Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Relaterede dokumenter
Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Århus Kommune april 2015

Registrering af skolebørns transportadfærd. Af Ann-Sofie Borgen Andersen og Henriette Jensen

Teknisk notat: Udvalgte resultater fra undersøgelsen af skolebørns transportadfærd i Rudersdal Kommune april 2015

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Bilag 6 - Oversigt over elevvandring klasse 2017/ september tal

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Aarhus Kommune, klassetrin

Fakta. Aarhus Kommune

Fakta. Fakta. Aarhus Kommune

Aarhus Kommune. Aarhus Kommune

Læringsplatform Aarhus Kommune - Pædagogisk personale, hvor er vi nu? I spørgeskemaet skal du besvare spørgsmål indenfor følgende områder:

Statistiske informationer

Resultater fra undersøgelsen: Skoleelevers transportadfærd i Gladsaxe Kommune

Åbningstider på skoler og anlæg, pr

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Folkeskolens Fællesskaber. Hvor og hvornår skal jeg på besøg?

BØRN OG UNGE Pædagogisk Afdeling Aarhus Kommune

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Socialdemokratiet vedrørende principudvikling i skolebestyrelserne

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Statistiske informationer

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

Statistiske informationer

Statistiske informationer

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN RUDERSDAL KOMMUNE FORÅR 2017

Bilag september 2006

Projektbeskrivelse. Læs & Lær

Bilag 1 Den integrerede implementeringsmodel Kilde: Implementering af politik, af Søren C. Winter og Vibeke Lehmann Nielsen, 2008, Fig. 1.1, s. 18.

Boligprognose for Aarhus Kommune

AFBRUDSRAPPORTEN 2018

Lokalråd for SSP-indsatsen i Århus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal

Indholdsfortegnelse for bilag

3.9 Valgdeltagelsen fordelt efter modtagelse af kontanthjælp og køn

Notat BØRN OG UNGE. Endelig prioritering skoletoiletpuljen. Baggrund. Børn og Unge-udvalget Orientering. Kopi til

AFBRUDSRAPPORTEN 2017

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE HOVEDRAPPORT

Monofaglig gruppedrøftelse: Reflektioner og spørgsmål Navn Stilling Skole Bord

Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen.

Monofaglig gruppedrøftelse: Reflektioner og spørgsmål

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016

Åbningsoversigt. sæson Spørgsmål om lokaleudlån kan rettes til LokaleBooking, Sport & Fritid, Vestergade 55, 2. sal, 8000 Aarhus C

Dagsorden. 1. Præsentation af forslag til ændring af samarbejde, ledelse og organisering af Børn og Unge. 2. Præsentation af spareforslag

Lokalråd for SSP-indsatsen i Aarhus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal

Temamøde om skoledistriktsstruktur: Baggrundsnotat

Indholdsfortegnelse for bilag

Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport del 1

FORÆLDRETILFREDSHED 2013 AARHUS KOMMUNE HOVEDRAPPORT

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017

Det sociale miljøs betydning for de unges uddannelsesmønster

KVALITETSRAPPORT. Nulpunktsmåling på nationale mål som følge af folkeskolereformen. EKSTRAORDINÆR Kvalitetsrapport FOR FOLKESKOLER

Statistisk rapport Brugerundersøgelse Rudersdal Kommune 2011 og 2012

Analyse af folkeskolernes økonomi

AARHUS KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, SFO OG KLUB

(Bilag 4 b) Høringssvar til byrådsindstilling om ny folkeskolereform

ANTAL FØDTE BØRN I ÅRHUS KOMMUNE,

Undervisningsmiljø Beder Skole Indskoling

ANTAL FAMILIER I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2000

Børn og Unges udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om flere faglokaler og bedre toiletter på de århusianske folkeskoler

Indholdsfortegnelse for bilag

Oversigt over indkomne høringssvar budget Børn og Unge

Statistiske informationer

Statistiske informationer

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2018

FAMILIER OG HUSSTANDE I ÅRHUS KOMMUNE 1. JANUAR 2002

Deltagerliste, detaljeret

Notat. Opmærksomhedspunkter på baggrund af småbørnsprognose 2013, skoleprognose 2013 og skolestatistikkerne. Til: Kopi: til: Den 28.

FORÆLDRETILFREDSHED 2011 AARHUS KOMMUNE HOVEDRAPPORT

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT

Abstrakt. Baggrund og formål

SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN ROSKILDE KOMMUNE FORÅR 2017

Statistiske informationer

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

Grenåvej øst: Holddeling Fangeflugten, Bygholm 2014: Hold 1 10 personer:

Velkommen i Århus Kommune, Børn og Unge Tekst: Børn og Unge Fotos: Erik Christensen Oplag: stk.

Statistiske informationer

Svar på 10-dages forespørgsel om toiletforholdene på folkeskolerne. BØRN OG UNGE Økonomi og Administration Aarhus Kommune

Forslag til ændring af samarbejde, ledelse og organisering af Børn og Unge

Indstilling. Anlægsbevilling på 17,3 mio. kr. Etape 1 af Tandplejens nye struktur storklinik ved Vejlby Skole. 1. Resume

Indholdsfortegnelse for bilag

Forslag 70 MKB s udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om samlingssteder i lokalområderne

Indholdsfortegnelse for bilag

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Fordeling af specialundervisningsmidler i Aarhus Kommune

Kompetenceudviklingsmidler

Århus Lærerforenings TR/TRS-kursus

!"!! #$% &!' &'#" & #,+* # #$4 + 5&"'&!&5'&!&5'"&-' &!' +) *+ # ! " # * * * !*' 0 0!*'*1 ,*'#- +'# "#$ %$%!

