Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK



Relaterede dokumenter
Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)

Musik B stx, juni 2010

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen i Skive

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

FOLKEKIRKENS KIRKEMUSIKSKOLER Målbeskrivelse og målopfyldelse januar 2009 PRÆLIMINÆR ORGANISTUDDANNELSE

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Forslag til undervisningsplan for MGK

Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Efteruddannelse og Videreuddannelse

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Prøver i LU 07 gældende for perioden

Bilag 40 musik A. Stx, juni Musik A. 1. Identitet og formål. 1.1 Identitet

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

UVMs Læseplan for faget Musik

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Musik Fælles Mål 2019

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Undervisningsbeskrivelse

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre

Velkommen til FIP c i musik. Netværk: MulernesLegatSkole Bruger-id: mulegaest24 mulegaest25 mulegaest26 Adgangskode: mul12345

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17

Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Forslag til undervisningsplan for MGK

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Undervisningsbeskrivelse

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Læseplan for valgfaget musik

Trinmål i musik klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag klasse

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse

Slutmål og undervisningsplan for faget musik

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musik. Trin og slutmål for musik

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse

Udkast til Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College

MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I

Fagplan for musik 2018

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

Psykologi B valgfag, juni 2010

Studieordning for Kirkemusikeruddannelsen Første udgave 2016

Slutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse

Beskrivelse af prøven efter modul 9

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Psykologi B valgfag, juni 2010

Almen didaktik , Campus Roskilde

Billedkunst B stx, juni 2010

MASTER I MUSIKPÆDAGOGISK PRAKSIS

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Musikundervisning i den nye skolereform.

GUITAR Instrumentalt hovedfag

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Vejledning for modulet

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Faglig udvikling i praksis

Meritlæreruddannelsen

Læseplan for faget musik

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Pædagogisk diplomuddannelse

Transkript:

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle musikere, udbydes af hhv. seminarier, universiteter og musikkonservatorier. Til forskel fra f.eks.. i Norge og Sverige er der i Danmark tradition for, at institutionerne varetager uddannelser, der retter sig specifikt mod ét bestemt område. Musikundervisning finder dog i stigende grad sted i et samspil mellem forskellige institutioner og institutionskulturer, hvilket medfører øgede krav til musikpædagogisk samarbejde og fleksibilitet. Uddannelsen i musikpædagogik har til formål at kvalificere den studerende med henblik på undervisnings- og formidlingsopgaver. Uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig såvel praktiske som teoretiske kundskaber og færdigheder, der kan støtte den fortsatte udvikling af musik både som obligatorisk fag og som fritidsfag. Uddannelsen kan efter den studerendes valg sigte mod bestemte musikpædagogiske funktionsretninger inden for institutionsområdet, folkeskoler, efterskoler, ungdomsskoler, aftenskoler, højskoler og den frivillige musikundervisning, dvs. principielt alle aldersgrupper. Modulbeskrivelser Modul 1: Musikpædagogik Modul 2: Musikalsk socialisering, læring og udvikling Modul 3: Elementær musikopdragelse Modul 4: Musikledelse / vokalt. Korledelse Modul 5: Musikledelse / instrumentalt. Ensembleledelse og sammenspil Modul 6: Arrangement Modul 7: Musikkundskab Modul 1: Musikpædagogik Målet er, at udvikle den studerendes baggrund for og evne til at reflektere over sin egen og andres musikpædagogiske praksis samt til på et mere overordnet niveau at analysere musikpædagogiske problemstillinger. Musikpædagogiske teoridannelser, herunder musikdidaktiske grundpositioner, dannelsesteoretiske perspektiver på musikpædagogik, teorier og begreber om musikalsk kundskab og musik som æstetisk fænomen, musikpædagogiske konceptioner og læreplanteori i relation til musikundervisning, idéhistorisk perspektiv på musikpædagogik. Individuelt eller i grupper udarbejder de(n) studerende en opgave på grundlag af en af læreren godkendt problemformulering, begrundelse, foreløbig disposition og litteraturliste. Musikpædagogiske teoridannelser drøftes i relation til forskellige former for musikpædagogisk praksis. Konkret drøftes tekster, materialer m.m., som vedrører musikundervisning, herunder musikpædagogiske konceptioner, love, bekendtgørelser, undervisningsmidler og planer samt eksempler fra de studerendes egen praksis. De

