Teknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner

Relaterede dokumenter
Køreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg

Overordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Til BN er trådt i kraft. Normniveau:

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Vejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:

Notat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen

Indledning. Definitioner. Strøm. Bestemmelserne er gældende for alle nyanlæg og ved enhver ændring i potentialudlignings- og returstrømsanlæggene.

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

Kørestrømsanlæg. SAB for Spærringer

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Bygningsbeskrivelse, pakke 7. September 2012 PAKKE 7 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 13

Jording og potentialudligning herunder etablering af BPU område for Banedanmark

Tillæg til drift af arbejdsplads dag 20 0, Etablering af betonfundament til autoværnsscepter Stk. 4 0,00

Akademiingeniør, GFS Jyll&Fyn. Banedanmark, (Teknisk Drift) Broer & Konstruktioner Lumbyesvej 34 DK-7000 Fredericia

FORBEDERENDE ARBEJDER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Indholdsfortegnelse. Kapacitetsudvidelse København - Ringsted Delopgave A1. Trafikstyrelsen - Teknisk notat

GENERALEFTERSYN Bro nr. 26

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

TOTALENTREPRISE

VVM HERNING - HOLSTEBRO

SIGNATURER: Side 1. : Beton in-situ, eller elementer (snitkontur) : Hul i beton. : Udsparing, dybde angivet. : Udsparing, d angiver dybde

Installing HPM Ankerbolt

Teknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal

Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen

Bilag 6 Kørestrøm. Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation Bilag 6 Særlig krav til Kørestrøm dokumentation. side 1(5)

Lars Christensen Akademiingeniør.

BYGNINGSBESKRIVELSE PAKKE 6 GITTERDRAGER- KLAP- OG BUEBROER (FÆLLESBROER MED BANEDANMARK) Driftsudbud Store Bygværker.

Bygningsbeskrivelse, pakke 8. September 2012 PAKKE 8 - BETONBROER BYGNINGSBESKRIVELSE. Driftsudbud Store Bygværker. Side 1 af 11

Banenormer i Banedanmark

Banenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger

Deres ref. Vor sag nr MN/amp Dato:

Sags navn: Sags nr.: E1 Køge N Næstved Udskiftning af 4 vejbærende broer, E1 Side 1 af 9

Banenorm BN Vejledning til måling af skinneslid

Bygværk: UF af Lvej 520, Fiskebækvej, øst. Placering: WBS: P76538D50 Init: JSTP

Banedanmark Anlæg & Fornyelse

Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende

Bilag 6 - Særlige krav til kørestrøms-dokumentation

NOTAT. 1 Indledning. Rambøll har udarbejdet dette notat med forslag til 2 typer stibroer: - Stålbro - Kompositbro

Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg

Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

Ny og eksisterende banes krydsning med Køgevej

Banenorm BN Vejledning om svejsning i koldt vejr.

Krav til teknisk dokumentation og tilhørende fagbilag vil senest 1. maj 2016 blive konsekvensrettet

Bro 21304, Agdrup Thorsmark B Aalborg Frederikshavn, km 276,892

KULKRANSSPORET TILSTAND OG BÆREEVNE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Konstruktion 2. 3 Undersøgelser 2. 4 Bæreevne 3. 5 Vedligehold.

Indhold. 1 Administrative data

Betonreparationsdagen Reparation og forstærkning af betonbroer. Ulrik Sloth Andersen

BN1 Banenorm BN Indbyrdes placering af spor og perron. BN Side 1 af 13

Schöck Isokorb type KS

Den nye bane København-Ringsted Amerika Plads København Ø. Version: 1.0

Bilag 14 - Potentialudligning og Returstrøm

Teknisk. meddelelse. Teknisk Drift, Sikring. Retningslinjer for opbygning og kontrol af relæskabe. Nr: 21/ (sikkerhedsbærende)

