Notat Rapport om Teknisk Udvalgs studietur til Holland 9.-12. november 2010
1. Formål og baggrund På mødet i Teknisk Udvalg den 11. januar 2010 var der enighed om at planlægge studietur for udvalget i efteråret 2010. Studieturen blev holdt fra den 9.-13. november 2010. Hovedtemaerne for studieturen var: Klima/miljø, herunder vandområdet Den grønne by Infrastruktur, herunder trafikregulering, "vending af veje" og cyklisme 2. Deltagerne Byrådsmedlem Jette Jensen Byrådsmedlem Kristian Würtz Byrådsmedlem Niels Christian Selchau-Mark Byrådsmedlem Steen B. Andersen Byrådsmedlem Henrik Vestergaard Rådmand Laura Hay Direktør Carl Nielsen Sekretariatschef Lone Dannerby Paulsen Forvaltningschef Claus Nickelsen Forvaltningschef Lisbeth Errboe Svendsen Afdelingschef Mogens Bjørn Nielsen Sekretær for Teknisk Udvalg Kirsten Rehling Hedegaard Afbud fra to byrådsmedlemmer i sidste øjeblik pga. arbejde og sygdom. Side 2 af 12
3. Programmet Programmet var sammensat, så det kom hele vejen rundt om "den grønne by", blandt andet med implementering af bæredygtig regnvandshåndtering. Vi så konkrete projekter, vi hørte om planlægning, design, udførelse og drift, og vi besøgte nyanlæg og renoveringsprojekter i relation til "den grønne by". Der var oplæg on location fra bl.a. myndigheder, rådgivere og et vandselskab. Amsterdam er en foregangsby på flere af disse områder. Vores guide i Amsterdam var Torben Gade, der er arkitekt, og som er godt bekendt med byen og de mange projekter, vi så. Utrecht ligger ca. 40 km sydøst for Amsterdam og er en del af "Similar Cities Network" med Aarhus. Utrecht har lidt over 300.000 indbyggere og er en stor uddannelsesby i lighed med Århus. I Utrecht så og hørte vi om andre opgaver indenfor teknik og miljøområdet, blandt andet cykelparkering, grønne områder og byinventar. Studieturen er i detaljer beskrevet i nedenstående gennemgang af programmet. Tirsdag den 9. november TID AKTIVITET 08:15 Afgang i bus fra Århus Rådhus, Tårnindgangen 09:30 Check-in i Billund Lufthavn 11:40 Afgang med fly fra Billund lufthavn 12:50 Ankomst Amsterdam Schiphol Lufthavn og transport i bus til hotel 14-14:45 Ankomst Hotel Apollo, check-in Apollo Hotel Utrecht City Centre Vredenburg 14, 3511 BA Utrecht Telefon: +31 (0)30 2331232 14:45 Start på officielt to-dages besøg i Utrecht, som er Hollands 4. største by. Gåtur til rådhuset i Utrecht sammen med 4 kolleger fra Utrecht Kommune: Gertrud van Dam (international affairs), Jacob de Vries (roads & public space), Frank van der Vaart (civil constructions, maintenance canals) and Jeroen van Gaalen (culture technics, trees at wharfts) Side 3 af 12
15:30 Ankomst Rådhuset 15:40 15:50 Velkomst Utrecht Rådhus ved Hans van Keulen, Head City Maintenance and Planning (Stedelijk beheer) 15:50 16:00 Introduktion med kort præsentationsrunde af alle fra Utrecht og Århus. 16:00 16:25 Kort information om Utrecht, urban maintenance and strategy: dilemmas to cope with ved Hans van Keulen 16:25 16:45 Kort orientering om baggrund og formål med Århus Kommunes besøg ved rådmand Laura Hay Spørgsmål, diskussion 17:15 17:45 Møde med rådmand Frits Lintmeijer (international affairs, traffic, monuments and archaeology fra Green Party). Her deltog også Hans van Keulen og Cas Verhoeven. Selskabet blev herefter delt med særkilt program for hhv. politikere og embedsmænd 18:00 Middag for politikerne fra Århus og Utrecht på Restaurant De Colonie nær Rådhuset 19:30 Politikerne besøgte Byrådets informationsaften i følge med Michèle de la Rie (communications advisor, City Council Registry) 20:30 21:00 Tid til drøftelser med politikerne fra Utrecht 17:45 Gåtur for embedmændene til City Castle Oudaen, Oudegracht - Frank van der Vaart informerede 18:30 21:30 Middag for embedsmændene på restaurant de Draecht, Oudegracht med kolleger fra Utrecht (bl.a. drøftelse af genbesøg i Århus) Side 4 af 12
