NIVEAU F
Indhold Krop... 3 Kemien i kroppen... 3 Energiomsætning... 7 Kuldioxidkredsløbet... 10 Kost... 11 Kostberegning... 11 Næringsstoffer... 15 Vitaminer og mineraler... 19 Hygiejne... 21 Mikroorganismer... 21 Personlig hygiejne... 27 Arbejdsmiljø... 30 Ergonomi... 30 Sikkerhed og miljø... 33 Syrer og baser... 39
Korridoren>F>Krop>Kemien 3 i kroppen Krop Kemien i kroppen Atomer er byggesten Alting omkring dig, også du selv, er bygget af små byggesten, der hedder atomer. Atomer er meget små partikler, som du ikke kan se, selv om du bruger det stærkeste mikroskop, du kan finde. Atomer kaldes også grundstoffer. Der findes 92 forskellige grundstoffer i naturen, og forskere har kunstigt fremstillet nogle flere i laboratorier, så der er 118 i alt. Man kan skelne mellem begreberne atomer og grundstoffer på denne måde. Vand (H 2 0) består af to forskellige grundstoffer, brint (H) og ilt (O). Samtidig består det af tre atomer: to brintatomer (H 2 ) og et iltatom (O). Alle grundstofferne er sat op i et system, der hedder det periodiske system. Det periodiske system er en oversigt over alle de grundstoffer, der findes. Her er oversigten vist i en redigeret udgave, hvor ikke alle stoffer er med. Det periodiske system I det periodiske system kan du finde de latinske navne på grundstofferne samt deres bogstavforkortelser. Bogstavbetegnelserne er systematisk tildelt. Hydrogen er det første stof, der begynder med H, og har derfor denne betegnelse. Helium er det andet stof, der begynder med H. To stoffer kan ikke have samme betegnelse, derfor betegnes helium He. 3
Korridoren>F>Krop>Kemien 4 i kroppen Nogle af grundstofferne har også danske navne. På dansk hedder hydrogen (H) brint, oxygen (O) hedder ilt, carbon (C) hedder kulstof, og ferrum (Fe) hedder jern. Hvis det periodiske system læses vandret, er grundstofferne anbragt i rækkefølge efter størrelse og dermed nummer. De stoffer, der står lodret under hinanden, er i samme hovedgruppe og har samme kemiske egenskaber. Systemet med den vandrette og lodrette opdeling kan opfattes som perioder, og heraf kommer navnet det periodiske system. Den røde trappe deler grundstofferne i to grupper. Metallerne, der ligger under trappen, og ikkemetaller, der ligger over trappen. Hvis du kigger i oversigten, vil du sikkert genkende stoffer fra din hverdag, der passer ind i denne gruppeinddeling. En atommodel Forestil dig en kugle, så har du en model for, hvorledes et atom ser ud. Modellerne forklarer den virkelighed, vi ikke kan se. De er altså kun et billede af, hvordan vi tror, virkeligheden ser ud. Den model, vi bruger her, er meget forenklet. Der findes mere komplicerede modeller, der viser andre ting end det, der beskrives her. Her ser du en model af, hvordan man forestiller sig, at ilt, brint og vand ser ud. Grundstofferne hydrogen (H) og oxygen (O) kan du finde i det periodiske system. 4
Korridoren>F>Krop>Kemien 5 i kroppen Enkle kemiske forbindelser Når atomerne går sammen, danner de molekyler. Et molekyle består af flere atomer af samme eller forskellige grundstoffer og er den mindste selvstændige del af et stof. Du kender sikert vand (H 2 O). Vandmolekylet H 2 O kaldes en kemisk forbindelse, fordi det består af 2 forskellige grundstoffer brint (H) og ilt (O). Hvis et molekyle består af samme slags grundstofatomer, fx ilt (O 2 ), kaldes det stadig et grundstof. Med alfabetets 28 bogstaver kan du danne rigtig mange ord! Det giver et billede af, hvor mange forskellige kemiske forbindelser man kan lave med 118 grundstoffer. Det er rigtig mange. Alle molekylerne i illustrationen er i dine nærmeste omgivelser. Brint, ilt, vand, kuldioxid og nitrogen. De sidste to er sammen med ilt vigtige bestanddele i den luft, der omgiver dig. 5
