Redaktion: Kommunikationschef Frederik Faurby Layout & grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Katja Petersen Fotos: istockphoto,

årsberetning 09-10

HÅNDVÆRKSRÅDETS Årsberetning 09-10 Redaktion: Kommunikationschef Frederik Faurby Layout & grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsmedarbejder Katja Petersen Fotos: istockphoto, Foreningen for Auto- og Industrilakerere (FAI) og Håndværksrådet Tryk: Knudtzon Graphic A/S Redaktionen er afsluttet 23. april 2010

indhold Formandens Forord...5 1: Markante politiske kampe og sejre Unfair konkurrence fra østfirmaer...6 Nemmere finansiering til små virksomheder... 7 Nye sejre over fupfirmaer... 7 Bedre netbanksikkerhed for de små...8 Fair fordeling af dankortudgifter...9 Uskarp knivlov ramte håndværkere...9 Ny og enklere selskabslov... 10 Renoveringspulje med børnesygdomme... 10 Erhvervsaffald på langfart...11 Billigere lærlinge giver flere elevpladser...12 Multimedieskat en byrdefuld fejltagelse...12 Mange kommuner er dårlige betalere...12 Eksportpakke opvejer ikke fortidens synder...13 Opgør med irritationsbyrder... 14 Håndværksrådets EU-politik...15 2: Fra vores egen verden: et begivenhedsrigt år Ny politisk struktur... 16 Stærkere medlemsinddragelse... 16 Nye mærkesager... 16 Konkurs i eksportrådgivningsselskab...17 Nedskæringer...17 Ny administrerende direktør...17 3: Håndværksrådets politiske Udvalg Autoudvalget... 18 Bygge- og Anlægsudvalget... 19 HIS-udvalget...20 Internationalt Udvalg...22 Uddannelsesudvalget...24 4: Nye projekter og værktøjer Stærkt fokus på generations- og ejerskifte...26 Nydanske kvinder blev coachet i job... 27 Håndværkere finder energibesparelserne... 27 CSR-konference i Indien... 27 Stærke lærlinge sådan!...28 5: Omkring os Pension er fortsat et hit blandt selvstændige...29 Håndværksrådets nye medlemsrabatportal...29 Dårlige håndværkere er en myte...30 Fælles byggegarantier for SMV er...30 3

sagt i pressen Ulovlige udbud i Greve kommune Vores medlemmer melder løbende om sære krumspring, kommunale forvaltninger foretager for at holde på opgaverne. Men et så tydeligt eksempel på, at en kommune aktivt begrænser konkurrencen om opgaver, hører trods alt til sjældenhederne. Jurist Frederikke Abildtrup i Licitationen 16. april 2010. Bankerne holder stadig på pengene Som det er for tiden, så bremses udviklingen, mange muligheder udnyttes ikke, og mange har også problemer med daglig drift, hvor de har brug for en hjælpende hånd. Ingen ved, om det er»morgendagens Vestas«, der stoppes i pengeinstitutter og kreditforeninger. Chefanalytiker Mads Engberg i Børsen 20. april 2010. Kommuner smøler med refusioner Kommunerne holder på penge, som virksomhederne har hårdt brug for - ikke mindst i den igangværende krise. Samtidig afholder det måske virksomhederne fra at tage medarbejdere ind med løntilskud, når det skal være så svært at få udbetalt refusioner. Og så har det rummelige arbejdsmarked jo spillet fallit. Erhvervspolitisk konsulent Thea Gade-Rasmussen i Berlingske Tidende 31. marts 2010. Store presser de små på likviditeten Krisen har animeret store virksomheder til at presse deres små og mellemstore samarbejdspartnere i en grad, der spænder de små virksomheders likviditet til bristepunktet og i en række tilfælde desværre over bristepunktet. Adm. direktør Ane Buch i Børsen 30. marts 2010. Ny bonusordning får flere i lære Jo flere, der kommer i lære nu, desto mindre bliver manglen på arbejdskraft i fremtiden. Alle de meldinger og tendenser, vi ser og hører hos vores medlemsvirksomheder, peger på, at bonusordningen har haft kraftig positiv effekt. Uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann i Jyllands Posten 31. marts 2010. Små virksomheder kvæles af lange kredittider En lille virksomhed kan jo intet stille op mod