DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC)

DK 2050: Fire scenarier for Danmark i 2050, præsenteret af Dansk Arkitektur Center (DAC) DK2050 er et unikt scenarieprojekt, der ledes af Dansk Arkitektur Center. Projektet samler repræsentanter fra ti store og mindre kommuner, fire ministerier, tre regioner, fonde og private virksomheder for at fremme nytænkning og opstille konkrete scenarier for, hvordan vi kan komme til at bo og leve i byer og byregioner i fremtiden. DK2050 forholder sig til de mulige fremtider og retninger, de danske byer og regioner kan styre mod for at indrette sunde og bæredygtige byer. Hvilke valg og fravalg kommer byer og regioner til at tage i lyset af den grønne omstilling med behovet for at reducere CO2-udledningen frem mod 2050? Det gennemgående spørgsmål for scenarieudviklingsprocessen har været: Hvilke udviklingstendenser påvirker danske kommuners grønne omstilling frem til 2050? Formålet med at udvikle scenarier er ikke at levere ét nøjagtigt billede af fremtiden, men at stimulere til refleksioner og eftertanke omkring, hvad der kan være de centrale elementer og variable i udviklingen, som kan påvirke og forme denne fremtid. Scenarieudviklingsprocessens formål er at motivere os til at udvide vores tænkning om nogle af de forhold, der påvirker byerne, samfundet og den grønne omstilling i bredere forstand. Målet er at fremme en livlig, inspirerende og frugtbar diskussion om alt det mulige og udfordrende, som kan forme fremtiden for byerne og samfundets grønne omstilling over de næste 35 år. På tre camps med deltagelse af mere end 100 repræsentanter fra de ovennævnte institutioner er identificeret en lang række trends og forandringer i samfundet og økonomien. Disse har været genstand for dybdegående analyse, test, nuancering og beskrivelse hos scenarieteamet fra DAMVAD og Kairos Future, suppleret af værdifulde input og kommentarer fra eksperter inden for energi, transport, geografi og byudvikling i et videnskabeligt panel og hos Dansk Arkitektur Center. På den baggrund er de identificerede trends blevet suppleret og justeret eller fravalgt. Resultatet er en liste med sikre trends og en liste med usikkerheder, som har betydning for forskelle i udviklingsvejene i de fire udviklede scenarier. Usikkerhederne er særlig interessante for projektet at arbejde videre med, for det er dem der kan give forskellige udviklingsretninger formet af deres forskellige udfald. To usikkerheder fremtræder fra denne proces som specielt vigtige. For det første er det usikkert, i hvilken grad kollektive eller individuelle værdier kommer til at dominere. For det andet er det en vigtig usikkerhed, om samspillet mellem politisk handling og grøn teknologi kommer til at virke eller ej. På baggrund af de to strategiske usikkerhedsdiskussioner, har vi udviklet fire forskellige scenarier, som hver udgør en mulig beskrivelse af Danmark i 2050. De fire scenarier, og de overordnede strategiske usikkerheder, illustreres bedst i følgende scenarie-kryds. Scenarie 1: State of Green Det første scenarie, har vi valgt at kalde State of Green. Her beskriver vi, hvordan staten i 2050 har fået en revival og taget styringen over den grønne omstilling. Statens stærke rolle understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne stemmer rødt-grønt og prioriterer kollektive grønne løsninger, som er igangsat og implementeret af offentlige aktører og finansieret gennem det fælles skatte- og afgiftssytem. Der er et stærkt samspil mellem den statslige politik og den grønne teknologiske udvikling og implementering. Det internationale samarbejde i EU, FN og i Norden gennemsyres af de samme kollektive strømninger, om end med nogle regionale variationer. Klimaudfordringer og grøn omstilling står højt på den inter-

