Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Notat Høringsnotat Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen 1. Indledning Trafik- og Byggestyrelsen har den 1. april 2016 sendt udkast til ændring af bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringsportalen. Høringsfristen udløb den 29. april 2016. Enkelte høringssvar er modtaget efter høringsfristen udløb, og disse er inddraget nedenfor. Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Arbejdstilsynet, DSB, DB Cargo Scandinavia A/S, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og Dansk Jernbaneforbund. Trafik- og Byggestyrelsen har modtaget høringssvar fra COWI, Havarikommissionen, Erhvervsstyrelsen, Banedanmark, Odense Letbane P/S og TÜV SÜD Danmark ApS. I det følgende gennemgås de modtagne høringssvar opdelt efter relevante emner. Trafik- og Byggestyrelsens kommentarer til de enkelte emner følger efter i kursiv. 2. Test af infrastruktur, som ikke er omfattet af en ibrugtagningstilladelse Banedanmark spørger ind til, hvad der gælder for afprøvning af ny infrastruktur, som ikke har en ibrugtagningstilladelse, som det nye kørestrømssystem. Der spørges ind til, om sætningen i Trafik- og Side 1 (1)
Byggestyrelsens høringsbrev om - at en virksomhed først skal overveje, om en forestående test vil gå ud over rammerne for en gældende ibrugtagningstilladelse - skal forstås som rammerne for den eksisterende infrastruktur dvs. hastighedsbegrænsninger etc. der gælder i sporene før elektrificeringen. COWI fremhæver i sit høringssvar, at 9 a, stk. 2, indeholder en begrænsning af den infrastruktur, der kan ansøges om tilladelse til test til, da det forudsættes, at infrastrukturen skal have en gældende ibrugtagningstilladelse. Tilladelse til test vil give tilladelse til at teste infrastrukturen under forhold, hvor ibrugtagningstilladelsen ikke er gældende. COWI supplerer dertil, at dette ikke principielt adskiller sig fra at give tilladelse til test af infrastruktur, som ikke har en ibrugtagningstilladelse. COWI spørger derfor ind til, hvorfor styrelsen har valgt at begrænse bestemmelsen til test af infrastruktur, som er omfattet af en ibrugtagningstilladelse. Endvidere fremfører COWI, at det vil være relevant for etablering af ny infrastruktur, eksempelvis Signalprogrammet, at opnå tilladelse til test af den nye infrastruktur, inden der ansøges om ibrugtagningstilladelse. TÜV SÜD Danmark ApS anfører, at rammerne af en ibrugtagningstilladelse kan tolkes på forskellig vis. Der kan være tale om anlæg, der skal testes, men som ikke har en ibrugtagningstilladelse, der kan ligeledes være anlæg, som kun har en ibrugtagningstilladelse for en udført ændring, og der kan være ibrugtagningstilladelser, hvor den dertilhørende systemdefinition ikke detaljeret fastslår, hvad der omfattet. Det er derfor vanskeligt at afgøre, om de forskellige situationer falder ind under bestemmelsen. Trafik- og Byggestyrelsens svar: Hensigten med den nye bestemmelse er alene at give mulighed for at teste et eller flere delsystemer eller dele af delsystemer på eksisterende strækninger. For disse ønsker styrelsen en så simpel proces som mulig. I høringssvarene spørges ind til begrebet uden for rammerne af en ibrugtagningstilladelse. Med uden for rammerne af en ibrugtagningstilladelse menes for eksempel, at der på en eksisterende strækning skal foretages en test af et nyt delsystem, som ikke er omfattet af en ibrugtagningstilladelse for den infrastruktur, der er på denne strækning. Begrebet uden for rammerne af en ibrugtagningstilladelse dækker også de tilfælde, hvor testen omfatter afprøvning af den Side 2 (2)
