22. A U G U S T 2 0 0 8 U G E 3 4 Mange DR-medarbejdere med hjemmearbejdsplads oplever i disse dage, at bredbånds-skiftet fra TDC til Telia ikke går helt så glat som planlagt. Det skulle være så nemt: Et brev fra TDC med besked om, at éns bredbånd-abonnement er opsagt. Et brev fra den nye leverandør Telia med besked om skiftedagen. Et nyt modem med posten. På en given dato skifte det gamle ud med det nye - og internetforbindelsen er der igen. Bare hurtigere end før - og billigere for DR. Som sagt: Det skulle være så nemt. Men det var det ikke. Vi må desværre konstatere, at de fleste af de medarbejdere, der i den sidste uge skulle have haft et modem med posten inden deres TDC-forbindelse blev nedlagt, ikke har fået det, siger Lene Solvang Jensen, projektchef i TES Teknologiudvikling. I praksis betyder det, at der hver dag i øjeblikket er DRmedarbejdere, der oplever, at de ikke længere har nogen internetforbindelse derhjemme eller kun en svag forbindelse. Andre opdager, at de har mistet både ADSL- og telefonforbindelse. Bredbåndsbøvl Frustrationer Og det er noget, der giver frustrationer - frustrationer, som i nogle tilfælde går ud over IT-support-folkene hos Service 5000 på 5. sal i Segment 1: I aftes blev jeg ringet op af én, der svinede mig til. Hvad fanden er det for noget lort, du laver? spurgte han. Det er heldigvis de færreste, der er sådan, men jo, vi er ved at gå bananas, fortæller Alice Schoop fra Service 5000. Og problemet er ikke lige her og nu aftagende: De første TDC-forbindelser blev nedlagt omkring den 4. august, men det er faktisk i slutningen af sidste uge og i denne uge, at problemet er spidset til, siger Lene Solvang Jensen. 1
Internet-bøvlet har betydet, at Service 5000 har anskaffet palle-vis af Telia-modemmer, som udleveres til DRmedarbejdere, der ikke har fået det lovede grej med posten. På et tidspunkt var efterspørgslen så stor, at man var ved at løbe tør - men så lykkedes det at skaffe nye forsyninger. Men et nyt modem løser ikke altid problemerne, fortæller Lene Solvang Jensen: Nogle få brugere oplever, at det ikke virker alligevel. Service 5000 kan så i mange tilfælde guide folk igennem installationen, men i nogle tilfælde ligger fejlen hos Telia eller TDC. Telia skal så finde ud af, hvad der er galt, helst indenfor et døgn - men der kan i enkelte tilfælde gå længere tid. Det værste eksempel, jeg kender, var én, der var uden internetforbindelse i 13 dage, siger hun. Selv når alt virker, som det skal, kan der for nogen være ulemper forbundet med skiftet fra TDC til Telia. Hvis man fx har en TDC e-mailadresse, er der ingen garanti for, at den kan bruges med det nye modem - og så må man altså i gang med at underrette sine mail-kontakter om, at man har fået ny adresse i cyberspace. bnc Alvorlig ulykke i Koncertsalen Tre håndværkere blev svært forbrændt efter en arbejdsulykke i forbindelse med indretningen af Koncertsalen i DR Byen tirsdag. De to blev indlagt på Rigshospitalets brandsårsafdeling, mens den værst tilredte kom på intensivafdelingen. Han havde forbrændninger på 30 procent af kroppen og blev efterfølgende holdt i kunstigt koma i flere dage. Ulykken skete tirsdag ved 15-tiden i nogle ventilationskanaler, der er placeret under tilskuerpladserne i området foran koncertsalens orgel. Her var nogle håndværkere i gang med at isolere med et skummateriale og brugte i den forbindelse hvad politiet kalder "et gasdrevet apparat." Det medførte en antændelse, som også udviklede en del røg, men der skete ikke sket synlig skade på byggeriet. De tre håndværkere, der arbejdede for JBA Design, blev straks kørt på hospitalet, og politi samt brandvæsen gik i gang med at undersøge årsagerne til ulykken. Efterfølgende er de øvrige håndværkere blevet orienteret om situationen af byggeledelsen. "Vi er alle meget berørte. Ikke mindst fordi vi lægger så stor vægt på sikkerheden i forbindelse med byggeriet af DR By- 2
