Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen



Relaterede dokumenter
Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Velkommen til temadag Fremtidens kompetenceudvikling Disposition/oplæg v. Marianne M. Bentzen Banen kridtes op Udfordringen for 2-3 år siden -og nu

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Palliativ indsats i DK

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Temadag: En værdig død

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejen i fremtiden?

En værdig død - hvad er det?

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Få mere livskvalitet med palliation

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Terminal palliativ indsats

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

høringsudkast Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats Høringsudkast september 2012

Anbefalinger til kompetencer for social- og sundhedsassistenter i den basale palliative indsats

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

National klinisk retningslinje

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

Forord... 2 Mål og strategi... 2 Målet med en model for systematisk kompetenceudvikling er at:... 3 Beskrivelse af modellen for systematisk

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

Status på forløbsprogrammer 2014

palliative indsats Aftale for det tværsektorielle samarbejde i den i Region Sjælland

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Dansk Palliativ Database

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Den palliative indsats

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Status på forløbsprogrammer 2016

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Anbefalinger til kompetencer. for fysioterapeuter i den palliative indsats

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Anbefalinger for den palliative indsats

ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Transkript:

Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen

Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering

WHO s mål for den palliative indsats Fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art.

Formål for indsatsen DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe: Sikre høj og ensartet kvalitet At kvalitet er baseret på foreliggende og ny viden om kompetencer

DMCG-PAL spørgsmål Hvilke anbefalinger til kompetencer kan indgå i grunduddannelse og i efter- og videreuddannelser for at styrke kompetenceniveauet på basalt og specialiseret niveau for professionelle i den palliative indsats?

Udfordring: Livstruende sygdom forløber forskelligt Kræft KOL Demens Ref: Lynn J. JAMA 2001

Udfordring: Kvalificering af personalet i den basale indsats 86 % er social- og sundhedsassistenter og -hjælpere 11 % er sygeplejersker 3% er terapeuter Antallet af basissygeplejersker er faldet: 7.830 i 2010; 8054 i 2001 Antallet af SOSU er steget 10.000 over 10 år fra 2001 i den kommunale sektor. I 2010 angives, at 24 % af de danske kommuner slet ikke har sygeplejersker ansat på plejecentrene Fremtidens hjemmesygepleje. Udfordringsrapport. Dansk Sygeplejeråd 2011 Kommunernes Landsforening og Sundhedskartellet 2011.

3 kompetenceniveauer Niveau A : En grundlæggende kompetence, der formidles i grunduddannelsen Niveau B: Basal kompetence er den nødvendige forudsætning for at varetage optimal palliation, når indsatsen indgår som en del af det kliniske arbejde. Formidles i postgraduat uddannelse Nasjonalt handlingsprogram med retningslinjer for pallliasjon i kreftomsorgen. Pub 08/12 Niveau C: Specialiseret kompetence er den nødvendige forudsætning for at varetage optimal palliation, når indsatsen udelukkende er palliation. Formidles i postgraduat uddannelse.

ROLLE GENERELLE KOMPETENCER Basalt niveau 1 Klinisk palliativ sygeplejerske Kommunikator Forebygger og lindrer basale symptomer samt identificerer komplekse symptomer som opleves af patienten og/eller de pårørende Går i dialog og samarbejder med patient, pårørende, kollegaer samt relevante samarbejdspartnere. Optager og dokumenterer helhedsorienteret dialog fra patient og pårørende Samarbejder Koordinator Sundheds fremmer Formidler og udvikler Professionel Indgår i et aktivt samarbejde internt på arbejdspladsen og i relation til eksterne samarbejdspartnere. Deltager i sundhedsfaglig supervision både mono- og tværfagligt Anvender og prioriterer ressourcerne for at koordinere det palliative patientforløb i samarbejde med aktører i sundhedsvæsnet Støtter patienten og de pårørende til oplevelse af livskvalitet og mestring. Støtter patient og pårørende i sorg og krise Indgår kontinuerligt i personlig/faglig udvikling for at opnå strategisk målrettet kompetence udvikling. Faciliterer læring hos patient, familie og relevante samarbejdspartnere Kender sine forpligtigelser og funktionsområder i fagfeltet og praktiserer faget etisk, æstetisk, personligt og i værdimæssig overensstemmelse med det professionelle ansvar og med respekt for de behov den livstruede syge og dennes pårørende kan have

7 roller og kompetencer Empirisk kundskab Samarbejder Kliniker Æstetisk kundskab Formidler og Udvikler Koordinator Leder Sundheds fremmer Kommunikator Etisk kundskab Personlig kundskab

Eksempel: Kommunikationsopgaven Helhedsindsatsen Mødet mellem patient og professionelle Fysisk Manglende behandlingsmuligheder for grundlidelsen Konsekvenser af genoplivning og tidsperspektivet Psykisk/kognitivt Socialt Eksistentielt /åndeligt Kilde: Gilså Hansen et al. 2011; Johnsen, 2008, Johnsen 2009 i; Forløbsprogram for rehabilitering og palliation del af samlet forløbsprogram for kræft. Sundhedsstyrelsen, 2012. s 20.

Kommunikator Viden Færdigheder Holdninger Går i dialog og samarbejder med patient, pårørende, kollegaer og relevante samarbejdspartnere Har forståelse for og kan analysere og anvende forskellige kommunikationsteorier og metoder Har viden og forståelse for hvordan egne handlinger og adfærd påvirker samtalen Kommunikerer med en vis sikkerhed med den livstruede syge og dennes pårørende og har forståelse for metaforisk sprogbrug Tager med en vis sikkerhed udgangspunkt i identitetsetnisitets-, og kulturforståelse i mødet med Er åben og værdsætter dialogen med den syge og de pårørende Udviser engagement og accept for den livstruede syge og de pårørende Opsøger og tager ansvar for at udvikle egne kommunikative kompetencer

Idéer til implementering?

Forslag til indhold i sundhedsaftale En ressourcesygeplejerske i hver kommune, i hvert plejehjem og på hver sygehusafdeling, som behandler livstruede syge patienter Ressourcesygeplejersker bør have kompetence i palliation svarende til B 2 niveau Der bør være et netværk af sygeplejersker med defineret ansvarsområde og funktion inden for palliation

Vellykket implementering på arbejdspladsen Indflydelse på udvikling Netværk Ledelsesinvolvering

Ideer til implementering Kompetencekatalog på nettet Funktionsbeskrivelser Kompetencevurdering Uddannelse og undervisning Monitorering

DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe Flere er velkomne i DMCG-PAL arbejdet Download høringsudkast på hjemmesiden www.dmcg.dk Publikation forventes i november 2012 Støttet af Dansk Sygeplejeråd