Korridoren>F>Krop>Kemien 6 i kroppen I tabellen kan du se nogle af de grundstoffer, du består af. Alle grundstofferne indgår i mange forskellige kemiske forbindelser i din krop, som du faktisk kan opfatte som en biokemisk fabrik. Salte i kroppen Ligesom alt andet på jorden er du lavet af grundstoffer og dermed atomer. Vand (H 2 O) er en vigtig kemisk forbindelse i din krop. Det udgør ca. 55 % af din kropsvægt. Mange af de andre kemiske forbindelser er salte, som har stor betydning for, hvordan din krop fungerer. Et par vigtige salte for din krop er natriumklorid (NaCl), også kaldet køkkensalt, der indgår i mange biologiske processer, samt calciumcarbonat (CaCO 3 ) og calciumfosfat (Ca 3 (PO 4 ) 2 ) der bl.a. har betydning for knoglernes opbygning. En anden vigtig opgave for saltene i din krop er, at de er med til at regulere væskebalancen, hvilket har betydning for, om din krop fungerer rigtigt, og du er godt tilpas. 6
Korridoren>F>Krop>Energiomsætning 7 Energiomsætning Du har brug for energi Hvis du skal løbe en tur, har din krop brug for at få energi, bl.a. til musklernes arbejde. Energien får du fra maden den indeholder kemisk energi. Energi er altså noget, du skal bruge til at udføre et stykke arbejde med. Der findes forskellige former for energi, fx kemisk energi, varmeenergi, lysenergi og elektrisk energi. Der findes mange former for energi, og energien kan omdannes fra den ene form til en anden. Vindenergi kan fx omdannes til strøm (elektrisk energi), så du kan tænde din computer. Energien til løbeturen får du altså fra maden. Denne energi skaffer kroppen ved forbrænding af maden. Energi måles i kilojoule (kj) eller kilokalorier (kcal). 4,2 kj svarer til 1 kcal. I Danmark måler vi oftest energiindholdet i mad i kj. Så meget energi har du brug for Det er forskelligt, hvor meget energi vi hver især har brug for hver dag. Din krop skal bruge energi til forskellige ting: 7
Korridoren>F>Krop>Energiomsætning 8 basalstofskiftet, dvs. den mængde energi, din krop i hvile har brug for, til basale funktioner som vejrtrækning, hjertets slag osv. bevægelse produktion af nye celler og reparation af gamle celler varmeproduktion. Dit daglige energibehov afhænger af, hvor meget du bevæger dig. Dyrker du fx meget motion eller har et fysisk krævende arbejde, har du brug for ekstra energi. Energibehovet afhænger også af alder, køn, vægt og helbredstilstand. Tabellen viser det daglige energibehov, afhængigt af køn og alder. Energibehovet i tabellen gælder for gennemsnitsmennesker med normal kropsvægt og normal bevægelse i hverdagen (moderat niveau). Der er altså ikke taget hensyn til varierende kropsvægt eller anderledes aktivitetsniveau end gennemsnittet. Så meget energi bruger du Når du dyrker motion, er der stor forskel på, hvor meget energi du bruger. Det kræver mere energi at løbe en tur end at gå, og hvis du sidder i en sofa, skal din krop bruge mindre energi, end hvis du cykler en tur. Du kan regne ud, hvor meget energi en bestemt aktivitet koster at udføre, ved at bruge tallene i tabellen nedenfor. 8
Korridoren>F>Krop>Energiomsætning 9 I tabellen kan du se, hvor meget energi pr. kg kropsvægt du bruger på et minut ved forskellige aktiviteter. Hvis du cykler i 10 minutter og vejer 60 kg, bliver regnestykket sådan: 10 minutter x 60 kg x 0,6 kj/min./kg = 360 kj Hvis du sidder i sofaen i 10 minutter, bliver regnestykket i stedet: 10 minutter x 60 kg x 0,1 kj/min./kg = 60 kj 9
