Bilag 1 Oversigt over relevant lovgivning
VVM for Kalundborg Ny Vesthavn. Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne oversigtsmæssigt beskrevet 1.1 PLANLOVEN OG VVM BEKENDTGØRELSER 1.1.1 Planlægning i kystnærhedszonen Ifølge Planloven (Miljøministeriet, 2007a) gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. 1.1.2 VVM-pligt Ifølge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed. Disse retningslinjer skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I redegørelsen beskrives, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. 1.1.3 VVM Bekendtgørelser VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv (EU, 1985). Direktivet er udmøntet i følgende bekendtgørelser i Danmark: Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. (Miljøministeriet, 2006a). Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). (Transport- og Energiministeriet, 2005).
De landbaserede dele af det aktuelle anlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 1335 under punkt 8b i bilag 1: Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besegles og anløbes af skibe på over 1350 tons. Anlæggets på søterritoriet er om omfattet af bekendtgørelse nr. 809 under punkt 8b i bilag 1: Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og lodsning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1350 tons. Bekendtgørelserne beskriver blandt andet krav til indholdet af VVM redegørelser, jf. nedenstående afsnit. 1.1.4 Krav til VVM redegørelser I henhold til bekendtgørelse nr. 1335 og bekendtgørelse nr. 809 skal VVM-redegørelser som minimum indeholde nedenstående forhold: En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. En oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyn til virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en beskrivelse af de som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger afledte socioøkonomiske forhold.
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. Luftforurening Støjbelastning. Anvendelsen af naturlige råstoffer. Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 1.2 LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 2004) skal kommuneplantillægget udover en VVMredegørelse tillige ledsages af en miljøvurdering af planen. Idet der sideløbende fremlægges lokalplanforslag, der ligeledes skal miljøvurderes, vurderes begge planforslag i samme proces. Kravene til indholdet i miljøvurderingen af planforslaget og kravene til indholdet i VVM-redegørelsen er dog stort set sammenfaldende, og derfor kan de med fordel afrapporteres samlet. Med henblik på at opfylde kravet til processen for miljøvurdering af planforslaget er der foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsningen af vurderingen. Desuden er VVM-redegørelsen suppleret med oplysninger om den fremtidige overvågning af de væsentligste miljøpåvirkninger som følge af planens gennemførelse. Endvidere skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene, udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket
planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. 1.3 MILJØBESKYTTELSESLOVEN Formålet med Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2006b) er at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Loven sigter mod at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Desuden sigtes mod at optimere anvendelse af råstoffer samt minimere affaldsgenerering og fremme anvendelse af renere teknologi. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 skal en listevirksomhed indhente miljøgodkendelse forud for etablering. Regler for ansøgning om godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse er beskrevet i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (Miljøministeriet, 2006c). I miljøgodkendelse fastsættes grænser for virksomhedernes påvirkning af det ydre miljø i henhold til de gældende grænseværdier. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 42 kan kommunen meddele erhvervsvirksomheder påbud om at nedbringe forureningen eller gennemføre bestemte foranstaltninger til nedbringelse af forureningen, såfremt disse medfører væsentlig forurening. 1.4 NATURBESKYTTELSESLOVEN Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007b) omfatter beskyttelsen af visse naturtyper ( 3 områder), strandbeskyttelseslinier ( 15), fortidsminder ( 18), offentlighedens adgang til naturen samt fredninger. Der må ikke ske ændringer af tilstanden i områder, som er omfattet af 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde jf. Naturbeskyttelseslovens 65 dispensere til tilstandsændringer. 1.5 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet, 2007c) fastlægger retningslinjer for behandling af sager efter Miljøministeriets lovgivning, der kan påvirke Natura 2000- områder og de arter, som er generelt beskyttede efter Habitatdirektivets art. 12 og 13, de såkaldte bilag IV-arter.
Der er i bekendtgørelsens 11-12 formelt sat rammer for at varetage hensynet til bilag IV-arters yngle- og rasteområder ved administrationen af lovgivningen. I bekendtgørelsen er endvidere indarbejdet Habitatdirektivets definitioner på gunstig bevaringsstatus. 1.6 HAVNELOVEN I medfør af Havneloven (Trafikministeriet, 1999) skal Trafikministeriet/Kystdirektoratet give tilladelse til at anlægge en ny havn eller udvide en bestående havn. Havnetilladelsen omfatter havnen og dens bolværker, og der kan stilles vilkår om f. eks. sikkerhedsstillelse og istandsættelse eller fjernelse af havnens værker. Havnetilladelsen vil først blive givet, efter at VVM-redegørelsen er endelig vedtaget. 1.7 RÅSTOFLOVEN Råstoflovens formål er at sikre, at udnyttelsen af råstoffer på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og vurdering af de samfundsmæssige behov (Miljøministeriet 2007d). By- og Landskabsstyrelsen skal søges om tilladelse til indvinding af sand på havet. Der kan opnås tilladelse, såfremt By- og Landskabsstyrelsen vurderer, at indvindingen kan foregå forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler på området. 