en," siger projektdirektør Finn Gjørret, der sørgede for en orientering af de øvrige arbejdere, inden man genoptog arbejdet. Rygter om fald Tilskadekomne endnu ikke afhørt Arbejdsulykken affødte en rygtestrøm blandt de håndværkere, der arbejder på at færdiggøre byggeriet. Derfor skrev byggeprojektets sikkerhedschef Svend-Erik Due en redegørelse om forløbet - så langt som man er i stand til, mens man afventer Politiets og Arbejdstilsynets undersøgelser. Flere kilder har til DRåben fortalt, at der for nogle uger siden var en faldulykke, hvor en udenlandsk håndværker faldt 18 meter ned - uden at det blev anmeldt. Svend-Erik Due bekræfter, at der har været en hændelse, men hans beskrivelse af den er noget anderledes: Det drejer sig om en maler, der efter arbejdstid var kravlet op på et stillads, som endnu ikke var klar til brug. Så da han mistede fodfæstet var han meget, meget heldig at han fik fat med armen omkring en del af stilladset, så han ikke faldt de fire etager ned. Men det sker altså, fordi han ikke har respekteret de sikkerhedsregler, der er for byggepladsen, og som vi gør alt for at håndhæve. Episoden medførte at samtlige håndværkere blev sammenkaldt og har skrevet under på, at det er bortvisningsgrund, hvis man overtræder sikkerhedsbestemmelserne - fx ved at klatre op på stilladser, der ikke er frigivet til brug af det ansvarlige stilladsfirma, AC Stillads, flytter dem omkring eller ændrer dem. Vi har en ulykkesfrekvens på byggeriet, der ligger en tredjedel under, hvad der er normalt og vi har en tredjedel lavere fraværsfrekvens, end man har på andre byggepladser. Jeg mener, at det taler for, at vi er en åben og modtagelig organisation. Og hvis nogen ønsker at påpege fejl eller mangler, er de meget velkomne til at henvende sig. Vi spiser fx frokost sammen allesammen hver dag, siger Svend- Erik Due. Onsdag kl. 13.30 var der et møde for de kolleger, der var involveret i redningsarbejdet efter ulykken, hvor blandt andre Falck Healthcare var til stede. Arbejdsulykken undersøges nu af Arbejdstilsynet. Her fortæller chefen for Tilsynscenter 1, Jan Saron, at man endnu ikke har talt med sagens hovedpersoner - de tre forbrændte håndværkere, der er indlagt på Rigshospitalet. Så vi har i første omgang koncentreret vores indsats om de tekniske undersøgelser, ligesom vi skal sikre, at det ikke 3
sker igen. Det gør man ved at udstede et såkaldt straks påbud, således at en eventuel videreførelse af arbejdet sker under betryggende forhold. Jan Saron fortæller, at det fugemateriale, der blev arbejdet med i ventilationskanalen er emballeret i en sprayflaske, der er forsynet med en advarsel om, at der skal være tilstrækkelig ventilation i det område, hvor man arbejder med det. Dåserne indeholder nogle drivgasser, så materialet kommer ud og svulmer op til en slags skum og derefter langsomt stivner, når det kommer i forbindelse med ilt. Men ventilationen har ikke fungeret som den skulle. Samtidig har man haft en halogenlampe med, og enten er den blevet for varm eller der er på anden vis opstået en gnist, siger han. Det videre forløb af sagsbehandlingen skal klarlægge, om der er sket så grove overtrædelser af sikkerhedsreglerne, at der er grundlag for et retsligt efterspil. Men det forudsætter en nærmere udnersøgelse, og Jan Saron kan ikke sige noget om, hvad tidshorisonten er i den forbindelse. Den ene af de tilskadekomne er i øvrigt indehaveren af det firma, der stod for at udføre arbejdet i ventilationskanalen. kit Nye skillevægge i DR Byen I løbet af kort tid vil det store, åbne kontorlandskab på 3. sal ved Indre Gades opgang 1 blive splittet op til noget så sjældent i DR Byen som mindre kontorer. Det er jo ikke ligefrem i overensstemmelse med de tanker, der ligger til grund for byggeriet, hvor det netop i sin tid blev fremhævet, at de store og åbne arealer gav rige muligheder for at ændre indretningen i forhold til de forskellige organisationsformer, uden at man skulle i gang med dyre ombygninger. Så hvad pokker er der egentlig ved at ske? DRåben kan fortælle, at de nye skillevægge skal sikre arbejdsro og