Banedanmark krav til VD s rådgiverudbud for projektering af arbejder ved TP45

BN1 Banenorm BN Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK

Banedanmarks arbejde i Lundby

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Forbedring af slukkefunktionen i overkørselsanlæg type DSB 1959

København-Ringsted banen

EN DK NA:2013 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-7: Generelle laster Ulykkeslast

Idéfasehøring. - April Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

UDBYGNING AF RUTE 26 SØBYVAD - AARHUS VVM-REDEGØRELSE BROTEKNISK BESKRIVELSE

Montagevejledning for OP-DECK

Aalborg Havn Logistik A/S, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst. Mou Havn. Tilstandsvurdering af kajkonstruktioner. Udarbejdet for Aalborg Kommune Maj 2013

EN DK NA:2014 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Design of steel structures Del 5: Piling

Anlægsbeskrivelse. Fagnotat. Køge Nord - Næstved

Banenorm BN Skinnepolitik

Bæreevne ved udskiftning af beton og armering

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Unidrain gulvafløb. Indbygning af gulvafløb med Unidrain gulvafløb skal ske med følgende

Bilag 13 - Tegningsnummerering. Fælles krav til tegningsnummerering for en række fag i Teknisk Drift Bilag 13 - Tegningsnummerering

Glasroc F FireCase Brandisolering af bærende stålkonstruktioner

Bukkemaskine. Fremstilling af en bukkemaskine. Forord

Emne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag

GENERALEFTERSYN Bro nr. 28

Sikkerhedsrækværk & konsoller. Brochure og monteringsanvisning

I nærværende Betonhåndbog er et stillads en konstruktion, der bærer en form.

Landbrugets Byggeblade

Isola To-lags Dækning

AFFALDS- OG NEDSTYRTNINGSSKAKTE

Bilag 5.A Klorid - RTC

VEJDIREKTORATETS AKR-BROER VERSION 2.0

Gennemgang 3 stk. beton kranbaner og en kran på Maglemølle i Næstved Registrering af betonskader og overslag. Initialer JMP PEI SVHE PHA

Montage af støbekasser/luftkanaler til kørefaste riste Type P300

BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling Lene Tursø-Finnich. Indhold

Transkript:

Teknisk Meddelelse Nr. 67 / 06.11.2014 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder reglerne for hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner skal potentialudlignes. Reglerne i nærværende TM er gældende indtil BN1-59-5 er godkendt og idriftsat, idet reglerne vil blive optaget heri. Tekst der specifikt vedrører eksisterende broer og konstruktioner er indrammet, svarende til typografien i BN1-59. Udarbejdet af: OBU, lok. 19520 Kontrolleret af: HON, lok. 10813 Godkendt af: KFRA, lok. 10880 Gyldig fra: 06.11.2014 Gyldig til: BN1-59-5 er trådt i kraft Normniveau: Erstatter: BN2 Afsnit 9.5 i BN1-59-4 TM 67 version 31.03.2014 Fordeles til: Via Web, Pro Arc og fælles mail Banedanmark Amerika Plads 15 2100 København Ø Telefon: 8234 0000 Telefax: 8234 4572 E-mail: Banedanmark@bane.dk Internet: http://www.bane.dk/ ISSN: 1399-6002 Copyright Banedanmark Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 1 (7)