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Evaluering af model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog. Statistikrapport. 11. maj 2010

Beskyttelse af drikkevand behov for indsats mod pesticider

Baggrundsnotat om Befolkningsprognose

OMRÅDERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 71% Antal besvarelser: Øst

TRANSPORT- OG TRYGHEDS INDEKSET

Oversigt for vikariater i Børn og Unges rotationsprojekt for ledige lærere foråret 2013

Måling af grundskoleelevers transportadfærd bl.a. gennem 5 regionale skolecyklingsnetværk

Brugerundersøgelse Undersøgelse af brugen og tilfredsheden med Aarhus Kommunes Biblioteker

Dagsordenspunkter med bilag

Transkript:

Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) www.trafikdage.dk/artikelarkiv Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Henriette Jensen, henjen@cancer.dk & Ann- Sofie Borgen Andersen, aborgen@cancer.dk Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning Fysisk Aktivitet & Kost Abstrakt Undersøgelser peger på, at 2 ud af 3 børn og unge ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet. Aktiv transport til og fra skole kan give et væsentlig bidrag til børn og unges fysisk aktivitetsniveau. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen reelle data, som beskriver status over skolebørns transportadfærd. Den eksisterende Transportvaneundersøgelsen dækker kun børn ned til 10 år. Kræftens Bekæmpelse har på Odense Kommunes opfordring udviklet en målemetode til at monitorer skolebørns transportadfærd til og fra skole. Formålet med undersøgelsen er at afdække, hvordan skolebørn transporterer sig til og fra skole i de enkelte kommuner. På sigt er ambitionen, at undersøgelsen skal gennemføres i alle landets kommuner. Således bliver det muligt at sammenligne skolebørns transportadfærd på tværs af kommunegrænser, men også at skabe et nationalt overblik. Resultaterne fra undersøgelsen er til gavn for både politikere, planlæggere og forskere. I foråret 2014 var transportadfærdsundersøgelsen klar og efter test, blev første undersøgelse gennemført i Odense Kommunes i april 2014. I april 2015 blev undersøgelsen gennemført i Odense, Århus og Rudersdal Kommune. Resultaterne fra undersøgelsen viser blandt andet den samlede fordeling på kommunalt niveau for brugen af hhv. aktiv og passiv transport, brugen af aktiv transport fordelt på de enkelte klassetrin og brugen af aktiv transport fordelt på køn. Derudover sammenlignes resultaterne fra de enkelte skolers. Baggrund og formål Undersøgelser viser, at 2 ud af 3 børn og unge ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om en times daglig fysisk aktivitet. Denne udvikling er bl.a. påvirket af flere og flere inaktive aktiveringstilbud, men også af, at børn og unge oftere transporteres passivt med enten bil eller bus. Fra adskillige undersøgelser ved vi, at børn og unge har bedre indlæring, koncentration og trivsel, hvis de har en sund og aktiv livsstil. Aktiv 1 1

transport til og fra skole kan give et væsentligt bidrag til børn og unges daglige fysiske aktivitetsniveau. Undersøgelser viser bl.a., at børn og unge der cykler til og fra skole har 8 % bedre kondition end børn der bliver kørt. Derudover viser undersøgelser også, at børn og unge, som cykler til og fra skole også bruger cyklen resten af dagen og er derfor generelt mere fysisk aktive end børn der ikke bruger cyklen til og fra skole. Kræftens Bekæmpelse ønsker sunde børn og unge og ønsker derfor at afdække, hvordan børn og unge reelt transporterer sig til og fra skole. På nuværende tidspunkt eksisterer der ingen reelle data, som beskriver den nuværende situationen. Den eksisterende Transportvaneundersøgelsen dækker kun børn ned til 10 år. I 2014 kontaktede Odense Kommune derfor Kræftens Bekæmpelse med et ønske om at udvikle en målemetode til at monitorere udviklingen af skolebørns transportadfærd. Formålet med undersøgelsen er at skabe en status over, hvordan børn og unge reelt transporterer sig til og fra skole, herunder hvor mange der hhv. benytter aktiv og passiv transport. Ønsket på sigt er at gennemføre undersøgelsen i alle landets kommuner samt gennemfører den over en årrække. Dette vil skabe et solidt fundament for at følge udviklingen i skolebørns transportadfærd samtidig med, at det giver mulighed for at sammenligne på tværs af kommunegrænser. Resultaterne fra en nationalt dækkende undersøgelse vil være til gavn for både politikkere, planlæggere og forskere. Metoder, analyser og fremgangsmåde Målemetoden er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og afprøvet første gang på én skole i København i 2014. Derefter blev der gennemført en egentlig undersøgelse i hele Odense Kommune i april 2014. Det har været hensigten at udvikle en simpel model, som er nem at håndtere. Undersøgelsen er baseret på manuelle optællinger på alle klassetrin på alle kommunens skoler. Alle privatskoler tilbydes og opfordres til at deltage i undersøgelsen. Optælling i alle skoleklasser er en effektiv metode, som samtidig giver en fejlkilde tæt på nul. Opgaven skal ikke pålægges skolerne, som har rigeligt at gøre i forvejen særligt efter den nye skolereform er indført. Kræftens Bekæmpelse rekrutterer derfor hjælpere, som gør det muligt, at 300-400 skoleklasser besøges indenfor fire dage. Skolerne er på forhånd orienteret om undersøgelsen og har indvilliget i besøg. Ligeledes er skolerne informeret om, at de ikke skal lave nogen form for aktivitet, kampagne eller lignende, som øger elevers og forældres opmærksomhed på deres transportadfærd. Ude på den enkelte skole besøger hjælperen et klassetrin pr. årgang. Skolesekretæren har forinden besøget udarbejdet et skema, hvor der er udpeget én klasse på hvert klassetrin, således at hjælperen på forhånd kender lokale og tidspunkter. Hjælperen stiller simple og let forståelige spørgsmål i plenum i klasserne. Spørgsmålene omhandler, hvordan eleverne har transporteret sig til skole den respektive morgen og igen, hvordan de skal transportere sig hjem fra skole senere på dagen. Eleverne svare ved håndsoprækning, hvis de har transporteret sig på den efterspurgte metode. Undersøgelsen afdækker andelen af elever, der hhv. går, cykler, kører i bil, bus eller tog for at komme til og fra skole og opdeles yderligere på køn. Alle besvarelser indtastes i et webbaseret spørgeskema. 2 2

