TILSYNSRAPPORT 2007. PSYKIATRISK STØTTECENTER SÆBY I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. Anmeldt tilsyn tirsdag den 4. december fra kl. 8.30 Uanmeldt tilsyn søndag den 23. december kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne af Frederikshavn Kommune aflagt to tilsynsbesøg på Støttecenter Sæby, et anmeldt og et uanmeldt. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med brugerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Ved disse tilsynsbesøg har vi særligt koncentreret os om den indsats der ydes, for at skabe en tryg hverdag for den enkelte bruger. Herunder har vi set på, hvordan handleplanerne omsættes til konkrete og brugbare værktøjer i det daglige arbejde. Værktøjer, der samtidig sikrer fokus på et vedvarende udviklingsperspektiv for den enkelte. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren og konkret gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte brugere. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. Vi vil selvfølgelig på trods heraf reagere, hvis vi støder på åbenlyst uhensigtsmæssige forhold på dette område. Os bekendt er dette aspekt af opgaveløsningen i øvrigt ikke på anden måde underlagt tilsyn. Konklusionerne vedrørende disse besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner brugerne af Støttecentret giver udtryk for og signalerer, at de har det godt på stedet. Det er også vores vurdering, at personalet støtter, hjælper og giver den omsorg, der er brug for, og at det gøres på en ordentlig måde brugerne giver udtryk for, at de ønsker flere dage med fællesspisning og udvidet åbningstid i Støttecenteret. 1
Støttecentret er med til at give brugerne en dagligdag med et meningsfyldt indhold og en fast struktur Støttecenteret er centralt placeret midt i byen. Hvilket er godt for at tiltrække brugerne. De fysiske rammer er hyggelige og nyistandsatte medarbejderne er relevant uddannede og meget engagerede i arbejdet, der er tilrettelagt på en sådan måde, at det tilgodeser brugernes behov. Der er fokus på faglig udvikling og der arbejdes på, at handleplanerne skal være et levende, dynamisk arbejdsredskab og en konkret vejledning, som sikrer brugeren den hjælp og støtte, de har brug for der er udarbejdet relevante handleplaner for 2007, for de brugere der ønsker det. Der arbejdes med konkrete delmål, som er retningsgivende for indsatsen. Iagttagelser og anbefalinger Målgruppen Psykiatrisk Støttecenter Sæby er et aktivitetstilbud for hjemmeboende borgere med en psykiatrisk lidelse. Brugerne skal visiteres til tilbuddet. Der er ca. 45 brugere tilknyttet Støttecentret. Fra Støttecentret udgår der desuden medarbejdere, som dels har en støttekontaktfunktion for borgere i eget hjem og dels en opsøgende funktion. Fysiske rammer Støttecenter Sæby er centralt beliggende midt i Sæby by i naturskønne omgivelser. Den centrale beliggenhed har betydning for brugernes lyst til og mulighed for at komme på stedet. Støttecentret er nyistandsat af brugere og medarbejdere, hvilket har givet ejerskab for begge parter. Stedet rummer tilbud om hobbyvirksomhed i et kreativt værksted, hvor der også er mulighed for kreative aktiviteter og musik. Der er et meget stort køkken alrum, hvor der tilberedes frokost og laves mad til fællesspisning og arrangementer. Der hersker en god tone og atmosfære på stedet. Pædagogiske og omsorgsfaglige forhold Støttecenter Sæby er åbent tre hverdage, samt hver anden søndag. Her er mulighed for at blive en del af et socialt fællesskab, samt deltage i forskellige aktiviteter. Der arbejdes med, at alle medarbejdere har støttekontaktopgaver i forhold til brugerne, så alle medarbejder kommer ud i hjemmet. To medarbejdere i gruppen har mere den funktion end andre, mens an- 2
dre er mest i Støttecenteret. Det giver kontinuitet, at alle har de to funktioner og dermed en bedre forståelse for brugernes situation og for medarbejdernes samlede arbejdssituation. Når brugere er indlagt, får de besøg af kontaktpersonen. Det er meget vigtigt af få skabt kontakten allerede under indlæggelsen, da brugerne efter hjemkomsten kan have svært ved at komme i gang igen. Målgruppen har svært ved det sociale og er tilbøjelige til at isolere sig. De fleste, der er tilknyttet Støttecenteret, har en diagnose, men personalet prøver at se det enkelte menneske og tage udgangspunkt i hver enkelt brugers behov og ressourcer. Der afholdes husmøder, hvor aktiviteterne planlægges. Der lægges vægt på at brugerne inddrages, da det styrker motivationen for at deltage i aktiviteterne. Af aktiviteter kan bla. nævnes tur til Fårup Sommer land, Aarhus Kunstmuseum og en juletur. Der arrangeres fællesspisning. Brugerne giver udtryk for og indtryk af at være glade for den aktivitet. Så glade, at de finder det ønskeligt, at det sker noget oftere. Mad og måltider virker samlende og understøtter socialt fællesskab. Vægtningen af denne aktivitet er efter vores vurdering meget relevant. Brugerne, vi talte med ved det uanmeldte tilsyn, gav udtryk for tilfredshed med den hjælp og støtte de modtager i Støttecentret. De oplever, at der er gode aktiviteter og