diskretion hos DRs faglige organisationer, der skal flytte over gaden fra de hidtidige lokaler i Segment 2 til de nyindrettede kontorer i Segment 1. Vi kan jo i princippet have vores kontorer hvor som helst i DR Byen, bare de enkelte organisationer er sikret mulighed for at føre en fortrolig samtale og kollegerne kan komme forbi til en snak uden alt for meget besvær, siger Stig Paulsen. Men det er jo så også krav, der er med til at gøre det omkostningstungt at flytte rundt på os. Når organisationerne skal flytte, er det for at skabe mere plads til mediedirektør Lars Grarups stab, der i forvejen har 4
til huse på samme etage hvor organisationerne hidtil har haft deres kontorer. Lars Grarup forklarer, at man i en periode har måttet flytte medarbejdere til andre dele af DR Byen, fordi de ikke kunne tåle at være i Segment 2: Vi har nogle virkelig alvorlige indeklimaproblemer her i Segment 2 - både på 3., 4. og 5. sal og samtidig tror jeg, at vi er nogle af dem i DR Byen, der sidder allermest trængt og tæt. Det er baggrunden for, at direktionen har besluttet, at vi skal have gjort noget ved det. Han kender ikke prisen på, hvad ombygning og flytning kommer til at koste. Men når det gælder arbejdsklima kan man jo heller ikke gøre sådan en beslutning op i penge. Folk skal kunne være her under nogle rimelige vilkår, siger mediedirektøren. kit Ud af forsvarsfeltet Det seneste år har været en hård tid for DR, hvor ledelsen har brugt kræfterne på at holde straffespark væk fra det imaginære mål på mediefodboldbanen - men nu er der styr på tingene. Diverse meningsmålinger og undersøgelser viser, at chefer og medarbejdere trods de økonomiske problemer har været i stand til at producere tilbud, som danskerne stadig har brug for - og nu gælder det om at fastholde og yderligere styrke denne position. Så hvordan gør vi det på en måde, der giver mening og i en god, fælles ånd? Sådan beskrev generaldirektør Kenneth Plummer i store træk baggrunden for, at han fredag havde indkaldt til det første af 24 møder rundt om i DR, på en turné hvor han og den øvrige direktion vil bruge Klimamålingen som udgangspunkt for en snak med resten af huset om, hvordan tingene kan gøres bedre. Der har været et pres på trivsel og arbejdsglæde og det er klart, at vi endnu ikke er nået frem til Et DR, men vi er i gang med en poces og selv om det vil tage lang tid, er målene at skabe et bedre samarbejde med en øget fokus på ledelse og bedre intern kommunikation, sage han til de ca. 30 fremmødte ud af ca. 300 inviterede tilknyttet DR Nyheder. Et fremmøde der af flere af de tilstedeværende blev set som et udtryk for, hvor pressede nyhedsjournalisterne er i hverdagen. Og netop den situation - hvor der er for meget arbejde til for få hænder. Hvor store ambitioner hos både ledelse og de enkelte medarbejdere skal tilpasses til de givne 5
vilkår, og hvor DR Nyheder samtidig slås med massive indeklimaproblemer, blev de emner som hovedparten af debatten kom til at rotere omkring. Medarbejderne efterlyste konkrete holdninger og visioner for nyhedsområdet, men også nogle konkrete tiltag. Folk løber stærkt i hverdagen - de har brug for at se, at der sker noget, at det nytter, som en af mødedeltagerne udtrykte det. kit TV-Byens far: Ujævnt udtryk i DR Byen "Det her er flot "Mit første indtryk, da jeg var kommet ud af Metroen og gik hen ad stien til de sorte studieblokke var: Nåh - hvor skal jeg nu hen? Ligeud eller måske til højre? Man bliver ikke ledt hen til hovedindgangen på en naturlig måde, som det var tilfældet i TV-Byen." Det er første gang, TV-Byens arkitekt Mogens Boertmann ser DR Byen i næsten færdig tilstand. DRåben har inviteret den 90-årige arkitekt, der foruden TV-Byen også har tegnet radiohusene i Ålborg, Vejle, Odense og Rønne, på en tur rundt i DRs nye hovedsæde for at høre hans vurdering af byggeriet, set fra et arkitektonisk synspunkt. Og det er bestemt ikke alt, Boertmann er imponeret over. Et af de steder, hvor hans tommelfinger vender nedad, er i DR