Boligorganisationen Tårnbyhuse
En vigtig del af projektet er at få energirenoveret længehusene fra 1977. En meget høj varmeregning og gener af træk, opvarmningsbesvær og kuldenedfald motiverer til et ønske om en energirenovering. Bygningerne er blevet undersøgt ved en termofotografering som viser forskellen i varmeudslip gennem facadekonstruktionerne. Forskellen vises i forskellen mellem farven lilla og gul på billederne, hvor gul er der hvor varmen slipper nemt ud af bygningen. Det er her der skal sættes ind. Energirenoveringen vil sætte ind på at løse problemerne og give lavere varmeregning og større komfort. Sammen med termofotograferingen har ingeniørerne regnet på de eksisterende konstruktioner, samt regnet på løsninger. Resultatet er at bygningerne får en lavere varmeregning og bedre komfort. Facade mod øst Hvad koster varmetabet?: Eksisterende forhold 67kr/boligareal m² Fremtidige forhold 19kr/boligareal m² Hvad koster opvarmning?: Eksempel på en typisk lejlighed på 83m²: Inden renovering, inkl. varmt brugsvand 6.098kr/år. Efter renovering, inkl. varmt brugsvand 2.090kr/år. Gavl Facade mod vest
Bygningerne vil blive efterisoleret en række steder. Facaderne bliver efterisoleret med 100mm og gavlene med 200mm. Isoleringen føres ned til under jordniveau, så varmetabet fra kælderen minimeres. Etageadskillelsen mod kælder isoleres delvist, der er steder hvor der pga. rør mv. ikke kan opsættes isolering. De nye boliger i tagkonstruktion vil danne en effektiv isolering for varmeudslip den vej. Efterisoleringen af facaderne sker overvejende i et system hvor isolering sætte direkte uden på murstenene og pudses. En meget energi effektiv løsning af kuldebroer ud for etageadskillelse og omkring vinduer og døre. På vest facaden er den eksisterende facadekonstruktion mere optimal med efterisolering i et system med stållægter og en pladebeklædning. Efterisoleringen sker overvejende på ydersiden, så mindst mulig indgribning sker i boligerne. Hvor adgangen til altanerne sker fra siden på altanen, er der ikke plads udvendigt til efterisolering. Derfor isoleres der her i køkken/værelse. Facadematerialer: Hvid puds og Alu-zink Altan nicher beklædes med hvid plade Vest facaden beklædes med hvid plade Et zinkbånd køres ned af gavlen for at skabe sammenhæng og helhed i bygningens udtryk
En del af vinduerne i bebyggelsen har været udskiftet til plastikvinduer og der er en del er de oprindelige vinduer fra 1977 tilbage. Både plastikvinduerne og de gamle trævinduer er utætte og isolerer ikke godt, dette giver et dårligt indeklima med træk og rum som er vanskelige at opvarme. Dele af rummene langs vinduerne kan opleves som ubehagelige at opholde sig i, på kolde dage og dage med meget blæst. Det kan betyde at store dele af boligens areal er ubrugelige. Alle vinduerne i længehusene udskiftes i projektet til meget energivenlige vinduer med en meget lav U-værdi og i en tæt konstruktion. Tætte vinduer og vinduer med en god U-værdi giver et bedre indeklima og forbedre boligens kvaliteter. Ved udskiftningen vil mange kunne opleve at deres bolig opleves som større, for efter udskiftningen kan boligens areal udnyttes fuldt ud. Langs vinduerne bliver arealer hvor man kan opholde sig. Det bliver behageligt at sidde lige op af vinduet og kunne mærke varmen i stedet for kulde. Et meget vigtig parameter når man skal lave mere energirigtige bygninger og større komfort er at opnår en tæt bygning. NUVÆRENDE I en utæt bygning vil blæsten kunne mærkes som træk, varmen vil forsvinde og udsugningen i køkken og badeværelse vil blot gøre situationen yderligere dårlig. Eksisterende udsugning i køkken og badeværelse hiver den varme luft ud af bygningen og det luft som skal erstatte den udsugne luft, er kold luft som suges ind ad sprækker og åbninger i vinduer og facade. Det er meget vigtigt med luftskifte i en bolig, vi har brug for frisk luft og vi har brug for, at få alt det fugt ud, der naturligt skabes i boligerne. Fugt kommer naturligt fra mennesker, når vi laver mad, vander blomster og bader mv. Det er en helt naturlig ting, som vi skal have ud af boligen igen. 33% af varmen forsvinder ud gennem det eksisterende udsugnings anlæg. FREMTIDIG Nye meget isolerende vinduer vil på tidspunkter af året danne dug på rudens yderside. Dette er helt naturligt og ufarligt, det viser blot hvor godt isolerende ruden er.
