tæn ke pau se r sex Ditte trolle

tæn ke pau se r sex Ditte trolle

SEX» Vanskeligheden ved at anmelde de fine små bøger i Tænkepauserserien er, at man presses til bestandigt at finde nye og varierede ord for sin begejstring«henrik Dahl, Weekendavisen

Tænkepauser 1 Tænkepauser 2 Tænkepauser 3 Tænkepauser 4 Tænkepauser 5 Tænkepauser 6 Tænkepauser 7 Tænkepauser 8 Tænkepauser 9 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz NETVÆRK af Jens Mogens Olesen MONSTRE af Mathias Clasen TILLID af Gert Tinggaard Svendsen LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen FJENDSKAB af Mikkel Thorup FOLK af Ove Korsgaard DANMARK af Hans Hauge NATUR af Rasmus Ejrnæs Tænkepauser 10 VREDE af Thomas Nielsen Tænkepauser 11 MYRER af Hans Joachim Offenberg Tænkepauser 12 POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop Tænkepauser 13 KROPPEN af Verner Møller Tænkepauser 14 KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus Tænkepauser 15 ERINDRING af Dorthe Berntsen Tænkepauser 16 HÅB af Bertel Nygaard Tænkepauser 17 TID af Ulrik Uggerhøj Tænkepauser 18 SANDHED af Helge Kragh Tænkepauser 19 MENNESKETaf Ole Høiris Tænkepauser 20 MAGI af Jesper Sørensen Tænkepauser 21 LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen Tænkepauser 22 TERROR af Carsten Bagge Laustsen Tænkepauser 23 LITTERATUR af Dan Ringgaard Tænkepauser 24 ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig Tænkepauser 25 FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard Tænkepauser 26 LYKKE af Christian Bjørnskov Tænkepauser 27 UNIVERSET af Steen Hannestad Tænkepauser 28 SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen Tænkepauser 29 GUD af Svend Andersen Tænkepauser 30 SEX af Ditte Trolle Se mere på www.tænkepauser.dk Her finder du også gratis lydbøger og e-bøger T K P S R

sex ÆN E AU E DITTE TROLLE

SEX Tænkepauser 30 Ditte Trolle 2015 Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold Forfatterfoto: Poul Ib Henriksen E-bogsproduktion: Narayana Press, Gylling ISBN 978 87 7124 903 3 Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET FAGFÆLLE- BEDØMT / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.- niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

SEX MED STENALDERGENER 6 I LYST OG NØD 18 SEX UDEN PARTNER 27 SYND OG MORAL 34 SEX OG MAGT 40 VARME FØLELSER OG KOLDE KONTANTER 52

SEX MED STENALDERGENER MENINGEN MED LIVET De færreste af os spekulerer formentlig midt i sexakten over livets mening. Ikke desto mindre er det fra en biologisk synsvinkel netop den, vi er ved at realisere: Vores opgave er at være her længe nok til at give livet videre, at forlænge menneskeslægten endnu en generation. Hver for sig har mange af os nok helt andre grunde til at dyrke sex, men vi begynder med biologien, med sex som en nødvendighed for at mennesket fortsat er en del af livet på jorden. Vi forplanter os som andre pattedyr, ved at en han og en hun har sex sammen. Biologer kalder det kønnet formering, og resultatet er et helt unikt individ, der har halvdelen af sine arveanlæg fra faren og halvdelen fra moren. Ifølge Charles Darwin har denne mekanisme gennem alle de år, hvor der har været liv på jorden, sørget for at vælge de individer ud, der havde de bedste muligheder for at overleve i et bestemt miljø. De har været de sundeste og de stærkeste, måske også de klogeste. De øvrige faldt fra i en tidlig alder, døde af sult, sygdom, kulde, naturkatastrofer eller vold. Vi, der lever nu, kan altså betragte os selv som toppen af evolutionens kransekage indtil videre. 6