eksisterende infrastruktur uden for de anvendelsesbetingelser (for eksempel højere hastigheder), der er knyttet til ibrugtagningstilladelsen. Da udkastet til testbestemmelsen har givet anledning til misforståelser for så vidt angår uden for rammerne af en ibrugtagningstilladelse, har Trafik- og Byggestyrelsen valgt at præcisere 9 a, stk. 2, så den formuleres således: Stk. 2. Såfremt en virksomhed ønsker at udføre en test på en eksisterende strækning af et eller flere delsystemer eller dele af delsystemer, som ikke er omfattet af en ibrugtagningstilladelse, skal virksomheden før testens iværksættelse vurdere, om testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet efter artikel 4, stk. 1 og 2, i CSM-RA eller bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3. Ansøgere af en tilladelse til test af jernbaneinfrastruktur Banedanmark er af den opfattelse, at hele problemkomplekset omkring en jernbaneinfrastrukturforvalters muligheder for at kunne teste egne anlæg med denne bekendtgørelse alene bliver løst for så vidt angår den formelle tilgang til at få godkendt de fysiske rammer for selve testen af jernbaneinfrastrukturen. Dertil tilføjes det, at bekendtgørelsen ikke forholder sig til køretøjsaspektet. Derfor mener Banedanmark, at der stadig udestår en afklaring af, hvordan man som jernbaneinfrastrukturforvalter kan foretage kørsel med jernbanekøretøjer i forbindelse med test af jernbaneinfrastruktur, når: kørslen skal ske med køretøjer, der ikke er ejet af jernbaneinfrastrukturforvalteren kørslen skal ske med køretøjer, der er godkendt til kørsel på den ønskede jernbaneinfrastruktur, men hvor jernbaneinfrastrukturforvalteren er afhængig af, at en godkendt jernbanevirksomhed eller anden virksomhed er villig til at forestå og ansøge om tilladelse til selve kørselsdelen af testen kørslen skal ske med køretøjer, der ikke er godkendt til kørsel på den ønskede jernbaneinfrastruktur, og hvor det f.eks. ikke er muligt at finde en godkendt jernbanevirksomhed til at transportere/køre med det pågældende (udenlandske) testmateriel. Der foreslås som alternativ, at det eksplicit bør fremgå af bekendtgørelsen, at forhold omkring tilladelse til transport/kørsel med materiel til testformål også er hjemlet i bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen. Side 3 (3)
Odense Letbane P/S anfører i sit høringssvar, at bekendtgørelsesudkastet styrker infrastrukturbekendtgørelsen, da Odense Letbane P/S mener, at dette område altid har manglet i infrastrukturbekendtgørelsen. Det anses som værende en fordel for branchen som helhed, men Odense Letbane P/S adresserer dog, at dette kun er så længe, at test af infrastruktur ikke involverer køretøjer. Odense Letbane P/S mener, at ændringsbekendtgørelsen er så signifikant, at en ny bekendtgørelse bør offentliggøres i sin helhed. Yderligere anfører Odense Letbane P/S, at denne mener, at ændringsbekendtgørelsen mister sin værdi, når der ikke er ændret tilsvarende i bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Her peges på, at en infrastrukturforvalter ikke kan teste egen infrastruktur med eksempelvis leasede specielkøretøjer under infrastrukturforvalterens sikkerhedsansvar. Odense Letbane P/S anfører, at problemet ligger i, hvem som kan udføre test af infrastruktur, når dette involverer et køretøj. Der henvises i den forbindelse til bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet 21, stk. 7, og det nævnes, at dette stiller rene infrastrukturforvaltere ringe i forhold til test af deres egen infrastruktur. Supplerende anføres, at det betyder at infrastrukturforvalteren skal entrere med en dansk godkendt jernbanevirksomhed, dansk sikkerhedscertificerede entreprenørvirksomheder eller en dansk godkendt jernbaneklub. I høringssvaret nævnes ulemper forbundet med de forskellige