Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune. Hvidovre Kommune og Hvidovre Forsyning har udarbejdet dette notat, som redegør for en række fakta om regn og oversvømmelser i Hvidovre Kommune. Notatet indeholder følgende afsnit: Fakta om regn og oversvømmelser den 2. juli 2011 Klimaændringer Afløbssystem Ansvar og opgaver Sammenfatning NOTAT Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Staben for Teknisk Forvaltning Sagsbehandler: Morten Beha Pedersen Sagsnr.: 11/36199 Journalnr.: 327240/11 30-11-2011 Side 1 af 11 Fakta om regn og oversvømmelser den 2. juli 2011 Hvad skete der den 2. juli 2011? Lørdag den 2. juli 2011 blev Hvidovre Kommune ramt af det største regnskyl, der endnu er målt på regnmålerne i Hvidovre Kommune. På figur 1 er vist de regnmængder, der blev målt forskellige steder i Hvidovre og naboområder i løbet af de to timer, hvor regnvejret var mest heftigt. Figur 1 Regnmængder i tidsrummet kl. 19-21 den 2. juli 2011.
Normalt falder der omkring 68 mm regn i juli, så ved regnvejret den 2. juli 2011 er der på 2 timer faldet mere end den normale nedbør for hele juli måned. Der var således tale om en meget voldsom og ekstrem regn, som man normalt kun vil forvente at se meget sjældent. Side 2 af 11 Den voldsomme regn betød, at afløbssystemet blev overbelastet, selv om det fungerede som forventet og afledte så meget vand, som det er designet til. Flere ejendomme fik vand ind i husene og blev ramt af vand i kælderen, og regnvandet løb ned af flere veje, da der ikke var plads i kloakkerne. Endvidere gik Harrestrup Å over sine breder og oversvømmede nærliggende veje og ejendomme. Den 14. august 2010 og den 14. august 2011 blev Hvidovre Kommune også ramt af voldsom regn, som ligeledes betød vand i kælderen hos flere ejendomme og oversvømmelser fra Harrestrup Å. Ved regnen den 14. august 2010 blev der i løbet af ca. 6 timer målt nedbørsmængder på 48-55 mm over hele Hvidovre Kommune, og regnen har således belastet afløbssystemet i hele Hvidovre Kommune på en gang. Hvor omfattende var oversvømmelserne? De mest omfattende oversvømmelser i Hvidovre sås den 2. juli 2011: Harrestrup Å gik over sine breder og oversvømmede Vigerslevparken, Sydkærsvej og en række ejendomme i kvarteret ved Tibberupvej og Fredtoftevej. Ved Spejderhytten i Vigerslevparken stod vandet ca. 1,3 meter over terræn. På omkring 30 ejendomme i området ved Tibberupvej/Asminderødvej stod der ca. 20-40 cm vand på terræn, og flere af ejendommene fik vand ind i huset. Hundredvis af ejendomme spredt rundt omkring i Hvidovre Kommune fik vand i kælderen fra opstuvninger i afløbssystemet. Avedøre Havnevej ved krydsningen med Gl. Køge Landevej blev oversvømmet af Spildevandscenter Avedøres kloakledning, hvor et af dækslerne ikke var boltet fast, og derfor blev løftet af vandmasserne i afløbsledningen. På Arnold Nielsens Boulevard, Bibliotekvej og ved flere underføringer af veje og stier kunne vandet ikke afledes gennem afløbssystemet og løb derfor på vejene og samlede sig i lavninger fx tunneller. Det betød blandt andet, at Hvidovre Vandværk og Materielgårdens kælder blev oversvømmet. Amagermotorvejen og Holbækmotorvejen blev lukket af oversvømmelser. Hvad sker der, når Harrestrup Å går over sine breder? Under voldsomme regn leder alle kommunerne langs med Harrestrup Å som planlagt regnvand ud i åen for at forhindre oversvømmelser af kældre, veje og ejendomme. Det betyder, at Harrestrup Å bliver hårdt belastet og skal kunne lede meget vand videre til Kalveboderne. Hvidovre Kom-