1 Indledning... 2 2 Potentialudligning af nye stålbroer... 2 3 Potentialudligning af nye vejbroer med brodæk af præfabrikerede forspændte bjælker... 3 4 Potentialudligning af sporbærende betonbroer... 3 5 Potentialudligning af nye sporudfletningsbroer i beton... 4 6 Potentialudligning af armeringen i nye vejbærende betonbroer... 4 7 Potentialudligning af eksisterende betonbroer.... 5 8 Potentialudligning af træbroer... 6 9 Potentialudligning af nye støttekonstruktioner... 6 10 Potentialudligning af bygningskomplekser, der opføres over elektrificerede spor... 7 Bilag 1 7 1 Indledning Ved overholdelse af kravene i TM 67 er krav om potentialudligning i henhold til DS/EN 50122 overholdt. Alle nye broer, som opføres på strækninger, der skal elektrificeres eller er elektrificeret, skal potentialudlignes. Ligeledes skal eksisterende broer på strækninger, der skal elektrificeres, potentialudlignes såfremt det konkrete bygværk ikke skal udskiftes i forbindelse med en kommende elektrificering. Broer og konstruktioner på strækninger som allerede er elektrificeret, skal ikke potentialudlignes som beskrevet i afsnit 7; men al aptering skal tilsluttes en baneplint, som beskrevet i SAB Jording og Potentialudligning på elektrificerede baner indtil BN1-190 er godkendt og idriftsat. Metoden er afhængig af brotype, anvendelse og materiale og skal foretages som beskrevet i denne TM. Ligeledes skal alle støttemure, spunsvægge og lignende potentialudlignes. Der skal for alle konstruktioner, som potentialudlignes, udarbejdes en potentialudligningsplan (broudligningsplan som angivet i TM 28), hvor BPU-området er indtegnet med stiplede linjer normalt minimum i plan og snit som skal fremsendes til Teknisk Drift Kørestrøm forud for udførelse. Bemærk at der gælder særlige regler for nye broer på strækninger der er DC elektrificerede (DC/ DC skabe). Der henvises til SAB Jording og Potentialudligning på elektrifice baner afsnit 10,1. 2 Potentialudligning af nye stålbroer Alle stålbroer skal potentialudlignes uanset om disse er vej- eller sporbærende. Dette sker fra én position, idet hele stålbroen kan betragtes som elektrisk sammenhængende. Hvis broen har stålsøjler skal disse potentialudlignes enkeltvis med mindre disse er boltet til brodækket. Hvis broen har betonsøjler skal disse potentialudlignes som betonsøjler på nye betonbroer, jævnfør afsnit 6.2. Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 2 (7)

Eksisterende stålbroer, hvor der elektrificeres over eller under broen, skal potentialudlignes. Dette sker fra én position, idet hele stålbroen kan betragtes som elektrisk sammenhængende. Hvis broen har stålsøjler skal disse potentialudlignes enkeltvis med mindre disse er boltet til brodækket. 3 Potentialudligning af nye vejbroer med brodæk af præfabrikerede forspændte bjælker På undersiden af de forspændte bjælker skal monteres 40 mm brede og 5 mm tykke fladjern på brodækkets underside. Der skal opsættes 5 fladjern over alle elektrificerede spor; et over C L -spor og 4 jern parallelt hermed i en indbyrdes afstand på maksimalt 1500 mm. Jernene skal opsættes således, at der er 2500 mm fra C L -spor til det yderste jern. Fladjernet skal i bjælkerne fastholdes med rustfri indstøbningsstænger og bolte i klæbeankre. Alle fladjern skal forbindes i begge ender ved svejsning, og jernene i den ene ende af brodækket skal forbindes til en udføringsplade med gevind som beskrevet i 6, såfremt forbindelsen sker igennem et foringsrør. Det er dog tilladt ved brodæk af præfabrikerede forspændte bjælker at etablere forbindelsen fra fladjernene til baneplinten udvendigt på broen. Ved flere spor skal jernene for flere spor svejses sammen i begge ender af broen, og der etableres kun én forbindelse til baneplinten. Det er tilladt at bolte fladjernene sammen, i stedet for svejsning. Vælges denne læsning kræves det at jernene, diagonalt i begge ender af brodækket, forbindes til jordingsplinten. Såfremt der insitustøbes en plade ovenpå præfabrikerede bjælker, skal armeringen heri ikke jordes. Fladjernene kan, såfremt det ønskes, overfladebehandles. I givet fald skal farven være enten betongrå RAL 7023 eller trafikgrå RAL 7042. Alle fladjern skal dog under alle omstændigheder varmtforzinkes til en zinktykkelse på minimum 200 μ Såfremt der under en overføring er flere spor, hvorover der skal opsættes potentialudligningsjern, kan det totale antal jern nedsættes under forudsætning af at der altid er maksimalt 1500 mm mellem jernene, og alle jern forbindes ved broens facader. Hvis der på en ny bro er indstøbt eller monteret ankerskinner til kørelednings- og returlederophæng, tillades potentialudligningsjernene afbrudt umiddelbart på begge sider af ankerskinnen, under forudsætning af at der etableres en elektrisk forbindelse mellem de to ender af jernet med en minimum 70 mm 2 forbindelse. Broens søjler skal potentialudlignes som betonsøjler på nye vejbærende betonbroer, jævnfør 6.2 4 Potentialudligning af sporbærende betonbroer På nye sporbærende betonbroer skal der ikke foretages potentialudligning af armeringen. Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 3 (7)