en storkunde, der indfører længere kredittider. De store virksomheder kan styre det fuldstændig på bekostning af de små, hvis likviditet bliver ramt utroligt hårdt. Afdelingschef Anne Holm Sjøberg i Berlingske Tidende 22. marts 2010. Ny affaldslov er tragikomisk Håndværksrådet kalder den nye lovgivning»tragikomisk«. Rådet kritiserer især, at du som udgangspunkt er tvunget til at aflevere affald til en genbrugsplads i din hjemkommune. Hvis du som håndværksmester har din virksomhed i Vejle, men skal løse en opgave i Holstebro, skal du altså køre dit affald hjem til en genbrugsplads i Vejle. ErhvervsBladet 31. marts 2010. Historisk slag mod annoncehajer Det bliver sværere og sværere at leve fedt på at sælge fupannoncer til svimlende summer herhjemme. Og tak for det. De såkaldte annoncehajer har igennem de seneste to-tre år oplevet, at politiet med hjælp fra Håndværksrådet har fået øjnene op for fupfirmaernes ulovlige forretningsmetoder. Chefredaktør Morten Asmussen i ErhvervsBladet 3. februar 2010. Kraftig opbremsning i byggefagene Byggeriet er en sektor, som er blevet usædvanlig hårdt ramt inden for det seneste års tid, og senest har vi haft en isvinter. Derfor føles opbremsningen også kraftigt. Cheføkonom Jacob Thiel i Licitationen 31. marts 2010. 4

Formandens forord Kære medlem Glæd dig til at læse om et af de mest begivenhedsrige år i Håndværksrådets nyere historie. En perlerække af store erhvervspolitiske landvindinger springer i øjnene, men som alle er klar over, har året også budt på en række betydelige vanskeligheder for næsten alle virksomheder i Danmark. I fremtiden vil vi SMV er måske især huske det forløbne år som året, hvor krisen for alvor tog fart. Året, hvor manglende finansiering, strammede kredittider og manglende ordrer førte til fyringer af gode, loyale medarbejdere og konkurser i tusindvis. Det gjorde ondt, og efterveerne vil kunne mærkes i mange år frem. Det er heldigvis kun halvdelen af historien, og vi skylder os selv at glæde os over de mange gode politiske resultater, året også har budt på. Det er resultater, som vil komme Danmarks SMV er til gode i mange år frem og ikke mindst, når krisen er overstået. På den positive side har krisen åbnet mange politikeres øjne for den afgørende betydning, SMV erne har for en sund dansk erhvervsstruktur, og Håndværksrådets politiske benarbejde har fået ministre og Christiansborg-politikere til at tage hånd om flere af de største problemer, danske SMV er slås med. Vi har fået en markant bonus for at tage nye lærlinge. Vi har fået en SMV-erhvervspakke med tiltag, der letter SMV ernes adgang til finansiering. Vi har fået eksportkreditter gjort tilgængelige for SMV er, og vi har fået stadig flere kommuner til at indse, at de skylder sig selv og deres skatteborgere at gøre udbud af kommunale opgaver tilgængelige for SMV erne. Senest har Håndværksrådet bragt byggefagenes problemer med ulovlig konkurrence fra udenlandske firmaer helt op på ministerens bord. For nu bare at nævne en lille håndfuld af årets resultater. Fælles for de resultater er, at ingen af dem ville være kommet i hus uden Håndværksrådet og det stærke menings- og arbejdsfællesskab, vores organisationer udgør. Men Håndværksrådet er ikke kun et interessefællesskab og et arbejdsfællesskab. Midt i glæden over de fine resultater er vi også blevet mindet om, at Håndværksrådet har et skæbnefællesskab med både sine medlemsvirksomheder og sine medlemsorganisationer. Håndværksrådet er nemlig en mellemstor virksomhed med de styrker og svagheder, det indebærer. Ligesom vores medlemsvirksomheder har vi mærket krisen og kigget grundigt på udgiftssiden. Vi har i det forløbne år foretaget de tilpasninger, der sikrer en bæredygtig og effektiv organisation fremover. Håndværksrådet er ikke ene om den type overvejelser. I