nationale agenda, og der er stor konsensus mellem verdens avancerede økonomier om at forfølge fælles mål om CO2-reduktioner og energieffektiviseringer. Rammerne er forpligtende. De fleste lande, med Rusland som en vigtig undtagelse, har underskrevet aftaler, hvor de har forpligtet sig til år for år at reducere deres CO2-udledning. Der er generelt et lavt internationalt konfliktniveau. Der er dog regionale spændinger og ind imellem væbnede konflikter, både i Afrika og Østeuropa, hvor der er lande med store etniske mindretal. Konflikterne involverer i hovedsagen kun lokale parter. USA, EU, Rusland, Kina og Indien blander sig ikke i konflikterne. Spændingerne mellem Rusland og EU omkring Krim og Ukraine i 10 erne ansporede til en hidtil uset enighed mellem EU-landene om at frigøre sig af afhængigheden af gas fra Rusland og satse på vedvarende energikilder. Danmark, og de største danske, byer indgår ikke bare aktivt men er ledende i det internationale klimasamarbejde. I 2050 er Kina og Indien blevet økonomiske vækst- og magtcentre. Kinas BNP er dobbelt så stort som USA s i 2050. De to lande har næsten fået styr på tidligere problemer med fattigdom, ulighed, forurening og korruption. Den enorme kinesiske og indiske middelklasse driver efterspørgslen og udviklingen i megabyer. Det er en stor del af innovationen, og den grønne omstilling i verden udspringer fra Kina i 2050. Danmark og andre vestlige økonomier orienterer sig derfor kraftigt mod de to store asiatiske lande. Klimaet står højt på dagsordenen i Asien. Allerede i 2040 udfasede Kina kulkraften i energiforsyningen og satsede på sol, vand og vindenergi som de primære energikilder. Det er også her de nye effektive byløsninger inden for byggeri, energi, affaldshåndtering og transport udvikles og testes i de store asiatiske megabyer. Hurtig herefter introduceres de i byer i andre dele af verden. Af samme grund står CO2-reduktion og grøn omstilling også højt på den nationale danske dagsorden. Staten og kollektivet styrer igen, men nu i forening med det stærke fokus på CO2-reduktion, vedvarende energi og anden grøn omstilling. Dermed er der også en prioritering af energieffektive løsninger og mere koncentreret befolkningsudvikling. Som følge heraf har Danmark I 2050 opnået at blive 100% uafhængig af fossile brændsler, baseret på vedvarende energi og er 100 % CO2-netral. Det har skubbet yderligere til urbaniseringen og væksten i de fire største byregioner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt de mellemstore byer (de klassiske købstæder) er der nogle, der klarer sig godt og andre der klarer sig mindre godt. De mellemstore byer, der klarer sig godt, er dem, der funktionelt er koblet på de fire store byers arbejdsmarked og erhvervsudvikling. De små byer og lokalsamfund prioriteres generelt ikke, de har mistet betydning og udviklingen er stagneret med enkelte undtagelser. Den grønne omstillingsambition er generelt høj på tværs af byerne. Den cirkulære økonomi og det grønne BNP mål er blevet en realitet. Borgere og virksomheder prioriterer grøn livsstil, klimatilpasningen er proaktiv, og der en høj grad af central genanvendelse. Der bygges grønt, og der bygges i højden. Bygningsmassen koncentreres og bliver mere homogen. Energiforsyningen til boliger og erhverv er baseret på tværnationale storskala-løsninger med et højt niveau af vedvarende energi og med en prioritering af især vind og biomasse som forsyningskilder. Der har været en lignende tendens til, at erhvervslivet er blevet mere koncentreret. Big Business lokaliseres i og omkring de største byregioner eller, i nogle tilfælde, i de mellemstore byer, som funktionelt er koblet på de store byer. Scenarie 2: Green Grid I det andet scenarie, Green Grid, er by- og samfundsudviklingen i Danmark i 2050 gennemsyret af værdier og adfærd, som hylder den individuelle valgfrihed. Den teknologiske udvikling og digitalisering understøttes af ambitiøse mål om grøn omstilling med fokus på netværk, integration og funktionalitet på Side 2 af 6

tværs af mange forskellige grønne løsninger. Teknologier har ligeledes styrket mulighederne for at borgere og virksomheder individuelt og lokalt har stor autonomi til at foretage egne valg. Der er et fravær af store tværnationale beslutninger omkring fysisk infrastruktur, som kan koble storbyerne og de mellemstore byer funktionelt sammen i større fungerende regioner. Men aktører og systemer er knyttet sammen digitalt. Der er store forskelle på valg af løsninger, og hvor godt byerne er lykkedes med at opretholde og styrke deres attraktivitet og udviklingsevne i konkurrence med andre byer. Internationalt står klima højt på dagsordenen. Samarbejdet i EU og internationalt sker ud fra fælles og ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledning og energieffektivisering. Men rammerne er ikke forpligtende. Lande, byer, virksomheder og borgere har mulighed for at vælge forskellige veje til grøn omstilling baseret på teknologiske muligheder, forskelligheder i markedet og forskellige