Alle data bliver konverteret til statistikprogrammet SAS, hvor alle analyserne bliver foretaget. Resultaterne bliver skaleret op i størrelsesorden, som svarer til antal elever i skolerne i den respektive kommune. Undersøgelsen er i april 2014 gennemført i Odense kommune og i april 2015 gennemført i Odense, Århus og Rudersdal Kommune. Resultater På baggrund af resultaterne fra undersøgelsen i Odense Kommune i 2014 kan det bl.a. konkluderes, at: - Andelen af børn, som går og cykler til skole varierer meget fra 27 til 88 %. - Skolerne i Vollsmose har flest børn, som går og cykler til skole. - Bortset fra én privatskole, ligger de deltagende privatskoler lavest i forhold til, hvor mange børn, der går og cykler til skole. - I 7. kl. er der flest elever, som går eller cykler til skole herefter falder det markant. - Drenge cykler og går næsten 10 % oftere til skole end piger. - 9 ud af 10 børn op til 3 kl. benytter cykelhjelm, mens andelen falder hvert år herefter ned til under hvert 10. barn i 9. og 10. kl. - Flere børn går og cykler fra skole end til skole 69,0 % mod 64,9 %. Eksempelvis kan 12 % flere af eleverne på Stige Skole gå eller cykle hjem. - På 14 ud af de deltagende 38 skoler er der over 30 % af eleverne, som bliver kørt i skole. - Færre børn køres fra skole end til skole 22,6 % mod 28,3 %. - 67,1 % af eleverne på kommunale skoler går eller cykler selv til skole. - 72,6 % af eleverne i 3., 6. og 9. kl. på kommunale skoler går eller cykler selv til skole mod 75 % i 2003. Til gengæld er det i 2014 77,6 %, som går og cykler hjem fra skole. - 42,5 % af eleverne på de deltagende private skoler går eller cykler selv til skole. Fra skole er det 47,5 %. - Alle elever i de små klasser på de deltagende private skoler benytter cykelhjelm. Odense Kommune vil særligt benytte de nye resultater i 2015 til dels at vise udviklingen af transportadfærden blandt skolebørn og dels at evaluere effekten af skoleprojekterne fra kommunens Mobilitetsplan. Vi er på nuværende tidspunkt ikke klar med sammenligningen af disse resultater. Resultaterne vil præsenteres på konferencen og efterfølgende indskrevet i artiklen. Rudersdal Kommune Den 28. og 29. april 2015 blev de 12 kommunale skoler i Rudersdal besøgt af Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med undersøgelsen af skolebørns transportadfærd. De tre privatskoler i kommunen fik tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. En privatskole valgte at deltage. Vejret på undersøgelsesdagene Dato D. 28/4-2015 D. 29/4-2015 Kort beskrivelse af vejret Rigtig fin solskinsmorgen. Svag vind. Solen skinner fra en skyfri himmel hele dagen. Vinden fortsat svag. Temperatur mellem 13-17 grader. Rigtig fin solskinsmorgen. Svag vind. Solen skinner fra en skyfri himmel hele dagen. Vinden fortsat svag. Temperatur mellem 13-17 grader. 3 3

Overordnede konklusioner fra undersøgelsen Flere børn benytter aktiv transport fra skole end til skole 68,6 % mod 61,9 %. Andelen af børn, som benytter aktiv transport til og fra skole, varierer meget fra skole til skole fra 36,3 % til 82 %, der aktivt transporterer sig til skole og fra 41,2 % til 84,1 %, der transporterer sig aktivt fra skole. I 9. klasse er der flest elever, som benytter aktiv transport (85,3 % til skole og 88 % fra skole), mens der er færrest elever i 0. klasse (31,1 % til skole og 33,1 % fra skole). Drenge benytter oftere aktiv transport til og fra skole end piger (forskellen er 4 %- point). 9 ud af 10 børn op til 4. klasse benytter cykelhjelm, mens andelen falder markant for hvert klassetrin herefter. På 7 ud af de deltagende 12 kommunale skoler er der over 30 % af eleverne, som bliver kørt i skole. Færre børn køres fra skole end til skole 25,3 % mod 34,3 %. 4 4