mange af vores medlemsorganisationer er man tvunget til at gennemgå sine udgifter og spørge sig selv, om man bruger medlemmernes penge på det rigtige. Vi har mærket en støt voksende interesse for Håndværksrådets politiske benarbejde i flere medlemsorganisationer. Interessen og den livlige debat markerer en klar styrkelse af fællesskabet, fordi Håndværksrådets politiske interessevaretagelse kun kan være fuldt effektiv, hvis vi løbende modtager ønsker, idéer og kritiske spørgsmål fra dem, vi arbejder for: Danmarks små og mellemstore virksomheder. Tak for et spændende år. Niels-Erik Lundvig Håndværksrådets formand 5

1: Markante politiske kampe og sejre Håndværksrådets hovedopgave er at skabe bedre rammer for Danmarks små og mellemstore virksomheder. Gennem pressen og politisk lobbyarbejde sætter Håndværksrådet SMV ernes virkelighed på dagsordenen. Dette afsnit gennemgår de vigtigste politiske sager, Håndværksrådet har arbejdet med i det forløbne år. Unfair konkurrence fra østfirmaer Desværre, vi har netop fået et billigere tilbud. Stadig oftere oplever små og mellemstore virksomheder inden for byggefagene, at kunder vælger fx polske, ungarske eller rumænske firmaer. Og det er der ikke noget problem i, hvis bare øst-virksomhederne holdt sig til reglerne. Men det gør de ikke. Ofte arbejder de østeuropæiske virksomheder i Danmark uden at betale skat og under forhold, som ikke accepteres af myndighederne. Tidobling af bødeniveauet Straffen for øst-virksomheder, der opererer i Danmark uden tilladelse eller danske arbejdsforhold, er helt minimal, og kontrollen er så mangelfuld, at østfirmaerne reelt har frit spil. Derfor har Håndværksrådet foreslået en tidobling af bøderne og en væsentlig mere ihærdig kontrol fra myndighedernes side i stedet for den hidtidige laden stå til. Sideløbende har Håndværksrådet og flere medlemsorganisationer igennem medierne gjort opmærksom på den unfair konkurrence. Arbejdsgruppe får ørenlyd på Christiansborg Håndværksrådet har nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for byggeorganisationerne i rådet, som skal se på løsninger på den uholdbare situation. Arbejdsgruppen har forelagt problemet for en række af Folketingets erhvervsog arbejdsmarkedsordførere. Det har medført, at arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF) i april indkaldte beskæftigelsesminister Inger Støjberg til samråd. Ministeren tilkendegav, at hun er klar til nye stramninger, hvis ikke skærpede bøder lægger en dæmper på de ulovlige øst-firmaer. Øst-firmaer arbejder uden for loven Efter vores vurdering er dette problem meget omfattende, og vi frygter, at det med forårets komme bliver endnu større. Vi har intet imod konkurrence og østeuropæisk arbejdskraft. Men når de arbejder i den danske byggebranche, skal de følge spillereglerne. Afdelingschef Anne Holm Sjøberg i Licitationen 11. februar 2010. 6

Nemmere finansiering til små virksomheder Krisen kradser i mange virksomheder men ikke i alle. Paradoksalt nok har også sunde små og mellemstore virksomheder kreditproblemer. Trods bankernes forsikringer om det modsatte sidder mange små og mellemstore virksomheder ubehjælpeligt fast i kreditklemmen. Håndværksrådets medlemsundersøgelser viser, at selv sunde virksomheder, der forventer vækst i såvel omsætning og resultat og kan dokumentere det gennem fyldte ordrebøger møder et rungende Nej! hos deres bankrådgiver. SMV-pakken giver nye muligheder Efter pres fra bl.a. Håndværksrådet lancerede regeringen i september 2009 sin SMV-erhvervspakke, som skulle styrke SMV ernes eksport samt redde mange kriseramte SMV er ud af kreditklemmen. Det skete bl.a. i form af kredit til eksportaktiviteter og lettere adgang til lån via ordningen Vækstkaution, hvilket har været udtalte ønsker for Håndværksrådet. Fortsat