Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler man de terner, man kan se i Danmark, op i to hovedgrupper, terner og moseterner. Ternerne har hvide/lysegrå, moseternerne sorte/grå fjerdragter. Der er i alt 9 ternearter (heraf 7 ynglende) der ses mere eller mindre regelmæssigt i Danmark. Tabellen angiver hvornår man kan se ternerne i Danmark. Farvestyrken angiver hvor gode chancerne er for at se ternerne. Jo kraftigere farver jo større sandsynlighed. Farveskalaen angiver den relative hyppighed for de enkelte arter og kan ikke sammenlignes på tværs af arterne Terner Dværgterne Splitterne Sandterne Fjordterne Havterne Rovterne Sortterne Hvidvinget terne Hvidskægget terne Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Dværgterne: Er relativt almindelig og kan ses over det meste af landet langs kysten og ved større indsøer (hvor der er sandbredder eller sandede småøer). Havterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses kun sjældent indlands. Fjordterne: Er almindelig langs vore kyster og fjorde, men ses også indlands ved søer og større moser. Splitterne: Splitternen er almindelig langs vore kyster og fjorde. Den yngler i relativt få kolonier, men ses trods det patruljere mange steder langs kysterne. Sandterne: Meget sjælden terneart i Danmark. Pt. Yngler den kun ved den nyoprettede Fiil Sø i Sydvestjylland, og ses stort set kun ved de jyske fjorde og Limfjorden. Den er ikke direkte knyttet til kysten, selvom den i Danmark for det meste har ynglet ved de jyske fjorde. Den fouragerer mest over land, hvor den tager større insekter, krybdyr, padder og smågnavere. Rovterne: Fra at være en ualmindelig gæst, er rovternen genindvandret som ynglefugl, og ses almindeligt, om end fåtalligt mange steder i landet. Specielt i Østdanmark er den omkring København og Køge bugt blevet et dagligt islæt. Sortterne: Sortternen var tidligere en almindelig ynglefugl i moser og på våde strandenge over det mest af landet. Nu yngler den kun i Vadehavet. Den ses dog mange steder på træk, mest i maj og i august/september. Hvidvinget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses oftere og oftere i maj måned, på forlænget træk fra de østeuropæiske ynglepladser. Ofte i småflokke, der opholder sig i et område en dag eller et par dage, for så at tage af sted igen. Hvidskægget terne: Yngler ikke i Danmark, men ses fåtalligt på forlænget træk fra de syd og østeuropæiske ynglebestanden. I modsætning til den hvidvingede terne er det ofte enkeltfugle der ses, og hovedsagligt i maj. Endeligt er der rosenternen, (tidligere dougalls terne) som ligner fjord og havterne, men som er yderst sjælden i Danmark, kun observeret 3-4 gange siden år 2000. 1
Feltkendetegn Nedenstående tabel giver i oversigtsform de vigtigste kendetegn for voksne terne i yngledragt. Efter tabellen er der yderligere beskrivelser og tips til arts ID. Art Hvide terner Vægt (g) Længde Halelængde Halesplit Vingefang Dværgterne: Ud over den lille størrelse, kan dværgternen kendes på sin meget hurtige og adrætte mange gange rykagtige bevægelser i flugten, og den muser ofte som en tårnfalk i længere tid over et bestemt punkt. Tarsus Dværgterne 48-63 22-24 7,5-9 3-5 47-55 1,5-1,9 Havterne 90-120 33-36 16-22 8-13 75-85 1,3-1,7 Fjordterne 110-140 31-35 13-17 6-9 80-95 1,8-2,2 Splitterne 210-260 36-41 12-16 5-8,5 95-105 2,4-2,9 Sandterne 190-260 35-42 kort *Rovterne 500-750 47-56 kort Moseterner Sortterne 60-75 22-26 kort Hvidvinget terne 60-75 20-24 kort Hvidskægget terne 80-95 23-29 kort *Hannen den største Størrelse Særlige kendetegn (voksne fugle i yngledragt) Tarser Næb Hoved Størrrelse mm. (ben) Gult med Sort hætte med Gule Meget lille som solsort sort spids hvid pande Rødt uden Korte røde Sort hætte Lang hale sort spids Rød med Kun inderhånd Røde Sort hætte sort spids gennemskinnelig Sort med gul spids Sorte Sort kort og Gråsorte 76-91 kraftigt lange 127-145 Stort rødt Sorte Sort med tydelig top Sort hætte Sort hætte med lille top Det meste af vingebagkant og hele hånden gennemskinnelig Størrelse som splitterne, virker mere kompakt Meget stor som sølvmåge 56-65 Sort Sorte Sort Mørk krop og grå vinger 50-56 Sort Mørkerøde lange 57-63 Mørkerødt Mørkerøde Sort Sort hætte hvid kind Mørk krop hvide og felter på vinger Mørkegrå krop Dværgterner 2