Byens hovedreception. "Den gør et uroligt indtryk på mig. De levende billeder på væggen er på en måde en sjov ide, men de bidrager til uroen. Jeg savner også noget permanent kunstnerisk udsmykning. Så går man frem mod rulletrappen, men bag den fortsætter rummet, og man bliver usikker: Skal jeg op ad trappen - eller lige frem?," siger arkitekten. Da Mogens Boertmann i 60'erne sad på Vilhelm Lauritzens tegnestue og tegnede TV-Byen, var det ud fra et princip om, at byggeriet ikke skulle udgøre en afsluttet helhed. Komplekset skulle kunne udvides i takt med, at nye tanker og nye behov opstod. "Sådan er DR Byen jo ikke tænkt, kan jeg se - og jeg tror, at det vil give problemer, at den ikke kan bygges ud," konstaterer den 90-årige arkitekt på vej op ad rulletrappen. Da vi når afsatsen mellem de to rulletrapper, hvor det lille Robert Jacobsen-værk "Robertino" står, og hvorfra man får det første kig op i Indre Gade, breder der sig et udtryk af glæde, ja nærmest benovelse på arkitektens ansigt. 6
"Det her er flot. Man får en fornemmelse af noget stort og åbent, og lysindfaldet er opmuntrende og giver et festligt udtryk," siger Mogens Boertmann. Og det positive indtryk holder, da vi går gennem gaden. "Et af principperne i TV-Byen var, at man altid skulle være tæt på et friareal, enten et åbent område eller en af de mange atriumgårde. Sådan er det ikke her i DR Byen, men gaden her ophæver på en måde savnet af havearealer," mener arkitekten. Der dog rynker på næsen, da vi passerer "Rygergården": "Den minder mig om en baggård. Ovenlysruderne i bunden slår rummet i stykker," konstaterer Boertmann. Et vend ind i Nyhedsrummet får arkitekten til at spørge, hvad man egentlig vil gøre, hvis der opstår behov for nye funktioner - underetagen er jo allerede godt fyldt op af TV- Avis, Radioavis, DR Update og dr.dk. Og så synes han, at det store "nyhedshjul" med overskrifterne, der cirkler rundt over journalisternes hoveder, er flot, men passer dårligt sammen med rummets anden cylinder, TV-Avisens studie. Imponerende studier For tæt på kanalen Mogens Boertmann er meget imponeret over de tre færdige koncertsale i Koncerthuset: Det brune Studie 2, det sorthvide Studie 3 og det røde Studie 4. "Det ser fantastisk ud", "mægtig spændende", "gennemtænkt", er ord, der kommer ud af hans mund. Men rosen gælder IKKE den blå skærm, der omslutter koncertsalen: "Jeg synes, det er forkert at gemme salen væk, og det der plastik, de har brugt, understøtter ikke arkitekturen. Og mon ikke det bliver svært at holde den blå flade fri for snavs og fugleklatter i det lange løb?," er Mogens Boertmanns kommentar. Heller ikke medarbejderrestauranten får mange rosende ord med på vejen: "Jeg tænker på kantinen i Radiohuset, hvor lysindfaldet og det store maleri på endevæggen gav en fornemmelse af at være væk fra arbejdspladsen. Her fornemmer jeg, at jeg er i en del af et kontorhus, at jeg stadig er i arbejdsfeltet. De lange lige rækker med borde hjælper heller ikke. Og jeg synes ikke, man får meget ud af haverummet: I stedet for at plante træerne i en firkant kunne man have plantet dem i en række ind imod kantinen, så man skulle passere igennem en grøn væg for at komme ud til bordene." Helt generelt synes Mogens Boertmann, at der er bygget for tæt på kanalen, så det er begrænset, hvad den kan bruges 7
til i rekreativ sammenhæng - og at DR Byen med dens fire segmenter, der er skabt af fire forskellige arkitektfirmaer, giver et uhomogent indtryk. "Men jeg erkender, at jeg er bundet af min tids arkitektur. Det kan være svært at åbne sig mod nye sammensætninger af materialer. Og jeg vil faktisk sige, at mit indtryk efter at have været rundt herude er mere positivt end det forhåndsindtryk, jeg havde," siger Mogens Boertmann efter at have afleveret sit gæsteskilt og taget turen ud gennem svingdøren i receptionen. Og så er det, han vender sig om mod de endeløse rækker af ulovligt parkerede cykler: "Det kan da ikke være meningen - de spolerer jo totalt udtrykket..." bnc