finansieringskrise Pakken viser, at regeringen er lydhør over for SMV ernes behov, men desværre er pakken for uambitiøs til at mætte SMV ernes behov for finansiering. Desuden blev pakken kort før offentliggørelsen reduceret fra en ramme på 5 mia. kr. til 4 mia. kr., hvilket svækkede pakkens effekt yderligere. SMV-pakke beskåret i 11. time Det er en væsentlig svækkelse af pakkens mulighed for at hjælpe Danmarks små og mellemstore virksomheder ud af den kreditklemme, som stadig hæmmer dem alvorligt. Cheføkonom Jacob Thiel i Børsen 23. september 2009. Nye sejre over fupfirmaer Det er da virksomhedernes eget problem, at de dummer sig. Sådan var holdningen tidligere hos både politi og anklagemyndighed, når Håndværksrådet gjorde opmærksom på annoncehajernes bedrageriske adfærd over for især små og mellemstore virksomheder. Men det er fortid, og igen i år høstede Håndværksrådets indsats mod annoncehajer store sejre i en kamp, som vi har ført siden 1990. Året har budt på domfældelser i civile søgsmål og nye straffesager mod både hovedmænd og som noget nyt også medarbejdere i annoncehajfirmaer. Supersælgerne ved, hvad de gør De her»supersælgere«tjener så mange penge og er så højt på strå, at de udmærket godt er klar over, hvad det er, der foregår. Og bliver de sendt bag tremmer, får vi grebet fat om roden til problemet og gjort det vanskeligt at rekruttere sælgere til fupfirmaerne i fremtiden. Seniorjurist Jeppe Rosenmejer i ErhvervsBladet 3. februar 2010. Kriminelle medarbejdere i søgelyset Tidligere tiders bagatellisering af problemet er afløst af et tæt samarbejde mellem Håndværksrådets jurister og politiet. Senest har Håndværksrådets politianmeldelse af flere medarbejdere i annoncehajfirmaerne ført til grundige politiefterforskninger og fem nye straffesager mod nøglemedarbejdere i annoncehajfirmaer. Lykkes det at få dem dømt, vil annoncehajfirmaer få svært ved at rekruttere nye medarbejdere. Politisk og juridisk indsats Politiets, Forbrugerombudsmandens og andre myndigheders involvering i problemet er afgørende, hvis det skal lykkes at rydde op i branchen. Sideløbende med efterforskning og rådgivning har Håndværksrådets jurister derfor presset på for at få problemet sat på den politiske dagsorden. Og indsatsen er lykkedes: Senest er SKAT kommet på banen og bruger Al Capone-metoden mod de mest aggressive annoncehajer. Våben i kampen mod annoncehajer Med trusler og tomme løfter gør annoncehajer livet surt for mange små og mellemstore virksomheder. Håndværksrådets modtræk er bl.a. rådgivning til virksomheder, der kommer i gabet på annoncehajer konstant overvågning af navngivne annoncehajer hjælp til politi, anklagemyndighed og Forbrugerombudsmanden i retssager nyttig viden via hjemmesiden www.hajnettet.dk. 7

Bedre netbanksikkerhed for de små Bare ærgerligt. Sådan er situationen i dag for virksomheder, hvis de mister penge i forbindelse med, at deres netbank bliver hacket. Banker presser hårdt på for at få små og mellemstore virksomheder til at bruge netbank, men det er ikke uden risiko for virksomhederne. I modsætning til almindelige forbrugere har virksomheder også de helt små nemlig ingen lovmæssig beskyttelse mod tab, hvis deres netbank bliver hacket og kontoen tømt. Et opsigtsvækkende indbrud i en medlemsvirksomheds netbank har rettet både mediernes og politikernes opmærksomhed imod, hvor dårligt små og mellemstore virksomheder er beskyttet. Politisk benarbejde åbnede døre For at skabe politisk opmærksomhed omkring problemet har Håndværksrådet været i dialog med de største politiske partiers erhvervsordførere. Desuden har Håndværksrådet i efteråret 2009 arbejdet på at finde fælles fodslag om, hvad man kan gøre ved problemet sammen med DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og bankernes organisation Finansrådet. Det