1.8 MUSEUMSLOVEN Ved ændringen af Museumsloven i 2001, blev der i væsentlig grad ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske undersøgelser. Ifølge skadevolderprincippet er bygherrer (med visse undtagelser) herefter principielt pålagt selv at betale for gennemførelse af nødvendige arkæologiske undersøgelser. Disse bestemmelser er videreført i den nugældende Museumslov (Kulturministeriet, 2006a). Museumsloven fastsætter i 29a regler for beskyttelse af diger i landzone. Beskyttelsen er ligeledes beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1511 af 14. december 2006 (Kulturministeriet 2006b). 1.9 REGIONPLAN 2005-2016 Fra 1. januar 2007 fik regionplanerne status som landsplandirektiver, og er bindende som administrationsgrundlag for de nye myndigheder, indtil nye kommuneplaner og statens vand- og naturplaner vedtages og overtager regionplanernes rolle. Det betyder, at der som hovedregel
kun kan tilvejebringes kommuneplantillæg indenfor rammerne af regionplan 2005. Miljøministeren (Miljøcentrene) kan dog efter ændringsloven til planloven, 3, stk. 7, dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne (Miljøministeriet, 2005). Det er en forudsætning: at ændringen er af underordnet betydning, at den ikke skal vurderes i forhold til nabokommuners planlægning, at ændringen ikke foregriber kommunens planlægning for andre væsentlige interesser i det åbne land, at ændringen ikke foregriber indholdet i de store sektorplaner, som udarbejdes frem til 2009, som Vandplan, Natura 2000 planer og Råstofplanen, og at ændringen omfatter hele kommunen for det pågældende emne. Etableringen af det planlagte projekt for Kalundborg Ny Vesthavn vil kræve at regionplanens retningslinier for området ændres. Forslaget til Kommuneplantillæg er fremlagt til offentlig høring samtidig med denne VVM-redegørelse. 1.10 KOMMUNE- OG LOKALPLANLÆGNING På nuværende tidspunkt ligger anlægsområdet i landzone. I Kommuneplan 2000 2012 (Kalundborg Kommune, 2001) har området status af beskyttelsesområde. Som konsekvens af planerne om havneudvidelsen har Kalundborg Kommune udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægningen, der muliggør overførsel fra landzone til byzone og ændrer anvendelsesformål samt skaber mulighed for opførelse af bebyggelse og øvrige anlæg i området. Samtidig har Kalundborg Kommune udarbejdet forslag til lokalplan for området. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er fremlagt i offentlig høring samtidig med fremlæggelsen af VVM-redegørelsen og regionplantillæg.
1.11 VVM-TILLADELSE Efter endt offentlighedsperiode og på grundlag af en gennemgang af de indkomne bemærkninger samt under forudsætning af, at den ansvarlige minister ikke finder anledning til at gøre indsigelser, kan byrådet vedtage kommuneplantillægget, hvis det skønnes at konsekvenserne for miljøet er acceptable. Efterfølgende kan kommunen og Kystdirektoratet give de nødvendige tilladelser til anlæggets igangsættelse. Alle VVM-pligtige anlæg skal have en særlig VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen gives efter 9 i VVM-bekendtgørelsen, og der kan i tilladelsen stilles vilkår, som har til formål at mindske anlæggets væsentlige virkninger på miljøet. VVM-tilladelsen meddeles bygherre og offentliggøres med klagefrist på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, og der ikke er modtaget klager, meddeles ansøger, at han kan påbegynde sagen/projektet. Hvis der er modtaget klager, videresendes disse til behandling i Naturklagenævnet. 1.12 REFERENCER EU (1985): Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. EU. Kalundborg Kommune (2001): Kommuneplan For Kalundborg Kommune 2000 2012. Kalundborg Kommune. Kulturministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af museumsloven. Kulturministeriet. Kulturministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1511 af 14. december 2006 om beskyttelse af sten- og jorddiger. Kulturministeriet. Miljøministeriet (2004): Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2005): Lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Miljøministeriet. Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet Miljøministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet.
Miljøministeriet (2006c): Bekendtgørelse nr. 1640 af. 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder. Miljøministeriet Miljøministeriet (2007a): Bekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 af lov om planlægning. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007b): Bekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 af lov om naturbeskyttelse. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007c): Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007d): Bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007 af lov om råstoffer. Miljøministeriet. Trafikministeriet (1999): Lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne. Trafikministeriet. Transport- og Energiministeriet (2005): Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Transport- og Energiministeriet.
VVM for Kalundborg Ny Vesthavn. Bilag 1: Oversigt for relevant lovgivning I dette bilag er lovgivning af relevans for planarbejdet og miljøvurderingerne oversigtsmæssigt beskrevet 1.1 PLANLOVEN OG VVM BEKENDTGØRELSER 1.1.1 Planlægning i kystnærhedszonen Ifølge Planloven (Miljøministeriet, 2007a) gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. 1.1.2 VVM-pligt Ifølge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed. Disse retningslinjer skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). I redegørelsen beskrives, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. 1.1.3 VVM Bekendtgørelser VVM-reglerne i Planloven udspringer af EU s VVM-direktiv (EU, 1985). Direktivet er udmøntet i følgende bekendtgørelser i Danmark: Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. (Miljøministeriet, 2006a). Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). (Transport- og Energiministeriet, 2005).