Korridoren>F>Krop>Kuldioxidkredsløbet 10 Kuldioxidkredsløbet Du er i kredsløb! Du er helt afhængig af dine omgivelser. Faktisk indgår du i rigtig mange forskellige og indviklede kredsløb her på jorden. Det vigtigste kredsløb handler om transport af energi. Hver dag har du brug for energi for at kunne leve. De to vigtigste bestanddele i luften omkring dig i forbindelse med energikredsløbet er ilt (O 2 ) og kuldioxid (CO 2 ). Ilt og kuldioxid cirkulerer rundt mellem dyr og planter som en del af de livsprocesser, der foregår. Sammen med cirkulationen af ilt og kuldioxid transporteres der energi rundt i kredsløbet. Planter optager kuldioxid, vand og solens energi til at opbygge plantemateriale af. Processen kaldes fotosyntese. Fotosyntesen laver ilt som affaldsstof. Når du spiser og fordøjer mad, fx et æble, indånder du og bruger ilt og udånder kuldioxid og vand som affaldsstoffer. Når du fordøjer din mad, frigives solenergien, der blev lagret i æblets plantemateriale, i kroppens celler, hvor din krop bruger den. På den måde indgår du i kredsløbet, hvor der både optages og udskilles kuldioxid, ilt og vand, samtidig med at der transporteres energi fra solen. Det, der er byggesten for det ene led, er affaldsstoffer for det andet slutresultatet er, at der transporteres energi. Det eneste sted, du kan få energi fra, er fra solen. Da du ikke direkte kan bruge sollys i din krop, har naturen fundet en måde, så du kan få den energi, du har brug for hver dag. Energikredsløbet er det kredsløb, hvor energien fra solen opsamles i korn, grøntsager og frugt. Energien kan frigives og bruges af din krop, når du spiser og fordøjer din mad. 10
Korridoren>F>Kost>Kostberegning 11 Kost Kostberegning Regn din kost ud! Ved at se på madvarers varedeklaration kan du se, hvor meget energi og hvor mange gram næringsstoffer der er i 100 gram af varen. Men det er jo sjældent, at du lige præcis spiser 100 gram af hver madvare. Hvis du spiser en skive rugbrød, spiser du ca. 50 gram. Hvis du vil vide, hvor meget energi og hvor mange gram næringsstof du har fået af at spise en skive rugbrød ja, så må du regne! Oplysningerne du skal bruge til udregningerne finder du på varedeklarationen eller i levnedsmiddeltabeller. Varedeklarationer her fra rugbrød giver de oplysninger, du har brug for, for at lave kostberegning. Beregning af energiindhold Generelt er det nemmest at beregne, hvor meget energi der er i 1 gram af madvaren og bagefter gange med det antal gram, man har spist. Energien i 50 gram rugbrød 100 gram rugbrød indeholder 940 kj 1 gram rugbrød indeholder: 940 kj / 100 g= 9,4 kj/g 11
Korridoren>F>Kost>Kostberegning 12 50 gram rugbrød indeholder: 50 g x 9,4 kj/g = 470 kj På samme måde kan man beregne mængden af fedt, protein og kulhydrat i den mængde mad, man har spist. Proteinmængden i 50 gram rugbrød 100 gram rugbrød indeholder 7 gram protein 1 gram rugbrød indeholder: 7g / 100 g = 0,07 gram protein/g 50 gram rugbrød indeholder: 50 g x 0,07 g protein/g = 3,5 gram protein Regn på kostens energifordeling Hvis du vil tjekke, om din kost er sammensat efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, skal den mængde energi ognæringsstoffer, du har beregnet, laves om til energiprocenter. Så du må regne igen, og udregningen foretages i to omgange: Først skal du regne ud, hvor meget energi der kommer fra hvert næringsstof, og så skal du omregne det til energiprocenter. Energiindhold Du ved, hvor meget energi der er i 1 gram af hvert næringsstof. Det kan du udnytte til at beregne, hvor meget energi der kommer fra hvert næringsstof i en bestemt madvare. Varedeklarationer - her fra rugbrød - giver de oplysninger, du har brug for, for at lave kostberegning. 12
Korridoren>F>Kost>Kostberegning 13 Regn på rugbrød - energi fra næringsstofferne Her bruges rugbrød igen som eksempel: Protein Forbrænding af 1 gram protein giver 17 kj I 100 gram rugbrød er der 7 gram protein Energi fra protein: 17 kj/g x 7 g = 119 kj Kulhydrat Forbrænding af 1 gram kulhydrat giver 17 kj I 100 gram rugbrød er der 33 gram kulhydrat Energi fra kulhydrat: 17 kj/g x 33 g = 561 kj Fedt Forbrænding af 1 gram fedt giver 38 kj I 100 g rugbrød er der 7 gram fedt Energi fra fedt: 38 kj/g x 7 g = 266 kj Nu kan du lige tjekke, om du har regnet rigtigt. De tre fundne energimængder lagt sammen skulle gerne svare til den samlede mængde