lykkedes ikke at komme overens. Den virksomhed, der oplevede netbankindbruddet, er medlem af DS Håndværk & Industri. DS Håndværk & Industri har derfor ligesom Håndværksrådet offensivt påvirket politikerne gennem en markant presseomtale af problemerne. Ny arbejdsgruppe på banen Loven sikrer almindelige forbrugere mod tab med en mindre selvrisiko, hvis deres netbank bliver hacket af it-kriminelle. Men virksomheder har ingen beskyttelse mod tabene. Økonomi- og Erhvervsministeriet har derfor nedsat en arbejdsgruppe i Finanstilsynet med deltagelse af Håndværksrådet og de øvrige erhvervsorganisationer, der skal arbejde for en løsning, så små erhvervsdrivende bliver bedre beskyttet med tab ved netbankindbrud. Netbanksikkerhed efter engelsk model Et netbankindbrud kan tage livet af små virksomheder, der ofte er lige så sårbare over for hacking som almindelige forbrugere. Derfor arbejder Danmarks eneste SMV-hovederhvervsorganisation for: En markant bedre beskyttelse af SMV erne mod tab som følge af netbankindbrud. En lovgivningsmæssig løsning, hvorefter mindre erhvervsdrivende beskyttes efter samme regler som forbrugere ved indbrud i netbank. Brug af den mulighed, som allerede er praksis i England, og som er en del af EU s betalingstjenestedirektiv. Små virksomheder særligt sårbare Det er vigtigt for os at få en undtagelse for de mindre virksomheder, så de kan nyde sikkerhed på niveau med privatkunderne. Det er nemlig muligt i henhold til EU-betalingstjenestedirektivet, og det har man netop gjort i Storbritannien. Der er nogle erfaringer, vi kan trække på, og det bør vi gøre. Adm. direktør Ane Buch i ErhvervsBladet 18. december 2009. Hvor er Ministeren? Ministeren har været helt usynlig. Den sag har nu syltet længere end de rødbeder, jeg skal have juleaften. Men det kan da ikke være rigtigt, at en konservativ minister ikke ønsker at bidrage til at hjælpe virksomhederne med at dæmme op for kriminalitet. Direktør Lars Bode, DS Håndværk & Industri, i ErhvervsBladet 16. december 2009. Sideløbende har Håndværksrådet haft en dialog med Finanstilsynet for at arbejde for, at Danmark anvender den mulighed, der er i EU-direktivet for betalingstjenester for at beskytte mikrovirksomheder på samme måde som forbrugere. 8

Fair fordeling af dankortudgifter Goddag, det er Lene Espersen. Sådan lød det i telefonen, da økonomi- og erhvervsministeren i efteråret overbragte Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch den gode nyhed: Ministeren havde valgt Håndværksrådets bud på en fair fordeling af udgifterne til Dankort. Løsningen betød, at en langt større del af udgifterne til dankortbetalinger blev lagt på supermarkeder og andre større butikker med mange dankorttransaktioner. Urimelig fordeling af dankortudgifter En bagermester skal eksempelvis kun have 55 dankorttransaktioner om dagen i gennemsnit over året for at have samme udgift til dankortet som et stort supermarked. Cheføkonom Jacob Thiel i Børsen 29. september 2009. Tæt dialog gav resultater Hidtil var situationen, at supermarkedet betalte rundt regnet det samme som den lille detailhandlende for kundernes brug af Dankort som betalingsmiddel. Store butikker kunne høste enorme stordriftsfordele på de små butikkers bekostning. Tæt dialog mellem Håndværksrådet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har sikret en ny og bedre løsning, hvor især butikker med relativt få transaktioner kun får en svag stigning i abonnementet. Ny fordelingsmodel Den nye fordelingsmodel for dankortudgifterne er desværre led i en gammel aftale om at fordoble den samlede dankortregning til virksomhederne. Derfor arbejder Håndværksrådet og flere medlemsorganisationer fortsat for lavere dankortudgifter til små bagerforretninger, frisører og andre små og mellemstore virksomheder. Den ny