mune ligger nedstrøms i systemet, og Harrestrup Å er derfor fuldt belastet på strækningen langs med kommunen. Side 3 af 11 Ved de voldsomme skybrud går Harrestrup Å over sine breder. Den 2. juli 2011 blev mange af de nærliggende ejendomme og kældre i Hvidovre Kommune langs Sydkærsvej og de tilstødende villaveje oversvømmet. Harrestrup Å ligger i Københavns Kommune og er beskyttet mod at gå over sine breder med diger. Oversvømmelserne i Hvidovre Kommune skyldes, at diget på den vestlige side af Harrestrup Å mod Hvidovre Kommune har sat sig op mod 30-50 cm, og således ikke lever op til den fastlagte digehøjde. Samtidig fungerer flere af cykel- og gangbroene over åen som barrierer, da hullerne under broerne er underdimensionerede i forhold til de store vandmængder. Det betyder, at vandet stuver op til over digekronen umiddelbart opstrøms broerne. På et borgmestermøde den 14. oktober 2011 har 17 borgmestre i hovedstadsområdet besluttet, at samarbejdet i regnvandsforum i regi af Lynettefællesskabet skal undersøge, hvordan udledning af regn og afstrømningen i Harrestrup Å kan forbedres under skybrud. Efterfølgende er der ved drøftelser med Københavns Kommune, Center for Park og Natur fundet enighed om, at skaderne på diget langs Harrestrup Å hovedsagelig skyldes skader sket ved oversvømmelsen 2. juli, hvorfor retableringen er en naturlig del af den almindelige vedligeholdelse af åen. Hvad skete der med de kommunale ejendomme? Den voldsomme regn den 2. juli 2011 gav også alvorlige skader på de kommunale bygninger. Der blev anmeldt ca. 70 skader, og næsten alle skaderne er principielt omfatter af Hvidovre Kommunes selvforsikringsprogram. De fleste skader skyldtes opstuvning af vand fra afløbssystemet og indtrængning af vand fra terræn. Kun i få tilfælde omfatter skaderne svigt i ejendommens tekniske systemer. Håndteringen af oversvømmelserne i de kommunale ejendomme er blevet inddelt i 3 faser: Fase 1: afhjælpning og skadesbegrænsning. Fase 2: Genopretning Fase 3: Begrænsning af fremtidige skader Fase 1 med afhjælpning og begrænsning af skader blev sat i værk umiddelbart efter oversvømmelserne og omfatter affugtning, udpumpning af vand, rengøring, bekæmpelse af skimmelsvamp og sortering af løsøre. I forbindelse med fase 2 er der oprettet en skadegruppe, som koordinerer arbejdet mellem forvaltningerne. De kommunale bygninger bringes tilbage til den samme tilstand, som før det voldsomme regnvejr. Erfaringer fra de aktuelle sager opsamles, så de kan indgå i vurderingen af, hvordan fremtidige skader kan begrænses. For at begrænse fremtidige skader ved voldsom regn er der behov for at se på følgende:
Foretage en kritisk gennemgang af driften af de kommunale ejendomme og vurdere, om der er behov for ændringer fx i forhold til rensning af tagrender og brønde eller ændret brugeradfærd. Prioritere den forebyggende indsats, så nemme tiltag ("lavthængende frugter") gennemføres først og hurtigst muligt. Prioritere de langsigtede investeringer, så forebyggende vedligehold i forhold til oversvømmelser prioriteres. Udarbejde retningslinjer for kommunalt nybyggeri eller ved renovering af eksisterende bygninger, så bygningerne sikres bedre mod oversvømmelser. Der skal foretages en helhedsvurdering af retningslinjerne, så vandet ikke finder andre veje og gør skade på fx nabobygninger. Side 4 af 11 Hvordan håndterede beredskabet regnen den 2. juli? Redningsberedskabet havde forberedt sig på skybruddet ud fra varslinger fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og Vestegnens Politi. Disponibelt mandskab og indsatsledere blev indkaldt, og der blev oprettet en koordinerende stab hos Vestegnens Politi. Endvidere blev udviklingen i regnvejret fulgt løbende, da regnvejret begyndte ca. 2 timer tidligere i København. Redningsberedskabet var presset til det yderste og havde 40-50 akutte opgaver på 6 timer. I Hvidovre Kommune var der mange oversvømmelser i bygninger, men generelt var kommunen forskånet for større uheld, oversvømmelser og brande. De største opgaver var oversvømmelsen af Amagermotorvejen med omlægning af trafik og bortpumpning af vand samt oversvømmelse af Holbækmotorvejen og igangsætning af Vejdirektoratets pumper. Samarbejdet med andre myndigheder, forvaltning, forsyningsselskab og andre sektorer fungerede