Fugt i boligen er igennem tiden løst på mange måder. Men i takt med at boligerne bliver mere tætte og ønsket om mindre varmeudgift, er problemet med fugt steget. Vi ønsker at holde på den varme vi har og åbner derfor mindre for vinduerne. I dag er fugtproblemet løst ved at suge fugten ud fra køkken og badeværelse, med det resultat at kulden suges ind af utætte vinduer og åbninger i facaden i opholdsrum, lige der hvor man gerne ville sidde og hygge. Luft der suges ud skal erstattes af tilsvarende mængde luft der skal ind. Man kan ikke suge i et sugerør hvis man sætter en finger for den anden ende. I en tæt bolig skal vi sørge for at erstatte udsugningsluften ordentligt, så vi ikke tvinger vinduerne til at være utætte. Ved at lave en ingeniørbedrift med ballanceret ventilation og ved at genanvende varmen i udsugningsluften til indblæsningsluften, kan 80% af varme sendes tilbage i boligen og alt luften i boligen udskiftes hele 2 gange i timen. Vi får frisk luft ind i boligen som er varmet op af det luft som suges ud. Da der er et system for udsugningen i hver bolig så er den største indgriben i boligerne tilføjelsen af indblæsningssystemet. Det er intentionen at denne tilføjelse har mindst mulige indgriben i boligen. En lodret kanal bores fra tagetagen ned gennem etagerne. Kanalen stopper lige under loft i stueetagen. Der kommer altså kun en kanal i en rørkasse i boligerne på 1. og 2.sal. Den lodrette kanal placeres så flest rum kan indblæses direkte fra rørkasse og en længere føring til rum på modsatte side af entréen minimeres. For at skabe den bedst udsugning, udsuges der i alle opholdsrum og entré.
Alle lejemål i længehusene vil få udskiftet køkkener. Boligorganisationen har det seneste år arbejdet på at få udarbejdet et udbud vedr. køkkener. Det udbud er endt ud med en rammeaftale med JKE Design Amager hvor vi får en rigtig god rabat. JKE Design Amager leverer derfor køkkener inden for en bestemt kategori, hvor der vil være rigelig mulighed for at sætte sit eget præg på sit nye køkken. Der vil være mulighed for at vælge mellem: 3 forskellige typer fliser mellem under- og overskabene Forskellige typer træpaneler mellem under- og overskabene Filt og malerbehandling mellem under- og overskabene Ca. 14 forskellige typer laminatbordplader Ca. 10 forskellige typer låger med og uden greb. Der vil blive opsat et prøvekøkken, hvor beboere har mulighed for at se og gøre notater omkring de forskellige valgmuligheder, der er blandt låger, bordplader og sokler samt fliser for at sætte præg på sit eget køkken. Ønsker man tilvalg af køkken inventar er dette også muligt dog ved egen betaling. Bordpladelaminat Bordpladelaminat
Lille altan i kort blok Altanerne laves i rammer af mørkt stål og beklædes med hvidt glas med bånd i gennemsigtigt glas. Vægge beklædes med hvid plade. FØR EFTER Stor altan i kort blok FØR EFTER
Lille altan i lang blok Terrasseværn på tagboligernes tagterasser udformes så de matcher tagboligernes vinduespartier, differentierer sig fra de underliggende altaner, både i placering i facaden og i udformning. FØR EFTER Stor altan i lang blok FØR EFTER
De nye altaner placeres ud for stuerne fortrinsvis så de får sol fra syd, enkelte er placeret på nordfacaden på de boliger hvor stuen ligger mod nord. Bygningerne er vendt så selv disse får aftensolen ind på altanen. I de lokaler som ombygges til boliger etableres adgang til altan på 1.sal og til terræn i stueetagen.
Altanerne laves så de matcher tagterrasserne på punkthusene i rammer af mørkt stål og beklædes med hvidt glas med bånd i gennemsigtigt glas. FØR EFTER
De store uudnyttede saddeltage rummer en mulighed for at forøge boligmassen med boliger i en kvalitet på toppen af byen. Arealet under tagrummene kan rumme 18 nye boliger. Det påtænkes at hele den eksisterende tagkonstruktion fjernes ned til det eksisterende betondæk. En ny konstruktion opbygges til de nye boliger i en let konstruktion til et gennemgående saddeltag, med udskæringer og påbygninger af altangange, kviste og tagterrasser. Tagboligerne bliver 3. sal på bygningerne. Konstruktionen tager udgangspunkt i eksisterende taghældning, men med en trempelhøjde på 1,2 meter, så etagen ikke opfattes som en hel etage. Taget er i forhold til eksisterende tag hævet så boligerne får optimale indvendige forhold.
Plan skitse af ny tagetage blok 2 og 4 Plan skitse af ny tagetage blok 1 og 3
For de nye tagboliger tænkes de to lange bygninger forsynet med elevator, for etablering af niveaufri adgang. Elevatorerne gives et ekstra stop midtvejs så adgang til eksisterende boliger i to trappeopgave forbedres. Adgangen til disse eksisterende boliger sker da kun op af et halvt trappeløb. Elevatorerne giver desuden adgang niveaufrit til kælderetagerne i de to længer. Disse to elevatorer placeres uden på bygningerne ud for trappeopgange.