Hvis vi havde benyttet os af ukønnet formering delt os selv midt over som amøber eller sat udløbere som jordbærplanter havde der ikke været behov for to køn og heller ikke for sex. Mange vil i hvert fald af og til mene, at tilværelsen havde været betydeligt nemmere på denne måde. Men nok også mere kedelig. Ens elskede af kom ville ikke have arveanlæg fra andre end en selv, så medmindre der opstod mutationer, ville børn kun have en forælder, som de til gengæld lignede på en prik. Til gengæld havde vi været en langt mere sårbar art: En slem omgang influenza ville kunne udrydde en hel gruppe af genetisk identiske individer, en såkaldt klon, hvis dens immunsystem ikke kunne slå virusset ud. Men uden manden og kvinden, uden to vidt forskellige køn, ville Shakespeare aldrig have skrevet teenagedramaet om Romeo og Julie, og det er ikke til at sige, hvad Celine Dion eller operasangeren Maria Callas ville synge om. Menneskelig skønhed ville ikke være defineret, og skønhedskonkurrencer ikke findes. På bilmesser ville der ikke sidde unge damer og pynte på kølerhjelmene der er bestemt meget at takke sex for. BIOLOGI VERSUS KULTUR Sex handler biologisk set om at fordele vores arveanlæg til så mange nye individer som muligt. Det betyder, at vi skal få så mange børn, som vi kan. Desuden skal ungerne være sunde og stærke for at kunne overleve i hvert fald længe nok til selv at få børn. Så arveanlæggene skal være gode. 7

Vores egne kan vi ikke ændre, men vi kan gøre os umage for at finde den bedst mulige partner. Mænd og kvinder har vidt forskellige betingelser, når det gælder forplantning. Mænd danner sædceller hele livet, så de kan tillade sig at dele rundhåndet ud af dem uden større anstrengelser. Kvinder har kun de æg, de er født med. Graviditet, fødsel og amning tager år og er en stor somme tider livsfarlig fysisk belastning på kvindens krop. I denne periode har hun ikke ægløsning og kan altså ikke blive gravid igen, så 20 til 25 svangerskaber vil være det maksimale, hun kan nå at gennemføre. Men genetisk set har kvinderne fat i den lange ende; de er altid sikre på, at deres unger er deres. Mænd kan kun håbe. Betyder forskellene noget for vores seksuelle adfærd? Ja, i hvert fald ifølge den såkaldte evolutionspsykologi, der hævder, at det biologiske miljø, vi har levet i gennem årtusinder, har påvirket ikke bare vores fysiske udvikling, men også vores tanker, følelser og valg. På forplantningsscenen betyder det, at mænd har to mulige strategier. Den ene er at have sex med så mange kvinder som muligt så kommer der mange unger, og det øger muligheden for, at nogle overlever og bærer mandens gener videre. Forældreskabet slipper de dog nemt om ved, da de som regel nøjes med at levere en enkelt sædcelle. Den anden strategi er at indgå i faste relationer med én eller et begrænset antal kvinder, som de så nidkært beskytter og bevogter mod andre mænd for at være sikre på, at kvinden ikke bliver gravid med en anden. Til gengæld 8

bidrager de også til ungens liv ved for eksempel at være med til at skaffe føde og mindske belastningen på kvinden. Kvinder må derimod nødvendigvis være kræsne, for der kan kun blive til få unger med deres gener. De har ikke råd til at spilde deres æg på underlødige partnere, men må gå efter de stærkeste og sundeste hanner, så ungerne kan få samme egenskaber. Modstanderne af evolutionspsykologien hævder, at vores adfærd i langt højere grad er bestemt af kulturelle normer end af biologiske forhold. Det er kulturen, der kræver, at kvinder skal være mere tilbageholdende på det seksuelle område end mænd have færre sexpartnere, udstille deres sexlyst mindre og i det hele taget sidde pænt og vente, til de bliver budt op til dans. Det er svært at afgøre, hvilken af de to teorier der er korrekt. Det rigtige svar ville nok være, at det er en mellemting mellem kultur og biologi, der styrer vores seksualitet. I dyreriget kommer evolutionspsykologiens pointer meget tydeligt til udtryk. Hos elefanter lever hunnerne i familiegrupper sammen med ungerne, skarpt adskilt fra hannerne. De hunner, der ikke har unger, er tanter for de andres og hjælper med at beskytte dem. Når de unge hanner bliver kønsmodne, forlader de flokken. Derefter strejfer de alene rundt, vælter træer på savannen og nærmer sig kun flokken, når der er en hun i brunst. Blandt hannerne er der stor konkurrence om at få lov til at parre sig med en hun. De unge og uerfarne hanner har ikke en chance. Det er de ældste hanner, der har bevist 9