godt. Der har efterfølgende været et opfølgende møde med Vejdirektoratet, hvor oversvømmelserne af motorvejene blev drøftet herunder beredskabsplaner for bortledning af vand og kontakt til teknikervagt, så disse forhold bliver forbedret til næste gang, det regner voldsomt. For at forberede redningsberedskabet til det næste voldsomme regnvejr er der behov for at opdatere beredskabsplanen og implementeringen af SINE-radioer. Beredskabet havde endvidere en række udfordringer under regnvejret, som skal evalueres, så beredskabet er bedre forberedt til den næste gang, der komme et skybrud: Mange samtidige akutte udrykninger Vanskelig fremkommelighed på grund af vandmasserne Nedbrud af udrykningskøretøjer Nedbrud af alarmcentral og vagtcentral På borgmestermødet den 14. oktober 2011 blev et styrket tværkommunalt samarbejde drøftet herunder et fælles kort og en koordinering af, hvor vandet skal ledes hen en skybrudsplan.
Klimaændringer Side 5 af 11 Hvorfor opleves skybrud og ekstremregn som et nyt fænomen i byområderne? I Hvidovre Kommune og andre byområder er der gennem de senere årtier etableret belægning og befæstning på stadig større arealer til parkering, terrasser, carporte, tilbygninger mv. Det betyder, at der kommer stadig mere regnvand i afløbssystemet både fra matrikler og gennem rendestensbrønde i vejene vand som tidligere sivede ned til grundvandet eller til vandløbene. Kombinationen af større befæstede områder og mere voldsom regn betyder, at der ledes større mængder vand til kloakkerne, end de er dimensioneret til. Kloaksystemet i Hvidovre Kommune er anlagt i 1930-1950 i den østlige del af kommunen og i 1960-1980 i den vestlige del af kommunen. Der er siden da sket en betydelig udvikling i Hvidovre, hvor det af hensyn til byudviklingen og brugen af byen har været standard at lede regnvandet hurtigt væk fra de befæstede arealer til kloakkerne. Den samme udvikling er sket i de øvrige kommuner langs Harrestrup Å. Da alle kommunerne som sikkerhed har overløb fra afløbssystemet til Harrestrup Å, belastes åen også mere og hurtigere end tidligere, hvilket giver en voldsom afstrømning i åen. Kloaksystemet er dimensioneret til at kunne aflede alt spildevand samt regnvand op til en vis mængde. Kloaksystemet har aldrig været dimensioneret til at kunne klare skybrud, men med udviklingen i ekstrem regn er konsekvenserne af skybrud blevet større i de senere år og påvirker langt flere borgere. Vil der ske oversvømmelser igen? Klimaændringer vil i de næste mange årtier sætte deres præg på Danmark og på Hvidovre Kommune. Det er svært at lave præcise beregninger for ændringerne i de klimatiske forhold, men et er sikkert klimaet vil ændre sig, også selv om man globalt får succes med at mindske udledningen af CO 2 og andre drivhusgasser. FN's klimapanel, IPCC, har beregnet forskellige scenarier for udviklingen i klimaet afhængig af udslippet og mængden af CO 2 i atmosfæren. Danmarks Meteorologiske Institut har ud fra IPCC's og EU's globale klimascenarier beregnet de forventede klimaændringer i Danmark frem til år 2100. Klimaændringerne vil ske gradvist over en meget lang tidshorisont. Udviklingen forudsiges at ske hurtigere og hurtigere med de mest markante ændringer efter år 2050. Indtil år 2050 forventes klimaændringerne at være nogenlunde ens uanset, hvilket scenarium der benyttes. Klimaændringerne betyder ifølge DMI, at der i sommermånederne fremover vil komme voldsommere regn, som forventes at blive op til 20 % kraftigere end i dag, og at havvandstanden vil stige med op til 1 meter. Der vil derfor også komme voldsomme regnhændelser og en øget vandstand i Harrestrup Å fremover, men det kan ikke forudsiges, hvornår eller hvor kraftige regnhændelserne vil være. Et udtryk for udviklingen i klimaet er, at en 100 års regn, der i dag statistisk ses med 100 års mellemrum, fremover forventes at ville komme med intervaller på 15-30 år.