traditioner, kulturer og muligheder. Internationalt har flere lande, og mest af alle Kina, investeret enorme ressourcer i at blive ledende inden for forskning og innovation i nye grønne teknologier. Kinas dominerende position i 2050 har stor betydning for danske virksomheders succes indenfor Cleantech. Ud fra ambitiøse danske satsninger på grønne klynger og eksport af grøn teknologi i 10 erne og 20 erne har de danske virksomheder haft god tid til at satse på udvikling af danske styrker på det kinesiske marked. De er således forberedt på at standarder og udviklingsretning i så høj grad sættes på det asiatiske marked i 2050. Konfliktniveauet er lavt internationalt. Regionale konflikter og krige er blevet færre og optager ikke sindene eller klimadagsordenen. I Danmark står klimaet da også højt på dagsordenen. Den mindre forpligtende internationale rammesætning passer godt til den danske politiske selvforståelse, hvor statens rolle især er at forene nationen om de fælles mål og lade markedet og borgerne om at levere og vælge løsninger, som lever op til de overordnede mål. Grønt BNP og cirkulær økonomi er implementeret, og det udfyldes af en grøn livsstil og adfærd blandt borgere og virksomheder. Danmark har i 2050 opnået en 80% uafhængighed af fossile brændsler og en tilhørende 80% CO2-reduktion. Der er en høj grad af sortering og genanvendelse på affaldsområdet. Energiforsyningen er divers men med et højt niveau af vedvarende energi. Der bygges meget grønt men ikke så meget i højden og meget forskelligartet. Det vigtigste er, at de nye eller tilpassede byggerier fungerer energieffektivt og er integrerede smart i storbyens økosystem. Urbaniseringen buldrer afsted. De ambitiøse mål for den grønne omstilling er der enighed omkring. Der er dog samtidig store udsving og mulighedsrum for byers forskellige udvikling. Nogle vil vokse kraftigt, andre vil stagnere og gå kraftigt tilbage. Den liberale rammesætning giver de bedste vækstbetingelser for de fire største byer og for de små byer. De innovative muligheder og markedsudviklingen udfyldes bedst af de store byer med deres kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Jo større jo bedre. København og Aarhus er absolutte vækstcentre. Herefter samler væksten sig rundt om Odense og Aalborg. Udviklingsbetingelserne for de små byer er også gode, dog afhængig af deres specielle historiske fortrin, unikke herlighedsværdi og lokale ildsjæle. Logikken er, at der ikke skal så meget til for at skabe en succes i en lille by under de eksisterende betingelser. Under de frie rammer trives bottomup løsninger og de individuelle valg godt i de små byer, som har viljen. Derimod har mange af de mellemstore byer (de traditionelle købstæder) fået ondt i væksten i 2050. Med fraværet af statslige indblanding og tværnationale løsninger er de mellemstore byer ikke koblet tilstrækkeligt funktionelt op på de største byer, og de mangler i sig selv den kritiske masse af innovative virksomheder, videninstitutioner og talenter. Samtidig har borgerne og virksomheder forventninger om, at byerne kan levere på de fælles mål om grøn omstilling og attraktivitet, som er formuleret overordnet, uden at der er tilstrækkelige ressourcer dertil. Man kan sige, at de mellemstore byer er fanget i at være Side 3 af 6

for små til at kunne udnytte de frie rammer til at vælge egne effektive løsninger og tilgange til grøn omstilling samtidig med, at de er for store til at have de muligheder for lokal herlighedsværdi, livskvalitet, lokale ildsjæle m.v., som de nogle af de mindste byer har. Der er dog enkelte undtagelser på mellemstore byer som klarer sig godt, enten fordi de er lykkedes i at satse på at være unikke, eller fordi de ligger meget tæt på en storby, som for eksempel Høje Tåstrup. Logikken er den samme for erhvervslivet som for byerne. De store virksomheder har i dette marked alle forudsætningerne for at udnytte de frie rammer og den mere tilbagetrukne stat. De helt små trives også godt, fordi de har lavere omkostninger og stilles overfor færre krav. De mellemstore har det svært i konkurrencen med big business og small business. Erhvervslokaliseringen sker primært i og omkring de største byer, hvor talenter og videninstitutionerne er lokaliseret med en vis kritisk masse. Scenarie 3: Guerilla Green Det tredje scenarie har vi givet navnet Guerilla Green. I dette scenarie er den grønne omstilling i Danmark karakteriseret