deres sundhed og styrke ved at overleve længe, som bliver foretrukket af hunnerne og får lov til at komme tæt på. Efter parringen drager hannerne af sted igen, og det er helt op til hunnerne at sørge for af kommet i fællesskab. Der findes små grupper af mennesker, der lever lidt på samme måde. Den mest kendte er Mosuo-folket, en kinesisk stamme, der lever tæt på grænsen til Tibet i provinserne Yunnan og Sichuan. Her er det kvinderne og deres børn, der udgør familierne, og børn bor aldrig sammen med deres fædre. Men ellers har mennesker oftest indrettet sig i større eller mindre familier, der omfatter begge køn. Mændene har deltaget i omsorgen for børnene, om ikke andet så ved at gå på jagt og levere føden. Familiestrukturen har betydning for, hvilke egenskaber en kvinde efterlyser hos faren til sine børn. Hvis hun skal dele opgaven som forælder med ham, skal han ikke bare være livskraftig og stærk, han skal også helst have egenskaber, der gør ham til et flittigt skaffedyr, en sød far og en trofast partner. Men hvordan finder kvinden ud af det? HVAD ER SEXET? Hvad er det egentlig at være seksuelt attraktiv sexet? Hvilke egenskaber går vi efter, når vi vælger en partner for at få et sundt og stærkt af kom? Når det gælder dyr, er det ikke så svært at finde ud af. Vi kan simpelthen observere deres adfærd. På den måde har biologer for eksempel fundet ud af, at landsvalehanner får mest af kom på vingerne, hvis de har 10

lange halefjer. De bliver foretrukket af hunnerne frem for de hanner, der har korte halefjer. Vi kan derfor gå ud fra, at hunnerne tolker de lange halefjer positivt og attraktivt. Ungerne til de langhalede svaler har da også færre sundhedsskadelige parasitter end de unger, der har mindre veludstyrede fædre. Når det gælder os mennesker, er det imidlertid ikke kun størrelsen af en enkelt legemsdel, det kommer an på. Derfor er der også forsket en hel del i, hvilke fysiske egenskaber vi generelt finder tiltrækkende. Mange af disse undersøgelser går ud på at vise en række forsøgspersoner billeder af andre mennesker med vidt forskelligt udseende og så registrere, hvilke detaljer forsøgspersonerne oftest fæstner blikket ved. I andre undersøgelser skal forsøgspersonerne give forskellige ansigter karakterer, alt efter hvor seksuelt attraktive de mener, de er. Resultaterne viser, at der faktisk er et universelt skønhedsideal. De fleste mennesker i verden synes for eksempel, at et symmetrisk ansigt er smukt. Desværre har de fleste af os mere eller mindre asymmetriske ansigter det ser man tydeligt, hvis man dækker skiftevis den ene og den anden ansigtshalvdel over på et billede. De to halvdele kan endda være meget forskellige; øjnene sidder i forskellig højde, den ene kind kan være mere fyldig end den anden. Når forskere præsenterer forsøgspersoner for manipulerede billeder af ansigter, scorer de ansigter med to næsten ens halvdele da også højest på skønhedsskalaen. Resultaterne er blevet forklaret med, at symmetrien er udtryk 11

for, at individet ikke har været udsat for infektioner under fosterstadiet og derfor må have et godt immunforsvar. Et andet gennemgående negativt træk er overvægt, særligt hvis fedtet samler sig midt på maven med et stort taljemål som resultat. En omfangsrig talje forbinder vi nemlig næsten instinktivt med nedsat frugtbarhed og øget sygelighed hos både kvinder og mænd. Forsøgspersonerne vurderer selvfølgelig mænd og kvinder forskelligt: Mænd virker mest maskuline, hvis de har et bredt ansigt, kraftige øjenbryn og et bredt kæbeparti, og kroppen skal have V-form med brede skuldre og smalle hofter. Kvinder skal have tydelig talje samt et ansigt med store øjne og fyldige læber Ruth Handler, den amerikanske forretningskvinde og opfinder, der designede Barbie og Ken, vidste tydeligvis, hvad hun gjorde. DET FØRSTE BLIK Men det er ikke nok at have en krop som Barbie eller Ken. Hvad vi opfatter som sexet, af hænger også af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i det miljø, vi lever i. Det er ikke alle steder, mænd behøver at ligne en gorilla for at være et godt parringsobjekt. Nogle kvinder kan endda tolke et meget maskulint ydre som et tegn på aggressivitet og tendens til at se stort på faderforpligtelserne. Meget forskning tyder på, at det særligt er kvinder i lande med et lavt helbreds- og indtægtsniveau, der foretrækker de maskuline træk. Netop dér er en mand, der fysisk kan udkonkurrere andre mænd, måske også en væsentlig 12