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK 2 studerende kan vælge at arbejde individuelt eller i grupper med selvvalgte musikpædagogiske spørgsmål, der belyses ud fra et teoretisk perspektiv. En skriftlig prøve. Der gives en karakter efter 13-skalaen for den skriftlige opgave. Modul 2: Musikalsk socialisering, læring og udvikling Målet er, at den studerende tilegner sig et grundlag for at medtænke musikalsk socialisering, læring og udvikling ved vurdering og analyse af musikpædagogiske problemstillinger i relation til almene psykologiske og sociologiske teoridannelser, herunder teorier om modernitet, køn og etnicitet. Generel indføring i teorier om musikalsk socialisering, læring og udvikling, herunder sociologiske / kultursociologiske teorier om børns og unges musikalske socialisering, situeret læringsteori og musikalsk mesterlære, psykologiske herunder kognitionspsykologiske teorier om musikalsk læring og udvikling, forholdet mellem musikpædagogik og musikterapi, musikoplevelsens psykologi evt. i forbindelse med andre teorier. Individuelt eller i grupper udarbejder de(n) studerende en opgave på grundlag af en af læreren godkendt problemformulering, begrundelse, foreløbig disposition og litteraturliste. Opgaven skal omhandle musikalsk socialisering, læring eller udvikling. Teoridannelser vedr. musikalsk socialisering, læring og udvikling drøftes i relation til forskellige former for musikpædagogisk praksis samt alders-, køns- eller kulturspecifikke (m.v.) spørgsmål. De studerende kan vælge at arbejde individuelt eller i grupper med selvvalgte musikpædagogiske spørgsmål, der belyses ud fra et teoretisk perspektiv. En skriftlig prøve. Der gives en karakter efter 13-skalaen for den skriftlige opgave. Modul 3: Elementær musikopdragelse Målet er, at udvikle den studerendes forståelse af musikopdragelse som et fag, der er rettet mod musik som en grundlæggende og fællesmenneskelig udtryksform. Den studerende skal tilegne sig indsigt i forskellige (herunder tavse) kundskabsformers særpræg, samt færdigheder i at tilrettelægge undervisning og udvikle materiale for deltagere uden særlige musikalske forkundskaber, hvad enten det drejer sig om småbørn, skolebørn eller voksne både indenfor normal- og specialområdet.

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK 3 Teorier om elementær musikundervisning, herunder om grundlæggende musikundervisning (til forskel fra musikalske elementer), musikalsk enkle udtryk med henblik på forskellige aldersgrupper. Tværæstetiske aspekter af EM kan fremhæves gennem inddragelse af f.eks. - kropslige udtryk herunder bevægelse, gestik og mimik - fortælling og andre sproglige udtryk, - dramatisering med musikalske og billedmæssige udtryksformer. Enkle vokale, instrumentale og tværæstetiske udtryk gennem udvikling af musikalske aktiviteter så vidt muligt med udgangspunkt i den studerendes egen praksis og/eller i samarbejde mellem de studerende. Studier af teoridannelser i relation til elementær musikpædagogik herunder didaktiske, æstetiske og psykologiske teorier. Praktisk og teoretisk arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. Den studerende udarbejder en synopse med udgangspunkt heri. En praktisk og mundtlig prøve. Den praktiske prøve består af en demonstration af en undervisningssituation. Den mundtlige har som udgangspunkt synopsen og den praktiske prøve. Der gives en karakter efter 13-skalaen byggende på en helhedsbedømmelse af prøverne og synopsen. Modul 4: Musikledelse / vokalt. Korledelse Målet er, at den studerende udvikler sine kundskaber og færdigheder med henblik på at varetage instruktion og ledelse af kor for børn, unge og voksne på en kvalificeret og inspirerende måde. Genremæssig bredde med relation til de studerendes praksis. Repertoire for blandet kor og for ligestemmigt kor. Ledelse, direktion, forsyngning, korrektion, indstuderingsteknik og akkompagnement. Metode, progression og organisation vedrørende korarbejde er gennemgående elementer. Korisk stemmedannelse med stemmeteori koropvarmningsmetodik. Som støttedisciplin undervises i brugsklaver (på hold) herunder becifringsspil, transposition, gehørspil, akkompagnement, partiturspil. Som støttedisciplin undervises i hørelære herunder færdighed i at læse, opfatte og gengive musikalske forløb, akkordsang og høring (praktisk anvendt hørelære). Repertoirekendskab, herunder korrepertoire med instrumental ledsagelse. Der indgår desuden fagdidaktik og metode vedrørende korledelse. Der skal arbejdes med en repertoireliste på mindst 30 korsatser godkendt af læreren, repræsenterende en passende spredning med hensyn til stil, genre og målgruppe. Den studerende vælger fra repertoirelisten 8 korsatser. Af de 8 korsatser skal mindst 4 have