På kommunalt niveau I figur 1 og 2 fremgår de samlede resultater for brug af hhv. aktiv 1 og passiv 2 transport til og fra skole for alle børn i de kommunale skoler i Rudersdal Kommune. Resultaterne viser, at andelen af kommunens børn, som benytter aktiv transport fra skole (68,6 %), er højere, end andelen der benytter aktiv transport til skole (61,9 %). Kommunale skoler - Transporform el skole Kommunale skoler - Transporform fra skole Passiv transport 38,1 Passiv transport 31,4 Akev transport 61,9 Akev transport 68,6 0 20 40 60 80 0 20 40 60 80 Figur 1: Andelen af børn på alle kommunale skoler, som benytter hhv. aktiv og passiv transport til skole. Figur 2: Andelen af børn på alle kommunale skoler, som benytter hhv. aktiv og passiv transport fra skole. Klasseniveau I figur 3 og 4 ses de samlede resultater for brug af aktiv transport til og fra skole opdelt på klasseniveau for alle kommunale skoler i Rudersdal kommune. Resultaterne viser, at andelen af elever, som benytter cyklen til og fra skole, er størst i 9. klasse (hhv. 85,3% og 88 %) og mindst i 0. klasse (31,1 % og 33,1 %). Kommunale skoler - Brug af akev transport el skole Kommunale skoler - Brug af akev transport fra skole 9. klasse 85,3 9. klasse 88 8. klasse 76,6 8. klasse 87,5 7. klasse 81 7. klasse 87,2 6. klasse 77,3 6. klasse 82,4 5. klasse 74,4 5. klasse 85,6 4. klasse 68,4 4. klasse 79,3 3. klasse 55,4 3. klasse 60,9 2. klasse 41,1 2. klasse 51,4 1. klasse 30,9 1. klasse 32,7 0. klasse 31,1 0. klasse 33,1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 3: Andelen af børn fordelt på klasseniveau på alle kommunale skoler, som benytter aktiv transport til skole. Figur 4: Andelen af børn fordelt på klasseniveau på alle kommunale skoler, som benytter aktiv transport fra skole. Køn I figur 5 og 6 ses det, at drengene lidt oftere (4 %- point) benytter aktiv transport end pigerne. 1 Aktiv transport dækker over elever, som enten cykler, går/løber eller benytter løbehjul/skateboard/rulleskøjter. 2 Passiv transport dækker over elever, som enten bliver kørt i bil, bus eller tog.

Akev transport el skole Akev transport fra skole Drenge 63,9 Drenge 70,5 Piger 59,8 Piger 66,5 56 58 60 62 64 66 64 66 68 70 72 Figur 5: Andelen af børn fordelt på køn på alle Figur 6: Andelen af børn fordelt på køn på alle kommunale skoler, som benytter aktiv transport til skole. kommunale skoler, som benytter aktiv transport fra skole. Brug af cykelhjem I figur 7 fremgår det, at 9 ud af 10 børn til og med 4. klasse bruger cykelhjelm. Herefter falder andelen af børn, der bruger cykelhjelm per årgang. Kommunale skoler - Brug af cykelhjelm 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 0. klasse 19,1 29,3 52,4 74,5 87,7 95,2 96,4 91,6 96,8 96,2 0 20 40 60 80 100 120 Figur 7: Andelen af børn fordelt på klasseniveau på alle kommunale skoler, som bruger cykelhjelm. På skoleniveau I de følgende figurer fremgår resultaterne for brug af hhv. aktiv og passiv transport til og fra skole på skoleniveau for alle de kommunale skoler. Resultaterne for passiv transport er delt op på hhv. brug af bil og brug af bus/tog. Brug af aktiv transport Figur 8 og 9 viser, at andelen af børn, som benytter aktiv transport, varierer meget fra skole til skole. Det varierer fra 82 % for skolen med den højeste andel af børn, som benytter aktiv transport til skole, til 36,3 % for skolen med den laveste andel af børn, som benytter aktiv transport. Generelt for alle skoler ses en stigning i andelen af børn, som benytter aktiv transport, når de skal transporteres hjem fra skole. Her varierer andelen fra 84,1 % til 41,2

Akev transport el skole Dronninggårds- skole Trørødskolen Skovlyskolen Birkerød skole Sjælsøskolen Bistrupskole 36,3 53,2 53,3 53,5 55,4 60,5 61,4 68,4 69,6 70,6 72 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 82 Figur 8: Andelen af børn fordelt på skoleniveau, som bruger aktiv transport til skole. Akev transport fra skole Trørødskolen Dronninggårds- skole Skovlyskolen Birkerød skole Tohevangskolen Bistrupskole 41,2 62,2 63,1 63,1 67,4 68,6 69,6 71,1 71,9 75,3 77,9 84,1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Figur 9: Andelen af børn fordelt på skoleniveau, som bruger aktiv transport fra skole. Brug af bil Figur 10 og 11 viser, at andelen af børn, som bliver kørt i bil til skole ligeledes varierer meget, afhængig af hvilken skole de går på. På skolen, hvor flest børn bliver kørt i bil til skole, er andelen 55,2 % og for skolen med den laveste andel af børn, som bliver kørt i bil til skole, er andelen 15,8%. Generelt for alle skoler ses et fald i andelen af børn, som bliver kørt i bil, når de skal transporteres hjem fra skole. Faldet varierer fra skole til skole, idet faldet er 16 % for skolen med det største fald til 0,9 % til skolen med det laveste fald. I gennemsnit køres færre børn fra skole end til skole (25,3 % mod 34,3 %).

Bil el skole Nærum Skole Tohevangskolen Skovlyskolen Dronninggårds- skole Ny Holte Skole Høsterkøb skole 15,8 24,5 24,6 29,4 29,7 35 35,1 37,7 42,1 42,1 45,1 55,2 0 10 20 30 40 50 60 Figur 10: Andelen af børn fordelt på skoleniveau, som bliver transporteret i bil til skole. Bil fra skole Nærum Skole Tohevangskolen Dronninggårds- skole Vedbæk skole Vangeboskolen Høsterkøb skole 14,9 17,5 19,2 21,9 22,8 25,6 26,1 26,4 27,7 29,4 33,2 41,2 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Figur 11: Andelen af børn fordelt på skoleniveau, som bliver transporteret i bil fra skole. Brug af tog eller bus I figur 12 og 13 ses det, at andelen af børn, som benytter tog eller bus til og fra skole ikke varierer meget fra skole til skole. Andelen varierer fra 8,6 %, for skolen med den højeste andel af børn, som benytter bus eller tog til skole, til 1 %, for skolen med den laveste andel af børn, som benytter tog eller bus til skole. Når det drejer sig om at benytte bus eller tog fra skole, er variationen mellem skolerne større. Her varierer andelen fra 17,6 % til 1,5 %.