fordel. På samme måde kan fedme godt være attraktivt og opfattes som tegn på velstand i et land, hvor folk sulter. Ens personlige situation betyder selvfølgelig også noget for, hvilke træk hos en mulig partner man hæfter sig mest ved. For det første er det vigtigt, om man er ude på et kortvarigt eventyr eller en langvarig, forpligtende forbindelse. Nogle forskere har registreret, at kvinder bliver tiltrukket af de mest maskuline mænd, når de kigger efter et tilfældigt bekendtskab måske et sidespring. Tilsvarende vil manden på jagt efter et engangsknald tænde nemmere på en kvinde i en stram rød kjole end en i en skotskternet tunika. Leder han derimod efter en mor til sine børn, vil han ifølge videnskabelige undersøgelser oftest lade blikket glide forbi den mest sexede og feminine kvinde for at lande på en, der nok er mindre prangende, men sandsynligvis også mere trofast. For det andet spiller det ind, hvordan man opfatter sin egen værdi på markedet. Hvis man mener, at man selv er Guds gave til det modsatte køn, vil man lede efter en partner, der er i tilsvarende høj kurs. Det gælder jo om at promovere sine egne gener, og det kan man bedst gøre via en god partner. Men det er ikke kun ens egen vurdering, der er afgørende. Det er mindst lige så vigtigt, hvad personer af samme seksuelle observans som os selv mener. Alt andet lige er kvinder mere interesserede i en omsværmet mand end i en, der står alene og hænger ved baren. Generelt er vi ret enige om, hvad et godt udseende er, så vi kan spare en hel del tid 13

og kræfter på at gå efter en, vores kønsfæller allerede har godkendt. Vi vælger faktisk vores sexpartner lidt på samme måde som de små mangefarvede fisk, vi ofte kan se i akvarier. I en række eksperimenter har biologer nemlig fundet af, at guppyhunner bliver mest tiltrukket af orange hanner jo mere farve, desto flottere og mere attraktive. Men hvis en guppyhun ser en anden guppyhun vælge en mindre orange han, foretager hun selv det samme valg bagefter. Dog kun til en vis grænse. Hun kan ikke fristes til at vælge en han, der er helt grå, uanset om hun har set andre hunner gøre det. Så stoler hun åbenbart mere på sin egen dømmekraft, eller rettere sagt: Så kan den sociale stimulus, eksemplets magt, ikke overdøve hendes instinkt, der siger hende, at orange hanner er de bedste sæddonorer. Selvfølgelig er det ikke bare udseendet, det kommer an på, når man vælger partner hverken for en enkelt aften eller et helt liv. Det er som sagt bare det, der fanger det første øjebliks opmærksomhed. Fra da af er det personlige egenskaber som charme og selvtillid, der tæller og lækkert hår, ville nogen måske tilføje. HVORDAN MAN SKABER EN BABY Ud fra hvilke kriterier skal en kvinde så vælge sine børns far? Skal det være den flotte og spændende eventyrer, der måske er på vej ud ad døren med destination det nordlige Alaska i det øjeblik, samlejet er overstået, for kun at vende tilbage i korte, men intensive perioder? Eller skal det være 14