Onsdag den 10. november TID AKTIVITET 8:45 Fra Hotel Apollo med bus til Information Centre Leidsche Rijn 9:15 10:15 Orientering om den nye, store bydel Leidsche Rijn ved en stor model af bydelen Michiel Rijsdijk: Watersystem Leidsche Rijn & Climate Plan & Rijnenburg Marco van Bijnen: Utrecht rain proof: consequences of climate changes and solutions Diskussion og udveksling af erfaringer 10:15 12:30 Tur på cykel gennem Leidsche Rijn med besøg ved forskellige typer af løsninger og lokaliteter. Undervejs orientering ved Jacob de Vries og kolleger om watersystem, integration city developments, innovations like Green Roof Project, Park Leidsche Rijn and Park De Hoge Weide. Leidsche Rijn er det største igangværende byvækstområde i Holland. Frem til 2025 bygges der 30.000 boliger til ca. 80.000 indbyggere. En stor del af kvartererne Langerak, Parkwijk og Veldhuisen er allerede bygget, mens der er byggeaktivitet i De Wethering og Papendorp. Den samlede udbyging sker ikke efter en forudlagt plan, men sker område for område, således at ny viden og nye metoder løbende kan indføres. Størrelsen af Leidsche Rijn giver i sig selv nogle muligheder for variation i arkitektur og i husene. De forskellige kvarterer har sin egen identitet og stemning. Lokaliseringen i Holland af Leidsche Rijn ved siden af hovedjernbanen og A2- motorvejen gør også bydelen interessant for virksomheder og forretninger den strategiske palcering underbygges af to nye jernbanestationer, en ny jernbane Randstadspoor, nye cykelstier og højhastighedsbus-service. Der vil blive etableret ca. 700.000 m2 kontorlokaler i 4 forretningscentre og det forventes at her vil komme til at arbejde 40.000 i området. Leidsche Rijn bygger på bæredygtighedsprincippet bl.a. med håndtering, brug og opsamling af regnvand. Hertil kommer energivenlige bygninger, fjernvarme mv. Der er ofret stor opmærksomhed og økonomi på natur og grønne områder i Leidsche Rijn. Parken i området er på 300 ha og er som sådan et af de største grønne områder i en hollandsk by. Parkens små og store områder hænger sammen og skaber sammenhængende grønne og blå områder gennem hele bydelen. Side 5 af 12
12:30 Frokost på BraZZerie Abrona, Leidsche Rijn Haarlerberg 56 C,3453 RG De Meern, t:666 8867 (Sun Lounge) 13:45 Præsentation af vandselskab/water board: Jan Reerink, Direktør for water board Hoogheemraadschap Stichtse Rijnlanden. Der er i Holland 27 regionale vandselskaber hoogheemraadschappen der tager sig af overfladevand. Hollands lave beliggenhed i forhold til havspejlet har udviklet denne selskabsform. Det er primært opgaver med sikkerhed mod oversvømmelse i form af diger, afvanding, sluser og pumper. Hertil kommer, at vandselskaberne også står for spildevandsrensning. Derimod tager de sig ikke af drikkevandsforsyningen. Vandselskaberne er offentlige, men deres demokratiske struktur svær at forklare. Hvert selskab har sine egne regulativer og inddriver skat, der går til rensning af vandet og til at betale for vedligeholdese af kanaler, pumper mv. 15:00 Bus til Parc Transwijk, som er en ret ny udviklet park (participation citizens). Guide var Jacob de Vries, Utrecht Kommune, og han viste også Park for traffic lessons for pupils 15:45 Konklusioner og farvel. Her sluttede programmet med Utrecht Kommune 16:30 Ankomst Hotel Apollo i bus. 16:30 19:30 Tid på egen hånd 19:30 Fælles aftensmad på restaurant Winkel van Sinkel i nærheden af Rådhuset. Side 6 af 12