De landbaserede dele af det aktuelle anlæg er omfattet af bekendtgørelse nr. 1335 under punkt 8b i bilag 1: Større landanlæg til havneformål i forbindelse med havne, der kan besegles og anløbes af skibe på over 1350 tons. Anlæggets på søterritoriet er om omfattet af bekendtgørelse nr. 809 under punkt 8b i bilag 1: Søhandelshavne, anløbsbroer til lastning og lodsning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1350 tons. Bekendtgørelserne beskriver blandt andet krav til indholdet af VVM redegørelser, jf. nedenstående afsnit. 1.1.4 Krav til VVM redegørelser I henhold til bekendtgørelse nr. 1335 og bekendtgørelse nr. 809 skal VVM-redegørelser som minimum indeholde nedenstående forhold: En beskrivelse af det påtænkte anlæg, herunder navnlig: En beskrivelse af anlæggets fysiske udformning samt arealanvendelsesbehovet under bygnings- og driftfaserne, herunder angivelse af anlægget på kortbilag i relevante målforhold. En beskrivelse af de væsentlige karakteristika for produktionsprocesserne, f.eks. type og mængde af de anvendte materialer, herunder om der indgår risikofyldte produktionsprocesser eller andre miljøbelastende forhold. Et skøn efter type og mængde over forventede reststoffer og emissioner (vand-, luft- og jordbundsforurening, støj, vibrationer, lys, varme, stråling osv.) i forbindelse med driften af det foreslåede projekt. En oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som har været undersøgt, en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), samt oplysninger om de vigtigste grunde til valget af løsningsmodel under hensyn til virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af det ønskede anlæg, beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klimatiske forhold, den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, landskabet og offentlighedens adgang hertil samt en beskrivelse af de som en mulig følge af anlæggets miljøpåvirkninger afledte socioøkonomiske forhold.
En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet som følge af: Påvirkning af overflade- og grundvandssystemer. Luftforurening Støjbelastning. Anvendelsen af naturlige råstoffer. Emission af forurenende stoffer, andre genepåvirkninger samt bortskaffelsen af affald. Beskrivelse af, hvilke metoder der er anvendt til forudberegningen af virkningerne på miljøet. En beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet. Et ikke-teknisk resumé på grundlag af ovennævnte oplysninger. En oversigt over eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. 1.2 LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Miljøministeriet, 2004) skal kommuneplantillægget udover en VVMredegørelse tillige ledsages af en miljøvurdering af planen. Idet der sideløbende fremlægges lokalplanforslag, der ligeledes skal miljøvurderes, vurderes begge planforslag i samme proces. Kravene til indholdet i miljøvurderingen af planforslaget og kravene til indholdet i VVM-redegørelsen er dog stort set sammenfaldende, og derfor kan de med fordel afrapporteres samlet. Med henblik på at opfylde kravet til processen for miljøvurdering af planforslaget er der foretaget en høring af berørte myndigheder om afgrænsningen af vurderingen. Desuden er VVM-redegørelsen suppleret med oplysninger om den fremtidige overvågning af de væsentligste miljøpåvirkninger som følge af planens gennemførelse. Endvidere skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene, udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der redegør for, hvorledes miljøvurderingen og de gennemførte høringsprocedurer har påvirket
planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram. 1.3 MILJØBESKYTTELSESLOVEN Formålet med Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2006b) er at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og planteliv. Loven sigter mod at forebygge og begrænse forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Desuden sigtes mod at optimere anvendelse af råstoffer samt minimere affaldsgenerering og fremme anvendelse af renere teknologi. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens kap. 5 skal en listevirksomhed indhente miljøgodkendelse forud for etablering. Regler for ansøgning om godkendelse og behandling af sager om miljøgodkendelse er beskrevet i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder (Miljøministeriet, 2006c). I miljøgodkendelse fastsættes grænser for virksomhedernes påvirkning af det ydre miljø i henhold til de gældende grænseværdier. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 42 kan kommunen meddele erhvervsvirksomheder påbud om at nedbringe forureningen eller gennemføre bestemte foranstaltninger til nedbringelse af forureningen, såfremt disse medfører væsentlig forurening. 1.4 NATURBESKYTTELSESLOVEN Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet, 2007b) omfatter beskyttelsen af visse naturtyper ( 3 områder), strandbeskyttelseslinier ( 15), fortidsminder ( 18), offentlighedens adgang til naturen samt fredninger. Der må ikke ske ændringer af tilstanden i områder, som er omfattet af 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde jf. Naturbeskyttelseslovens 65 dispensere til tilstandsændringer. 1.5 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Miljøministeriet, 2007c) fastlægger retningslinjer for behandling af sager efter Miljøministeriets lovgivning, der kan påvirke Natura 2000- områder og de arter, som er generelt beskyttede efter Habitatdirektivets art. 12 og 13, de såkaldte bilag IV-arter.