den knap så billedskønne eller karismatiske, men rare og tålmodige fagbogsbibliotekar, der vil massere hendes lænd under veerne og stå op om natten og skifte ble på de små? Blandt indianerstammer over hele Sydamerika ville hun ikke stå i et sådant dilemma. Her er filosofien, at der skal flere mænds sæd til for at skabe et nyt familiemedlem. Samleje bør derfor finde sted under hele graviditeten for at bygge barnet op og gerne med to-tre forskellige mænd, der alle opfatter sig som fædre. Det er en fordel for mor og barn, fordi flere mænd beskytter dem og kommer hjem til hytten med fisk og vildt. Og det er en god handel for mændene. Dels får de lov til at dyrke sex med moren, dels indgår de alliancer med andre mænd, der er i familie med barnet altså morens mandlige slægtninge. I vores del af verden tror vi ikke på, at sex under graviditeten har betydning for babyens sundhed. Men helt ved siden af er det faktisk ikke. En kvinde, der dyrker sex med sit kommende barns far mange gange, inden hun bliver gravid, vænner sit immunforsvar mere og mere til hans vævstype. Og det er godt for barnet. Vores kroppe opfatter ellers sædvanligvis fremmede vævstyper som fjender og forsøger at afstøde dem. Men under graviditeten skal moderkagen sørge for, at fosteret får næring, og den har ligesom fosteret delvis sin vævstype fra faren. Når morens immunforsvar accepterer moderkagens vævstype i stedet for at modarbejde den, fungerer moderkagen bedre, risikoen for svangerskabsforgiftning falder, og fosteret får al den næring, det har brug for. 15

Det er nok også den eneste situation, hvor sex har en specifik positiv virkning på helbredet selv om der er masser af skrøner om, hvor sundt det er at have sex. Den sundhedsmæssige effekt af sex er oftere indirekte og kommer via den ro i krop og sjæl og i parforhold sex kan give. Man kan ikke engang kalde sex for en markant fysisk aktivitet; de færreste vil brænde så mange kalorier af, at det har nogen betydning for vægt eller helbred. Vil man gøre noget for den slanke linje, er det bedre at gå en tur. HOMOSEX En mand og en kvinde møder hinanden, sød musik opstår, og hvis naturen får råde, ender de i seng med hinanden. Sådan er det for de fleste af os. Men ikke for alle. Op til 10 % af alle mennesker tænder seksuelt på deres eget køn. Hvordan forholder videnskaben sig til homoseksualitet? De biologiske og evolutionspsykologiske forklaringer på vores seksuelle adfærd er jo netop, at den skal føre til formering, og at lysten til sex er en lokkemad for at få os til at forplante os. Så hvorfor er nogle af os homoseksuelle? Det er et spørgsmål, som forskere fra mange forskellige discipliner har fremsat teorier om. Arv spiller formentlig en rolle. I Sverige har tvillingestudier vist, at hvis én mand i et enægget tvillingpar er bøsse, er hans tvillingbror det oftere, end man ville forvente, hvis seksuel observans var en tilfældighed. Men hvis et arveanlæg skal kunne overleve, skal det på en eller anden måde give arten en biologisk fordel. Ifølge den italienske professor Andrea Camperio Ciani kan netop det være tilfældet 16

med homoseksualitet. Hans forskning har vist, at bøssers kvindelige slægtninge får flere børn end heteroseksuelle mænds. Andre forskere har fundet, at bøsser i Samoa et samfund, hvor homoseksualitet accepteres kan have en slags onkelfunktion i familien. Noget i stil med elefanttanterne, der hjælper og støtter af kommet, så det klarer sig bedre. Miljøpåvirkningen er dog ifølge de fleste forskere vigtigere end generne. Og miljøet er ikke bare de sociale og kulturelle forhold, der påvirker barnet efter fødslen. Det sætter ind i det øjeblik, sæd- og ægcelle er blevet til et foster. Hormoner, immunologiske forhold, moderens kost og andre stoffer, hun er udsat for under graviditeten påvirker fosteret og præger dets fremtidige seksualitet. Hvis et pigefosters hjerne påvirkes af unormalt store mængder af det mandlige kønshormon testosteron, vil hun have større tendens til at blive lesbisk end andre piger. Men ikke alle piger i dén situation bliver lesbiske. Og jo flere ældre brødre en mand har, desto større er muligheden for, at han bliver bøsse. Dette forklarer man med, at hver drenge-graviditet skubber lidt til moderens immunsystem. Efterhånden kan denne forandring blive så udtalt, at den kan påvirke de områder i fosterets hjerne, der styrer den seksuelle adfærd. Men heller ikke alle småbrødre bliver bøsser. Hvordan vores seksuelle præferencer opstår, er et komplekst spørgsmål. De seneste hundrede års forskning har løst en lille del af gåden men vi er meget langt fra at have fundet hele løsningen. 17