Bus eller tog el skole Trørødskolen Bistrupskole Nærum Skole Vedbæk skole Sjælsøskolen Dronninggårds- skole 1 1,4 1,5 1,7 2 2,5 2,7 3,4 4,7 4,8 8,5 8,6 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Figur 12: Andelen af børn fordelt på skoleniveau, som bliver transporteret i bus eller tog til skole. Bus eller tog fra skole Tohevangskolen Birkerød skole Trørødskolen Ny Holte Skole Sjælsøskolen Høsterkøb skole 1,5 2,4 2,5 2,8 4,1 4,6 6,8 8,5 8,6 8,9 11,3 17,6 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Figur 13: Andelen af børn fordelt på skoleniveau, som bliver transporteret i bus eller tog fra skole. Århus Kommune Den 20.- 23. april 2015 blev de 46 kommunale skoler i Århus besøgt af Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med undersøgelsen af skolebørns transportadfærd. Alle privatskoler i kommunen fik tilbuddet om at deltage i undersøgelsen. 3 privatskoler valgte at deltage. Resultaterne er blevet skaleret op i størrelsesorden, som svarer til antal elever i skolerne i Århus Kommune. Vejret på undersøgelsesdagene Dato D. 20/4-2015 D. 21/4-2015 D. 22/4-2015 D. 23/4-2015 Kort beskrivelse af vejret Rigtig fin solskinsmorgen. Svag vind. Solen skinner fra en skyfri himmel hele dagen. Vinden fortsat svag. Temperatur mellem Rigtig fin solskinsmorgen. Svag vind. Solen skinner fra en skyfri himmel hele dagen. Vinden fortsat svag. Temperatur mellem Rigtig fin solskinsmorgen. Svag vind. Solen skinner fra en skyfri himmel hele dagen. Vinden fortsat svag. Temperatur mellem Overskyet fra morgen stunden. Overskyet med nogen sol i løbet af dagen Temperatur mellem

18-24 grader. 17-23 grader. 17-23 grader. 15-20 grader. Overordnede konklusioner fra undersøgelsen Flere børn benytter aktiv transport fra skole end til skole på alle skoler i Århus Kommune 68,7 % mod 64,97 %. Færre børn køres i bil fra skole end til skole 19,8 % mod 24,8 %. Langt flere børn på privatskolerne bliver transporteret via en passiv transportform til og fra end på de kommunale skoler. Til skole er det hhv. 67,2 % på privatskolerne mod 33,4 % på de kommunale skoler og fra skole er det hhv. 66,9 % på privatskolerne mod 29,2 % på de kommunale skoler. Andelen af børn, som benytter aktiv transport til og fra skole, varierer meget fra skole til skole fra 26,3 % til 85,8 %, der aktivt transporterer sig til skole og fra 22,7 % til 83,7 %, der aktivt transporterer sig fra skole. På de kommunale skoler er der flest elever i 7. klasse, som benytter aktiv transport (76,2 % til skole og 82,8 % fra skole), mens der er færrest elever i 0. klasse (42,6 % til skole og 41,8 % fra skole). Der ses ingen entydig tendens for klassetrinene på privatskolerne. For både de kommunale skoler og de deltagende private skoler ses en meget lille tendens til, at drenge lidt oftere end piger benytter aktiv transport til og fra skole. På de kommunale skoler benytter 9 ud af 10 børn til og med 4. klasse cykelhjelm, mens andelen falder for hvert klassetrin herefter. På privatskolerne falder brugen af cykelhjelm ikke til under 7 ud af 10 på noget klassetrin. På 14 ud af de 49 deltagende skoler er der over 30 % af eleverne, som bliver kørt til skole. Heriblandt de 3 deltagende privatskoler. Alle Skoler samlet I figur 1 og 2 fremgår de samlede resultater for brug af hhv. aktiv 3 og passiv 4 transport til og fra skole for alle børn på hhv. de kommunale og de tre deltagende private skoler i Århus Kommune. Resultaterne viser, at andelen af de børn, som benytter aktiv transport fra skole er højere (68,7 %), end andelen der benytter aktiv transport til skole (64,7 %). Alle skoler - Transporform el skole Alle skoler - Transporform fra skole Passiv transport 34,7 Passiv transport 30,3 Akev transport 64,7 Akev transport 68,7 0 20 40 60 80 0 20 40 60 80 Figur 1: Andelen af børn på alle deltagende skoler som benytter hhv. aktiv og passiv transport til skole. Figur 2: Andelen af børn på alle deltagende skoler som benytter hhv. aktiv og passiv transport fra skole. Da resultaterne viser store forskelle mellem de kommunale skoler og de tre deltagende private skoler fremgår de øvrige resultater på fordelt på hhv. kommunale og private skoler. 3 Aktiv transport dækker over elever, som enten cykler, går/løber eller benytter løbehjul/skateboard/rulleskøjter. 4 Passiv transport dækker over elever, som enten bliver kørt i bil, bus eller tog.

