATE AND POTENTIAL The jury wishes for a more specific account of teams approaches to the volume potential in the area. It should be made clear how the spatial potential and its functional content are seen with respect to a specific site development plan. It would be desirable for the individual teams to clarify an actual kick-off scenario to form the basis for positively branding the overall potential of the area. 15

16

juryens generelle kommentarer efter det samlede konkurrenceforløb general comments of the jury after completion of the competition process Konkurrencen rejser en række fundamentale spørgsmål om den postindustrielle vidensbys strukturering og indretning, og i videre forstand hvordan de vestlige byer gennem at satse på vidensproduktion, innovative miljøer og kulturel diversitet kan positionere sig og overleve i en ny global arbejdsdeling. At rejse disse spørgsmål indebærer, at der må arbejdes med meget komplekse, rumlige, sociale og organisatoriske sammenhænge og overlapninger, hvilket også viser sig i konkurrenceprogrammets krav. Denne kompleksitet har været udfordrende. Den har åbenlyst skabt vanskeligheder for nogle af de indbudte teams, men den har også fremkaldt forslag, som er både overbevisende og nyskabende i deres tilgang til diskussionen om vidensbyens organisering, som er robuste og fleksible i deres plantænkning og arkitektonisk overbevisende i deres konkrete forslag. Vægten og kreativiteten i konkurrencebesvarelserne ligger på forslagene til den rumlige organisering og de arkitektoniske tilgange til udformningen af de offentlige rum. De spørgsmål, der vedrører, hvordan grænsefladerne mellem universitet og omgivende by kan aktiveres, hvordan der kan skabes attraktive byrum som kan skabe udvekslings- The competition raises a series a fundamental issues about the structure and organisation of a post-industrial science city and further, how western cities can, by focusing on knowledge production, innovative environments and cultural diversity, position themselves and survive in a new global work distribution. Raising these questions means having to work with highly complex spatial, social and organisational issues and overlaps as also reflected in the requirements of the competition brief. This complexity has proved challenging. It has obviously caused difficulties for some of the invited teams but it has also produced proposals that are both convincing and innovative in their approach to discussion of the organisation of the science city and which are robust and flexible in their approach to planning and architecturally convincing in their specific proposals. In the competition responses, the emphasis and creativity lie in the proposals for spatial organisation and the architectural approaches to the design of public spaces. The issues relating to how the interfaces between the University and the surrounding the city can be activated, how attractive urban spaces can be created to form places for exchanges, how new linkages can be created 17

steder, hvordan der kan skabes nye sammenkædninger og nye fortætnings- og mødepunkter, er overbevisende behandlet i mange forslag og især i vinderforslaget. and new concentration and meeting points have all been addressed convincingly in many of the proposals and especially in the winning proposal. VIDENSBY OG ERHVERV Generelt må det imidlertid siges, at det ønske, konkurrenceprogrammet formulerer om en stillingtagen til, hvad der kræves for at opnå et mere dynamisk og udbytterigt samspil mellem universitetets forskning og vidensbaserede virksomheder, ikke besvares fyldestgørende i alle forslagene. Flere beskæftiger sig med hvilke relationer, der principielt skal arbejdes med, hvorledes dette relationsfelt kan kortlægges, og hvilke organisationsformer, der principielt kan opstilles, men ingen når frem til at konkretisere og operationalisere disse overvejelser på en måde, så det får en tydelig effekt for den rumlige organisering og bygningsdisponeringen. Der foretages ikke nogen skelnen mellem forskellige krav til fysisk nærhed til universitetet, og der arbejdes ikke stringent med, hvorledes omdannelsesprocessen i Haraldsgadekvarteret bør styres. Nogle teams havde i anden runde suppleret sig med særlige kompetencer indenfor erhvervsproblematikken, men det er ikke fuldt ud lykkedes at operationalisere denne ekspertviden og gøre den anvendelig i udviklingsplanen. Erhvervsproblematikken henvises af næsten alle teams til at handle om en integrering af erhvervslokaler i, det eksisterende campusområde og en udvikling af nye muligheder for erhvervslokalisering ved omdannelse i Haraldsgadekvarteret, men projekterne når ikke så langt mht. at konkretisere omdannelsesmulighederne. Der er stor forskel på, hvor store områder der inddrages, og hvorledes de forbindes med de omgivende bydele og den eksisterende Campus. En del forslag angiver, at kun de områder, der grænser direkte op til professionshøjskolen, bør inddrages i udviklingsplanen, mens de mest vidtgående forslag argumenterer for at hele Haraldsgadekvarteret op til Rovsinggade og videre ud på baneterrænet, bør inddrages i udviklingsplanen for den nye vidensbydel. Juryen slutter op om det SCIENCE CITY AND BUSINESS In general it should be said that the wishes expressed in the competition brief for resolving what is required to achieve a more dynamic and productive interplay between University research and knowledge-based enterprises was not dealt with satisfactorily in all the proposals. Several consider the relations that should in principle be considered, and how this relational field could then be mapped and what kinds of organization could in principle be arranged but none gets to the stage of specifying and operationalising these considerations in a way that will have a clear impact on spatial organization and the placement of buildings. No separation is made between the various requirements for physical proximity to the University; and how the process of transformation of the Haraldsgade neighbourhood should be managed has not been stringently addressed. Some teams had taken on board special skills in the business problem in the second round but they were not totally successful in operationally transmogrifying this expert knowledge and making it usable in the development plan. In considering the business problem, nearly all the teams considered this to be an integration of commercial premises in the existing Campus area and developing new opportunities for corporate localisation by transforming the Haraldsgade neighbourhood but the projects do not go so far when it comes to specifying the transformational possibilities. There are major differences in the size of the areas that should be included and how they should be connected with the surrounding districts and the existing Campus. Some of the proposals state that only the areas that abut directly onto the Metropolitan University College should be involved in the development plan, whilst the most wideranging proposal argues that the entire Haraldsgade neighbourhood up to Rovsinggade and continuing on to the former 18