Pleje opfølgning på indsatsområder 2011 1. Ydelser til borgerne 1.1 Ombygning af Øster Elkjær Arbejdet forventes igangsat i oktober/november måned 2010 og ombygningen forventes færdig i august måned 2011. Centret udvides med 2 boliger, der udvides med fællesarealer i Solsikken og Skovbrynet ombygges til 9 moderne lejligheder. Status: Byggeriet forløber planmæssigt og forventes færdiggjort til august 2011. 1.2 Plejeboligplan II spor 2. I løbet af efteråret 2010 og starten af 2011 skal der arbejdes med et oplæg omkring fremtidige plejeboliger i Fredericia kommune. Her tænkes i alt fra matrikelløse plejeboliger til andre bo og aktivitetstilbud, der kan erstatte og supplere traditionelle plejecentertilbud. Der er nedsat en styregruppe, som skal aflevere et oplæg til budgetseminaret 2011. Status: Indsatsområdet skal indtænkes som delprojekt i Længst mulig i eget liv version 3.0 og forventes sat i gang 2012. 1.3 Længst muligt i eget liv Længst muligt i eget liv fortsætter, herunder udbredes hverdagsrehabilitering til resten af Plejen. 1. Hverdagsrehabilitering er omlagt til drift og udbredelsen af trænende hjemmehjælp fortsætter i 2011 i plejen. 2. Omlægning af de forebyggende besøg og seniorkurser fortsætter. Der tilbydes 2 kursusrækker pr. år. 3. Opfølgende hjemmebesøg evalueres. 4. Projekt tidlig opsporing af KOL og fald med brud til følge, afprøves i et distrikt og på et plejecenter. 5. Ny teknologi: Sammen med 5 andre kommuner og private aktører arbejdes der på at der skaffes puljemidler til et teknologiprojekt, der afprøver seniorteknologi med formålet at øge borgernes funktionsevne og dermed nedsætte antal besøg fra plejen. Status: 1. Længst muligt i eget liv version 1 er overgået version 3 som en del af Fredericia Former Fremtiden. Trænende hjemmehjælp er udrullet til alle udedistrikter + aftenvagten. Distrikt 2 og 3 startede som de sidste udedistrikter med Trænende hjemmehjælp 1. maj 2011 og det kører planmæssigt med udvikling af den rehabiliterende og aktive tilgang til borgerne. Udedistrikter som har været i gang siden januar og april 2011 arbejder med den vedligeholdende fase og arbejdsmetoderne udvikles fortsat.
Afprøvning af model for Længst muligt i eget liv på plejecenter er gennemført med gode tilbagemeldinger på 4. sal på Othello. En tværfaglig personalegruppe arbejder i pilotprojektet med den enkelte borgers værdi i hverdagen og hvad der skaber en god dag hos ældre borgere på plejecenter. Det er besluttet at foresætte pilotprojektet til 1. sal på Othello. 2. Seniorkurserne hører under Længst muligt i eget liv. De er nu gået ind i en ny udviklingsfase, hvor de fremtidige seniorkurser udvikles i samarbejde med den frivillige sektor både i idefasen og i den praktiske afvikling. 3. Delprojekt opfølgende hjemmebesøg er afsluttet, evaluering af både forløb og resultater er i gang. 4. Tidlig opsporing af sygdom er afgrænset til 2 hovedområder: KOL og fald. Der er arbejdet med at beskrive hverdagsindikatorer og systematisering af handlinger, når sygdom opspores af hjælperen i hjemmet. Der er ikke truffet beslutning og endelig form endnu, idet fokus frem til nu har været implementering af trænende hjemmehjælp 5. Velfærdsteknologi er et delprojekt under Fredericia Former Fremtiden og hermed intensiveret. Teknologigruppen arbejder med både store og små teknologiprojekter, som styrker borgerens selvstændighed. Det har vist sig at arbejdet med at indføre teknologi i høj grad handler om at gentænke og forny arbejdsprocesserne i Plejen. Teknologigruppen har fokus på at afprøve teknikker til at anvende loftlift med kun én person, behandlerstrømper, medicindispensere, skærme og selvskyldende toiletter. 1.4 Værdiprofiler på plejecentre Der arbejdes med værdiprofiler på alle centre, og disse bruges i udviklingen af hverdagslivet på centrene. Leve/bo miljø tanken, trænende hjemmehjælp og helhedspleje er en vigtig del heraf. I 2011 vil de eksisterende profiler blive revideret. Bruger- pårørende rådene er ikke længere lovpligtige, og der vil blive udviklet nye måder for at sikre brugerne og de pårørende indflydelse. Status: Arbejdet med værdiprofilerne forløber planmæssigt, og der arbejdes i forbindelse hermed med at finde en udformning af Længst muligt i eget liv for plejecentre. Der arbejdes aktuelt med forskellige modeller herfor. Fx arbejdes på nogle centre ud fra spørgsmålene: Hvad er en god dag for den enkelte borger? og Hvad kan den enkelte gøre ved egen kraft?, og på Hybyhus er der fokus på teknologiske bidrag. Arbejdet med at udvikle nye former for bruger- pårørende råd er ligeledes i gang. 1.5 Effektuering af demensboligplanen Prognoserne viser, at antallet af demente vil stige gradvis de kommende år. Det skyldes dels flere ældre og dels længere levealder. En demensboligplan blev politisk vedtaget i 2010 og implementeres frem til og med 2012. Stævnhøj, Øster Elkjær og Hybyhus skal have flere demensboliger, ligesom antallet af aflastningspladser skal udvides, og disse skal flyttes fra Rosenlunden til Hybyhus.