Der er i bekendtgørelsens 11-12 formelt sat rammer for at varetage hensynet til bilag IV-arters yngle- og rasteområder ved administrationen af lovgivningen. I bekendtgørelsen er endvidere indarbejdet Habitatdirektivets definitioner på gunstig bevaringsstatus. 1.6 HAVNELOVEN I medfør af Havneloven (Trafikministeriet, 1999) skal Trafikministeriet/Kystdirektoratet give tilladelse til at anlægge en ny havn eller udvide en bestående havn. Havnetilladelsen omfatter havnen og dens bolværker, og der kan stilles vilkår om f. eks. sikkerhedsstillelse og istandsættelse eller fjernelse af havnens værker. Havnetilladelsen vil først blive givet, efter at VVM-redegørelsen er endelig vedtaget. 1.7 RÅSTOFLOVEN Råstoflovens formål er at sikre, at udnyttelsen af råstoffer på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og vurdering af de samfundsmæssige behov (Miljøministeriet 2007d). By- og Landskabsstyrelsen skal søges om tilladelse til indvinding af sand på havet. Der kan opnås tilladelse, såfremt By- og Landskabsstyrelsen vurderer, at indvindingen kan foregå forsvarligt og i overensstemmelse med gældende regler på området. 1.8 MUSEUMSLOVEN Ved ændringen af Museumsloven i 2001, blev der i væsentlig grad ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske undersøgelser. Ifølge skadevolderprincippet er bygherrer (med visse undtagelser) herefter principielt pålagt selv at betale for gennemførelse af nødvendige arkæologiske undersøgelser. Disse bestemmelser er videreført i den nugældende Museumslov (Kulturministeriet, 2006a). Museumsloven fastsætter i 29a regler for beskyttelse af diger i landzone. Beskyttelsen er ligeledes beskrevet i Bekendtgørelse nr. 1511 af 14. december 2006 (Kulturministeriet 2006b). 1.9 REGIONPLAN 2005-2016 Fra 1. januar 2007 fik regionplanerne status som landsplandirektiver, og er bindende som administrationsgrundlag for de nye myndigheder, indtil nye kommuneplaner og statens vand- og naturplaner vedtages og overtager regionplanernes rolle. Det betyder, at der som hovedregel
kun kan tilvejebringes kommuneplantillæg indenfor rammerne af regionplan 2005. Miljøministeren (Miljøcentrene) kan dog efter ændringsloven til planloven, 3, stk. 7, dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne (Miljøministeriet, 2005). Det er en forudsætning: at ændringen er af underordnet betydning, at den ikke skal vurderes i forhold til nabokommuners planlægning, at ændringen ikke foregriber kommunens planlægning for andre væsentlige interesser i det åbne land, at ændringen ikke foregriber indholdet i de store sektorplaner, som udarbejdes frem til 2009, som Vandplan, Natura 2000 planer og Råstofplanen, og at ændringen omfatter hele kommunen for det pågældende emne. Etableringen af det planlagte projekt for Kalundborg Ny Vesthavn vil kræve at regionplanens retningslinier for området ændres. Forslaget til Kommuneplantillæg er fremlagt til offentlig høring samtidig med denne VVM-redegørelse. 1.10 KOMMUNE- OG LOKALPLANLÆGNING På nuværende tidspunkt ligger anlægsområdet i landzone. I Kommuneplan 2000 2012 (Kalundborg Kommune, 2001) har området status af beskyttelsesområde. Som konsekvens af planerne om havneudvidelsen har Kalundborg Kommune udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med rammer for lokalplanlægningen, der muliggør overførsel fra landzone til byzone og ændrer anvendelsesformål samt skaber mulighed for opførelse af bebyggelse og øvrige anlæg i området. Samtidig har Kalundborg Kommune udarbejdet forslag til lokalplan for området. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan er fremlagt i offentlig høring samtidig med fremlæggelsen af VVM-redegørelsen og regionplantillæg.
1.11 VVM-TILLADELSE Efter endt offentlighedsperiode og på grundlag af en gennemgang af de indkomne bemærkninger samt under forudsætning af, at den ansvarlige minister ikke finder anledning til at gøre indsigelser, kan byrådet vedtage kommuneplantillægget, hvis det skønnes at konsekvenserne for miljøet er acceptable. Efterfølgende kan kommunen og Kystdirektoratet give de nødvendige tilladelser til anlæggets igangsættelse. Alle VVM-pligtige anlæg skal have en særlig VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen gives efter 9 i VVM-bekendtgørelsen, og der kan i tilladelsen stilles vilkår, som har til formål at mindske anlæggets væsentlige virkninger på miljøet. VVM-tilladelsen meddeles bygherre og offentliggøres med klagefrist på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, og der ikke er modtaget klager, meddeles ansøger, at han kan påbegynde sagen/projektet. Hvis der er modtaget klager, videresendes disse til behandling i Naturklagenævnet. 1.12 REFERENCER EU (1985): Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. EU. Kalundborg Kommune (2001): Kommuneplan For Kalundborg Kommune 2000 2012. Kalundborg Kommune. Kulturministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 af museumsloven. Kulturministeriet. Kulturministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1511 af 14. december 2006 om beskyttelse af sten- og jorddiger. Kulturministeriet. Miljøministeriet (2004): Lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2005): Lov nr. 571 af 24. juni 2005 om ændring af lov om planlægning (udmøntning af kommunalreformen). Miljøministeriet. Miljøministeriet (2006a): Bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet Miljøministeriet (2006b): Bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriet.
Miljøministeriet (2006c): Bekendtgørelse nr. 1640 af. 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomheder. Miljøministeriet Miljøministeriet (2007a): Bekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 af lov om planlægning. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007b): Bekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007 af lov om naturbeskyttelse. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007c): Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet. Miljøministeriet (2007d): Bekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007 af lov om råstoffer. Miljøministeriet. Trafikministeriet (1999): Lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne. Trafikministeriet. Transport- og Energiministeriet (2005): Bekendtgørelse nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet (VVM). Transport- og Energiministeriet.