Hvis broen har en bredde, der gør at sporkassens udstrækning ikke når ud til kantbjælken, skal der mellem sporkassen og kantbjælken udlægges minimum et enkelt lag skærver. På sporbærende broer, hvor der på grund af manglende mulighed for fuld ballasttykkelse, beskyttelse af broens fugtisolering eller af andre grunde, indbygges en stålplade på brodækket under ballasten, skal denne stålplade potentialudlignes ligesom apteringen i øvrigt på broen. Hvis broen er forsynet med en gangpassage på 600-750 mm bredde på ydersiden af et ballastskot, skal der ilægges et 16 mm potentialudligningsjern i hele gangbroens længde. Dette udligningsjern skal placeres på oversiden af brodækkets armering og forbindes til baneplinten på tilsvarende vis som udligningsjernene i en vejbærende bro, jævnfør 6. Det er dog tilladt, i stedet for særlige potentialudligningsjern, at anvende armeringsjern fra broens hovedarmering i øverste lag, såfremt dette er minimum 16 mm. Eventuelle stød samles med skrueklemmer På eksisterende sporbærende betonbroer, der elektrificeres, skal kun apteringen potentialudlignes. Hvis broen har en bredde større end sporkassens udstrækning, eller der er døde trekanter på broen, skal brodækket overalt dækkes af minimum et lag skærver. 5 Potentialudligning af nye sporudfletningsbroer i beton På nye sporudfletningsbroer skal broens mellemunderstøtninger, i beton, potentialudlignes som søjler på en ny vejbærende betonbro, jævnfør 6. 6 Potentialudligning af armeringen i nye vejbærende betonbroer Armeringen i insitustøbte betonbroer skal potentialudlignes. 6.1 Brodæk Der skal over alle elektrificerede spor ilægges 5 stk. 16 mm armeringsjern (potentialudligningsjern). Et over C L -spor og 4 jern parallelt hermed i en indbyrdes afstand på maksimalt 1500 mm. Potentialudligningsjernene skal opsættes således, at der er 2500 mm fra C L -spor til det yderste jern. Disse jern skal bindes til undersiden af broens hovedarmering fra facade til facade. Ved begge facader skal alle potentialudligningsjern forbindes, med samme dimension (16 mm), og der skal fra den ene ende etableres en forbindelse til en udføringsplade med gevind. Forbindelsen kan udføres med en skrueklemme, der forbinder potentialudligningsjernet med udføringspladens indstøbningsstang. Hvis dette ikke er muligt skal der forbindes med en leder som defineret i BN1-190. Indtil denne banenorm er godkendt og idriftsat skal følgende dimensioner overholdes: Fjernbanen 50 mm 2 Al eller 200 mm 2 Fe, og på S- banen 120 mm 2 Al eller 200 mm 2 Fe. Udføringspladen skal placeres så tæt på en mellem- eller endeunderstøtning som muligt, og der skal etableres et foringsrør i en søjle eller endevederlag, der udmunder umiddelbart ved broens baneplint. Hvor der er behov for at samle de særlige potentialudligningsjern f.eks ved armeringsstød, skal dette ske ved enten samling med skrueklemmer eller svejsning med 40 mm overlap. Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 4 (7)