Othello skal ophøre med at have demensboliger. De gerontopsykiatriske boliger flyttes fra Skovbrynet på Øster Elkjær til Solstrejf på Hybyhus. De gerontopsykiatriskeboliger udvides med 2. Der udvides ikke i antallet af plejeboliger, men der sker omfordeling af almindelige plejeboliger til demenspladser og aflastningspladser. Status: Forløber planmæssigt og demensboligerne på Øster Elkjær er taget i brug nu. 1.6 Kosten som en integreret del af hverdagslivet Maden på plejecentrene skal opfylde de ønsker og behov, den enkelte har. På baggrund af brugerundersøgelse, som viser hvad borgerne synes om maden på plejecentrene, iværksættes der i samarbejde med plejen de nødvendige ændringer. Køkkenerne vil arbejde for at etablere spisegrupper i alle afdelinger. Disse skal sikre, at alle nødvendige informationer når ud i sidste led. Ved spise-grupper forstås et tværfagligt team, der kan drøfte alle forholdene omkring maden og måltiderne. Status: Der opleves god dialog med både borgere og plejepersonalet omkring ønsker til mad og måltider. Køkkenpersonalet har screenet udvalgte borgere for at få kendskab til de individuelle behov og de traditioner, borgerne kommer med. Der er etableret teams omkring opgaverne med mad og ernæring i flere af levebo miljøerne. På plejecentrene er der åbnet op for, at personer i aktivering kan få rollen som måltidværter. Erfaringerne viser, at de absolut gør en forskel. De har rollen, som den der nøder, vejleder og hjælper til ved måltiderne. 1.7 Ernæringsplaner Flere undersøgelser viser, at op til 60 % af ældre har behov for særlig opmærksomhed omkring maden. Der skal i samarbejde med plejen udarbejdes egnede ernæringsplaner, som både er specifikke, overskuelige og handlingsegnede ud fra resultater fra vores BMI undersøgelse på plejecentrene i 2010. Status: Der arbejdes løbende med denne målsætning. Det er ønskværdigt, at når borgeren flytter ind, vejes de, så vi kan finde deres BMI. Tilbuddet tager de fleste også gerne imod, og der arbejdes med at få alle vejet. Ved vurdering af den enkeltes BMI lægges individuelle ernæringsplaner. Her involveres både plejen, kostkonsulent og køkken. 1.8 Realisering af sektorpolitikken Aktiv hele livet I 2010 udbygges samarbejdet mellem Kultur & Fritid og Plejens aktivitetsområde. Samarbejdet vedrører aktivitetstilbud til ikke plejekrævende ældre og driften af Plejens selvstyrende aktivitetscentre.