Torsdag den 11. november TID AKTIVITET 08:00 Check-out Hotel Apollo 08:15 Afgang i bus til Heerhugowaard nord for Amsterdam. Adresse: Parelhof 1, Heerhugowaard. 10:00 Rådmand Jan Willem de Boer bød velkommen på Heerhugowaard Rådhus. Ingeniør og byplanlægger Reint Mellema fra kommunens forvaltning fortalte om Stad van de Zon s baggrund, formål og principper for bæredygtighed. 11:00-11:15 Transport i bus fra rådhuset til Stad van de Zon 11:15-12:15 Stad van de Zon, Heerhugowaard. Guided visit med Reint Mellema fra Heerhugowaard Kommune. Sol-byen ligger i midten af en 60 ha stor sø og er den første og formentlig største CO2-neutrale by pt. Byens størrelse svarer til en middelalderby, hvilket skulle hjælpe med at skabe stærke fællesskabsbånd. Byen er langt hen ad vejen bæredygtig og er et CO2-neutralt samfund med ca. 3000 huse indenfor et 700 m x 700 m område. CO2-neutraliteten opnås af 25.000 m2 solpaneler, 3 stk 2.3 MW vindmøller og 100 ha skov rundt om byen. Sol-byen genererer 10 mw energi. Sol-byen som også rummer skoler og forretninger er bygget på landbrugsjord ved en sø. Planlægningen har været meget intens. De fleste huse har en nordsyd-akse for at maximere solindstrålingen til solpanelerne på tagene. Hertil kommer grønne løsnigner i form af naturlig vandinfiltration og opsamling og genbrug af regnvand. Jordarbejderne i forbindelse med byen skabte et helt nyt landskab, som blev udformet med størst mulig hensyntagen til rekreative muligheder såsom svømning, sejlads, fiskeri. Adskillige stier er blevet anlagt for fodgængere og cyklister og en særlig rute er lavet til mountainbikes. Endelig er der bygget et egentligt sportscenter i området og ud til søen. Vandet i den omkringliggende sø er så rent, at den bruges som badevand og der er anlagt strande. 12:15 Transport til Amsterdam 13:00 Frokost i Restaurant Panama, der er indrettet i en gammel maskinhal. 14:30 Kanalrundfart i Amsterdam i veteranbåden Odine. Vi så og hørte om nye broer, sluser, havneomdannelse, bygninger, arkitektur, trafik og by-branding. Side 7 af 12
Det østlige havneområde Udtjente havnearealer omdannet til nye byformål. Ca. 8.000 boliger med ca. 17.000 beboere, erhverv, service m.m. Hver af de nye bydele har sit eget planlægningskoncept, baseret på de eksisterende forhold og det omgivende miljø. Særlige temaer er havneomdannelse, broer over havneløb, arkitektur og bybranding. Java Eiland Bydel i det østlige havneområde. 1.357 boliger og 5.000 m2 erhverv opført sidst i 90 erne. Øen gennemkrydses af 4 nye kanaler, omgivet af kanalhuse. Gennemført parkering under terræn. Ny, oplukkelig vejbro forbinder med bymidten. Borneo og Sporenburg To bydele i det østlige havneområde. Opført på to halvøer. Ca. 1.500 boliger i lav, men meget tæt struktur, samt 600 boliger i tre store bygninger. 100 boliger/ha. Parkering i eller under bygningerne. Fodgængerbroer over havnebassiner. Trafiktunnel under havnebassin. By-branding Ud over de omdannede havneområder passerede vi på sejlturen krydstogtterminalen, Muziekgebouw (musikhuset tegnet af 3xN), det nye hovedbibliotek samt eksperimentariet Nemo. 16 Kort gåtur til hotellet og indkvartering på Estherea Hotel. Adresse: Singel 303-309, 1012 WJ Amsterdam, Telefon: +31 (0)20-6239001. www.estherea.nl. 16 20:00 Tid på egen hånd mulighed for at se Amsterdams centrum 20:00 Fælles middag på restaurant Le Zinc et les autres, Prinsengracht 999, Amsterdam i gå-afstand fra hotellet Side 8 af 12
Fredag den 12. november TID AKTIVITET 9:00 Check-out fra hotel Estherea 9:00 12:30 Transport i bus. Vi så en række projekter i forskellig skala og med forskellige koncepter alle sammen udvalgte, fordi de viser mulige løsninger indenfor grønne byer, og fordi de i nogle tilfælde ligner de udfordringer, vi står overfor i Århus. Sportplaza Mercator Sportplaza Mercator er et svømmeanlæg med tilhørende fitness-faciliteter, som er tegnet af Venhoeven CS Architects i samarbejde med Copijn Boomspecialisten B.V. og opført i 2006. Anlægget er beliggende i overgangen mellem boligkvarteret De Baarsjes og Rembrand Park. Arkitekten blev derfor bedt om at designe et byggeri, der passede ind i omgivelserne. Det resulterede i en bygning, der med sine tilfældigt placerede vinduer, de frit formede facader, brugen af naturmaterialer samt den