Ugens debat Ugens første debatindlæg handlede om, at de fyrede medarbejdere, tidsbegrænsede ansatte, vikarer og nogle fastansatte, der for tiden sakber medrivende godt tv fra de Olympiske Lege, fortjener en pris: Disse mennesker fik at vide at de var fyret, at deres planer om OL blev skrottet, og derefter levede de i uvished indtil de fik at vide at OL alligevel skulle sendes. Nogle af dem blev fyret, men projektansat igen. At de alligevel laver OL-dækning med begejstring er prisværdigt, og nogle bør give dem en medalje... og en varig ansættelse til dem som ikke er det i forvejen. Og så var der endnu engang debat om DR Byens kantine, både i forhold til prisniveauet og udvalget i de automater, der skal forsyne sultne medarbejdere udenfor almindelig arbejdstid. I et svar beklagede de ansvarlige, at man under OL for sent er blevet opmærksomme på, at der er rigtig mange, der er på arbejde om natten - hvorfor efterspørgslen på mad har været større end normalt: Vi vil forsøge at finde den rette balance i automaterne, så alle kan få mulighed for et energitilskud i løbet af natten, hed det - hvorefter et nyt indlæg gav en aktuel status på automaternes indhold. En artikel på Inline om at OL-dækningen giver ekstra belastninger af Mediearkivet, medførte et bekymret indlæg om hvorvidt Mediearkivet kan klare opgaven, hvis der ikke skal mere end et natte-ol til at lægge dyret ned? For der kommer jo lignende udfordringer i fremtiden. 8
Den Otto alle husker Leif Plenov: Jeg vil altid smile, når jeg tænker på Otto Otto Leisner, en af DRs mest kendte og elskede skikkelser gennem tiderne, døde lørdag den 16. august. Han blev 91 år. DRåben har talt med en række tidligere medarbejdere, der har arbejdet side om side med Otto Leisner genem hans mere end 40 år lange karriere i DR: Fhv. programmedarbejder Leif Plenov var en af de DRkolleger, der kom helt tæt på Otto Leisner - også privat. De havde et fælles syn på tilværelsen og den samme form for humor, fortæller Leif Plenov: "Da vi mødtes på arbejdet omkring 1970, fandt vi ud af, at vi var på bølgelængde, og vi svingede fantastisk godt sammen. Vi fik et vældigt nært og trofast venskab," siger han. "Otto spredte jo glæde til hele Danmark, men også til sin familie, sine venner og til bysbørnene i sit elskede Dragør. Han bevarede sin positive og muntre måde at være på lige til det sidste, og han satte sig daglig til klaveret og spillede og sang." Da Otto Leisner i 2007 fyldte 90 år, skrev Leif Plenov et fødselsdagsportræt (se hele teksten i højrespalten), hvor han blandt andet beskriver Otto Leisners tv-programmer som følger: "Han var ikke et holdningsløst pjattehoved, men en mand, der arbejdede seriøst på at give sit publikum den bedst mulige underholdning. Det handlede om harmløse glæder og varme oplevelser, men aldrig nogensinde om dårlig smag. Otto Leisner elsker at få folk til at smile og more sig, men som TV-vært satte han sine grænser, og de blev aldrig overskredet med hans gode vilje. Efter hans mening er der ikke den fjerneste grund til at være sjofel, plat eller ondskabsfuld - og da navnlig ikke i en TV-udsendelse for hele familien. Han har altid foretrukket humorens blidhed frem for satirens spidsfindige malice." I 90-års portrættet fortæller Leif Plenov hvordan Otto Leisner blev allemandseje og flere gange blev kåret som Årets TV-favorit og Årets Radio-favorit, men at populariteten også havde sin bagside: "Alle talte om ham og syntes, at de kendte ham. Den medalje havde sin bagside. Folk kunne finde på at kalde ham arrogant, selv om det er en egenskab, der ligger ham fjernt. Han blev udsat for forargelse, misundelse og falske rygter, og han blev drillet for sin påklædning, sine vitser og sin venlige distraktion. Det var ikke altid så rart for ham og hans familie. Men de vænnede sig til at tage det i stiv arm, og i løbet af karrieren blev holdningen til ham mere og mere 9