Kommunale skoler Figur 3 og 4 viser de samlede resultater for brug af hhv. aktiv og passiv transport til og fra skole for alle børn i de kommunale skoler. Resultaterne viser, at andelen af de børn, som benytter aktiv transport fra skole er højere (69,9 %), end andelen der benytter aktiv transport til skole (65,7 %). Gennemsnitlig bliver 24,3 % af børnene transporteret i bil til skole og 19,6 %, når børnene skal hjem fra skole. Kommunale skoler - Transporform el skole Kommunale skoler - Transporform fra skole Passiv transport 33,4 Passiv transport 29,2 Akev transport 65,7 Akev transport 69,9 0 20 40 60 80 0 20 40 60 80 Figur 3: Andelen af børn på alle kommunale skoler som benytter hhv. aktiv og passiv transport til skole. Figur 4: Andelen af børn på alle kommunale skoler som benytter hhv. aktiv og passiv transport fra skole. Klasseniveau I figur 5 og 6 ses de samlede resultater for brug af aktiv transport til og fra skole opdelt på klasseniveau for alle kommunale skoler. Resultaterne viser, at andelen af elever, som benytter aktiv transport til og fra skole, er størst i 7. klasse (hhv. 76,2 % og 82,8 %) og mindst i 0. klasse (42,6 % og 41,8 %). Kommunale skoler - Brug af akev transport el skole Kommunale skoler - Brug af akev transport fra skole 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 0. klasse 49,1 42,6 60,4 73,9 75,6 76,2 74,3 69,9 71,8 68 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 0. klasse 41,8 51,2 62,1 78,4 80,5 82,8 79,6 78,6 75,3 74 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Figur 5: Andelen af børn fordelt på klasseniveau på alle kommunale skoler som benytter aktiv transport til skole. Figur 6: Andelen af børn fordelt på klasseniveau på alle kommunale skoler som benytter aktiv transport fra skole. Køn I figur 7 og 8 ses en lille tendens til, at drengene lidt oftere benytter aktiv transport til og fra skole end pigerne.

Kommunale skoler - Brug af akev transport el skole Kommunale skoler - Brug af akev transport fra skole Drenge 74,6 Drenge 79 Piger 73,2 Piger 77,9 0 20 40 60 80 100 0 20 40 60 80 100 Figur 7: Andelen af børn fordelt på køn på alle kommunale skoler som benytter aktiv transport til skole. Figur 8: Andelen af børn fordelt på køn på alle kommunale skoler som benytter aktiv transport fra skole. Brug af cykelhjem Figur 9 viser, at 9 ud af 10 børn til og med 4. klasse bruger cykelhjelm. Herefter falder andelen af børn, der bruger cykelhjelm pr. årgang ned til under 2 ud af 10 i 9. klasse. Kommunale skoler - Brug af cykelhjelm 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 0. klasse 17,6 46,3 58,3 77,4 87,3 91,2 93,3 92,2 92,4 90,5 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Figur 9: Andelen af børn fordelt på klasseniveau på alle kommunale skoler som bruger cykelhjelm. De deltagende private skoler Tendensen for brug af hhv. aktiv og passiv transport er helt anderledes på de 3 deltagende privatskoler, end den er på de kommunale skoler. Sammenlignes resultaterne fra privatskolerne med resultaterne fra de kommunale skoler, bliver langt flere børn på privatskolerne transporteret via en passiv transportform til skole (67,2 % på privatskolerne mod 33,4 % på de kommunale skoler) og fra skole (66,9 % på privatskolerne mod 33,4 % på de kommunale skoler). Derudover ses der ikke nogen tendens til, at børnene skifter mellem passiv og aktiv transport, når de skal til og fra skole, hvilket kan skyldes, at privatskolerne rummer elever fra et stort opland. I gennemsnittet bliver 41 % af børnene transporteret i bil til skole og 27 %, når børnene skal hjem fra skole. Andelen af børn, der bliver kørt i bil i til skole, ligger 16,7 %- point højere for børnene på de private skoler end på for børnene på de kommunale skoler, men kun 7,4 %- point højere, når børnene skal transporteres hjem fra skole. Klasseniveau De samlede resultater for brug af aktiv transport til og fra skole opdelt på klasseniveau for de 3 deltagende privatskoler viser, at andelen af elever, som benytter aktiv transport til og fra skole, er størst i 2. klasse

(57,3 %) og mindst i 9. klasse (20,3 %), når eleverne skal til skole. Når de skal hjem fra skole er der flest, der benytter aktiv transport i 4. klasse (48,8 %), mens der er færrest i 8. klasse (22,1 %). Køn Når der ses på forskellen mellem piger og drenges brug af aktiv transport til og fra skole ses samme tendens hos privatskolerne som på kommunalskolerne - en meget lille tendens til, at drengene lidt oftere benytter aktiv transport til og fra skole end pigerne. Brug af cykelhjem Der er en større tendens til, at børnene på de deltagende private skoler oftere bruger cykelhjelm sammenlignet med de kommunale skoler. I 1. og 9. klasse bruger mere end 7 ud af 10 børn cykelhjem, mens mere end 8 ud af 10 bruger i de resterende klasser. På skoleniveau I de følgende figurer fremgår resultaterne for brug af hhv. aktiv og passiv transport til og fra skole på skoleniveau for alle de deltagende skoler i undersøgelsen. Resultaterne for passiv transport er delt op på hhv. brug af bil og brug af bus/tog. De deltagende private skoler er i de følgende figurer markeret med orange. Brug af aktiv transport Figur 17 og 18 viser, at andelen af børn, som benytter aktiv transport, varierer meget fra skole til skole. Det varierer fra 85,8 % for skolen med den højeste andel af børn, som benytter aktiv transport til skole, til 26,3 % for skolen med den laveste andel af børn, som benytter aktiv transport. Der ses en overvejende tendens til, at andelen af børn, som benytter aktiv transport stiger, når børnene skal hjem fra skole, end når de skal til skole. Der er dog enkelte skoler, hvor andelen af børn, som benytter aktiv transport falder, når de skal hjem fra skole.