Bilag 2 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger
VVM for Kalundborg NY Vesthavn Bilag 2: Metode til vurdering af miljøpåvirkninger En vurdering af miljøpåvirkninger sigter mod at identificere og evaluere signifikante effekter, som har en stor sandsynlighed for at ske. Vurderingen fokuserer på de væsentligste effekter og mindre eller slet ikke på effekter, som vurderes ikke at være signifikante. En påvirkning kan være enten positiv eller negativ. I dette bilag er den generelle metode for vurdering af miljøpåvirkninger i forbindelse med udbygning af etablering af Kalundborg Ny Vesthavn skitseret. Under vurdering af enkelte faglige emner er der visse tilpasninger til metoden, hvor det er relevant, og hvor der er behov for en større grad af detaljer i miljøvurderingerne. De enkelte faglige emner er behandlet og vurderet individuelt, og hvor det har relevans, også hvor der kan være sammenhæng mellem fagområder. En miljøpåvirkning kan være forårsaget både direkte som følge af et anlæg, men også indirekte som følgevirkning på andre miljøforhold. I Tabel 1 angives hvorledes der skelnes mellem signifikante og ikke signifikante påvirkninger i denne rapport. Signifikans Påvirkningsgrad Signifikant 1. Omfattende påvirkning (positiv/negativ) 2. Moderat påvirkning (positiv/negativ) 3. Mindre påvirkning (positiv/negativ) Ikke signifikant 4. Ubetydelig påvirkning 5. Ingen påvirkning Tabel 1: Grad af miljøpåvirkning 1
Tabel 2 angiver en beskrivelse af, hvornår der forventes afværgeforanstaltninger for at mindske en given miljøpåvirkning. Påvirkningsgrad Omfattende påvirkning Moderat påvirkning Mindre påvirkning Ubetydelig påvirkning og Ingen påvirkning Afværgeforanstaltning Påvirkning der anses for så alvorlig, at man seriøst bør overveje at ændre projektet eller gennemføre afværgeforanstaltninger for at mindske disse påvirkninger. Påvirkning af en grad, hvor afværgeforanstaltninger overvejes. Påvirkning af en grad, hvor det er usandsynligt, at afværgeforanstaltninger er nødvendige. Påvirkninger der anses for så små, at de ikke er relevante at tage højde for ved implementering af projektet. Tabel 2: Grad af afværgeforanstaltninger Der er en række af kriterier, der indgår i vurdering af miljøpåvirkninger. I Tabel 3 er de væsentligste kriterier listet. Sandsynligheden eller risikoen for, at der sker en miljøpåvirkning er i tabellen delt op i tre grupperinger, men som oftest i forhold til påvirkninger af naturmiljøet, vil denne opdeling være mere nuanceret og detaljeret. Kriterier Faktor Vigtighed af emnet Vigtig i forhold til internationale interesser Vigtig i forhold til nationale interesser Vigtig i forhold til regionale interesser Vigtig i forhold til lokale interesser Vigtig i forhold til arealet med direkte påvirkning Ubetydelig eller ikke vigtig Vedvarende effekt Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid Midlertidig i > 5 år Midlertidig i 1-5 år Midlertidig i < 1 år Sandsynlighed for at ske Direkte / indirekte påvirkning Kumulativt Høj (>75 %) Middel (25-75 %) Lav (<25 %) Påvirkning forårsaget direkte af projekt eller indirekte som en afledt effekt af en direkte påvirkning. En påvirkning der er kombineret af andre aktiviteter eller andre projekter lokalt eller regionalt. Tabel 3: Liste med kriterier til vurdering af miljøpåvirkninger
Tabellen nedenfor (Tabel 4- Tabel 6) angiver processen ved vurdering af påvirkningsgrad af individuelle miljøpåvirkninger under anlæg og drift af Kalundborg Ny Vesthavn. Følgende er en beskrivelse af tabellen. Kolonne 1 angiver Grad af forstyrrelse: Her vurderes omfanget af forstyrrelsen som høj, middel eller lav. Grad af forstyrrelse Vigtighed Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Høj Internationale interesser Høj (>75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Nationale eller regionale Høj (>75%) Permanent (>5 år) interesser Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lokale interesser Høj (>75%) Permanent (>5 år) (vigtigt for det område Midlertidig (1-5 år) der direkte berøres eller Kortvarig (0-1 år) for nærområdet) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Ubetydelig / ikke vigtig Høj (>75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Tabel 4: Vurdering af påvirkningsgrad høj Omfattende Omfattende Moderat Omfattende Omfattende Moderat Moderat Moderat Mindre Omfattende Moderat Moderat Moderat Moderat Mindre Moderat Mindre Mindre Moderat Moderat Mindre Moderat Mindre Ubetydelig/ingen Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen I kolonne 2, Vigtighed, vurderes om forstyrrelsen er vigtig for Internationale, nationale/regionale eller helt lokale interesser. I kolonne 3 skal sandsynligheden angives for, at den vurderede forstyrrelse opstår.