energi. For rugbrødet giver det: 119 kj + 561 kj + 266 kj = 946 kj Dette svarer fint til den samlede energimængde på 940 kj, der står på varedeklarationen. Den lille forskel mellem tallene kan skyldes afrundinger i udregningerne og afrundinger i den opgivne mængde af næringsstoffer i varedeklarationen. Energiprocenter Du har nu beregnet energiindholdet fra hvert næringsstof i rugbrødet. Nu skal du omregne dette til energiprocenter. Ved at omregne energiindholdet til procenter bliver det nemt at sammenligne med andre madvarer og den anbefalede energifordeling. Du skal forestille dig, at den samlede energimængde svarer til 100% altså det hele. Nu skal du regne ud, hvor stor en del af energien altså hvor mange procent der kommer fra de forskellige næringsstoffer. 13
Korridoren>F>Kost>Kostberegning 14 Generelt er det nemmest at beregne, hvor meget energi der svarer til 1%, og så bagefter finde ud af, hvor mange procent der kommer fra hvert næringsstof. Regn på rugbrød - energiprocentfordeling For 100 gram rugbrød gælder, at 100% af energien = 940 kj Så kan du regne ud, hvad 1% af energien er: 940 kj / 100% = 9,4 kj/% Nu gælder det om at beregne, hvor mange procent energiindholdet i næringsstofferne svarer til: Protein Energiprocent for protein: 119 kj / 9,4 kj/% = 12,7% Kulhydrat Energiprocent for kulhydrat: 561 kj / 9,4 kj/% = 59,7% Fedt Energiprocent for fedt: 266 kj / 9,4 kj/% = 28,3% Igen kan du lige tjekke, om du har regnet rigtigt. De tre fundne energiprocenter lagt sammen skulle gerne svare til den samlede mængde energi, altså 100%. For rugbrødet giver det: 12,7% + 59,7% + 28,3% = 100,7% Der kan komme en lille forskel mellem tallene, hvilket kan skyldes afrundinger i de beregnede energiprocenter. De beregnede energiprocenter kan sammenlignes med den anbefalede energiprocentfordeling. Den beregnede energifordeling for rugbrødet sammenlignet med den anbefalede energifordeling. Husk, at energifordelingen skal ses for en hel dag. Alligevel kan udregningen for en enkelt madvare godt sige noget om, hvor godt fordelingen svarer til den anbefalede fordeling 14
Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 15 Næringsstoffer Forskellige næringsstoffer Det er vigtigt, at du ved noget om, hvad mad består af, og hvad de enkelte bestanddele af maden bruges til i din krop. Så bliver det nemmere at forstå, hvad sund kost er, og hvordan det, du spiser, påvirker din krop. Alt, hvad du spiser og drikker, består af vand og energigivendenæringsstoffer. Der findes tre forskellige slags næringsstoffer: fedt protein kulhydrat Når du spiser fx en burger, får du både de tre energigivende næringsstoffer, fedt, protein og kulhydrat, og du får også vand samt vitaminer og mineraler. Næringsstoffer er livsnødvendige Næringsstoffer giver dig energi og byggematerialer til din krop.alkohol kan også give energi, men da det ikke er livsnødvendigt, diskuteres det ofte, om det skal regnes for et næringsstof. 15
Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 16 Hvis du vil finde ud af, hvad den mad, du spiser, indeholder, kan du se på varedeklarationen eller slå det op i en levnedsmiddeltabel. Der er forskel på næringsstoffer Næsten al mad indeholder både fedt, protein og kulhydrat. Det er dog meget forskelligt, hvor meget af hver der findes i forskellig slags mad. 100 gram leverpostej kan fx indeholde 25 gram fedt, 7 gram kulhydrat og 10 gram protein. 