Det er tilladt i stedet for at indlægge særlige potientialudligningsjern, som ovenfor beskrevet at anvende et tilsvarende antal armeringsstænger i broens brodækkets nederste hovedarmeringslag, under forudsætning af at: Dimensionen af hovedarmeringen er mere end 16 mm 5 armeringsstænger i hovedarmeringen, i samme geometri som vist for potentialudligningsjernene ovenfor anvendes. De anvendte stænger fra hovedarmeringen samles overalt med skrueklemmer (dvs også ved eventuelle stød) Disse 5 stænger i hovedarmeringen forbindes til udføringspladen på tilsvarende vis som for potentialudligningsjern. Såfremt der under en overføring er flere spor, kan det totale antal jern nedsættes under forudsætning af at der altid er maksimalt 1500 mm mellem jernene. Baneplinten skal etableres på isolatorer. 6.2 Understøtninger: Mellemunderstøtninger og endevederlag, der er placeret 5000 mm eller mere fra C L - spor, skal ikke potentialudlignes. Betonsøjler placeret mindre end 5000 mm fra C L -spor skal forsynes med et lodret placeret 16 mm potentialudligningsjern i radianen mod spor. Runde søjler med en diameter på mere end 1500 mm eller kantede søjler med en flade mod spor på mere end 1500 mm skal forsynes med et antal udligningsjern, således at der ikke er større afstand mellem disse end maksimalt 1500 mm. Alle potentialudligningsjern i samme understøtning skal forbindes til hinanden med enten skrueklemmer eller ved svejsning med 40 mm overlap. Potentialudligningsjernet(ene) skal forbindes som defineret i BN1-190. Indtil denne banenorm er godkendt og idriftsat skal følgende dimensioner overholdes: Fjernbanen 50 mm 2 Al eller 200 mm 2 Fe, og på S-banen 120 mm 2 Al eller 200 mm 2 Fe forbindelse til en udføringsplade med gevind placeret ved siden af baneplinten. Det er tilladt at anvende en eller flere stænger fra understøtningens hovedarmering såfremt: Dimensionen af hovedarmeringen er mere end 16 mm Armeringsstænger i hovedarmeringen i samme geometri som vist for potentialudligningsjernene ovenfor anvendes. De anvendte stænger fra hovedarmeringen samles overalt med skrueklemmer (dvs også ved eventuelle stød) Disse stænger i hovedarmeringen forbindes til udføringspladen på tilsvarende vis som for potentialudligningsjern. Bemærk at såfremt en understøtning er placeret mellem to elektrificerede spor, skal der indstøbes potentialudligningsarmering i radianen eller siden mod begge spor. I denne situation skal potentialudligningsjernene i begge sider forbindes i samme dimension, inden der etableres forbindelse til en udføringsplade med gevind, placeret ved baneplinten. 7 Potentialudligning af eksisterende betonbroer. På strækninger, der skal elektrificeres, skal eksisterende broer - som bevares efter elektrificeringen - potentialudlignes ved, at der på brodæksundersiden monteres 40 mm brede og 5 mm tykke fladjern på brodækkets underside. Der skal opsættes 5 fladjern over hvert elektrificeret spor, et over C L -spor og 4 jern parallelt hermed i en indbyrdes afstand på maksimalt 1500 mm. Fladjernene skal opsættes således at der maksimalt er 2500 mm fra C L -spor til det yderste jern. Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 5 (7)