dankortaftale Sejren betyder, at virksomheder med op til 50.000 årlige dankorttransaktioner vil opleve, at deres abonnementsafgift stiger langt mindre i 2010, end tilfældet er for store virksomheder med langt flere transaktioner. Fremover skal betalingen desuden falde kvartalsvis og ikke som hidtil et år forud. Uskarp knivlov ramte håndværkere I mange håndværkeres hverdag er en hobbykniv en lige så selvfølgelig del af arbejdsuniformen som en kuglepen er for en kontoransat. Mange håndværkere risikerer derfor at blive dømt for overtrædelse af våbenloven ved at transportere disse arbejdsredskaber i deres bil eller bære dem i deres arbejdstøj til og fra arbejde. Sådan skrev Håndværksrådet i sit brev til justitsminister Brian Mikkelsen, da det fulde omfang af problemerne i den strammede knivlov stod klart i september. Håndværksmestre slog alarm Efter et par opsigtsvækkende sager modtog Håndværksrådets jurister en strøm af henvendelser fra frustrerede håndværksmestre. De ønskede ikke at se deres svende og lærlinge få straffeattesterne plettet og ryge de syv dage i fængsel, som var standardstraffen for at medbringe fx stanleykniven uden for arbejdspladsen. Håndværksrådet gik i medierne Håndværksrådet supplerede derfor dialogen med Justitsministeriet med at gå i medierne med budskabet om, at knivloven ville sende uskyldige håndværkere i fængsel. Stanleykniven er et uundværligt redskab for danske håndværkere, og derfor skal knivloven laves om, lød det samlede budskab fra Håndværksrådet og en række medlemsorganisationer. Og indsatsen bar frugt: Den meget skrappe håndhævelse af knivloven blev kort efter ændret. Sagerne kom for Højesteret De aktuelle sager kom efterfølgende for Højesteret, som ændrede byrettens og landsrettens straffeudmåling fra fængselsstraf til bødestraf. Med Højesterets afgørelse er det nu fastslået, at der skal mere til at udløse en fængselsstraf. Uskyldige risikerer fængselsstraf Det er bekymrende, at håndværkere med den nye knivlov risikerer fængselsstraf ved tilfældigt at køre forbi et værtshus eller et diskotek på vej hjem fra arbejde. Jurist Morten Frihagen i DR TV Avisen 10. september 2009. 9

Ny og enklere selskabslov Lavere indskudskapital til nye anpartsselskaber. Det er den mest synlige del af den moderniserede selskabslov, som Håndværksrådet har været med til at etablere i et ekspertudvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Målet var at revidere den forældede danske selskabslovgivning, som hovedsagelig blev skabt i 1970 erne. Den forenkling og modernisering af reglerne om aktie- og anpartsselskaber, som den ny selskabslovgivning indebærer, skal gøre det lettere og mere overskueligt at være iværksætter og lille virksomhed. Danmarks selskabslov forældet Selvom kapitalkravet blev sænket fra 125.000 kr. til 80.000 kr. for nye anpartsselskaber, burde kravet helt være bortfaldet, mener Håndværksrådet: I England har man ikke haft noget krav i årevis, i Frankrig og Irland er det også frafaldet. Selv i EU-regi arbejder man netop nu med at fjerne kravet, hvilket kan betyde, at den danske lov bliver overhalet inden om. Seniorjurist Jeppe Rosenmejer i ErhvervsBladet 29. maj 2009. Renoveringpulje med børnesygdomme For at støtte beskæftigelsen i byggefagene kom der i foråret 2009 en tilskudspulje på 1,5 mia. kr. til støtte for privates boligforbedringer. Puljen blev hilst velkommen i mange håndværksvirksomheder og gav private tilskud til en række boligforbedringer. Naturligt nok fik puljen megen opmærksomhed i medierne. Stop/go-effekten skadede virksomheder Et skår i glæden var, at puljen blev kendt to måneder inden, den trådte i kraft. Det fik kunder til at afbestille allerede aftalte opgaver, fordi de hellere ville vente og få opgaverne løst med tilskud fra staten. På trods af puljens gunstige