Dværgterner Havterne/Fjordterne: Havterner og fjordterner kan være meget svære at skelne fra hinanden, men der er dog nogle brugbare forskelligheder: Overside: Fjordterne er en anelse lysere end havternen og hånden hos fjordternen er oftest opdelt i en mørkere ydre halvdel og lysere indre halvdel. Ses de to arter direkte fra siden, vil vingerne hos havternen sidde længere fremme mod hovedet, hvor de er mere centralt placerede hos fjordternen. Havternen synes derfor mere korthalset. Havterne til venstre, fjordterne til højre. Havternen har grå krop og lys kontraststriber imellem hætte og krop, synder korthalset da vingerne hæfter langt fremme. Fjordterne uden tydelig kontraststribe og centralt hæftede vinger der giver fremstrakt hoved 3
Havterne til venstre, fjordterne til højre Havternens bagvinger er gennemskinnelig, langs det meste af bagkanten, også i den yderste del af hånden. Hos fjordternen er kun den inderste del af hånden gennemskinnelig. Man skal dog være opmærksom på at gennemskinnelighed og farvenuancer er meget afhængige af lysindfaldet, og kan variere. F.eks. ses der under nogle lysforhold en kontraststribe imellem hætte og krop hos fjordternen. Havterne til venstre, fjordterne til højre I flugten er havternen mere urolig elegant og hoppende end fjordternen. Når havternen fisker i en lidt flagrende musen bevæger den sig ofte trinvist ned mod vandoverfladen, hvor fjordternen ofte dykker mere målrettet. Når ternerne ses stående, kan man de skelnes på halelængden, hvor havternens forlængede ydre halefjer når ud forbi vingespidserne, og den har også meget korte tarser. Hos fjordternen når de forlængede halefjer ikke længere ud end, vingespidserne, og er ofte kortere. Man skal dog være opmærksom på at vinklen hvorfra man ser ternen har betydning for hvordan man ser hale/vingeforholdet. Fjordternen har længere tarser, så man undertiden kan se hælen. Næbbet hos havternen er rødt, og normalt uden sort på spidsen. Det kan dog forekomme, men ikke så kraftigt som hos fjordternen, der har sort næbspids. 4
Havterne til venstre, fjordterne til højre Splitternen er større en fjord og havterne. Den er korthalet og har mindre halesplit. Den sorte hætte danner en tydelig nakketop. Næbbet er sort med gul spids. Benene er sorte. Den har et meget karakteristisk kerr-riik - kirr-riik skrig som man ofte hører, når de patruljerer langs kysten på udkig efter småfisk. Splitterner Sandternen er en kompakt version af splitternen. Den virker lift mere buttet/velnæret sammenlignet med splitternen. Den har et kort kraftigt sort næb og gråsorte ben. Flugten virker mere jævn og målrette i forhold til splitterne. I flugten er halen tilspidset og kløften ses for det meste ikke. Som anført ovenfor er 5
den meget fåtallig, og ses næsten kun ved de vestjyske fjorde, samt Fiil Sø, hvor den yngler. Stemmen er nasalt to-tre tonet, latteragtigt kæ-kæ-kæ, gæ-gæ-gæ, gi-gi-gi eller to-tonet ke-vit, ke-vit-vit. Rovternen er umiskendelig stor, på størrelse med en sølvmåge, men med et meget kraftigt rødt næb med en mørk spids, men det er det røde man lægger mærke til. Den sorte jætte kan i nakken rejses til antydning af en top. Benene er sorte. Den flyve kraftfuldt med samlet tilspidset halespids. Rovterner Rovterne han (fugl til venstre), har fanget bytte til hunnen og får sin belønning Moseterner Moseternerne er små terner, midt imellem dværgternen og hav-fjordternerne. De har kortere haler og kløften er tydeligt mindre end hos hav- fjordterne. Sortternen har i yngledragten sort krop og hoved, grå overside, men lidt lysere vingeunderside og underside på halen. Næb og ben er mørke. Vingerne synes relativt bredere end hos de hos hav og fjordterne. Den har en let hoppende flugt, hvor kroppen bevæger sig op og ned i takt med vingeslagene. Den flyver ofte lavt over vandoverfladen, som den afsøger for insekter. 6
Hvidvinget terne er af samme størrelse som sortternen, men har i yngledragten tydeligt hvide felter på overvingen, hånd og armsvingfjerenes underside, og halen er helt hvid. Den er derfor meget kontrastrig. Hoved, og næb er sorte, men benene har en rødlig farve. Den har som sortternen en let hoppende flugt, og i Danmark ser man dem ofte i småflokke i maj måned. De dukker pludseligt op over moser, nor og søer, bevæger sig livligt rundt, for så igen pludseligt at stige til vejrs og forsvinde lige så hurtigt som de kom. Billederne er ikke gode, men de giver et indtryk af farvekontrasterne hos de hvidvingede terner. Hvidvingede terner Den hvidskæggede terne er en anelse større end to andre moseterner, og har ligesom sandternen en lidt buttet/kompakt bygning. Den er ikke så mørk som de to andre moseterner, men har mørkegrå, ikke sort krop, og har sort hætte og hvide kinder, hvor de to andre har helt mørke hoveder. Næbbet er mørkerødt, og benene er røde. I flugten er den knapt så hoppende som de to andre moseterner, den synes således en smule mere afslappet i flugten. Den ses meget fåtalligt i Danmark, mest i maj. 7