Fladjernet skal i brodækket fastholdes med rustfri indstøbningsstænger og bolte i klæbeankre Alle fladjern skal forbindes i begge ender ved svejsning, og den ene ende skal forbindes til baneplinten. Ved flere spor kan fladjernene for flere spor svejses sammen i begge ender af broen, og der etableres kun én forbindelse til baneplinten. Det er tilladt at bolte fladjernene sammen, i stedet for svejsning. Vælges denne læsning kræves det at jernene, diagonalt i begge ender af brodækket, forbindes til jordingsplinten. Såfremt der under en overføring er flere spor, hvorover der skal opsættes potentialudligningsjern, kan det totale antal jern nedsættes under forudsætning af der altid er maksimalt 1500 mm mellem jernene. Baneplinten skal etableres på isolatorer. Fladjernene kan, såfremt det ønskes, overfladebehandles. I givet fald skal farven være enten betongrå RAL 7023 eller trafikgrå RAL 7042. Alle fladjern skal dog under alle omstændigheder varmtforzinkes til en zinktykkelse på minimum 200 μ. På allerede elektrificerede strækninger vil eventuelle potentialudligningsjern blive opsat ved kørestrøms foranstaltning. Forud for større brorenoveringsprojekter (såsom udskiftning af dæklag, udskiftning af kantbjælker, ombygning af brodæk eller lignende større opgaver) skal PL kontakte TSA Returstrøm og Potentialudligning, som beslutter om der i det konkrete tilfælde skal udføres potentialudligning på bygværket, idet det forudsættes at al aptering allerede er potentialudlignet i henhold til BN1-105 hhv BN1-106. I forbindelse med mindre vedligeholdelsesarbejder, og arbejder der ikke omfatter brodæksundersiden eller understøtninger, udføres ikke samtidigt potentialudligning. 8 Potentialudligning af træbroer Såfremt en ekstern myndighed opnår dispensation til opførelse af en træbro, skal kun apteringen på en sådan bro potentialudlignes, såfremt ingen del af broen er udført i ledende materialer. Såfremt dele af broen er udført i stål eller beton, skal disse dele potentialudlignes. I påkommende tilfælde skal omfanget af potentialudligningen aftales med TSA bro & tunnel og TSA returstrøm & potentialudligning 9 Potentialudligning af nye støttekonstruktioner Støttekonstruktioner parallelt med en elektrificeret strækning, eller en strækning der skal elektrificeres, skal potentialudlignes. Spunsvægge skal potentialudlignes ved at der svejses et forbindelseskabel fast til væggen, som kan føres til jordingsplinten.. Indtil BN1-190 er godkendt og idriftsat skal følgende dimensioner på lederen overholdes: Fjernbanen 50 mm 2 Al eller 200 mm 2 Fe, og på S-banen 120 mm 2 Al eller 200 mm 2 Fe. Insitustøbte vægge eller støttemure skal potentialudlignes ved at der med en afstand på maksimalt 1500 mm indstøbes lodrette ø 16 mm armeringsjern, som fastbindes til konstruktionens armering mod sporet. Alle potentialudligningsjern skal forbindes i Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 6 (7)

samme dimension (16 mm), og forbindes til en udføringsplade med gevind, som skal placeres umiddelbart ved en baneplint, der skal etableres på isolatorer. Det er dog tilladt, i stedet for de særlige potentialudligningsjern, at anvende armeringsjern fra konstruktionens hovedarmering i yderste lag, under forudsætning af at disse er minimum 16 mm, samt at samme geometri anvendes. Eventuelle samlinger på langs af konstruktionen og armeringsstød samles med skrueklemmer. 10 Potentialudligning af bygningskomplekser, der opføres over elektrificerede spor Alle bygninger over elektrificerede spor skal potentialudlignes. Udformningen af denne udligning skal aftales med og godkendes af det tekniske systemansvar for returstrøm og potentialudligning. Eventuelle understøtninger under en bygning skal potentialudlignes jævnfør 6.2. Bilag 1: På skitsen vises skematisk hvorledes potentialudligningsjern skal placeres Teknisk meddelelse nr. 67 / 06.11.2014, side 7 (7)