Akev transport el skole Søndervangskolen Tovshøjskolen Fjordsgades Skole Hasle Skole Beder Skole Strandskolen Ellevangskolen Skæring Skole Katrinebjegskolen Elev Skole Risskov Skole Kragelundskolen Rosenvangskolen Malling Skole Skovvangskolen Solbjerg Skole Mårslet Skole Tranbjergskolen Vorrevangskolen Elsted Skole Tilst Skole Næshøjskolen Samsøgade Skole Gammelgaardsskolen Virupskolen Læssøesgade Skole Sødalsskolen Lystrup Skole Ellekærskolen Højvangskolen Sølystskolen Engdalskolen Skødstrup Skole Skåde Skole Sabro- Korsvejsskolen Holme Møllevangskolen Rundhøjskolen Åby Skole Bakkegårdsskolen Skjoldhøjskolen Bavnehøj Skole Viby Skole Vestergårdsskolen Jakobs Skolen Hårup Skole Rudolf Steiner Skolen Lisbjergskolen Laursens Realskole 27,7 27,6 26,3 37,9 85,8 80,2 80,1 78,6 76,5 75,3 75,3 72,9 72,6 72,5 71,9 71,9 71,6 70,9 70,8 69,4 68,9 68,1 67,8 67,6 66,7 66,5 66 66 65,4 64,9 64 64 63,5 62,8 62,3 62,3 61,1 60,6 58,1 57,2 56,1 55,1 54,4 53,8 53,6 53,4 53,2 48,8 44,7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 er Figur 17: Andelen af børn fordelt på skoleniveau som bruger aktiv transport til skole.

Akev transport fra skole Søndervangskolen Strandskolen Tovshøjskolen Møllevangskolen Beder Skole Risskov Skole Ellevangskolen Skovvangskolen Solbjerg Skole Vorrevangskolen Fjordsgades Skole Mårslet Skole Kragelundskolen Hasle Skole Malling Skole Lystrup Skole Katrinebjegskolen Tilst Skole Næshøjskolen Elev Skole Rosenvangskolen Skæring Skole Elsted Skole Samsøgade Skole Skødstrup Skole Virupskolen Sølystskolen Rundhøjskolen Skåde Skole Bavnehøj Skole Tranbjergskolen Højvangskolen Gammelgaardsskolen Holme Ellekærskolen Skjoldhøjskolen Sødalsskolen Læssøesgade Skole Bakkegårdsskolen Sabro- Korsvejsskolen Viby Skole Åby Skole Engdalskolen Jakobs Skolen Vestergårdsskolen Hårup Skole Lisbjergskolen Laursens Realskole Rudolf Steiner Skolen 31,3 29,2 22,7 41,5 83,7 80,3 80,2 80 79,9 79,4 78,3 77,9 77,4 77 76,8 76,6 76 75,6 74,7 74,2 73,7 73,3 73,2 72,5 72,2 71 70,7 70,2 70 69,6 69,3 69,1 69 68,8 68,5 68,5 67,1 66 64,5 63,8 62,7 62,2 60,4 59,6 57 56,9 54,8 49 48,6 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Figur 18: Andelen af børn fordelt på skoleniveau som bruger aktiv transport fra skole. Brug af bil Figur 19 og 20 viser, at andelen af børn, som bliver kørt i bil til skole ligeledes varierer meget, afhængig af hvilken skole de går på. På skolen, hvor flest børn bliver kørt i bil til skole, er andelen 46,6 % og for skolen

med den laveste andel af børn, som bliver kørt i bil til skole, er andelen 11,1 %. Der ses en overvejende tendens til, at andelen af børn, som bliver transporteret i bil falder, når de skal hjem fra skole end til skole. Samlet set køres færre børn i bil fra skole (19,8 %) end til skole (24,8 %). Brug af bil el skole Rudolf Steiner Skolen Jakobs Skolen Møllevangskolen Lisbjergskolen Skødstrup Skole Hårup Skole Laursens Realskole Sødalsskolen Rundhøjskolen Bavnehøj Skole Sølystskolen Vestergårdsskolen Åby Skole Viby Skole Tilst Skole Engdalskolen Lystrup Skole Skåde Skole Tranbjergskolen Holme Elsted Skole Skovvangskolen Virupskolen Bakkegårdsskolen Mårslet Skole Næshøjskolen Højvangskolen Elev Skole Risskov Skole Gammelgaardsskolen Solbjerg Skole Rosenvangskolen Malling Skole Skjoldhøjskolen Sabro- Korsvejsskolen Katrinebjegskolen Vorrevangskolen Ellekærskolen Strandskolen Kragelundskolen Samsøgade Skole Tovshøjskolen Ellevangskolen Beder Skole Skæring Skole Hasle Skole Læssøesgade Skole Fjordsgades Skole Søndervangskolen 35,9 35,9 34,5 33,8 33,8 33,5 33,4 33 30,7 30,2 29,7 29,4 29,3 27,7 26 25,7 24,9 24,7 24,6 24,6 23,8 23,7 23,4 22,7 22,6 22,2 21,9 21,4 21,3 21,2 20,6 20,3 20,1 19,7 19,4 18,4 17,4 16,9 16,9 16,4 15,3 15,2 15 12,2 11,1 46,6 44 41,5 40,9 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 19: Andelen af børn fordelt på skoleniveau som bliver transporteret i bil til skole.