konstellationer. Trafik- og Byggestyrelsens svar: Formålet med denne ændringsbekendtgørelse er at give mulighed for at teste infrastruktur, uden at der derved kræves en ibrugtagningstilladelse. Kørsel er reguleret gennem bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder og bekendtgørelse nr. 653 af 8. maj 2015 om godkendelse af køretøjer på jernbaneområdet. Hvis infrastrukturforvalteren ønsker det, kan ansøgning om tilladelse til test af infrastruktur og køretøjer fremsendes samlet til Trafik- og Byggestyrelsen. Det skal i den forbindelse pointeres, at der alene skal søges om tilladelse til test efter bekendtgørelse nr. 653/2015, hvis det rullende materiel skal anvendes på en måde, der ikke er omfattet af en gældende ibrugtagningstilladelse. Side 4 (4)
Forholdet vil blive yderligere beskrevet i vejledningen. Trafik- og Byggestyrelsens svar på Odense Letbane P/S første afsnit i sit høringssvar om ny bekendtgørelse i stedet for ændringsbekendtgørelse: Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, at høringen ikke omfatter så mange ændringer, at der er behov for at udstede en ny bekendtgørelse i denne omgang. Når bekendtgørelsen ændres igen, vil styrelsen se på behovet for at udstede en samlet bekendtgørelse på ny. 4. Andre rettelser til bekendtgørelsesudkastet Banedanmark bemærker i sit høringssvar, at ændringen som sådan hilses velkommen fra Signalprogrammets side. Dog påpeges det med henvisning til styrelsens høringsbrev, at i stedet for test af eksisterende infrastruktur burde der nok være tale om test af ændringer i eksisterende infrastruktur. Banedanmark supplerer med, at styrelsen kan vurdere, om der er behov for ændringer i bekendtgørelsen. Trafik- og Byggestyrelsens svar: Trafik- og Byggestyrelsen har taget høringssvaret til efterretning, og der er sket en præcisering af 9 a, stk. 1, hvormed der tilføjes på eksisterende strækninger, således, at der nu i 9 a, stk. 1, står: Trafik- og Byggestyrelsen udsteder tilladelse til test på eksisterende strækninger.. Dermed bør det være tydeliggjort, at bestemmelsen i bekendtgørelsen omhandler test af infrastruktur på eksisterende strækninger. Af samme årsag har styrelsen tilføjet på en eksisterende strækning i 9 a, stk. 2. Trafik- og Byggestyrelsen finder det uhensigtsmæssigt at tilføje den foreslåede tekst, da det kan indebære en utilsigtet indskrænkning af testbestemmelsens anvendelsesområde, til ugunst for virksomhederne. Test af ændrede anvendelsesbetingelser, der er omfattet af bestemmelsen, kunne eksempelvis være test af spor på dæmning med højere hastighed, end hvad strækningen er godkendt til. TÜV SUD Danmark ApS anfører, at signifikansvurdering for en test afviger på flere områder fra vurderingen af en ændring i infrastrukturen. Dertil anføres, at signifikant ændring af jernbanesystemet kan tolkes meget forskelligt, når bekendtgørelsen alene anvender dette begreb. TÜV SUD Danmark ApS fremfører følgende eksempler som cases: Side 5 (5)
- at teste et anlæg for visse egenskaber, uden det samtidigt er ændret. - at teste et anlæg med en ændring. - at teste ændringen alene. - at teste hele jernbanesystemet (ændringen, anlæggene, rullende materiel, trafikstyring osv.) Derudover foreslås det, at der i bekendtgørelsen tilføjes, at det er systemdefinitionen for testcasen, der skal vurderes for at undgå, at virksomhederne alene beskriver ændringen. Det foreslås, at "testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet" omskrives til "testcasen er en signifikant ændring i jernbanesystemet". Trafik- og Byggestyrelsens svar: Trafik- og Byggestyrelsen er enige i, at systemdefinitionen for testcasen er afgørende for vurderingen af, om der er tale om en signifikant ændring af jernbanesystemet. Styrelsen