I LYST OG NØD FORVENTNINGENS GLÆDER Den franske statsmand Georges Clemenceau, god for mange rammende oneliners, er citeret for at sige: Det smukkeste ved kærligheden er det øjeblik, hvor man går op ad trappen. Man fornemmer tydeligt forventningens glæde og lyst i hans udsagn. Det er erotikken, der tænder lysten. Erotik er modsat porno på mange måder antydningens kunst, det er fantasi og forventning, situationer og fænomener, der fremkalder og understøtter attrå. Det er berøring, duft, billeder, sanseindtryk, som vi tolker som seksuelt stimulerende. Hjertet banker, huden bliver varm og rødmer lidt. Pupillerne bliver større. I underlivet øges gennemblødningen, mænd får erektion, hos kvinder fyldes vævet omkring skeden, klitoris og kønslæberne med blod, og skeden bliver fugtig. Vi får lyst til sex, og hvis situationen ellers er til det, ser vi os måske om for at finde en sexpartner. Sexdriften opstår i puberteten, når kønshormoner begynder at blive dannet i testikler og æggestokke. For de fleste af os vil den være til stede resten af livet. Den vil svinge med livsomstændighederne, måske være helt væk i 18

perioder og overvældende til andre tider. Og når de erotiske følelser tager over og giver os lyst til sex, er det ikke en mulig graviditet, der er vores motivation vores eneste drivkraft er at få stillet lysten. HVAD TÆNDER VI PÅ? Men lyst til sex er ikke bare noget, der bringer os dejlige oplevelser. Seksuel af hængighed kan være en byrde. Den ramte må bruge al sin tid på at tænke på sex og jagte sexpartnere, så han eller hun får problemer med at passe job, studier eller andre forpligtelser. Der er også en risiko for at blive revet så meget med af sin egen seksuelle ophidselse, så man kun tænker på egne behov og ikke tager hensyn til andres. Men de, der bekymrer sig mest om sexlysten, er formentlig dem, der synes, de har for lidt af den. Hvis man googler loss of desire, får man 28 millioner hits. Det viser noget om problemets omfang. Der ville være mange penge at hente for et medicinalfirma, der kunne markedsføre et præparat, der beviselig styrkede sexlysten. Derfor er forskere verden over beskæftiget med at undersøge, hvad der gør mennesker erotisk opstemte. Hvorvidt vi synes om et andet menneskes udseende eller ej, er selvfølgelig en altafgørende faktor. Hvor meget vores synsindtryk betyder for vores sexlyst, kan testes på forskellige måder. Man kan vise forsøgspersoner film eller billeder med erotisk eller neutralt indhold og bede dem markere på en skala, hvor stærk lyst til sex de føler. Eller man kan måle, hvordan deres krop og særlig deres kønsor- 19

ganer reagerer ved at måle gennemblødningen i penis eller skeden. I et canadisk studie fra 2007 kombinerede man de to teknikker. Man viste en gruppe kvinder og mænd forskellige korte filmklip dels af mennesker i gang med forskellige slags seksuel aktivitet, dels bonobo-aber, der parrede sig, og indimellem en række billeder af betagende landskaber. Som ventet blev mænd seksuelt opstemt ved at se de erotiske film, der passede til deres seksuelle præference. Men kvinder tændte både på filmene med mennesker og med aberne. Bare der var en eller anden form for seksuelt indhold. For mændenes vedkommende var der overensstemmelse mellem deres kropslige reaktion og den sexlyst, de oplyste, at de følte. Det gjaldt ikke kvinderne. Selv om de reagerede seksuelt på flere stimuli end mændene, angav de sjældnere, at de fik lyst til sex. Det fortæller os to ting: Kvinders lyst er ikke så målrettet et bestemt objekt som mænds, og kvinder registrerer enten ikke altid, at de får lyst til sex, eller også vil de ikke fortælle det. DET FØRSTE FILMKYS Den amerikanske opfinder Thomas Edison var en mand med mange evner og interesser. Han er mest kendt som opfinderen af glødepæren. Den hæder er dog lånte fjer, for glødepæren blev egentlig opfundet 76 år tidligere af englænderen Humphry Davy. Men Edison forbedrede den, så den blev til et kommercielt produkt. Han var uddannet telegrafist, brændende optaget af 20