De stigende regnmængder og den øgede havvandstand som følge af klimaændringerne betyder, at Harrestrup Å fremover bliver mere belastet end i dag og naturligt vil have en højere vandstand. Der kan derfor blive behov for at øge digehøjden langs med åen ud over den i dag fastlagte digehøjde. Den stigende vandstand i havene betyder også større risiko for oversvømmelser i de kystnære dele af Hvidovre Kommune. Side 6 af 11 Den voldsomme regn, som er set de seneste år i Hvidovre, vil ske igen på et tidspunkt, og der vil derfor fortsat være risiko for oversvømmelser. De stigende vandstande i havene vil forstærke risikoen for oversvømmelser i de kystnære dele af Hvidovre, hvor der også fremover kan blive behov for tiltag for at minimere skaderne. Afløbssystem Hvordan virker afløbssystemet? Regnvandet fra tage, veje og andre befæstede arealer ledes i kloakken. I den østlige del af Hvidovre Kommune blandes regnvandet med spildevand fra ejendommen, og vandet ledes i det samme rørsystem (fællessystem) til Rensningsanlæg Damhusåen. I den vestlige del af Hvidovre Kommune ledes regnvandet i et selvstændigt rørsystem til Fæstningskanalen, mens spildevandet fra ejendommene ledes i et andet rørsystem (separatkloakeret) til Spildevandscenter Avedøre. Afløbssystemet transporterer vandet fra ejendomme og veje til rensningsanlægget. For at så meget vand som muligt bliver renset på rensningsanlæg, er der indbygget en række store bassiner på afløbssystemet, som kan opmagasinere regn- og spildevand, når det regner, og leder det videre til rensningsanlægget, når der er plads i transportledningerne og på renseanlægget efter regnvejret. Hvis bassinerne bliver fyldt op, sker der overløb af regnfortyndet spildevand til Harrestrup Å og Kalveboderne for så vidt muligt - at undgå, at vandet stuver tilbage i kloakledningerne og giver oversvømmelser i kældre og på terræn. Overløbene til Harrestrup Å og Kalveboderne betyder, at der ikke kan bades i Kalveboderne i en periode på 2-4 dage efter overløbet. Figur 2 viser, hvordan regnvandet ved normal regn løber til bassin og bliver opmagasineret. Figur 2 Afløbssystemets funktion under normal regn.
Ved voldsomme regnskyl er der risiko for, at ejendommenes egne kloakledninger og de lokale afløbsledninger i vejene virker som flaskehalse. Spildevand og regnvand kan derfor ikke nå at komme hurtigt nok ud i de store hovedtransportledninger eller til et bassin. Når der ikke længere er plads i ledningerne, stiger vandet i stedet for op i kældre, jf. figur 3. Side 7 af 11 Figur 3 Afløbssystemets funktion under skybrud Kan kloaksystemet håndtere alle ekstremregn i fremtiden? Det er hverken praktisk eller økonomisk muligt at udbygge afløbssystemet, så det kan håndtere al voldsom regn. I august 2011 vedtog bestyrelsen for Hvidovre Forsyning, at afløbssystemet fremover udbygges efter en skærpet målsætning, så der færre gange end i dag sker opstuvning af vand i kældre og på terræn. Målsætningen for afløbssystemets funktion er: Vandet i afløbssystemet må højst stuve op til terræn en gang hvert 20. år. Vandet i afløbssystemet må maksimalt stuve op til 1,50 meter under terræn en gang hvert 7. år for at forhindre oversvømmelse af de fleste kældre. Afløbssystemet i Hvidovre Kommune dimensioneres og udbygges således til at kunne håndtere langt det meste regn, men der vil med års mellemrum forekomme regn, som overbelaster afløbssystemet i større eller mindre grad. I udbygningen af afløbssystemet indregnes de forventede klimaændringer både med mere regn og med stigende vandstande, så afløbssystemet er fremtidssikret til udviklingen ud fra den kendte viden i dag. Den 2. juli 2011 fungerede afløbssystemet som forventet, og der var som planlagt overløb til Harrestrup Å og Kalveboderne, for at komme af med så meget vand som muligt. Det regnede imidlertid så voldsomt og så længe, at kloakrørene i de enkelte lokalområder og hovedtransportledningerne blev fyldt op og ikke kunne nå at transportere vandet hurtigt nok væk fra områderne. I sådanne situationer vil der ske oversvømmelse af kældre og på terræn.