ved, at individuelle markedsaktører og borgergrupper selv tager ansvar og definerer mål og rammer. Der er et fravær af statslige styring og fælles oversigt og koordinering. Resultatet er en enorm variation med tusindvis af større og mindre lokale projekter, som hver for sig gør en forskel, men som ikke er integrerede eller forholder sig til andet end realisering af egne mål. Bagtæppet for denne markedsdominerede bottom-up tilgang til grøn omstilling er det politiske systems langvarige handlingslammelse. Dette både internationalt og i EU og Danmark. På den internationale dagsorden og i EU er klimaproblemstillingen kun oppe med halvårlige mellemrum og ofte i forbindelse med, at man skal forholde sig til, hvordan man afbøder konsekvenserne af et mere ustabilt vejr og flere klimaflygtninge. Diskussionerne leder ikke frem til konsensus om fælles mål endsige nogen former for forpligtende aftaler. Samtidig er den internationale agenda karakteriseret af et højt konfliktniveau med en række regionale konflikter i Østeuropa, Mellemøsten Asien og Afrika, som engagerer Rusland, EU, Kina og USA. I en verden uden mål og middel til grøn omstilling, og med fokus på andre problemer, er der ikke store mulighederfor et lille land som Danmark til at gå enegang og være mere ambitiøse end omverdenen. Det er da heller ikke den tilgang, danske politikere har valgt. Statens grønne lederrolle faser ud i løbet af 20 erne og mangler i 2050 både fokus og handlingskraft. Det har umiddelbar afsmittende effekt på erhvervsinvesteringerne og innovation, som begynder at gå udenom Cleantech-sektoren. Det betyder, at grøn teknologi ikke står på listen over de største danske eksportgrupper i 2050 på trods af, at der en væsentlig efterspørgsel på grønne løsninger fra store byudviklingsprojekter i lande som Kina, Indien Brasilien og mange af de afrikanske vækstøkonomier. Et grønt BNP og den cirkulære økonomi er stadig noget man diskuterer, men der er ingen politisk vilje til at gå i denne retning for Danmark som helhed. Danmark har i 2050 kun opnået en 40% uafhængighed af fossile brændsler og en tilhørende 40% CO2-redution. De største byer trækker væksten, men den er ikke fulgt af høje ambitioner for grøn omstilling. Trængsel, mangel på boliger, vand, energi og andre udfordringer koblet til befolkningsvæksten i de største byer søges løst lokalt og uden store offentlige investeringer i infrastruktur, byggeri, vand, affald eller energiforsyning. Det mindsker befolkningsvæksten og den økonomiske vækst hos erhvervslivet, der ikke kan absorberes som følge af manglende helhedstænkning i den grønne omstilling. Teknologiudviklingen er ligeledes mere anarkistisk, og der sker en uensartet udbredelse og anvendelse i og uden for Danmark Der bygges spredt og meget forskelligartet men ikke altid grønt. Energiforsyningen er storskala og forældet med et lavt niveau for vedvarende energi, som følge af manglende offentlige ambitioner. Det har til gengæld skabt grobund for et ulmende oprør i form af selvstændige initiativer fra både enkelte store virksomheder og handlekraftige borgergrupper. Særlige genanvendelsesanlæg koblet til store virksomheder Side 4 af 6

lokalt og små lokale vindmøller og solceller er eksempler på initiativer, der kommer fra neden. Men det sker afkoblet fra det eksisterende offentlige energisystem og uden statslige støtteordninger eller økonomiske incentiver. Det er alene båret af ønsket hos aktørerne i de enkelte projekter om at gøre en forskel for klimaet og miljøet lokalt. Uden tværnationale løsninger på transport og energiområdet afkobles de mellemstore byer fra væksten i de største byer og mister generelt betydning. Mange af de lokale initiativer finder sted i storbyernes progressive kvarterer med en stor andel af unge og ressourcestærke talenter eller i små byer med stor herlighedsværdi, lokale ildsjæle og små virksomheder, som kan samle interesse og kapital om deres projekter. De mellemstore byer, de klassiske købstæder, har svært ved at konkurrere med både de store og de små, og de er derfor alvorlig klemte. Scenarie 4: State of Stuck Endelig har vi som det fjerde scenarie beskrevet et samfund kaldet State of Stuck. I 2050 står staten her stærkt og understøttes af kollektive værdiers genkomst i samfundet. Danskerne ser ikke CO2-udledning og klimaforandringer som en del af trusselsbilledet. I stedet har flere årtier med lav vækst, gradvise