karakteristiske facadebeplantning nærmest minder om en tilvokset hule. Hele den udvendige facade er beklædt med det patenterede "Wonderwall"- system, som er en hud bestående af tre lag rodvenlig dug inderst, et fugtopsugende lag af filt i midten og en membran med lommer yderst, hvori de ca. 50.000 planter af 50 forskellige arter er indsat. Vanding og gødning sker via et integreret vandingssystem. Tagene er sedumdækkede grønne tage, som udover at fremme byens fauna og bidrage til et bedre byklima også aflaster kloaknettet. Grønne tage har desuden en levetid, der er ca. dobbelt så lang som traditionelle tage. Het Schip Het Schip ( Skibet ) er det mest kendte eksempel den arkitektoniske retning kaldet Amsterdam Skolen, som herskede fra 1910 til 1930. Karakteristisk for stilen er, at der arbejdes med et kompliceret og dekorativt murværk med runde eller organiske former inkorporeret i facaderne, med kunstglas og med skulpturer. Bygningen, som er opført i 1919 og tegnet af Michel de Klerk, rummer 102 lejligheder og blev oprindeligt opført for at skabe gode, billige boliger til havnens arbejdere. Bygningen ligner overhovedet ikke et skib i sin helhed, men i grundplanen er der en smal stævn fortil og et bredt bagbord. Desuden vrimler det med detaljer fra skibe som udkigsposter, lanterner, kabysser og koøjer ligesom en bølge omkranser næsten hele bygningen. Side 9 af 12
Silodam Silodam, beliggende nær centrum på den sydlige bred af floden Ij, er et af de mest markante og farverige boligkomplekser i Amsterdam. Bygningen, som er tegnet af arkitektfirmaet MVRDV, har en helt udsædvanlig fremtoning. Facaden er mangefarvet, og er lavet af bl.a. træ og mursten. Hver type lejlighed har sin egen farve. På grund af disse forskellige facader ligner Silodam et containerskib med en masse stablede containere oven på hinanden. Bygningen, som er 120 meter lang, 20 meter dyb og 10 etager høj, er opført på betonsøjler i Ij og rummer 157 lejligheder og 600 m 2 erhverv. Lejlighederne er med henblik på at skabe tryghed for beboerne grupperet i små naboskaber á 4-8 lejligheder med sikre og gode adgangsforhold. Under adgangsmolen er etableret 105 underjordiske parkeringspladser i et automatisk parkeringsanlæg. Prisen for en parkeringsplads i anlægget er ca. 20.000 euro. Komplekset rummer desuden en offentligt tilgængelig panoramaterrasse på vandet. www.silodam.org og www.mvrdv.nl Cultuurpark Westergasfabriek Cultuurpark Westergasfabriek er etableret i et tidligere gasværksområde. Området består dels af et udendørs parkområde på 14 hektar designet af landskabsarkitekt Kathryn Gustafson, dels af over 20 kulturmærkede industribygninger - vandværk, gasbeholdere, lagerhaller og administrationsbygninger - som er omdannet til kreative kontorfællesskaber, biografer, gallerier, caféer mv. og rammer for forskellige kulturarrangementer. De udendørs parkområder giver ligeledes plads til kreative og kulturelle aktiviteter samt ophold men er desuden kendetegnet ved, at der findes en række specielle vådområder, som f.eks. en hurtigt strømmende bæk, et rodzoneanlæg og regnvandsbassiner. Desuden anvendes opsamlet regnvand til parkens drift. www.westergasfabriek.nl 13:00 Frokost på café-restaurant Amsterdam i gammel maskinhal på GLW Terrein 14:30-18.15 Transport til Ijburg langs havnefronten, forbi trafikterminal under opførelse, gennem havnetunnel, forbi Park+Ride anlæg og over ny trafikbro Ijburg Ijburg er en ny by øst for Amsterdam med plads til ca. 18.000 boliger og ca. 45.000 indbyggere, som er under opførelse. Bydelen opføres på 6 nye øer med et samlet areal på ca. 450 ha., som anlægges ud i floden Ij. Opførelsen finder sted i 2 faser, og bydelen rummer på nuværende tidspunkt ca. 15.000 indbyggere. Området udformes med en ret høj tæthed (55-75 boliger pr. ha.) og forsynes med meget god offentlig transport og cykelfaciliteter. Hermed forventer man, at området kun belastes af begrænset biltrafik. Side 10 af 12