Hvilke planer har Hvidovre Forsyning for udbygning af kloaksystemet? Hvidovre Forsynings bestyrelses vedtog i august 2011 at igangsætte udbygningen af fase 1, hvor hovedtransportsystemet langs med Harrestrup Å udbygges, så der kan opmagasineres og transporteres mere vand fra lokalområderne til renseanlægget. I fase 1 udbygges kloaksystemet for 320 mio. kr. i perioden 2011-2020. Projekteringen af anlægget er i fuld gang, og det forventes, at selve anlægsarbejdet begynder i sommeren/efteråret 2012. Udbygningen af hovedtransportsystemet betyder bl.a., at der vil ske færre oversvømmelser af kældre i området omkring udbygningen, og at antallet af overløb til recipienterne vil blive reduceret væsentligt i forhold til i dag Side 8 af 11 På anmodning fra bestyrelsen udarbejdes endvidere en plan for en forceret udbygning af detailsystemet i lokalområderne, så den fulde udbygning af afløbssystemet kan gennemføres hurtigere end den hidtidige plan, hvor udbygningen ville være færdig omkring 2040-2050. Bestyrelsen træffer formentlig beslutning om udbygning af bassin og detailsystem ultimo 2012. I planen undersøges og fastlægges grundlaget for at udbygge afløbssystemet i lokalområderne, så fx klimaændringer og lokal håndtering af regnvand kan inddrages i projekteringen. Det forventes, at udbygningen i de første lokalområder kan begynde omkring 2016-2018. Planen for udbygning af detailsystemet er ikke færdig endnu, og det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte et sluttidspunkt for udbygningen. Hvordan sikres ejendomme mod oversvømmelser? Kloaksystemet udbygges ikke til at kunne håndtere alle voldsomme regnhændelser fremover. Det er derfor nødvendigt, at udsatte ejendomme i Hvidovre Kommune sikres mod oversvømmelser. For at undgå opstuvning af vand i kælderen kan den enkelte ejendomsejer sikre kælderen med et højvandslukke eller en pumpe. Installationen skal betales af grundejeren, da det ifølge den nuværende lovgivning ikke er tilladt, at Hvidovre Forsyning eller kommunen bidrager. For at undgå, at vand på terræn løber ind i husene, kan den enkelte ejendomsejer vurdere ejendommens terrænforhold, sokkelkote, placering af lyskasser, kældervinduer og indgangsdøre i forhold til, om der kan stuve vand op på grunden, og hvor nemt vandet kan løbe ind i ejendommen. Ejendommen kan efterfølgende sikres med mobile skotter eller sandsække, der kan holde vandet ude. Ved nybyggeri eller omfattende renovering kan ovenstående forhold vurderes, inden der gives byggetilladelse. Ansvar og opgaver Hvad er kommunens ansvar og opgaver? Hvidovre Kommune er ansvarlig for en række områder og opgaver i forhold til regn og oversvømmelser: Gennem spildevandsplanen sætter kommunen rammerne for funktionen af afløbssystemet og forsyningssikkerheden i forhold til håndtering af regn. Kommunen skal sikre, at vandplanernes mål bliver opfyldt, og at de nødvendige indsatser bliver sat i gang.