Brug af bil fra skole Engdalskolen Sødalsskolen Rudolf Steiner Skolen Lisbjergskolen Vestergårdsskolen Skødstrup Skole Åby Skole Hårup Skole Viby Skole Sølystskolen Jakobs Skolen Rundhøjskolen Tilst Skole Laursens Realskole Tranbjergskolen Elev Skole Elsted Skole Gammelgaardsskolen Højvangskolen Rosenvangskolen Skåde Skole Lystrup Skole Katrinebjegskolen Bakkegårdsskolen Møllevangskolen Bavnehøj Skole Vorrevangskolen Mårslet Skole Malling Skole Næshøjskolen Virupskolen Tovshøjskolen Skovvangskolen Sabro- Korsvejsskolen Læssøesgade Skole Holme Samsøgade Skole Skæring Skole Beder Skole Kragelundskolen Strandskolen Risskov Skole Fjordsgades Skole Ellekærskolen Ellevangskolen Skjoldhøjskolen Hasle Skole Søndervangskolen Solbjerg Skole 27,2 26,6 26,2 25,8 24,5 24,1 23,3 22,9 22,8 22,8 22,7 22,3 21,8 21,2 20,7 20,5 19,7 19,3 19,3 18,8 18,4 18,1 17,8 17,8 17,5 17,3 16,9 16,8 16,6 16,3 15,7 15,5 14,4 14,4 14,1 13,8 13,8 13,8 12,9 12,6 12,2 11,8 10,1 10,1 35,1 35 32,4 31,3 Figur 20: Andelen af børn fordelt på skoleniveau som bliver transporteret i bil fra skole. Brug af tog eller bus I figur 21 og 22 fremgår det, at andelen af børn, som benytter tog eller bus til og fra skole varierer meget fra skole til skole. Andelen varierer fra 38,2 % for skolen med den højeste andel af børn, som benytter bus 39,5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45

eller tog til skole, til 2,2 % for skolen med den laveste andel af børn, som benytter tog eller bus til skole. Når det drejer sig om at benytte bus eller tog fra skole, er variationen mellem skolerne større. Her varierer andelen fra 47,1 % til 1,2 %. Brug af bus/tog el skole Laursens Realskole Lisbjergskolen Hårup Skole Skjoldhøjskolen Rudolf Steiner Skolen Sabro- Korsvejsskolen Læssøesgade Skole Bakkegårdsskolen Vestergårdsskolen Ellekærskolen Viby Skole Holme Samsøgade Skole Åby Skole Højvangskolen Bavnehøj Skole Skæring Skole Jakobs Skolen Rundhøjskolen Virupskolen Næshøjskolen Kragelundskolen Skåde Skole Solbjerg Skole Vorrevangskolen Ellevangskolen Malling Skole Fjordsgades Skole Engdalskolen Mårslet Skole Rosenvangskolen Lystrup Skole Katrinebjegskolen Tranbjergskolen Beder Skole Hasle Skole Strandskolen Risskov Skole Elev Skole Elsted Skole Sølystskolen Skovvangskolen Tilst Skole Søndervangskolen Skødstrup Skole Gammelgaardsskolen Tovshøjskolen Møllevangskolen Sødalsskolen 26,2 25,3 24,4 21,3 20,1 18,3 17,5 16,8 16,6 16,5 15,7 14,9 13,3 13,1 11,4 11,3 11,1 10 9,8 9,7 9,3 8,7 8,2 7,9 7,8 7,7 7,5 7,3 6,8 6,7 6 5,9 5,6 5,5 5,3 5 4,8 4,4 4,3 4 3,6 3 3 3 2,9 2,4 2,2 31,5 38,2 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Figur 21: Andelen af børn fordelt på skoleniveau som bliver transporteret i bus eller tog til skole.

Brug af bus/tog fra skole Laursens Realskole Rudolf Steiner Skolen Lisbjergskolen Hårup Skole Jakobs Skolen Skjoldhøjskolen Sabro- Korsvejsskolen Ellekærskolen Læssøesgade Skole Vestergårdsskolen Bakkegårdsskolen Holme Viby Skole Åby Skole Skæring Skole Samsøgade Skole Virupskolen Bavnehøj Skole Solbjerg Skole Højvangskolen Kragelundskolen Næshøjskolen Skåde Skole Ellevangskolen Fjordsgades Skole Rundhøjskolen Vorrevangskolen Tranbjergskolen Malling Skole Rosenvangskolen Søndervangskolen Sølystskolen Lystrup Skole Katrinebjegskolen Engdalskolen Mårslet Skole Risskov Skole Hasle Skole Beder Skole Strandskolen Skovvangskolen Elev Skole Tilst Skole Elsted Skole Tovshøjskolen Skødstrup Skole Sødalsskolen Gammelgaardsskolen Møllevangskolen 25,9 24 23,8 22,6 21,4 20,7 20,3 17,7 17,2 15,7 14,3 13,5 13,1 12,7 12,5 11 9,9 9,4 9,3 9,1 8,9 8,5 8,1 7,7 7,6 6,8 6,7 6,2 6,1 6 5,7 5,6 5,4 5,1 4,9 4,8 4,8 4,8 4,1 3,9 2,9 2,9 2,2 2 1,2 31,6 36,2 42 47,1 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 Figur 22: Andelen af børn fordelt på skoleniveau som bliver transporteret i bus eller tog fra skole. Perspektivering De fem regionale skolecyklingsnetværk bakker alle op om målemetoden og flere kommuner har allerede vist interesse for undersøgelsen.

Endvidere arbejdes der på at transportadfærdsundersøgelsen på sigt, kan blive en monitoreringsmetode i kampagnen Ta cyklen Danmark. Kontakt forfattere for information eller ønske om foretagelse af transportadfærdsundersøgelse i egen kommune. Trafikdage på Aalborg Universitet 2015 ISSN 1603-9696