I kolonne 4 vurderes varigheden af en forstyrrelse. Ved kombination af disse fire faktorer nås frem til påvirkningsgraden i kolonne 5. Grad af forstyrrelse Vigtighed Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Middel Internationale interesser Høj (>75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Nationale eller regionale Høj (>75%) Permanent (>5 år) interesser Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lokale interesser Høj (>75%) Permanent (>5 år) (vigtigt for det område Midlertidig (1-5 år) der direkte berøres eller Kortvarig (0-1 år) for nærområdet) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Ubetydelig / ikke vigtig Høj (>75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Tabel 5: Vurdering af påvirkningsgrad - middel Omfattende Moderat Moderat Moderat Moderat Mindre Moderat Mindre Mindre Moderat Moderat Mindre Moderat Mindre Mindre Mindre Mindre Ubetydelig/ingen Moderat Mindre Mindre Moderat Mindre Ubetydelig/ingen Mindre Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen
Grad af forstyrrelse Vigtighed Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Lav Internationale interesser Høj (>75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Nationale eller regionale Høj (>75%) Permanent (>5 år) interesser Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lokale interesser Høj (>75%) Permanent (>5 år) (vigtigt for det område Midlertidig (1-5 år) der direkte berøres eller Kortvarig (0-1 år) for nærområdet) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Ubetydelig / ikke vigtig Høj (>75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Middel (25-75%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Lav (<25%) Permanent (>5 år) Midlertidig (1-5 år) Kortvarig (0-1 år) Tabel 6: Vurdering af påvirkningsgrad - lav Moderat Mindre Mindre Moderat Mindre Ubetydelig/ingen Mindre Mindre Ubetydelig/ingen Moderat Mindre Ubetydelig/ingen Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Mindre Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen Ubetydelig/ingen
Bilag 3 Botaniske undersøgelser
Kalundborg Havn VVM - Kalundborg Ny Vesthavn Botaniske undersøgelser Lokalitetsbeskrivelser/ Bilagsrapport 3 August, 2007
NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Telefax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Web www.niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Udgave nr.: V_A Dato: 22. november 2007 Forfatter: Henrik Borgtoft Pedersen mfl. Kvalitetskontrol: Godkendt af: Helle Hegelund Knudsen Sag nr. og filnavn: \\arhkfs01\data\sag\07\456.01\project documentation\vvm Redegørelse\Udkast til VVM-redegørelse\Bilag 3. Botanisk Registrering Lokalitetsskemaer rev.doc 2
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 25-06-2007 Af: jak;hbp;bb Lokalitet: Strandoverdrev, sydsiden af Kalundborg Fjord, Asnæs halvøen. Koordinater: 32 U 6228763 6170281 Beskyttelse og udpegninger: 3 Strandoverdrev Lok. nr: Strandoverdrev 1 (Kalundborg kommune lokalitet nr. 33) Type: Strandoverdrev Beskrivelse: 3 Strandoverdrev som rummer en 3 sø (særskilt lokalitet, Sø 1, se denne) Strandoverdrevet strækker sig ca. 1.500 m langs kysten. Det samlede areal er ca. 5,6 ha, men i forbindelse med denne VVM er kun en mindre del af lokaliteten undersøgt. Det undersøgte område dækker 1,25 ha i den østligste del af lokaliteten, heraf er 1,0 ha inden for projektområdet. Området blev underinddelt i 5 zoner: A: Stranden; B: Tørre overdrev oven for lav strandvold (billede tv., mod vest); C: Fugtigt område omkring den kunstigt anlagte sø; D: En ø i søen, samt E: den nordøstligste del af området, som er helt domineret af slåen (billede th. mod øst). Flora: Dansk navn Latinsk navn Område* Hyppighed Agerpadderok Equisetum arvense D 2 Agersnerle Convolvulus arvensis A,B,C 3,2,2 Agersvinemælk Sonchus arvensis A 2 Agertidsel Cirsium arvense A,C 2,2 Alm. gærde-valmue Papaver dubidum B 1 Alm. hundegræs Dactylis glomerata B,C,D 2,2,2 Alm. hvene Agrostis capillaris B 2 Alm. hvidtjørn Crataegus laevigata D 2 Alm. hyld Sambucus nigra D 2 Alm. knopurt Centaurea jacea B 2 3
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Alm. kvik Elytrigia repens A,B,C 2,2,2 Alm. mjødurt Filipendula ulmaria C,D 2,2 Alm. rødknæ Rumex acetosella B 2 Alm. røllike Achillea millefolium A,B 2,2 Alm. svinemælk Sonchus oleraceus A,B 2,2 Alm. torskemund Linaria vulgaris C 2 Bakkenellike Dianthus deltoides B 2 Bittersød natskygge Solanum dulcamara D 1 Blågrøn kogleaks Bredbladet dunhammer Schoenoplectus tabernaemontani C,D 1,1 Typha latifolia D 2 Bugtet kløver Trifolium medium C 2 Burresnerre Galium aparine A,B,C,D 2,2,2,2 Draphavre Arrhenatherum elatius B,C 2,2 Dusk fredløs Lysimachia thyrsiflora C;D 2,2 Engelskgræs Armeria maritima B 2 Engforglemmigej Myosotis scorpioides D 1 Filtet burre Arctium tomentosum C 2 Følfod Tussilago farfara A,C 2,2 Glat burre Arctium lappa C 2 Glat hunderose Rosa canina D 2 Gråbynke Artemisia vulgaris A,C 2,2 Gul frøstjerne Thalictrum flavum C,D 2,2 Gul iris Iris pseudacorus C,D 1,1 Gul snerre Galium verum B,C 2,2 Gåsepotentil Potentilla anserina A,C 3,2 Harrild Juncus gerardi A 1 Horsetidsel Cirsium vulgare C 2 Hvid snerre Galium mollugo C 2 Håret star Carex hirta C 1 Kattehale Lythrum salicaria C,D 1,1 Korbær Rubus caesius D 2 Kruset skræppe Rumex crispus A,B,C 2,2,2 Krybende potentil Potentilla reptans B 2 Lancetbladet vejbred Lugtløs kamille Plantago lanceolata B 2 Tripleurospermum perforatum A 1 Løgkarse Alliaria petiolata C 2 4