100 gram rugbrød kan derimod indeholde 2 gram fedt, 48 gram kulhydrat og 6 gram protein. Det er ikke ligegyldigt, hvilken slags kulhydrat og fedt du spiser. Der findes nemlig forskellige kulhydratog fedttyper, som påvirker din krop forskelligt. Kulhydrater Kulhydrater kan deles i simple og sammensatte kulhydrater. De to typer bliver ikke fordøjet lige hurtigt og giver dig derfor ikke energi lige hurtigt. Sammensatte kulhydrater giver dig generelt energi langsomt. Simple kulhydrater giver derimod energi hurtigt. Den hurtige energi kan nogle gange være smart, men oftest er det bedst for din krop at få energien langsomt og jævnt så du også har energi mellem måltiderne. Fedt Fedt deles i sunde og usunde fedttyper. Sunde fedttyper er dem, der påvirker dit hjerte-kar-system positivt, så fx risikoen for åreforkalkning mindskes. Usunde fedttyper påvirker dit hjerte-kar-system negativt, så risikoen for åreforkalkning øges. Proteiner Proteiner deles ikke op i typer, efter hvordan de påvirker din krop. Det er derimod vigtigt at få protein fra mange forskellige slags mad. Det er bl.a. derfor, at du skal spise varieret. 16
Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 17 Her kan du se eksempler på mad, som indeholder meget protein, sundt/usundt fedt samt simple/sammensatte kulhydrater. Energiindhold i næringsstofferne Næringsstofferne fedt, protein og kulhydrat giver alle energi, men de giver ikke alle lige meget energi. Tabellen viser, hvor meget energi de forskellige næringsstoffer giver. Når du fx spiser 1 gram protein, får du 17 kj. Som det ses i tabellen, giver fedt dobbelt så meget energi somkulhydrat og protein. Alkohol er også med i tabellen, fordi det også giver energi og ret meget faktisk. Hvis du fx gerne vil tabe dig, er det langt mere effektivt at droppe nogle gram fedt (eller noget alkohol) end at droppe nogle gramkulhydrat eller protein. 17
Korridoren>F>Kost>Næringsstoffer 18 Den bedste fordeling af næringsstofferne For at din krop får dækket sit behov for energi og bygggematerialer optimalt, anbefaler Fødevarestyrelsen en bestemt fordeling af næringsstofferne. I løbet af en hel dag skal dit energiindtag gerne fordele sig, så højst halvdelen af energien kommer fra kulhydrater (55-60%), maksimalt en tredjedel af energien fra fedt (maks. 30%), og resten skal komme fra proteiner (10-15%). Du skal især være opmærksom på to ting ved den anbefalede fordeling: For det første er det en fordeling af energi over en hel dag. De enkelte madvarer og måltider kan godt have en anden fordeling af energi, blot det kommer til at passe i løbet af dagen. For det andet er det energiprocenten, der vises, ikke fordelingen (mængden). Fordelingen (mængden) af de forskellige næringsstoffer, altså hvor meget du spiser af de enkelte ting, vil ofte se meget anderledes ud. Når energifordeling og mængdefordeling er to helt forskellige størrelser, skyldes det bl.a., at 1 gram fedt indeholder dobbelt så meget energi som 1 gram kulhydrat eller 1 gram protein. Samtidig er der ofte også meget vand i madvarer, og det giver ingen energi. Derfor kan du ikke umiddelbart overføre fordeling af energi til mængde af mad. De otte kostråd I din dagligdag kan du bruge de otte kostråd, kostcirklen eller kostpyramiden til at sikre, at du spiser sundt og får den rigtige fordeling af næringsstoffer. 18
Korridoren>F>Kost>Vitaminer 19 og mineraler Vitaminer og mineraler Vitaminer Ud over fedt, proteiner og kulhydrater, som alle giver dig energi, består maden også af vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler giver ikke energi, men du har alligevel brug for at få dem, dog kun i små mængder. Vitaminer er ikke et bestemt stof, men en hel gruppe af molekyler, der har forskellige livsvigtige opgaver i alle levende celler. Vitaminerne har forskellige navne, og det kræver en varieret kost, hvis man skal dække behovet for dem alle. De vigtigste vitaminer for mennesker ses i midten af cirklen. I næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige vitaminer. I den yderste ring er det beskrevet, hvilke funktioner vitaminerne har i din krop. 19