I kommuneplanen udstikkes rammerne for udviklingen af Hvidovre Kommune, og dette omfatter også at sikre, at udviklingen sker i forhold til de klimaændringer, der kan forventes og at indarbejde eventuelle retningslinjer i lokalplaner. Som bygningsejer skal Hvidovre Kommune sikre egne ejendomme mod oversvømmelser. Kommunen er ansvarlig for det kommunale beredskab, herunder at beredskabsplanen opdateres og indeholder tiltag, som kan fungere i situationer med voldsomme oversvømmelser en skybrudsplan. Side 9 af 11 Harrestrup Å ligger i Københavns Kommune, og det er Københavns Kommune, der er vandløbsmyndighed og skal sikre, at åen og dens diger fungerer efter de fastsætte målsætninger og planer i fx vandløbsregulativet. Det er endvidere Københavns Kommune, der skal sikre, at vandplanernes miljømål for Harrestrup Å bliver nået. Hvad er forsyningens ansvar og opgaver? Hvidovre Forsyning er forsyningsselskab og har til opgave at aflede spildevandet og regnvandet fra de enkelte ejendomme. Hvidovre Forsyning har ansvaret for den del af afløbssystemet, der ligger fra ejendommenes grundskel og videre til renseanlæg. Hvidovre Forsyning udbygger og vedligeholder afløbssystemet på en forsvarlig måde ud fra de målsætninger og planer, som kommunen udarbejder, og sørger for, at det fungerer efter hensigten både i den daglige drift og ved fx voldsomme regn. Når et område er kloakeret og indeholdt i Spildevandsplanen, har ejendommene både ret og pligt til at være tilsluttet Forsyningens afløbssystem. En del af denne ret er, at enhver ejendom, som minimum skal kunne lede spildevand og regnvand fra stueniveau uden at skulle pumpe vandet. Der er ingen ret til at kunne aflede vand fra kælderniveau til forsyningens afløbssystem ved gravitation. Det er således den enkelte borgers ansvar at sikre, at spildevandet kan afledes fra kælderen. Hvad er grundejerens ansvar og opgaver? Grundejere har ansvaret for, at kloaksystemet er vedligeholdt og fungerer på egen grund. Det er endvidere grundejerens ansvar, at regn- og spildevand kan afledes fra kælderniveau. Grundejeren kan sikre sin ejendom mod oversvømmelser ved fx at installere et højvandslukke eller en pumpe. Hvis en grundejer har kælder, er der altid en risiko for, at der kommer vand i kælderen fra afløbssystemet under voldsom regn. Det er grundejerens pligt at sikre kælderen mod oversvømmelser og at sikre sig den nødvendige rådgivning til at kunne gennemføre sikringen. Hvem skal sikre mod fremtidige oversvømmelser? For at løse problemet med regn og oversvømmelser bør Hvidovre Kommune, Hvidovre Forsyning og grundejere samarbejde. Problemet kan ikke løses eller finansieres alene af en af parterne. De voldsomme regnskyl de senere år har rykket grænsen for, hvad der tidligere blev betragtet som normalt. Den fælles opgave er at arbejde på at begrænse skaderne hos ejendomsejere efter de skybrud, som i dag betragtes som normale, men
med det in mente, at det altid vil komme regnvejr, der er ud over det, der på ethvert tidspunkt betragtes som normalt. Side 10 af 11 Bliver lovgivningen lavet om? Som følge af de seneste års voldsomme regnvejr og de skader, det har givet for mange ejendomsejere, har den tidligere Miljøminister nedsat en arbejdsgruppe, som har vurderet mulighederne for at ændre på betalingen for at komme af med regn- og spildvand. Et af punkterne har været at opdele det nuværende afledningsbidrag i et bidrag for regnvand og i et bidrag for spildevand, så grundejere får et incitament til at reducere tilledningen af regnvand til afløbssystemet. I det nye regeringsgrundlag fremgår det, at regeringen vil undersøge, om vand- og spildevandsselskaberne har tilstrækkeligt gode muligheder for at finansiere klimatilpasning, og om behovet for klimatilpasning i