effekt viste Håndværksrådets egen evaluering af puljens effekt, at kun 23 % af virksomhederne var overordnet tilfredse, mens hele 46 % af virksomhederne overordnet utilfredse med renoveringspuljen. Politikere glemte malerfaget Administrationen af puljen har tynget virksomhederne kraftigt. Samtidig vurderer mange virksomheder, at ansøgningsproceduren har været for svær også for kunderne. Som om det ikke var nok, var malerfaget ikke indskrevet i det oprindelige oplæg. Efter henvendelser fra Håndværksrådet til relevante erhvervsordførere og ikke mindst daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen kom malerfaget dog med på den såkaldte positivliste over tilskudsberettigede fag. Ny renoveringspulje sådan! Håndværksrådet arbejder for en ny renoveringspulje til støtte for byggefagene men uden børnesygdommene: Vent med at annoncere puljen, til når den politiske aftale og puljen rent praktisk er på plads. Gør ansøgningsprocessen mere smidig for forbruger og håndværker. Gør formidlingen af støtten til et anliggende mellem staten og forbrugeren. Giv skattefradrag som i Sverige. Fradragsordning efter svensk model Hvis der kommer en ny pulje, det håber jeg, der gør, så kunne man jo skele til den fradragsordning, man har i Sverige. Her har man har formået at lave en pulje, som er meget mere effektiv. Erhvervspolitisk konsulent Thea Gade-Rasmussen i Ugebrevet A4 14. september 2009. 10

Erhvervsaffald på langfart Noget af en skuffelse. Det er, hvad små og mellemstore virksomheder fik oven på den længe ventede revision af affaldsloven. Imod al sund fornuft blev kommuner og Christiansborgpolitikere rørende enige om, at virksomheder fra første januar kun skulle kunne aflevere affald i deres hjemkommune. Affald betales tre gange Loven hæmmer virksomheder, der løser opgaver uden for deres hjemkommune. Som om det ikke var nok, så betyder loven tredobbelt betaling for affaldsbortskaffelse. Privatkunden betaler fast afgift i sin hjemkommune for bortskaffelsen, virksomheden betaler fast afgift i sin egen hjemkommune, og endelig betyder loven, at fx en tømrer eller anlægsgartner uden for egen hjemkommune må betale ekstra for at aflevere kundens affald i kundens kommune. Kommunerne kan derfor glæde sig over, at det samme affald bliver betalt tre gange. Lov under lup i to år Det lader til, at vi har talt for døve øren. Vi har fået lovning på, at loven vil blive taget op til vurdering om to år, og at det ikke vil få nogen konsekvenser for vores medlemmer. Men som vi ser det, vil loven være til stor gene for mange. Erhvervspolitisk konsulent Thea Gade-Rasmussen til DR Nyheder 31. december 2009. Usmart affaldslov skader klimaet Det er yderst usmart, at mine medlemmer skal køre land og rige rundt med affald, som lige så godt kunne afleveres, hvor arbejdet er udført. Det passer overhovedet ikke sammen med, at vi samtidig skal passe på klimaet. Direktør Stefan Falsner, Danske Anlægsgartnere, i ErhvervsBladet 30. november 2009. Ny affaldslov gør stor skade Den nye affaldslov gavner kun kommunerne og har en række skadevirkninger: Affald bliver transporteret mellem kunde og virksomhedens hjemkommune. Affaldstransporten betyder mere CO2-udslip. Det samme affald bliver i visse tilfælde betalt tre gange. Virksomheder får større udgifter ved at arbejde uden for hjemkommunen. Samarbejde om politisk pres Håndværksrådet har i sine høringssvar til selve affaldsloven og tilhørende bekendtgørelse gjort politikerne opmærksom på en række problemer. Håndværksrådet har afholdt møde med de centrale politiske ordførere på sagen, og også gennem medierne har Håndværksrådet sammen med flere medlemsorganisationer peget på problemerne. Organisationerne opretholder presset for at få ændret loven. Håndværksrådet arbejder for At virksomheder, der betaler gebyr i én kommune sikres adgang til at aflevere affald på alle kommuners genbrugspladser. 11