Status: Samarbejdet med Kultur & Fritid om opgaven er på nuværende tidspunkt drøftet i fht muligheder. 2. Ledelse og personaleudvikling 2.1 Arbejdsglædeprojektet Fra 2011 er der hvert år afsat 1 mio. kr. til projekter, der skaber arbejdsglæde i Plejen. Projektoverskriften er: Arbejdsglæde. Fredericia Kommunes ældrepleje på vej mod 2020. Projektet væsentligste opgave bliver, at være den samlende ramme om de mange initiativer og indsatser, der tilsammen skal gøre ældreplejen til en god og attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne dels har lyst til at udvikle sig og dels har lyst til at blive ansat. En arbejdsplads, hvor der er arbejdsglæde. Den tidligere styregruppe bestående af ledere, tillidsrepræsentanter og faglige sekretærer fra hhv. FOA - Fag & Arbejde og Dansk Sygeplejeråd har besluttet at overføre projektet til L-SISU i Plejen. Status: Arbejdsglædepuljer er i sidste sparerunde halveret. I 2011 er fokusområdet i arbejdsglædeprojektet ny teknologi, og der er planlagt et kursusforløb, der skal munde ud i at hvert distrikt har to teknologi- ambassadører. 2.2. Afklaring af indhold i fremtidig RUKO. I de sidste par år er der gennemført et Rotations og udviklingsprojekt for alt plejepersonale. Der er tale om et 4 ugers kursus på kommunens uddannelsescenter. Projektet er færdigt i slutningen af 2008. Med henblik for fortsat udvikling af medarbejderne vil der indledes overvejelser om hvordan en ny model for et udviklingsforløb kan etableres og hvad indholdet af forløbet skal være. Her vil fokus være, hvordan personalet i plejen aktivt kan medvirke til hverdagsrehabilitering af borgerne. Status: Alle medarbejdere i hjemmeplejens fritvalg er kompetenceudviklet i forhold til udbredelsen af trænende hjemmehjælp Dette er gjort ved et 2 dags kursusforløb. Tilbage er nu de private leverandører, tilkomne nye medarbejdere i Plejen, som vi skal have planlagt forløb for. Ligeledes vil der blive behov for yderligere kompetenceudvikling i takt med at rehabiliteringstanken forankres. 2.3 Sygeplejen udvikles til at møde fremtidens sundhedsvæsen: Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling og sygehusene øger deres ambulante tilbud for at undgå, at borgere indlægges. Det stiller flere og nye krav til sygeplejen i Fredericia Kommune. for at sikre, at alle borgere fortsat kan få den fornødne hjælp og pleje på et højt fagligt niveau udvikles sygeplejen kontinuerligt. Det sker bl.a. ved at kortlægge, vurdere og tilpasse sygeplejens nuværende og kommende opgaver, organisering og
økonomistyring. Status: Udviklingen omkring sygeplejeydelserne følges tæt. Ved opgaveglidning kompetenceudvikles sygeplejerskerne. 2.3.1. Nøglepersoner i udvikling af sygeplejen. På flere områder indenfor sygepleje har kommunen allerede udpeget forskellige nøglepersoner. Det drejer sig bl.a. om palliativ, KOL, diabetes, inkontinens m.fl. Med den stadigt stigende behov for specialisering indenfor plejen vil der også fortsat skulle udpeges nøglepersoner, der varetager specialopgaver. Nøglepersoner er i denne sammenhæng sygeplejersker, som enten uddanner eller selvstændigt holder sin viden omkring specielle emner opdateret og hvor sygeplejersker og andre faggrupper kan bruge i det daglige, hvis de mangler oplysninger omkring de konkrete emner. Hver nøgleperson har et netværk, som personen er ansvarlig for at lave videndeling med. Nøglesygeplejersken i diabetes deltager i 2011 i et projekt med Fredericia Sygehus, praksislægerne og Middelfart kommune omhandlende forløbskoordination. Formålet med dette projekt er, at sikre sammenhænge i sektorovergangene til gavn for borgeren. Status: Nøglesygeplejerskerne fortsætter med kompetenceudviklingen af de øvrige medarbejdere indenfor deres områder. Forløbskoordinationen på diabetesområdet på tværs af 3 sektorer arbejdes der videre med. 2.3.2 Undervisning af sygeplejersker: Der planlægges og gennemføres undervisning for sygeplejerskerne en gang om måneden af to timers varighed. Emnerne tilrettelægges af to sygeplejersker i samarbejde med udviklingskonsulenten ud fra sygeplejerskernes aktuelle ønsker og behov. Derudover tilrettelægges undervisning på sygehusene i særlige opgaver, der skal varetages af hjemmesygeplejersken. Status: Denne aktivitet er fortløbende. 2.3.3 Hygiejnesygeplejerske og sårsygeplejerske. Vi har et ønske om at ansætte en sårsygeplejerske i 2011. Sårsygeplejersken skal stå for sårklinikken der oprettes på Othello. Sårklinikken vil være åben 3 dage ugentligt og kan benyttes af de borgere der er visiteret til sårpleje og der vil foretrække at komme på klinikken frem for at få besøg af hjemmesygeplejersken. Sårsygeplejersken vil derudover være ansvarlig for undervisning og opdatering af plejens personale i sårpleje samt være depotbestyrer i samarbejde med hygiejnesygeplejersken.