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Marehalm Leymus arenarius A,B 3,2 Musse vikke Vicia cracca C 2 Mynte sp. Mentha sp. C 1 Næbstar Carex rostrata D 1 Rose sp. Rosa sp. B 2 Rød kløver Trifolium pratense B 2 Rød svingel Festuca rubra B,C 3,3 Rørgræs Phalaris arundinacea C 2 Skovgaltetand Stachys sylvatica C 2 Skovløg Allium scorodoprasum B,C 2,2 Slåen Prunus spinosa C,E 3,3 Spydmælde Atriplex prostrata B 3 Stor konval Polygonatum multiflorum C 1 Stor nælde Urtica dioica B,C 3,3 Strandarve Honckenya peploides A,B 3,3 Strandkogleaks Schoenoplectus maritimus C 3 Strandkål Crambe maritima A 2 Strandmandstro Eryngium maritimum A 1 Strandmælde Atriplex littoralis A,B,C 3,3,3 Strandsennep Cakile sp. A 1 Sølv potentil Potentilla argentea B,C 3,3 Tagrør Phragmites australis C 3 Tudse siv Juncus bufonius B 1 Vellugtende gulaks Anthoxanthum odorátum B 2 Vild kørvel Anthriscus sylvestris C 2 Vildløg Allium oleraceum B 1 Vårbrandbæger Senécio vernalis B 1 Ægte kaprifolie Lonicera caprifolium E 2 *A: stranden; B: strandvold/tørre overdrev; C: Fugtige område omkring søen; D. Øen i sø en; E: slåenkrat. 5
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 25-06-2007 Af: jak;hbp;hsl;bb Lokalitet: Strandoverdrev, Sydsiden af Kalundborg Fjord, Asnæs halvøen. Koordinater: 32 U 6229891 6170087 Beskyttelse og udpegninger: 3 Strandoverdrev. Lok. nr: Strandoverdrev 2 (Kalundborg kommune lokalitet nr. 308) Type: Strandoverdrev Beskrivelse: 3 Strandoverdrev på ca.1,1 ha. Området blev i forbindelse med denne VVM undersøgelse opdelt i fire delområder: A: strandområdet uden for strandvolden, B: det egentlige overdrev (billedet tv.); C: området ind mod kystskrænten, som er helt tilgroet med slåen, D: området der er slået og formodentlig anvendes til parkeringsplads mm (billede th). Flora: Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed Agersnerle Convolvulus arvensis A, B 2,2 Agersvinemælk Sonchus arvensis A 1 Agertidsel Cirsium arvense A,B,D 2,2,2 Alm. kvik Elytrigia repens A,B 2,2 Alm. syre Syrenga vulgaris D 2 Alm. gærdevalmue Papaver dubidum B 1 Alm. hundegræs Dactylis glomerata B,D 3,3 Alm. rajgræs Lolium perenne D 2 Alm. røllike Achillea milifolium A,B,D 1,2,2 Alm. strandmalurt Seriphidium maritimum B 2 Alm. strandarve Honckenya peploides A 3 Angelik Angelica sylvestris D 1 Bittersød natskygge Solanum dulcamara B 2 6
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Burresnerre Galium aparine B,D 2,2 Bølget bunke Deschampsia flexuosa B 2 Draphavre Arrhenatherum elatius B 2 Dusksyre Rumex thyrsiflorus D 1 Engelskgræs Armeria maritima B 3 Filtet burre Arctium tomentosum A,B 2,2 Glat burre Arctium lappa B 2 Glat vejbred Plantago major D 2 Gråbynke Artemisia vulgaris A,B,D 2,2,2 Gul kløver Trifolium campestre D 2 Gul snerre Galium verum B 2 Gærdevikke Vicia sepium D 1 Gåsepotentil Potentilla anserina A 3 Humle Humulus lupulus B 2 Hvas randfrø Torilis japonica B 2 Hvidkløver Trifolium pepens D 2 Knoldet brunrod Scrophularia nodosa B 1 Korbær Rubus caesius D 2 Kruset skræppe Rumex crispus A,B,D 2,2,2 Krybende potentil Potentilla reptans B 2 Kæmpe bjørneklo Heracléum pubescens A 1 Lancetbladet vejbred Plantago lanceolata D 2 Lægeoksetunge Anchusa officinalis B 1 Marehalm Leymus arenarius A 2 Muse vikke Vicia cracca D 1 Mælkebøtte Taraxacum sp. D 2 Prikbladet perikon Hypericum perforatum D 1 Rejnfan Tanacetum vulgare B,D 2,2 Rynket rose Rosa rugosa B 2 Rødkløver Trifolium pratense D 2 Rørgræs Phalaris arundinacea A 1 Skovgaltetand Stachys sylvatica A,B 2,2 Skovløg Allium scorodoprasum B 1 Slåen Prunus spinosa B,C 3,3 Smalbladet vikke Vicia sativa D 1 Spydmælde Atriplex prostrata A 2 Stor nælde Urtica dioica A,B 3,3 Strandbede Beta maritima A 1 7
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Strandkål Crambe maritima A,B 1,1 Strandsennep Cakile sp. A,B 2,2 Tagrør Phragmites australis A,B,D 2,2,2 Tusindfryd Bellis perennis D 2 Vellugtende gulaks Anthoxanthum odorátum B 2 Vild kørvel Anthriscus sylvestris D 2 Vildløg Allium oleraceum B 1 A: strandområdet uden for strandvolden, B: det egentlige overdrev; C: området ind mod kystskrænten, som er helt tilgroet med slåen, D: område der er slået. 8