mener, at den valgte formulering i sin nuværende form er dækkende for hensigten med bestemmelsen, men styrelsen vil revidere Bilag til vejledning om udformning af systemdefinition af 23. september 2013 om test for at sikre, at det tydeligt fremgår, at testcasen skal omfatte alle forhold ved testen, herunder driftsforhold mm.. 5. Sproglige rettelser til bekendtgørelsesudkastet Høringssvarene har påpeget enkelte uhensigtsmæssigheder, som Trafik- og Byggestyrelsen har tilrettet i bekendtgørelsen: I punkt 3 rettes Afprøvning af infrastruktur til Afprøvning af jernbaneinfrastruktur I punkt 7 ( 9 a, stk. 3, nr. 2) rettes 10a til 10 I punkt 7 ( 9 a, stk. 3, nr. 3) rettes artikel 16 i CSM-RA til CSM-RA artikel 16 6. Andet Havarikommissionen påpeger, at denne vurderer, at bekendtgørelsen ikke indeholder ændringer, som påvirker Havarikommissionens undersøgelsesarbejde. Dog bemærkes det, at underretningsforpligtigelsen i forbindelse med ulykker eller uheld er uændret. Side 6 (6)
7. Administrative konsekvenser Erhvervsstyrelsen finder, at omkostningerne ved udkastet til bekendtgørelsen ikke medfører administrative konsekvenser over 4 mio. kr. årligt, idet de anfører: TER vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. 8. Øvrige ændringer Trafik- og Byggestyrelsen har ud over ovennævnte ændringer foretaget enkelte præciseringer i bekendtgørelsen i forhold til det udkast, der har været i høring: I 9 a, stk. 2, ændres et delsystem eller dele af delsystemer til et eller flere delsystemer eller dele af delsystemer I 4, nr. 17) ændres betjeningsmæssige forhold til anvendelsesrelaterede forhold. I 13, stk. 2, tilføjes herunder en test efter ændring. Side 7 (7)
Bilag 1 med høringslisten Aarhus Letbane Aarhus Letbane Drift I/S Aarsleff Rail Frie Jernbaneingeniører ApS Havarikommissionen Hector Rail AB HK Trafik & Jernbane Hove Rail Consult Interfleet Technology ApS Jernbanenævnet KL Lloyds Register Lokaltog A/S Malus ApS Metroselskabet I/S Metro Service A/S Midtjyske Jernbaner A/S Midttrafik Movia NIRAS Nordjyske Jernbaner A/S OEM Consult Odense Letbane P/S Per Aarsleff A/S Railcare Danmark Rambøll RINA DENMARK ApS Rådet for Bæredygtig Trafik Scanscreen Siemens A/S SJ AB Spitzke Scandinavia A/S Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen Strukton Rail Danmark Dansk Byggeri Dansk Erhverv Danske Handicaporganisationer Dansk Industri, Transport Dansk Jernbaneforbund Dansk Kollektiv Trafik (DKT) Danske Regioner Danske Speditører Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation DB Schenker Rail Scandinavia A/S DSB DSB Øresund A/S Erik E Business Consultancy Erhvervsstyrelsen Sund & Bælt Holding A/S Sydtrafik Team Effektiv Regulering, Erhvervsstyrelsen Teknologisk Institut Trafikselskaberne Transport & Service Handel (DI) TX Logistik AB TÜV Rheinland Intertraffic, DK Side 8 (8)
TÜV SÜD Danmark ApS Blovstrød Banen Dansk Jernbaneklub Danske Veterantogsoperatørers Fællesrepræsentation Alstom Arbejdstilsynet Arriva Skandinavien A/S Atkins Danmark A/S Banedanmark Bombardier Transportation Øresundsbro Konsortiet Danmarks Jernbanemuseum Gjedser Jernbane Haderslev- Vojens banen Hedelands Veteranbane Captrain CFL cargo Danmark ApS CONPAO Consulting Contec Rail ApS COWI DANAK Bravida Danmark A/S Hjerl Hedes Frilandsmuseum Limfjordsbanen Mariager-Handest Veteranjernbane Museumsbanen Maribo- Bandholm MY Veterantog Mønsted Kalkgruber Nordisk Jernbaneklub Nordsjællands Veterantog Projekt Aabenraa Veteranbane Sydjyllands Veterantog Projekt Struer Jernbane Klub Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm Syd Fyenske Veteranjernbane Vestsjællands Veterantog Veteranbanen Bryrup - Vrads VBV Veterantog Vest Østsjællandske Jernbaneklub Side 9 (9)