velstands- og velfærdsforringelser og et generelt stigende internationalt konfliktniveau, fået danskerne til at stå sammen om en stærk stat og tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling og vækst højere end grøn omstilling. De samme tendenser og mønstre ses i de fleste andre EU og OECD-lande. Globale NGO er forsøgte igen og igen at sætte den manglede grønne omstilling på dagsordenen, men uden held, da nye internationale og geopolitiske konflikter dominerede. Urolighederne i Rusland og Østeuropa, som startede med Ruslands annektering af Krim og urolighederne i Ukraine i 2014, fortsatte langt ind i 2020 erne. Først i 2024 lykkedes det at sætte en dagsorden for forhandlinger og politisk stabilitet mellem Rusland, EU og USA. Som følge af den russiske krise opstod der et udbredt ønske i de fleste EU-lande om at blive uafhængig af gas fra Rusland. Som en konsekvens heraf øgedes efterspørgslen efter fossil energi, og Danmark begynder igen at investere kraftigt i udvinding. Samme tendens til en ny fossil strategi sås i andre vestlige lande, og USA blev set som et mønstereksempel med landets succesfulde udvinding af skifergas. Samtidig var årene fra 2015-2040 stærkt påvirket af flere globale og internationale kriser og konflikter. Flere af disse var delvist afstedkommet af klimaforandringerne, der skabte folkevandringer og flygtningestrømme samt kampe om ressourcer, idet store områder blev ubeboelige. Reaktionerne på dette i Danmark, og andre mere klimaheldige lande, var økonomisk støtte til de ramte områder og hjælp til opbygning af beredskab hos modtagerlande for flygtninge. Udviklingen kædes ikke politisk sammen med menneskeskabte klimaforandringer. Andre udfordringer ses som vigtigere. Med en stærk stat samt tværnationale og kollektive løsninger, som prioriterer økonomisk udvikling i hele landet, er der ikke fokus på grøn omstilling. Alligevel har Danmark i 2050 opnået en 60% CO2-reduktion og 60% uafhængighed af fossile brændsler. Det skyldes den forsatte udvikling og implementeringen af centrale energisystemer til de større byer baseret på bl.a. fjernvarme, naturgas, centrale kraftvarmeværker, vindmøller på land og til havs, storskala solvarme og kommunale affaldssystemer. Der er nu fokus på at koble de mellemstore og små byer på Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg, så vækstmulighederne kan nå ud i hele landet. Det har den konsekvens, at urbaniserings-tendensen, med den hidtil store tilflytning og vækst i de største byer, mister lidt af sin kraft. Det er dog ikke nok til at stoppe urbaniseringen. De største byer forsætter således med at vokse, men fraflytningen fra de mellemstore er ikke dramatisk, og de får til gengæld indbyggere fra de små byer, som generelt går tilbage. Side 5 af 6

Den lave grønne omstillingsambition hos politikerne stemmer godt overens med flertallets ønsker i 2050. Der opføres en del nybyggeri, og der bygges spredt og forskelligt og sjældent grønt. Energiforsyningen er storskala. Der satses forsat på afbrænding af fossile brændsler og fjernvarme med et lavt niveau af genanvendelse og vedvarende energi. Transporten tænkes både kollektiv og tværnational, men uden at det har fortrin i forhold til privatbilismen. Hybridbiler er almindelige, men elbilen har ikke fået det gennembrud man forventede i 10 erne. Dansk erhvervsliv består især af mange små virksomheder og enkelte meget store. Deres lokalisering er spredt ud over hele landet men med en tendens til koncentration i de største byregioner omkring Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi har valgt at lade de fire scenarier supplere med data og skitseringer af vigtige udviklinger frem til i dag, prognoser og fremskrivninger på data, tidslinjer med mulige vigtige hændelser og begivenheder samt litteraturundersøgelser, som beskriver den videnskabelige debat på området. I forlængelse af scenariebeskrivelserne er desuden tentativt skitseret en række centrale strategiske udfordringer og dilemmaer i forhold til de valg de danske byer skal tage for at gennemføre grøn omstilling. De strategiske udfordringer drejer sig selvfølgelig om byudvikling og grøn omstilling men i lige så høj grad om indretningen af skatte og afgiftssystemet, energiforsyning, teknologivalg, velfærdsstatens finansiering, demografi, erhvervslivets omstilling og konkurrenceevne, transportformer og borgernes og forbrugernes adfærd. Side 6 af 6