Korridoren>F>Kost>Vitaminer 20 og mineraler Mineraler Ligesom vitaminer er mineraler livsnødvendige og skal bruges til en lang række forskellige opgaver i kroppen. Du skal fx bruge jern i blodet, da jern hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen. Du er nok også klar over, at du har brug for kalk (calcium) til at opbygge knoglevæv. De mineraler, du har brug for at få gennem din kost, kaldes også for grundstoffer, og du kan finde dem i det periodiske system. De vigtigste mineraler ses i midten af cirklen. I næste ring er vist, hvilke fødevarer der indeholder mest af de forskellige mineraler. I den yderste ring er det beskrevet, hvilke funktioner mineralerne har i din krop. Vitaminpiller eller ej Hvis du spiser en varieret kost med rigelig frugt og grønt, har du ikke brug for at få ekstra tilskud af vitaminer og mineraler. Mennesker, der ikke spiser varieret eller får for lidt at spise (det kan fx være ældre og børn), kan dog have brug for at få et ekstra tilskud af vitaminer og mineraler i form af tabletter. 20
Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 21 Hygiejne Mikroorganismer Din hverdag og mikroorganismerne Tænk på en almindelig dag og tænk på, hvor mange mikroorganismer du kommer i kontakt med i løbet af dagen. Du står op om morgenen og synes, du lugter af sved og har en dårlig smag i munden. Det ville være dejligt at komme i bad og få børstet tænder. Mens du har sovet, har bakterier på din hud og i munden formeret sig, de er blevet til mange. Bakteriernes affaldsstoffer er årsagen til den dårlige lugt og smag. Du går i bad og bruger både sæbe og tandpasta; det hjælper. Din morgenmad består af yoghurt. Yoghurten er lavet af mælk tilsat mælkesyrebakterier. De giver den syrlige smag. Du har spildt på bordet. Du henter karkluden for at tørre op. Kluden lugter ganske forfærdeligt. Årsagen til lugten er, at madrester og fugt i kluden har givet mikroorganismerne et godt sted at leve. Du må hellere hente en ren klud. Madpakken skal smøres. Du henter rugbrød. En skimmelsvamp er vokset frem i brødet. Skimmelsvampe kan være meget farlige at spise, fordi de producerer giftstoffer, som er sundhedsskadelige. Derfor bliver du nødt til at smide brødet væk. I køleskabet ligger der en skimmelost. Skimmelsvampen, som giver osten smag, er ikke farlig. Du tager to boller, som du bagte i går. I dejen blandede du bl.a. hvedemel, groft mel, gær og vand. Gærsvampen får dejen til at hæve, fordi den producerer kuldioxid (CO 2 ). Det grove mel indeholder fibre, som giver tarmene en god fordøjelse og er godt for tarmfloraen. Tarmfloraen består af gode bakterier, der hjælper dig med at fordøje maden. En god tarmflora er med til at holde sygdomsbakterier borte fra tarmen. 21
Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 22 Du kommer i tanke om, at det er dig, der skal lave mad i aften. Menuen skal være kylling og salat. I fjernsynet har du hørt omsalmonella. De sagde, at man ikke måtte bruge samme skærebræt til kød og grøntsager, fordi bakterierne fra kødet kan overføres til grøntsagerne. Du skal huske at købe et nyt skærebræt. Når kød bliver stegt, dør bakterierne. Grøntsagerne spises rå, derfor er der stadig salmonella til stede i dem. Smittes du med salmonella, kan du blive syg. De kan være årsag til en kraftig diarre. Senere på dagen bliver du dårlig og får feber. Du var sammen med en kammerat for en uge siden, som hostede og pudsede næse hele tiden. Sandsynligvis har kammeraten smittet dig med en virus eller en bakterie, som har gjort dig syg. Det er ærgerligt, så må du melde afbud til festen i morgen. I skulle i byen og smage den nye juleøl, som kommer i handlen. Øl og andre drikkevarer med alkohol er fremstillet, ved at gærsvampe kan omdanne sukker til alkohol. Du må gå i seng og pleje din sygdom. Du tænker, at det egentlig er godt, at du har feber. Du har læst, at feber, sammen med ditimmunforsvar, er med til at bekæmpe den mikroorganisme, du er blevet smittet af. Der er mikroorganismer overalt Der findes mange forskellige slags mikroorganismer, og mikroorganismer er den mest talrige gruppe af organismer på jorden. Bakterier, svampe og virus er alle mikroorganismer. Fælles for dem er, at de er meget små. De fleste kan kun ses i et mikroskop. 22
Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 23 Nyttige mikroorganismer Forskellige fødevare der fremstilles ved hjælp af mikroorganismer. De fleste mikro-organismer er gode og harmløse for dig og i mange tilfælde uundværlige. Tarmfloraen hjælper med fordøjelsen og laver K-vitamin, som du har brug for til størkning af blodet. Bakterier på huden sørger for, at huden er svagt sur, så sygdomsbakterier har svært ved at leve der. Mælkesyrebakterier i skeden sørger for et surt miljø. Det forhindrer andre bakterier i at fremkalde betændelse i de indre kønsorganer. I fødevarefremstillingen udnyttes kendskabet til mikro-organismer i stort omfang. Bakterier og svampe benyttes til at producere forskellige oste og surmælksprodukter. Gærsvampe kan lave sukker om til alkohol og anvendes til bagning. Du kender sikkert mange andre fødevarer, som fremstilles ved hjælp af mikroorganismer. Ved fremstilling af medicin anvendes også mikroorganismer. Hvis du bliver syg af en eller anden form for betændelse (halsbetændelse, blærebetændelse osv), vil dit immunforsvarbekæmpe bakterierne. Men nogle gange kan det være nødvendigt også at få penicillin. Oprindeligt stammer penicillin fra en svamp, som producerer penicillin for at forsvare sig mod andre mikroorganismer. Den viden har man udnyttet og kan derfor producere penicillin i dag. Mange mennesker med sukkesyge skal have insulin, som produceres ved hjælp af gensplejsede gærsvampe. Det er de samme gærsvampe, som bruges til øl- og vinproduktion og bagning. Gærsvampene har fået indsat det gen, som sørger for, at vi producerer insulin i vores egen krop. Derfor begynder de selv at producere insulin. 23
Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 24 Skadelige mikroorganismer Der findes mikroorganismer, som kan være skadelige for dig og er årsag til, at du fx bliver syg. Det kan være virus, som giver dig forkølelse, og influenza eller bakterier, der giver halsbetændelse. Hvis du omgås andre, når du er syg, er det vigtigt, at du holder dig for munden, når du hoster eller nyser, så mikroorganismerne ikke spredes. Det er også vigtigt at vaske hænder bagefter. Mange smittes efter at have rørt ved ting, som andre syge har rørt ved. Salmonella fra kød kan være årsag til, at du får diarre. Gamlefødevarer kan være fyldt med bakterier eller svampe. Det er vigtigt at opbevare fødevarer på den rigtige måde for at forhindre vækst af mikroorganismer. Køleskabet er et godt sted, fordi det har en temperatur på 5 C. Ved den temperatur hæmmes væksten af mikroorganismer. Fugt i din bolig kan være årsag til, at der vokser skimmelsvampe frem. De kan give allergi. Derfor er det en god idé at lufte ud i fugtige rum, især i badeværelset, eller hvor du tørrer tøj. Din egen hygiejne er vigtig. Sæbe hæmmer bakterievækst på din hud, og tandpasta med flour hæmmer også bakterievækst. Tandbørstningen fjerner madrester fra tænderne, så bakterierne ikke har noget mad at leve af. Du undgår at få huller i tænderne. Huller i tænderne skyldes bakterier, der omdanner sukker til mælkesyre, som ødelægger tandemaljen. Beskrivelsen i de foregående afsnit viser, at mikroorganismer indgår i en stor del af din egen hverdag. Nogle er nyttige, andre er skadelige. Vi skal sørge for, at de gode mikroorganismer stadig hjælper os, men forhindre de dårlige i at få gode vækstbetingelser. 24
Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 25 Når en bakterie skal leve og formere sig, skal den være i de rigtige omgivelser. De kaldes vækstbetingelser. Bakterien skal have mad og vand. De fleste skal også have ilt. Temperaturen og ph skal have en værdi, som passer til den enkelte bakterie. Hvis bakterien skal trives godt, skal ph være 7 og temperaturen 37 C. ikroorganismers vækstbetingelser hæmmes, ved at du har en god hygiejne, hvor du bor og i forhold til dig selv. Særligt vigtigt er det at have en sund krop med et godt immunforsvar, der kan bekæmpe mikroorganismer. En sund krop får man bl.a. ved at spise den mad, kroppen har behov for, og dyrke motion. Seksuelt overførte sygdomme Sex er dejligt, men vær opmærksom på risikoen for at blive smittet med en kønssygdom. Dyrk sikker sex. 25
Korridoren>F>Hygiejne>Mikroorganismer 26 At være forelsket og have sex med sin kæreste er dejligt. Du skal dog være opmærksom på, at der findes mikroorganismer, der kan smitte ved seksuelt samvær. Seksuelt overførte sygdomme hedder kønssygdomme. Kønssygdomme overføres oftest ved samleje, da mikroorganismerne overføres via sæd og sekreter. Har du samleje med mange forskellige personer, er risikoen for at få kønssygdomme større. Du kan mindske risikoen for at få kønssygdomme ved at dyrke sikker sex, dvs. at bruge kondom. Klamydia Klamydia overføres ved samleje. Det er den mest almindelige kønssygdom, og det skyldes, at man ofte ikke opdager, at man er blevet smittet. Der kan nemlig gå flere måneder, inden man får symptomer på, at man er smittet, og nogle opdager det aldrig. Symptomerne kan være: udflåd fra skede eller penis svie ved vandladning smerter i underlivet (hos piger) underlivsbetændelse (hos piger) Klamydia behandles med medicin. Bliver man ikke behandlet i tide for sin klamydiainfektion, risikerer man at blive steril. Det er meget vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du er i tvivl om, om du eventuelt er smittet med klamydia. Mycoplasma genitalium Inden for de sidste 10-15 år er en anden kønssygdom, mycoplasma genitalium, blevet meget udbredt. Mindst 10.000 smittes hvert år. Mycoplasma giver for mænds vedkommene betændelse i urinvejene, og hos kvinder er det oftest betændelse i livmoderhalsen. Symptomerne er udflåd og sviende smerter ved vandladning. Mycoplasma forveksles ofte med klamydia, men kræver en længere behandling og kan i værste tilfælde medføre sterilitet. Andre kønssygdomme, der ikke er så udbredte i Danmark, er herpes genitalis, gonorré, syfilis og hiv/aids. 26
Korridoren>F>Hygiejne>Personlig 27 hygiejne Personlig hygiejne Egenhygiejne Du bruger måske ikke ordet hygiejne så tit. Du tænker mere på at være ren, at du har været i bad, har vasket dig og skiftet tøj. Mange mennesker i Danmark går i bad hver dag, og det er vigtigt at vaske sig dagligt nogle bestemte steder. Egenhygiejne handler om din personlige hygiejne, og den er vigtig, når du arbejder med mennesker, børn som ældre. I forbindelse med alle de opgaver, du udfører dagligt, kan du overføre mikroorganismer til andre mennesker. Det kaldes at smitte andre. Nogle mikroorganismer kan være sygdomsfremkaldende for mennesker, og disse mikroorganismer kan du overføre til andre, hvis du ikke har en ordentlig egenhygiejne. Hygiejne handler jo om at undgå sygdom og bevare og fremme sundhed. Håndvask Det er vigtigt, at du vasker hænder mange gange dagligt, da du hver dag bruger dine hænder til mange forskellige ting. Du skal måske skrælle kartofler og rense grønsager. I begge disse råvarer kan der være jord. Du går på toilettet flere gange dagligt, bærer affald ud, sætter bestik og tallerkner i opvaskemaskinen. Du kan klø dig på kroppen, nyse eller hoste og holde dig for munden alt sammen med dine hænder. I alle disse tilfælde vil du få mikroorganismer på dine hænder, og fjerner du dem ikke igen, kan du overføre dem til andre. 5 gode råd i forbindelse med håndvask Vask altid hænder: Når du begynder på noget andet skifter fra en aktivitet til en anden Når dine hænder er snavsede Efter toiletbesøg Før spisning Efter næsepudsning Rent tøj 27