form af andre tiltag end kloakering gør det hensigtsmæssigt at justere arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myndigheder i øvrigt. I regeringsgrundlaget indgår endvidere, at alle kommuner inden 2 år skal udarbejde en klimatilpasningsplan, hvor bl.a. håndteringen af ekstremregn skal indgå. I byområder er der væsentlige udfordringer mellem de fysiske klimatilpasningsløsninger og det råderum, som forsyningsselskaberne har i forhold til de forskellige love og bekendtgørelser på området. De 17 borgmestre har på mødet den 14. oktober 2011 sendt et brev til Miljøministeren med forslag, der bl.a. omfatter muligheden for via forsyningens takstmidler at tilpasse veje, så de kan håndtere ekstreme regnskyl og anvende takstmidler til at afkoble regnvand til sø- og åsystemer. Med den nuværende lovgivning er det endvidere uklart, hvem der har ansvaret for at håndtere overfladevand, der strømmer på terræn. Der er behov for at se på, om den samlede lovgivning på området er tilstrækkelig og tidssvarende. Der er således flere initiativer i gang for at ændre lovgivningen til at passe til de fremtidige udfordringer med at håndtere regn og oversvømmelser og klimatilpasse kommunerne. Sammenfatning Regnen den 2. juli 2011 var den hidtil voldsomste regn, der er registreret i Hvidovre. Flere ejendomme blev oversvømmet af vand på terræn og mange fik vand i kælderen. Klimaændringerne betyder, at de voldsomme regnhændelser vil ske igen og at vandstanden i havet vil stige, så der også fremover er risiko for oversvømmelser. Det er ikke praktisk eller økonomisk muligt at udbygge afløbssystemet, så det kan håndtere alle voldsomme regnhændelser. Det er nødvendigt, at både kommune, forsyning og grundejere samarbejder, og at hver tager sit ansvar og løser opgaver for at begrænse skaderne efter skybrud. Oversvømmelserne og konsekvenserne for borgere og grundejere har betydet, at både den gamle og nye regering har fokus på området og eventuelle justeringer af lovgrundlaget og arbejdsfordelingen mellem kommuner, vandselskaber og myn-
digheder i øvrigt. Ifølge regeringsgrundlaget skal hver kommune inden 2 år have udarbejdet en klimatilpasningsplan. Side 11 af 11 Efter oversvømmelserne den 2. juli 2011 er der i Hvidovre sat en række initiativer i værk for at forebygge skader ved kommende skybrud: Der er nedsat en task-forcegruppe, der skal udarbejde en handleplan for en bedre sikring af de kommunale bygninger ud fra en evaluering af hændelserne og skaderne fra oversvømmelserne. Beredskabet har holdt opklarende møde med Vejdirektoratet om oversvømmelserne af motorvejene. Der er endvidere behov for at vurdere beredskabsplan og udstyr, så erfaringerne kan indarbejdes og benyttes til at være endnu bedre rustet til næste gang. Der blev afholdt borgermøde den 16. november 2011, hvor der orienteres om regnen og oversvømmelserne den 2. juli, beredskabets håndtering af sagen og Hvidovre Kommunes og Hvidovre Forsynings planer for at håndtere fremtidige voldsomme regnhændelser. På mødet er der afsat tid af til, at borgerne kan stille spørgsmål til oplægsholderne. Hvidovre Kommune har rettet henvendelse til Københavns Kommune for at få udarbejdet en detaljeret projektplan inkl. tidsplan for at sikre Harrestrup Å mod at gå over sine breder i fremtiden. Der har været afholdt møde blandt 17 borgmestre i Storkøbenhavn som har resulteret i, at der er igangsat et tværkommunalt samarbejde omkring Harrestrup Å i regi af Regnvandsforum under Lynettefællesskabet. Hvidovre Forsyning har igangsat fase 1 og udbygger hovedtransportsystemet langs med Harrestrup Å, så det kan håndtere mere regnvand. Bestyrelsen i Hvidovre Forsyning tager formodentligt beslutning om udbygning af bassin og detailsystem i lokalområderne ultimo 2012.