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 26-06-2007 Lokalitet: Strand/strandoverdrev mellem de to udpegede 3 Strandoverdrev (dvs. mellem strandoverdrev 1 og strandoverdrev 2) Lok. nr: Strand 1. Af: jak;hbp;bb Koordinater: Type: Strand, strandoverdrev Beskyttelse og udpegninger: Strandbeskyttelseslinie Beskrivelse: Området er den 750 meter lange smalle strand (strandoverdrev) der afgrænses af kysten på nordsiden, kystskrænten på sydsiden, strandoverdrev 1 på vestsiden og strandoverdrev 2 på østsiden. Stenet sandstrand, præget af mange store sten. Visse steder vokser træerne på kystskrænten helt ned til selve stranden. Ret artsfattigt område. Flora: Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed Agersvinemælk Sonchus arvensis 2 Alm. høgeurt Hieracium sekt. vulgata 2 Alm. svinemælk Sonchus oleraceus 2 Draphavre Arrhenatherum elatius 2 Rød svingel Festuca rubra 2 Strandbede Beta vulgaris ssp. maritima 1 Strandmælde Atriplex littoralis 2 Tagrør Phragmites australis 2 9
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 25-06-2007 Af: jak;hbp;hsl;bb Lokalitet: Kunstig sø i Strandoverdrev, Sydsiden af Kalundborg Fjord, Asnæs halvøen. Sø 1 på lokalitetskort. Koordinater: 32 U 6228763 6170281 Lok. nr: Sø nr. 1 (Kalundborg kommune lokalitet nr. 33) Type: Sø Beskyttelse og udpegninger: 3 Sø Beskrivelse: 3 sø. Kunstig anlagt for ca. 30 år siden. Søen er oval, har en oval ø i midten. Anlagt pgr. jagtinteresser. Søoverfladen har et areal på ca. 2.500 m 2, øen er ca. 1.500 m 2. Max vandybde pt. 70 cm. Meget dårlige iltforhold; dunhammer i søen (bredbladet) stort set alle døde, nogle få begyndt at sætte nye skud. Området er for nylig blevet oversvømmet af havvand. Meget få vandplanter. To arter af kogleaks langs bredden. Se også floralisten fra Strandoverdrev 1, som inkluderer de sø-nære arter samt arterne på øen i midten. Vestsjællands Amt har tidligere registreret Alm. vandranunkel og Stiv star, men de blev ikke genfundet. Flora: Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed Blågrøn kogleaks Bredbladet dunhammer Strand-kogleaks Tornløs hornblad Schoenoplectus tabernaemontani Typha latifolia Schoenoplectus maritimus Ceratophyllum submersum Langs bredden på øen Mange steder i søen Langs bredderne rundt om hele søen I søen 2 1 3 (men de fleste døde) 3 10
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 26-06-2007 Af: jak;hbp;bb Lokalitet: Lille vandhul Lok. nr: Sø nr. 2 (Kalundborg kommune lokalitet nr.34 ) Koordinater: 32 U 0628750; 6170036 Type: Sø Beskyttelse og udpegninger: 3 vandhul Beskrivelse: 3 vandhul. Omgivet af tæt krat af slåen og hvidtjørn. Vandfladen lysåben, dækket af liden andemad. Vandflade >150m 2. Vandhullet ligger i dyrket mark, 90 m syd for projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt af projektet. Flora: Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed Alm. hvidtjørn Crataegus laevigata 3 Bittersød natskygge Solanum dulcamara 1 Båndpil Salix viminalis 2 Hyld Sambucus nigra 2 Liden andemad Lemna minor 3 Slåen Prunus spinosa 3 Tornløs hornblad Ceratophyllum submersum Kun arter i selve vandhullet og rundt langs bredden af vandhullet er medtaget. 3 11
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 26-06-2007 Af: jak;hbp;bb Lokalitet: Vandhul Lok. nr: Sø nr. 4 (Kalundborg kommune lokalitet nr.36 ) Koordinater: 32 U 0629001; 6169888 Type: Sø Beskyttelse og udpegninger: 3 vandhul Beskrivelse: 3 vandhul. Omgivet af krat af slåen og gråpil på tre sider (N-Ø-S), åben træløs vegetation mod V. Vandfladen lysåben. Vandhullet ligger i vildtremise, omgivet af dyrket mark. Areal ca. 300m 2. Vestsjællands amt har tidligere (i 1990) registreret grenet pindsvineknop, vandpileurt, vejbred-skeblad, stiv star, kors-andemad. Ingen af disse arter blev opserveret ved denne besigtigelse. Vandhullet ligger 190 m syd for projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt. Flora: Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed Alm. hyld Sambucus nigra 2 Alm. kvalkved Virburnum opulus 2 Bittersød natskygge Bredbladet dunhammer Solanum dulcamara Typha latifolia 2 Gråpil Salix cinerea 2 Hindbær Rubus isaeus 2 Hunderose Rosa canina 2 Liden andemad Lemna minor 2 Slåen Prunus spinosa 2 Snebær Symphoricarpos albus Sværtevæld Lycopus europaeus 1 1 2 12
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Sø-kogleaks Tornløs hornblad Schoenoplectus lacustris Ceratophyllum submersum Kun arter i selve vandhullet og rundt langs bredden af vandhullet er medtaget. 1 3 13
Lokalitetsbeskrivelse Kalundborg Vesthavn VVM Undersøgt Dato: 26-06-2007 Af: jak;hbp;bb Lokalitet: Vandhul Lok. nr: Sø nr. 5 (Kalundborg kommune lokalitet nr.37 ) Koordinater: 32 U 0629363; 6169855 Type: Sø Beskyttelse og udpegninger: 3 vandhul Beskrivelse: Lille vandhul, helt skygget af Gråpil. Overflade ca. 100 m 2. Ingen akvatisk vegetation. Omgivet af 2-3 m bræmme af stor nælde. Vestsjællands amt har tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 1990). Vandhullet ligger i dyrket mark, 130 m syd for projektområdet (fase II) og bliver ikke direkte berørt. Flora: Dansk navn Latinsk navn Område Hyppighed Alm. hyld Sambucus nigra 2 Gråpil Salix cinerea 4 Kun arter i selve vandhullet og rundt langs bredden af vandhullet er medtaget. 14