det at komme på Støttecentret er med til at fastholde en god hverdag og struktur i tilværelsen. Flere af brugerne er meget musikinteresserede og har dannet deres eget band. Der er ansat en musiklærer, som underviser en gang ugentlig. Brugerne i Støttecentret har en primær og sekundær kontaktperson. Brugere, der modtager bostøtte har bostøttemedarbejderen som kontaktperson. Kontaktpersonordningen skal sikre kontinuitet i indsatsen. Brugerne oplyser, at det fungerer godt med kontaktpersonerne og at der er mulighed for individuelle samtaler efter behov. Brugerne er inddraget i udarbejdelsen af handleplaner, som de finder lette og overskuelige at læse. De brugere, vi har talt med, føler ejerskab/tilknytning til Støttecenteret. De er hinandens familie og er gode til at støtte hinanden i hverdagen og ved evt. indlæggelse. De ytrer ønske om udvidet åbningstid i Støttecenteret, da de ikke har andre steder, hvor de kan være sammen. Ved vores anmeldte tilsyn gør medarbejderne opmærksomme på, at der har været problemer med misbrug i Støttecenteret. Det har en dårlig indflydelse på de øvrige brugere. Husordenen siger, at man ikke må være påvirket af stoffer, genere andre eller ydmyge sig selv. På vores uanmeldte besøg får vi at vide, at en bruger er blevet motiveret til at kommet i behandling for sit misbrug og at en har fået karantæne. Problemerne er for denne gang løst. Der er på Støttecenter Sæby et godt samarbejde med brugernes læge, det psykiatriske team, psykiatrisk sygehus og hjemmeplejen, der eventuelt tager sig af medicindoseringen og hjælper med praktiske opgaver i hjemmet. 3
På baggrund af samtaler med medarbejderne og brugerne og efter vores gennemgang af forskelligt skriftligt materiale er det vores vurdering, at medarbejderne har en respektfuld tilgang til brugerne. Dette bekræftes også af den tone og omgangsform, der er i fællesskabet. Personaleforhold Det er vores vurdering, at medarbejderne er relevant uddannede i forhold til opgaven og at arbejdet er tilrettelagt, så det tilgodeser brugernes behov. Personalet har i længere tid følt sig pressede pga. af flere arbejdsopgaver. Der er nu tilført personalegruppen flere ressourcer, en fuldtidsansat og en på deltid, der står for kreativitet og musik. Efterfølgende har støttecenteret reduceret åbningstiden. Ved vores uanmeldte tilsyn giver medarbejderne indtryk af og udtryk for, at de alle er glad for beslutningen om kun at holde åben hver anden søndag. Der er nu to medarbejdere på arbejde. Det giver flere ressourcer og overskud til brugerne. Der afholdes personalemøder hver tirsdag. Medarbejderne forsøger at afslutte dagen sammen. Men når personalet er hos brugerne, kan det være svært. Mandag aften, hvor støttecenteret er åbent, er der overlap til personalet. For at sikre den faglige udvikling og fagligheden i det daglige arbejde, er der supervision af en psykiater fra distriktspsykiatrien hver 14. Dag. Der er et godt samarbejde med distriktspsykiatrisk team og brugernes læge bl.a. med det formål at undgå unødige indlæggelser. Den skriftlige dokumentation Alle medarbejdere har været på fem dages kursus, hvor der arbejdedes på at gøre handleplanerne til et dynamisk redskab, med en konkret vejledning i arbejdet og for at sikre brugerne den hjælp de har brug for, og dermed sikre dokumentationen. De nye handleplaner virker gennemarbejdede i lyset af tankerne om, hvordan man får brugerne inddraget. Godt med delmål, der giver konkrete anvisninger, som kan måles og brugeren kan se, om der sker en forandring. Der udarbejdes handleplaner i samarbejde med brugerne. Der fastlægges et hovedmål og konkrete delmål for at nå målet. Handleplanerne virker systematiske og retningsgivende for indsatsen. Ikke alle brugere ønsker at få udformet en handleplan. Der er planer om at udforme en fælles skabelon for arbejdet med handleplanerne indenfor psykiatrien i Frederikshavn. Opfølgning Tilsynsbesøget giver ikke anledning til flere kommentarer, og der er ikke yderligere til opfølgning. 4
Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Frederikshavn Kommune har besluttet, at der årligt skal aflægges to tilsynsbesøg, et anmeldt og et uanmeldt, og at de skal foretages af en uafhængig tilsynsførende. Formålet med tilsynet er at påse, at brugerne får den hjælp de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau. Samtidig vurderes den måde, hvorpå hjælpen ydes og atmosfæren på stedet. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og de vejledninger, der er knyttet her til. Herudover har vi anvendt foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Rammen for indholdet i det konkrete tilsyn er de fokuspunkter, som fremgår af informationsbrevet, der er tilsendt de enkelte enheder. Vi har inddraget personalet på Støttecenter Sæby, talt med nogle brugere og mødt andre i fællesskabet, samt gennemgået det skriftlige materiale, der bruges i samarbejdet med brugerne. Dette indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med lederen af psykiatri området i Frederikshavn Aalborg, den 31. december 2007. REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5