Billigere lærlinge giver flere elevpladser Kan det blive bedre? 50.000 kr. i præmie for nye uddannelsesaftaler, nye muligheder for lærlinge med afbrudte læreforhold og millioner til at styrke erhvervsuddannelsernes anseelse. Det lød næsten for godt til at være sandt, men det var essensen i det forlig, regeringen 5. november 2009 indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Forliget er en del af globaliseringsaftalen og skal i alt skaffe 5.000 nye praktikpladser. Multimediebeskatningen er et misfoster Ordningen er et misfoster. Det provenu, man regner med at få ind på ordningen, står slet ikke mål med de direkte og indirekte omkostninger, som man påfører virksomhederne i form af indberetning og kontrol. Det højner i hvert fald ikke den produktivitet, som man ellers politisk er så fokuseret på. Cheføkonom Jacob Thiel i Børsen 4. februar 2010. Tilskud sikrer flere lærepladser Håndværksrådets medlemmer har det til fælles, at de alle bruger faglært arbejdskraft i vidt omfang. Men i mange såkaldt stærke unges øjne er en erhvervsuddannelse desværre plan B. Derfor valgte Håndværksrådet i 2008 mere prestige i erhvervsuddannelserne som en mærkesag, og vi har brugt mange kræfter på det arbejde. Desuden har Håndværksrådet argumenteret stærkt over for undervisningsministeren og Folketingets uddannelsesordførere for en tredobling af den lærlingepræmie på 16.000 kr., som blev indført i 2008. Med den nye præmie på 50.000 kr. for hver nye lærlingekontrakt er det ønske blevet til virkelighed. Tredobling af lærlingebonus Håndværksrådet har givet klart udtryk for, at den hidtidige præmie på 16.000 kroner for en uddannelsesaftale ikke ville have den ønskede effekt. Med forligets præmie på 50.000 kroner for en uddannelsesaftale vil langt flere virksomheder have mulighed for at ansætte lærlinge. Uddannelsespolitisk medarbejder Heike Hoffmann i diverse medier via Ritzaus Bureau 6. november 2009. Multimedieskat en byrdefuld fejltagelse Udsigten til at blive beskattet af den arbejdsgiverbetalte mobiltelefon har fået mange medarbejdere i små og mellemstore virksomheder til at smide mobilen på chefens skrivebord. Kun hvis chefen disker op med en lønforhøjelse, der kan modsvare multimedieskatten, vil medarbejderne bruge mobilen. Sammen med en urimelig kontrolbyrde giver beskatningen derfor problemer i mange små og mellemstore virksomheder. Skatteministeren var advaret Allerede da loven var på tegnebrættet og blev sendt i høring i forsommeren, advarede Håndværksrådet ministeriet om, at lovens skadevirkninger ville være langt større end det provenu, skatten ville indbringe. Forståeligt nok er frustrationen blandt såvel medarbejdere som virksomhedsledere kolossal. Derfor presser Håndværksrådet på for at få ændret den upopulære lov. Mange kommuner er dårlige betalere Krisen betyder, at kommunale kunder er kommet i høj kurs. De er både store og sikre kunder, men alligevel kniber det med at betale regningerne til tiden! Det viser Håndværksrådets nyeste undersøgelse af kommunernes betalingsvaner. Undersøgelsen viser dog mindre forbedringer i forhold til en tidligere undersøgelse. SMV er er bank for kommuner Virksomhedernes likviditet er i dag så presset, at de ikke har råd til at agere bank for deres kommunale kunder. Derfor arbejder Håndværksrådet for, at håndværksvirksomheder bliver sikret adgang til at kræve betaling af det offentlige to gange om måneden, og at betalingsfristen sættes til 15 dage. Kommuner er dårlige betalere I øjeblikket overlever mange virksomheder fra måned til måned eller fra uge til uge. Når kommunerne ikke betaler, er det klart, at så bliver deres likviditet presset. Chefanalytiker Mads Engberg i TV2 Nyhederne 18. januar 2010. 12