positiv." Leif Plenov selv er tydeligt berørt af at have mistet sin nære ven: "Men jeg vil altid smile, når jeg tænker på Otto," siger han. Palle Hansen: Positiv, positiv, positiv Gregers Dirckinck- Holmfeld: Den gladeste mand i DR "Da jeg hørte det i Radioavisen i morges, var det lige før, jeg måtte stoppe bilen og lige sunde mig lidt. Det er jo et chok at høre, når det er en, man har været kollega med i så mange, mange år." Sådan siger tidligere DR-regissør Palle Hansen - også kendt som "På med pilen, Palle" - der arbejdede side om side med Otto Leisner i næsten 30 år. "Jeg har været med hele vejen, fra jeg kom ind i firmaet i 1959, og indtil Otto stoppede i 1987. Vi har siddet til møder sammen, været til fester sammen, lavet programmer sammen - jeg var jo også med på skærmen med den gyldne pil i en periode. Jeg kan kun sige: positiv, positiv, positiv - det er nøgleordet. Og glad og positiv, det smitter jo, så hvis var man lidt nede, kom man hurtigt op igen, når man var sammen med Otto," siger Palle Hansen. Han fortæller videre, at selv i den periode hvor Niels Jørgen Kaiser var underholdningschef og ikke ligefrem bakkede op om Otto Leisners programmer, da bevarede Otto Leisner sin positive attitude og sit gode humør: "Han kom igennem det, for han vidste jo, at han var populær ude i befolkningen, og han vidste, at han havde masser af seere," siger Palle Hansen. Hvad betød populariteten for ham? "Jeg tror, at når han var offentlig, så nød han det, og når han var privat, så ville han gerne være det, slutter Palle Hansen. "Otto var den gladeste mand i DR. Han havde det dér enorme overskud - altid positiv, altid glad, aldrig negativ eller kritisk - det lå i hele hans væsen. Så havde han også det musiske i sit liv. Han kunne selv spille klaver, han kunne så meget - og så var han jo en charmetrold." Sådan fortæller tidligere DR-vært Gregers Dirckinck- Holmfeld, som selv tilhører generationen af underholdningsværter efter Otto Leisner. "Den type programmer, jeg har været med til at lave, var så meget anderledes end dem, Otto Leisner lavede. Så jeg har ikke været direkte inspireret af ham, men jeg har været meget imponeret. Han havde en høflighed, elegance og venlighed, der gjorde, at han kunne lave de der store tv- 10
shows på en helt suveræn måde," siger Gregers Dirckinck- Holmfeld og fortsætter: "En sjov detalje er, at han tilbagelagde så vidt jeg ved altid turen fra Dragør, hvor han boede, til TV-Byen med offentlige transportmidler. Og de folk, der havde kørt i bus med ham, talte altid så pænt om ham, for han var så høflig og den type, der rejste sig for de ældre damer. Han havde hele den der gammeldags kultur og var meget høflig og urban." Gregers Dirckinck-Holmfeld spillede selv en meget aktiv rolle, da Otto Leisner sluttede sin karriere i DR. Under afskedsfesten, som blev holdt i det store Studie 3 i TV-Byen, blev Otto Leisner kidnappet til en specialudgave - og faktisk den allersidste udgave - af Gregers' kendte underholdningsprogram "Her er dit liv". Et program hvor hovedpersonen ikke selv var forberedt på at være gæst, men hvor hele ens liv så blev rullet op og præsenteret blandt andet ved andre gæster, som kom på visit i programmet. I programmet med Otto Leisner kom fx fhv. statsminister Anker Jørgensen på besøg, fordi han og Otto Leisner som ganske unge havde været elever i Brugsen sammen. "Han tog det hele i stiv arm og 100 procent professionelt. Han var meget positiv og glad for den form for hyldest," fortæller Gregers Dirckink-Holmfeld. Jørgen de Mylius: En elsket læremester For Jørgen de Mylius blev Otto Leisner en elsket læremester gennem de tre år, hvor de sammen stod for blandt andet programserierne OBS 86, OBS 87 og - da Otto Leisner efter sin pensionering i 1987 - var medvært på OBS 89-showet. "Han var den, der var i stand til at samle alle aldersgrupper foran skærmen. Den der ikke så ned på sit brede publikum men tværtimod elskede dem - og som derfor brændte igennem med sin ægte glæde," fortæller Jørgen de Mylius. "Der var svære tider for ham i midten af 60'erne, da hans form for underholdning ikke faldt i tvunderholdningschefens smag. Det kom til udtryk ved, at Leisners programmer ikke længere var at finde fredag eller lørdag aften, men blev flyttet til mere obskure sendetidspunkter. Det varede tre-fire år, men folket krævede ham tilbage, og det endte med, at Niels Jørgen Kaiser bøjede sig for presset." Otto Leisner var en yderst pertentlig man. Både med hensyn til sin egen fremtoning, men også i forhold til hver deltalje i sine programmer. Han var "på" - tændt og koncentreret - men lærte også sin "lærling", hvordan man kommer 11