alle former for teknologisk formidling, og han ville med sikkerhed have nydt det 21. århundredes muligheder for lynhurtig kommunikation. Desuden opfandt han fonografen, der kunne indspille lyd, og verdens første filmfremviser, kinetoskopet. Og hvor kommer sex så ind i billedet? Jo, Thomas Edison producerede i 1896 en 23 sekunder lang film, der viste to mennesker, der kyssede hinanden. Sammenlignet med dagens forslugne filmkys var det et meget dydigt kys. Alligevel var filmstumpen alt for vovet til den tids lidt sippede seksualmoral og blev straks taget af plakaten i den canadiske biograf, den blev vist i. Modstanderne tænkte, med rette, at det ene nok ville føre til det andet, og at kys jo også har noget med sex at gøre. Ikke altid, selvfølgelig: Der er også andre slags kys. I Frankrig kysser bekendte og kollegaer hinanden på kinden, konger og dronninger forventede engang at blive kysset på hånden af deres undersåtter, og stærkt troende kysser det kors, de har hængende om halsen. Alle sammen kys uden seksuel betydning. Men den slags kys er undtagelser, der bekræfter reglen: Kys er intimt forbundet med sex. Så hvorfor kysser vi i forspillet til et samleje? Den tiendedel af jordens folkeslag, der ikke kysser med læberne mod hinanden, gør endda alligevel noget, der ligner: De nærmer ansigterne mod hinanden, gnubber næser eller slikker hinanden. Hvad betyder kysset? Det har sexforskere et par forskellige teorier om. En mulighed er, at vi får vigtige informationer, når vi kommer så tæt på. Den måde, som et andet menneske dufter og smager på, afslører simpelthen, hvor godt hans 21

eller hendes helbred, immunforsvar og hormonbalance er. Kysset er altså et af de bedste værktøjer til at udvælge en egnet partner. Den anden mulighed er, at vi ved kysset viser tillid og åbenhed. Det er en intimitet, vi kun vil dele med en, vi holder af. På den måde øger kysset samhørigheden mellem parterne. Sikkert er det også, at vi genkender vores partner og ikke mindst vores børn på deres duft og smag. Har man en gang været så heldig at få lov til at have en baby på skødet, ved man, at det stort set er umuligt at lade være med at snuse til den dunede isse. En tredje mulighed er, at kysset simpelthen virker erotisk stimulerende. At man ved at erfare, at en partner kysser dejligt og sensuelt, også får lyst til at gå videre og dyrke sex med vedkommende. De fleste af os kysser altså og holder ganske meget af mødet mellem mund og mund. Det betyder dog ifølge sexforskere langtfra det samme for os. Kvinder generelt og mænd, der betragter sig selv som attraktive lægger større vægt på kysset, end andre gør, når de vurderer en mulig partner. Kvinder kysser endda helst og mest, når de er i deres mest frugtbare periode. Mænd synes, kys er vigtigst før sex, men kvinder vil også gerne kysse og kysses efter samlejet. Ifølge evolutionspsykologer er det endnu et tegn på, at kvinder i højere grad end mænd ønsker et stabilt forhold. SKAL DER KÆRLIGHED TIL? Der er ingen tvivl om, at det er fra naturen, vi har vores 22