Sammen med de 6 nye øer udvikles også de tilstødende områder med bl.a. infrastruktur og rekreative anlæg. Vigtige udgangspunkter i planlægningen har været kvaliteten ved at bo ved vandet, forskellige vigtige punkter i landskabet, strømforhold og geotekniske forhold ved og under arealet. De 6 øer har hver deres særpræg. Den første del af området, Haveneiland og Rieteiland er de mest urbane, med tæt bebyggelse, promenader langs kajen og facader, der går helt ned til vandoverfladen. Den næste del, Buiteneiland og Middeneiland, er derimod mere organisk opbygget med grønne områder og blødere graduerede overgange til vandet. Et særligt initiativ er områder til placering af nye husbåde. Disse placeres på forskellige måder i marina-lignende områder. Nogle placeres vinkelret ud fra gangbroer, andre som tæt sammenbyggede flydende byer. Husbådene vil typisk blive opbygget på næsten vedligeholdelsesfrie betonplatforme. Herpå opføres huse i 1-3 etager. Forsyningstilslutninger for el, vand, kloak, telefon fremføres under broerne. Husbådene vil typisk koste fra ca. 2 mio. kr. Man forventer at kunne belåne bådene på samme vis som huse belånes (i bank), forudsat at bygningsreglementet overholdes. www.ijburg.nl Motorvej A1 Kørsel ud af Motorvej A1, hvor trafikken på en del af strækningen mellem sammenfletningen med A6 og ringmotorvejen omkring Amsterdam, kan vendes med indadgående trafik om morgenen og udadgående om aftenen. Bijlmermeer Holland har siden 1980 erne arbejdet målrettet med både fysiske og sociale indsatser i socialt udsatte boligområder. Et af de mest kendte er området Bijlmermeer, som siden 1992 har været igennem en markant forandringsproces, og som i dag fremstår som en attraktiv bydel med et helt andet udtryk end 60 ernes betonbyggeri. Det er lykkedes at højne beskæftigelses- og uddannelsniveauet, og kriminalitetsraten er stærkt faldende. 18:15 Check-in Amsterdam Schiphol Lufthavn 20:50 Afgang Amsterdam 22:05 Ankomst Billund 23:45 Ankomst Århus i bus Side 11 af 12
4. Regnskabet Poster Beløb kr. Fly, hotel og bus i Holland 107.587 Anden transport (bus i DK, bådleje) 7.997 Guide i Amsterdam 30.507 Forplejning 18.859 Gaver 2.067 Diæter 5.017 Forsikring 912 Total 172.946 Antal deltagere: 12 (afbud fra to i sidste øjeblik pga. arbejde og sygdom) Gennemsnitspris pr. deltager ved 12 deltagere: 14.412 kr. Bilag: Fotoserie Side 12 af 12
Kristian Würtz, Claus Nickelsen og Steen B. Andersen studerer model over Leidsche Rijn Kirsten, Carl, Henrik, Laura, Niels Christian, Lisbeth og Jette ved model af Leidsche Rijn
Laura, Niels Christian, Lisbeth, Jette, hollandsk guide og Lone ved model af Leidsche Rijn Så ta r vi cyklerne frem - Leidsche Rijn
Rådmand Laura Hay er klar til at cykle gennem Leidsche Rijn Vi cykler gennem Leidsche Rijn med hollandsk guide
Lone Dannerby i Leidsche Rijn Regnvandet kommer frem i bybilledet i Leidsche Rijn
Gul front med Henrik Vestergaard og Laura Hay i Leidsche Rijn Henrik, Jette og Lone ser på bygninger i Leidsche Rijn
Jette Jensen, Laura Hay og Carl Nielsen i Leidsche Rijn De mange indtryk sætter sig hos Niels Christian
Steen, Niels Christian og Henrik i park i Parc Transwijk i Utrecht Henrik ved pumpen i Parc Transwijk i Utrecht
Jette, Steen, Laura og Carl med Utrechts vært Hans van Keulen Jette Jensen runder det skarpe hjørne i Stad van de Zon
Besøg i Stad van de Zon Torben Gade orienter om planlæging og arkitektur på sejltur i Amsterdam Havn
Jette, Henrik, Steen og Niels Christian på sejltur i Amsterdam Havn Musikhuset i Amsterdam - tegnet af 3xN
Grønne udendørs vægge i Sportplaza Mercator i Amsterdam Grønne udendørs vægge i Sportplaza Mercator i Amsterdam
Jette Jensen og Laura Hay ved byggeriet Het Schip i Amsterdam Stemningsbillede fra Amsterdam Havn - foto: Mogens Bjørn Nielsen