afslappet ind foran et publikum: "Når der er et minuts tid til, at du skal ind på scenen, så stopper du med at spekulere over alt det, der kan gå galt derinde. I stedet samler du dine tanker om noget, du holder rigtig meget af. Din børn for eksempel. Og så tænker du kun på dem, lige indtil du får signalet til at gå ind. Og det virker," fortæller Jørgen de Mylius. mjz & kit DR ved OL: Kæmpe kagebåd til roere Ikke alt er gået, som vel de fleste synes det helst skulle, ved OL i. Men store øjeblikke har der da været - som fx da Thomas Ebert, Morten Jørgensen, Mads Kruse Andersen og Eskild Ebbesen i søndags i deres letvægtsfirer roede guld hjem til Danmark. Det blev fejret - og DRs hold i Beijing var med til at give festivitassen en tand til. Kenneth Karskov fra P3 fortæller: Vi fik den ide, at roerne skulle have en kage, der lignede deres båd. Jeg fik fat i et konditori, hvor de var villige til at påtage sig opgaven. Jeg sendte dem en e-mail med et foto af båden og tog til aftalt tid hen for at hente kagen. Resultatet var dog skuffende: En firkantet kage med en båd malet på. Men hvis der er én ting, de kan forstå her i Beijing, så er det guldmedaljer - og da jeg fortalte, at båden havde vundet guld, var der andre toner. Konditoriet præsterede et kæmpestort udstyrsstykke, skåret ud som en robåd og med årer af chokolade. Det var med nød og næppe, at jeg fik den bugseret ud til bilen og bragt ind til studiet i pressecentret i uskadt stand - til nogle meget glade og overraskede roere, der var inde for at blive interviewet! Og der var ingen problemer, hvis nogen havde lyst til et ekstra stykke... bnc DR ved OL: Ingen særbehandling til kronprins Kronprins Frederik stillede op til interview i Go morgen P3 på samme betingelser som alle andre. Vi havde nok på fornemmelsen, at dette her var en chance, der ikke kom igen, hvis vi ikke gjorde det ordentligt. Men vi gjorde faktisk nøjagtig, som vi plejede - der var ingen særbehandling. Det var IKKE en ganske almindelig morgen på Go morgen P3 for producer Rune Born Schwartz. Dels blev det program, han styrede, sendt direkte fra Beijing, og dels var en af morgenens gæster Runes og alle vi andres kommende kon- 12
ge: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik lagde vejen forbi for at lade sig interviewe. Allerede fra morgenstunden gik der sikkerhedsfolk rundt og kiggede i vores gange, og da Kronprinsen kom, var der et følge af vel op mod 20 personer - dels hans egne, dels kinesiske vagter. To af dem tog opstilling uden for studiet. Men der var ingen vagter med inde i studiet under interviewet, fortæller Rune Born Schwartz, der i øvrigt beskriver hele situationen som ret afslappet: Aftalen var, at interviewet handlede om sport, og at det skulle foregå i P3 s tone. Så Ulrik Jensen og Julie Bundgaard sagde du og Frederik - det faldt helt naturligt, og det var der ingen problemer med. Forleden, da kronprinsen var nede og snakke med de danske roere, præsenterede han sig også med et Dav - jeg hedder Frederik, fortæller Rune Born Schwartz. Kronprinsen havde ikke stillet særlige betingelser for interviewet fx om emner, værterne ikke måtte komme ind på. Og det viste sig da også, at P3-folkene havde en lille overraskelse i ærmet, som gæsten ikke var briefet om: Kronprinsen vil jo gerne ind i Den Internationale Komite IOC, og én af hans ideer er at modernisere OL, så legene bliver mere interessante for unge. Så værterne forelagde ham forskellige forslag