sexlyst. Men heldigvis er det ikke bare parringsinstinkter fremkaldt af vores gener, der styrer vores sexliv. Så selv om sex og kærlighed ikke nødvendigvis går hånd i hånd, starter en erotisk forbindelse for de fleste mennesker med en forelskelse. De færreste af os vil i hvert fald kaste os over et fremmed menneske, bare fordi vi ved første blik oplever ham eller hende som sexet eller som en potentiel præmieforælder. Vi vil gerne vide lidt mere i det mindste at det er en nogenlunde sympatisk person, vi har udset os. Nogle kan nøjes med at snakke lidt sammen og måske få et par drinks og går så hurtigt videre til at have sex med hinanden. Andre lægger ud med en forelskelse. Måske af den altopslugende slags, hvor de føler, at alt i deres tilværelse har peget frem mod det øjeblik, hvor de skulle møde den, de aldrig mere vil skilles fra. Det er nok også nødvendigt. For vi skal jo også tage os af de unger, der måtte komme ud af forbindelsen, og for at motivere os til den krævende opgave fik vi kærligheden. Uden kærligheden fra forældrene ville ungerne aldrig overleve. For nogle dyrearter er yngelplejen så krævende, at det ikke er nok med omsorgen fra én forælder. Et blåmejsepar skal for eksempel fange femten tusind insekter for at få et kuld unger på vingerne det kan én fugl ikke nå. Vi ved ikke, om blåmejser føler kærlighed til hinanden. Men et eller andet i deres natur gør, at de bliver sammen, i hvert fald indtil ungerne kan klare sig selv. Forelskelse er altså ikke en forudsætning for attrå, men 23

to forelskede mennesker vil oftest begynde at blive seksuelt tiltrukket af hinanden. Spørgsmålet er så, om det også kan gå den anden vej: Kan vi blive forelsket i en person, vi i første omgang bare har tændt fysisk på og haft sex med? Ja, for i forbindelse med ophidselse og orgasme danner vores kroppe hormoner, som vi ved, påvirker relationen mellem mennesker. Det er blandt andre oxytocin, der fremmer tillid og tilknytning til andre mennesker, afslapning og velvære. Dopamin, et signalstof i hjernen, der motiverer os til at opsøge situationer, vi ved, er behagelige, er også involveret. Måske kan den romantiske kærlighed mellem to mennesker netop opstå, fordi de har sex og får orgasme sammen? Hvis det er sådan, ligner vi til en vis grad den lille nordamerikanske præriemus. Den tager i høj grad parforholdet alvorligt: Efter parringen er hannen og hunnen uadskillelige, de har en fælles rede, hvor ungerne fødes, og de sørger for dem i fællesskab. Hannen forsvarer reden, hunnen og ungerne, hvis en mår eller slange nærmer sig, og hvis en han eller hun i løbet af sit korte museliv mister sin partner, finder den sjældent en anden. De små præriemus er nok de mest monogame væsner, man finder i denne verden. EN ENESTE ENE? Helt så trofaste som de små monogame mus er vi dog ikke. I hvert fald ikke Calvin Coolidge. Han var præsident i USA i 1920 erne, og en dag besøgte han og hans hustru en hønsefarm i Kentucky. De var på rundvisning hver for sig, og da præsidentfruen kom forbi en hønsegård, standsede hun 24

og spurgte guiden, hvorfor der kun var en hane. Han kan parre sig masser af gange hver dag, lød guidens svar. Vær så venlig at fortælle præsidenten det, sagde mrs. Coolidge. Da præsidenten blev informeret om hanens præstationer, spurgte han: Er det med den samme høne hver gang? Nej, svarede guiden. Vær så venlig at fortælle mrs. Coolidge det, sagde præsidenten. Anekdoten har inden for biologien givet navn til den såkaldte Coolidge-effekt. Den dækker over det videnskabelige faktum, at alle dyr parrer sig mest intensivt i starten af en kontakt. En hanrotte, der får en hunrotte ind i sit bur, bestiger hende for eksempel ustandselig de første dage, men bliver efterhånden mindre interesseret. Men hvis forskerne skifter hunrotten ud med en ny, bliver han igen meget aktiv. På samme måde kan hunrotterne blive trætte af deres velkendte hanner og blive aggressive over for dem, hvis der dukker en ny lækker hanrotte op. Og medmindre yngelplejen kræver en indsats fra begge forældre, virker det evolutionsmæssigt fornuftigt at skifte sexpartneren ud jævnligt, så der kommer variation i af kommets gener. For os mennesker spiller vores aktuelle situation en afgørende rolle. Når forskere har bedt forsøgspersoner om at vurdere, hvor attraktive forskellige ansigter er, får velkendte ansigter den højeste score. Det gælder dog ikke mænd, der er interesserede i en kortvarig relation de synes bedst om nye kvindeansigter. Skulle man tolke disse resultater med evolutionspsykologiske briller, betyder det, at de pågældende mænd har 25