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK 4 instrumentalledsagelse og mindst 2 indeholde en bevægelsesaktivitet. En praktisk og mundtlig prøve. Den praktiske prøve består dels af indstudering af enkel sekunda vista opgave, dels af indstudering af den udvalgte korsats og med en fremlæggelse som en almindelig korprøve. Den mundtlige prøve er en redegørelse for den studerendes didaktiske overvejelser. Der gives en karakter efter 13-skalaen som udtryk for en helhedsbedømmelse af prøverne. Modul 5: Musikledelse / instrumentalt. Ensembleledelse og sammenspil Målet er, at den studerende udvikler sine kundskaber og færdigheder med henblik på at varetage instruktion og ledelse af instrumentalensembler indenfor de områder uddannelsen retter sig imod på en kvalificeret og inspirerende måde. Vægten lægges på sammenspilsledelse og sammenspil med rotation. Genremæssig bredde med relation til de studerendes praksis. Ledelse, direktion, forsyngning/-spilning, korrektion, indstuderingsteknik, rotationssammenspil og akkompagnement. Instrumentkundskab og elementære spillefærdigheder på instrumenter, der forekommer i almindelige pop- og rockbands, herunder trommer, elguitar og elbas, samt kendskab til mikrofonsang, sanganlæg og moderne keyboards. Et stil- og genremæssigt bredt repertoire for forskellige ensembler (strygere, blæsere, jazz og rockgrupper m.v.) i det omfang, holdets instrumentale forudsætninger muliggør det. Brugsklaver (på hold) herunder becifringsspil, gehørspil, akkompagnement, sammenspil, improvisation, partiturspil. Hørelære, herunder færdighed i at læse, opfatte og gengive musikalske forløb, korrektion og auditiv analyse (praktisk anvendt hørelære). Eksperimenterende musik- og bevægelsesmæssige stilarter som bodypercussion og stomp. Fagdidaktik og metode vedrørende ensembleledelse og sammenspil. Metode, progression og organisation vedr. arbejdet med instrumental-ensembler er gennemgående elementer. Der skal arbejdes med en repertoireliste på mindst 30 sammenspilssatser godkendt af læreren, repræsenterende en passende spredning med hensyn til stil, genre og målgruppe. Den studerende vælger fra repertoirelisten 8 satser, hvoraf mindst fire skal have vokalledsagelse og mindst to indeholde en bevægelsesaktivitet. En praktisk og mundtlig prøve. Den praktiske prøve består dels af indstudering af tilstillet, ukendt opgave, dels af indstudering af en sammenspilssats fra den studerendes repertoireliste med en fremlæggelse som en almindelig sammenspilsprøve.

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK 5 Den mundtlige prøve er en redegørelse for den studerendes didaktiske overvejelser. Der gives en karakter efter 13-skalaen som udtryk for en helhedsbedømmelse af prøverne. Modul 6: Arrangement Målet er, at den studerende tilegner sig færdigheder i at arrangere musik både med og uden brug af IT. Vokale og instrumentale ensembletyper med henblik på forskellige former for musikalsk aktivitet, herunder såvel gennemkomponerede som helt eller delvist improviserede forløb. Forskellige stilarter og satstyper, samt friere arrangement. Varierede instrumentale og vokale ensembletyper. Forskellige forlæg for arrangementer, herunder indspilninger, der aflyttes med henblik på arrangement. Forskellige grader af åbenhed i arrangementer, herunder overvejelser vedrørende oplæg til improvisation. Anvendelse af IT til musiknotation og arrangementsværktøj. Arrangement med og uden brug af notation. Musiklære som støttedisciplin til arrangement (blandt andet instrument- og satslære). Anvendelse af dans og bevægelse som grundlag for forståelse og udøvelse af forskellige musikalske stilarter. Arrangementsteori studeres med udgangspunkt i konkrete arrangementer. De studerende udarbejder arrangementer, som gøres til genstand for analyse. Aflytning af numre til arrangement. Arrangementsøvelser under inddragelse af blandt andet improvisation og IT. Det er en forudsætning for at indstille sig til eksamen, at den studerende får godkendt otte arrangementer, der udviser en variation i stilarter, satstyper, formtyper, omfang, ensembletyper og sværhedsgrader. En skriftlig prøve med udarbejdelse af arrangement på grundlag af skriftligt forlæg. I bedømmelsen indgår desuden en oversigt over den studerendes otte opgivne arrangementer med angivelse af besætning. Der gives en karakter efter 13-skalaen.

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK 6 Modul 7: Musikkundskab Målet er, at den studerende udvikler sine kundskaber og færdigheder i at analysere, fortolke og formidle musik og musikoplevelse set i relation til forskellige historiske, kulturelle og sociale sammenhænge. Teorier og begreber, der er relevante for arbejdet med forskellige musikhistoriske perioder, genrer og stilarter, musikalske udtryksformer og anvendelse af musik, dans og bevægelse i forskellige kulturelle sammenhænge, forskellige musikopfattelser og musikalske værdisæt, musikoplevelse, musiklytning og formidling af musik, analyse og fortolkning af musik, musikteoretiske støttefag, herunder rytme-, melodi-, harmoni- og formlære. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på grundlag af en problemformulering, hvis emne kan være historisk, analytisk, musikkulturelt og/eller musikæstetisk. Opgaven skal indeholde elementer af musikalsk analyse samt en musikhistorisk perspektivering. Problemformuleringen samt den studerendes begrundelse, foreløbige disposition og litteraturliste skal godkendes af læreren. Der indgår musikalsk analyse ud fra forskellige perspektiver (herunder musikteori, -historie, -æstetik, kulturhistorie og -teori m.v.) af eksempler på musik som udtryksform, der repræsenterer forskellige tider, stilarter, genrer, kulturer m.v. Spørgsmål vedr. musikformidling og musiklivets organisation og vilkår i Danmark med udblik til andre lande og kulturer drøftes Den skriftlige opgave gives en karakter efter 13-skalaen. Frederiksberg Seminarium, oktober 2002