til sportsgrene, der måske kunne skærpe de unges interesse, blandt andet øl-stafet, lagengymnastik, hesteløftning, diskos-skydning og landevejs-judo, hvor cykelrytterne undervejs kæmper om et begrænset antal vandflasker. Det tog han helt afslappet, fortæller Rune. bnc Eurovisionsport: Dyrk idræt i Østrig Når DRs deltagere i Eurovisionsport 2008 om kort tid pakker deres kufferter og vender næsen mod kurbyen Baden i Østrig, hvor dette års internationale stævne finder sted fra 13. til 20. september, vil der måske være to ledige pladser på det danske hold - og det ærgrer DR Idræts formand, Susanne Gwinner. Jeg tror, at mange af de yngre kolleger ikke ved nok om, hvad Eurosport er - og hvad man får ud af at deltage i stævnerne. De tror måske, at man skal være helt oppe på eliteniveau for at begå sig, hvilket er rigtig, rigtig synd, både for dem og for os som idrætsforening, siger hun. Med mange nye medlemmer er der behov for at udbrede kendskabet til DRIs engagement i de internationale stævner, der afvikles henholdsvis sommer og vinter, mener hun. 13
Sportsstævnerne handler nemlig - næsten - lige så meget om at skaffe sig ny kontakter til kolleger i DR og i resten af EBU-samarbejdet. For selv om man kommer til at konkurrere mod medarbejdere fra radio- og tv-stationer i en lang række europæiske lande og det altid er rart at være blandt de bedste, så er det mindst lige så vigtigt, hvad der foregår udenfor idrætsbanerne. Folk bliver blandet og lærer hinanden at kende på kryds og tværs ved stævnerne. Så man kan få meget at vide om, hvordan det er at arbejde i andre EBU-lande ligesom man kan blive meget klogere på, hvad ens kollega fra DR arbejder med til hverdag, siger Susanne Gwinner. Tidligere år har DR sendt delegationer på ca. 50 deltagere afsted, men i år afvikles der ingen konkurrencer i danskernes favoritdiscipliner, cykling og bowling, så der bliver antallet ikke så højt. Men der er altså fortsat mulighed for at melde sig. kit Det er Eurovisionsport Stillingsopslag DR idræt deltager to gange om året i Eurovisionsport som er et samarbejde imellem radio og tv- stationer indenfor EBU. Værtskabet går på skift mellem Norge, Sverige, Tyskland, Franrkig, Spanien, Østrig, Schweiz, Italien, Bulgarian, Algeriet og Danmark. Der er både sommer og vinterstævner som begge er af en uges varighed. I år bliver der afviklet konkurrencer i: Fodbold, golf, petanque, tennis, bordtennis, beach volley og skak. Eurosports hjemmeside AC-medarbejder/økonom til DR Licens- og Programservice Til en nyoprettet AC-stilling i DR Licens- og Programservice under DR Økonomi leder vi efter en dygtig kollega til en stilling med fokus på controlling på licensindtægterne, styring af afdelingens budget og løbende styring og koordination af udviklingsprojekter. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for DR Licens- og Programservice Rikke Sloth 28 54 52 19 eller udviklingschef for licenskampagner Lotte Boas 28 54 35 87. Skriv 193/2008 på ansøgningen og send den elektronisk til: personale@dr.dk senest fredag den 5. september kl. 12. Se opslag: Studentermedhjælp til DR Medieforskning Interesserer du dig for nye medier og kvantitative analyser? DR Medieforskning søger en studerende, der har lyst til at arbejde med analyser af nye medier som internet, podcast, 14
netradio og tv på nettet. Stillingen er på 15 timer om ugen. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte medieforsker Carsten Andreasen, 28 54 29 06 eller cand@dr.dk. Skriv 194/2008 på din ansøgning (maks. én A4-side) og vedhæft dit cv og eksamenspapirer og send det elektronisk til: personale@dr.dk senest torsdag den 4. september kl. 12. Se opslag: DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. E-mail: draaben@dr.dk Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen 35 20 59 52, bnc@dr.dk Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg 35 20 30 38, kit@dr.dk Journalist Mia Jørgensen 35 20 41 91, mjz@dr.dk Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 15