Elevator placering på facade 1:200 Elevator snit 1:200
Solceller kan give en produktion af el, som kan bruges på forskellige måder i bebyggelsen. El-produktionen er afhængig af hvornår solen skinner, og det er bedst at bruge denne el umiddelbart når den produceres. Eksempler på placering af solceller Solceller som glasoverdækning af svalegangene på de nye tagetager giver en afskærmning for beboerne på vej til og fra boligen. Placeringen er uafhængigt af bygningskroppen og kan implementeres sideløbende. Solceller kan også placeres på punkthusene. Der er 3 forskellige placeringer. Over tagterrasserne, oven på trappetårnet samt oven på arealet med det grønne tag. Det ville give 30m² overdækning på hver af de korte længehuse og 62m² på hver af de lange længehuse. 184m² i alt. Overdækningen kunne være delvist dækket med solceller, så der er gennemskinnelighed i felter rytmisk ned gennem svalegangen.
Klimaforandringerne fortæller os at vi skal til at tænke vores grønne byområder anderledes. Vi skal alle gøre en indsats. så vi bedre kan håndtere de mængder af regnvand, som fremover vil blive en del af vores hverdag. For Kastruphuse er det målet at undgå vand i kældrene, ved at separere spildevand fra regnvand. Spildevandet ledet derfor i mindre mængder til rensningsanlæg og regnvandet beholdes på grunden og bruges aktivt i haverummene. Med de regnmængder som vi fremover kan forvente er det vigtigt at vi får vandet op til overfalden og lader det præge vores grønne byrum. På den måde udnytter vi den værdi som vandet giver os både som et rekreativt element og praktisk. Vand skal ikke bare ledes væk i rør under jorden. Det skal integreres i de grønne rum som vi omgiver os i. Vi skal fremover tænke vores haver og parker meget mere frodige og glæde os over den gratis sanseværdi regnvand giver til vores haver. Tilmed giver regnvandet os en større fornemmelse og forståelse af det naturfænomen som regnvandet er og for den naturlige vandcyklus som opstår med regnen og fordampningen. Det er vigtigt at vi imødekommer klimaforandringerne og omdanner de mængder af regnvand til noget sanseligt og positivt i stedet for at det er et spørgsmål om tid, før der atter er vand i kælderen.
Med et LAR- projekt skal man kunne holde alt regnvand inden på egen grund og dermed ikke lede det til kloakkerne. For at holde regnvandet på egen grund, skal der skabes et haveanlæg der er formet så regnvand så vidt muligt kan nedsive og fordampe på egen grund frem for at lede rengvandet til kloakker. Et LAR-projekt skal som minimum kunne håndtere det man kalder 10 års regn. Det er en så stor regnmængde som man forventer kun falder 1 gang indenfor en periode på 10 år. Overdækning over rende Opsamlingssø Regnvandsrende Opsamlingssø
I projektet for Kastruphuse skal regnvandet skabe haven. Som en gennemgående bevægelse binder vandet området sammen og skaber et fælles haverum for alle syv bygninger i området. Overordnet arbejdes der i 2 forskellige måder at håndtere regnvand på. Der arbejdes dels med en organisk bevægelse og dels med en stringent bevægelse. Den organiske bevægelse er der, hvor vandet fra hele området samles og ledes til opsamlingssøer hvorfra vandet stille og roligt kan fordampe og sive ned i jorden. Desuden ønsker man at sikre husene mod det man kalder 100 års regn. Dette er en regnmængde, man statistisk regner med maximalt kan falde indenfor en periode på 100 år. Denne regn falder i så stor en mængde, at det er umuligt at håndtere den i en landskabsplan. Vandstanden på jordoverfladen vil dække ens egen grund lige som hos naboerne. Vandet fra denne kategori må man forvente står på jordoverfladen indtil den er fordampet eller nedsivet, som ved LAR-løsningen, blot tager det her længere tid. Man sikre derfor bygningerne, så vandet ikke kan trænge ind og ender i kælderen og stueetage. Mængden af vand i søerne vil afhænge af, hvornår og hvor meget, det regnede sidst. Langs stierne i området arbejdes der med en stringent vandrende der leder regnvandet fra tage og belægninger ud i opsamlingssøerne. I alle åbne render sker der en fordampning i varme perioder og ligeledes en nedsivning fra grøfterne/åerne.
De ældste og flotteste eksisterende træer i midten af haverummet og langs yderkanten bevares. Den eksisterende hæk ud mod Gammel skovvej og videre langs stien i forlængelse af vejen bevares som en grøn afskærmning. Med den nye landskabsplan for området skabes der en frodig beplantning der afspejler at der er mere vand i jorden og det vil være denne beplantning der skaber havens karakter. Træerne kan f.eks. være poppel, birk og pil som er træer der suger meget vand, blandet med f.eks. æble- og eller kirsebær træer inde i haverummet. Langs det organiske vandløb kan der vokse forskellige vandplanter og græsser. I bedene med lav beplantning vil beplantningen fremstå meget frodig med skygge og vand tålende planter som f.eks. hosta, bregne og liljekonval blandet med mindre træer og buske. Beplantningen vil blive tænkt med stor årstidsvariation ift. til bær, duft og farve. Alt i alt vil beplantningen afspejle, at vi her har et grønt uderum der er frodigt og hvor vandet udgør et dynamisk, rekreativt og vigtigt element.