Hygiejnesygeplejersken varetager funktionen som depotbestyrer. Derudover er hygiejnesygeplejersken ansvarlig for udarbejdelse af retningslinjer vedr. hygiejne, undervisning og opdatering af personalet i hygiejne samt varetage opgaven som koordinator inden for inkontinensområdet. 25.07.2011 Status: Hygiejnesygeplejersken har udarbejdet mange retningslinjer inden for området og sikre at budgettet for indkøb af depotvare overholdes. Vi har fortsat et stort ønske om en sårsygeplejerske, men har ikke økonomisk mulighed for at ansætte en i 2011 og formentlig heller ikke i 2012. 2.3.4 Dokumentation Der fokuseres i 2010 på den sygeplejefaglige dokumentation. Dette gøres ved, at der er frikøbt en medarbejder 10 timer om ugen til, at varetage undervisning af plejepersonalet i Care. Derudover nedsættes der i efteråret 2009 en arbejdsgruppe, der skal udvikle retningslinjer for den sygeplejefaglige dokumentation. I 2011 vil fokusområdet være at implementere de nye retningslinjer for den sygeplejefaglige dokumentation. Status: De nye retningslinjer er introduceret på temadage i maj måned. Der arbejdes på implementeringen. 2.3.5 Utilsigtede hændelser Et fokusområde i 2011 vil være implementeringen af registrering af fejl og utilsigtede hændelser. Status: måden at organisere arbejdet er nu på plads. Der arbejdes på implementeringen og vi er aktuelt ved at få databasen koblet op, så vi kan få indberettet elektronisk. 2.4 Lederudvikling Alle ledere forventes at være færdige med deres diplom uddannelse ultimo 2011. Derudover vil økonomi og læringsnetværk være fokusområder. Status: Alle ledere er enten færdige eller godt i gang med diplomuddannelse. Alle ledere indgår i lederteams / læringsnetværk. Funktionen som økonomisk konsulent for lederne er bibeholdt. 2.5 Udvikling af it-programmer i modtagerkøkkenerne Alle indtægter styres gennem brugen af PCD-programmer. Der er hele tiden behov for at udvikle på systemet, da driften og håndtering af borgerne er afhængig af systemet. Status: Sker løbende forbedringer af systemet. I løbet af efteråret 2011 forventes en større udnyttelse af data fra PCD til vores økonomisystem.
3. Visitationsafdelingen 3.1 Udvikling og kvalitetssikring af visitationens arbejde Visitationen er borgernes indgang til pleje og andre services i Fredericia Kommune. Visitationens opgave er samtidig at sikre, at det politisk vedtagne serviceniveau overholdes. For fortsat at sikre effektiv sagsbehandling på et højt fagligt niveau, evaluerer og udvikler visitationen sine arbejdsgange. Dette sker ved intern audit, faglig sparring samt deltagelse i relevante uddannelsesforløb. Udviklingen er i tæt dialog med afdelingens faglige koordinator. 25.07. 11 Status: Der arbejdes systematisk med faglig sparring en gang om måneden, hvor sager drøftes ligesom der en gang om måneden arbejdes med faglig udvikling ud fra temaer som feks. funktionsvurderingsredskab, sagsbehandling i fht forskellige, arbejdsgange i Care mv. Der arbejdes på en samlet efteruddannelse af alle visitatorerne, i samarbejde med University College Syddanmark i efteråret. Audit omkring indvisitering af nye borgere til hverdagsrehabilitering er lavet i foråret 2011. Den er gennemgået i Pleje og Sundheds ledergruppe samt blandt visitatorerne. Opsamling af viden via den metode bruges til vedvarende læring og justering af vores praksis. 3.2 Udvikling af kvalitetssikring i Fritvalgsrammen og på Plejecentrene Visitationen har fremlagt en ny kvalitetssikringsmodel i efteråret 2010, hvor den bliver afprøvet på et mindre antal borgere, fordelt på alle leverandører der er godkendt i kommunen. Efterfølgende forventes det at modellen tages i brug i fuldt omfang i 2011, således afdelingen kan sikre borgerne modtager den hjælp de er berettiget til. På Plejecentrene er der fra juli 2010 kun krav om uanmeldte kommunale tilsyn. Disse varetages i 2011 & 2012 af en privat udbyder. Rapporterne forelægges Socialudvalget i den takt de modtages, og lægges herefter offentligt frem, sammen med eventuel handleplan. Status: Kvalitetssikringsmodellen er rettet til, og anvendtes hos alle leverandører. Besøgene tilrettelægges, så de afvikles over hele året. Såfremt der opleves afvigelser fra serviceniveauet, kontaktes den enkelte leverandør. Alle besøg samles i en årsrapport, der forelægges Socialudvalget, og derefter fremlægges ved det årlige statusmøde. Halvdelen af de forventede besøg er afviklet.