Center for voldtægtsofre skadestuen Århus Amtssygehus

ÅRSRAPPORT 2002 Center for voldtægtsofre skadestuen Århus Amtssygehus Center for Voldtægtsofre - skadestuen - Århus Amtssygehus Tage Hansensgade 2, DK-8000 Århus C, telf.: 8949 7400 - psykolog Maiken Knudsen 89497407. Direkte gennemvalg 8949 - + lokalnr. Fax: 8949 7239

Forening endnu umulig Jeg ser en fortabt og ensom kvinde Hvis lys i øjnene er blevet slukket - af en voldsom mand Jeg ved jeg er hende og hun er mig hun forstår min vrede og angst og hører mine tavse skrig Men hun rører sig ikke er ikke til at nå og lever i sit eget mørke Hun overværede en voldtægt mærkede de utallige slag hvor ingen beskyttelse var mulig Hun forstår min kulde og hører de hånlige ord jeg gentager for mig selv Jeg hader min krop hader den fordi den ikke længere er min og blev så voldsomt krænket Hun mærker min håbløshed og er tilstede når jeg er ved at give op Aldrig forlader hun mig eller forråder mig alligevel kan vi ikke blive et Hun er i mørket jeg leder efter lyset leder efter livet Engang når jeg er parat vil jeg vise hende lyset og give hende livet Kirsten Friis Simonsen

Med omstående digt ønsker Center for Voldtægtsofre at indlede årsrapporten for 2002. Digtet illustrerer tydeligt den sorg og den smerte man oplever efter en voldtægt, men det illustrerer også - på trods af alt - et håb for fremtiden - et håb som er vigtigt for alle ofre af have.

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Henvendelser i centret...4 2.1. Antal henvendelser:...4 2.2. Antal og fordeling år 2002:...4 2.3. Antal og fordeling år 2002 sammenlignet med år 2000 og 2001:...5 2.4. Aldersfordeling:...5 2.5.Tilbud i centret:...7 2.6. Lægeundersøgelser ved centret:...7 2.7. Henvendelser til sygeplejerske:...8 2.8. Henvendelser til psykolog:...9 2.9. Grupper:...10 2.10. Antal samtaler ved psykolog:...10 3. Politianmeldte...11 4. Fordelt på kommuner i Århus Amt...13 5. Fordelt på amter...14 6.Tilfredshedsundersøgelse...14 7. Øvrige aktiviteter i centret...19 7.1. Ekstern undervisning centret har afholdt:...19 7.2. Intern undervisning:...19 7.3. Konferencer:...19 7.4. Informationsmateriale:...19 7.5. Undervisning/kurser/temadage centret har deltaget i:...20 7.6. Møder:...20 7.7. Andre aktiviteter:...20 7.8. Publikationer:...21 8. Konsulentfunktion...21 9. Fremtiden...22 9.1. Forskningsopgaver:...22 9.2. Andre undersøgelser:...22 9.3. Information om centret:...22 9.4. Hjemmesiden:...22 10. Tidligere ønsker - fremtidige ønsker...23 10.1 Sekretærbistand:...23

2 10.2. Psykologens kontor:...23 10.3. Lægebemanding:...23 11. Centrets fysiske placering i fremtiden...23 12. Afslutning...23 Bilag 1 Tilfreds med Center for Voldtægtsofre...25 Bilag 2 Holdninger til voldtægtsofre...27 Bilag 3 Omfang af seksuelle krænkelser og følger heraf blandt danske unge i relation til andre former for viktimisering og familiestatus....29 Bilag 4 Oversigt over medlemmer af styregruppe ved Center for Voldtægtsofre 2002:...31 Bilag 5 Oversigt over medlemmer af arbejdsgruppe ved Center for Voldtægtsofre 2002:...32

3 1. Indledning Denne rapport er den 3. rapport fra Center for Voldtægtsofre i Århus, og vi er nu godt i gang med 4. år i centrets historie. Der er indhøstet mange erfaringer og megen viden, som centret i videst muligt omfang ønsker skal komme de ofre, der henvender sig i centret til gode. Herudover vil vi også gerne, at det skal komme pårørende og fagpersoner, der kommer i berøring med voldtægtsofre til gode. Endelig er der en almen interesse for temaet, hvilket centret bl.a. mærker på mange henvendelser og forespørgsler fra presse, skoleelever fra folkeskolen, der skriver projektopgaver samt andre studerende. Aktuelle rapport dækker perioden 01. januar 2002 til 01. januar 2003. Centret vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for et godt, konstruktivt og udviklende samarbejde til alle samarbejdspartnere ved centret eller tilknyttet centret som gælder sygeplejersker, lægesekretærer, læger i det frivillige lægeteam tilknyttet centret, politiet, Retsmedicinsk Institut i Århus og Psykologisk Institut i Århus samt gynækologisk afdeling, Skejby Sygehus. I særdeleshed en stor tak til de personer i både arbejdsgruppen og styregruppen tilknyttet centret, som ligger en stor entusiasme, energi og arbejdskraft i centret. Det er altid en tidskrævende, men også spændende proces at skulle se tilbage på året der gik, samle informationerne op for det forgangne år, træde lidt tilbage og kigge på dem, analysere, konkludere og formidle videre, hvilket første del af rapporten beskriver. Her kommer vi ind på antal personlige henvendelser i centret, hvordan henvendelserne fordeler sig aldersmæssigt, og hvilke tilbud de har taget imod ved centret. Desuden nævnes hvor mange personer, der har ønsket at anmelde overgrebet til politiet, og hvilke amter og kommuner ofrene kommer fra. Alle personer, der henvender sig i centret får blandt megen information også et spørgeskema med hjem, som handler om deres tilfredshed med centret. Disse svar er blevet undersøgt og beskrives i en Tilfredshedsundersøgelse, som kan ses senere i rapporten. På centrets hjemmeside www.voldtaegt.dk, som har mange besøgende hvert år, er der lagt mange oplysninger ind om voldtægt og om muligheder for at få hjælp, hvis man har været udsat for voldtægt eller forsøg på dette, oplysninger om litteratur m.m. Desuden er der lagt et skema ind om holdninger til voldtægt, som besøgende på hjemmesiden frit kan udfylde og returnere. Lektor, cand. psych. Ask Elklit ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet har samlet alle disse svar (i alt 312 indtil undersøgelsestidspunktet) og beskrevet disse i en artikel, som kan ses i sidste del af rapporten.

4 2. Henvendelser i centret 2.1. Antal henvendelser: I år 2002 har der været i alt 101 ofre i centret. Heraf var et offer en mand, de resterende var kvinder. 2.2. Antal og fordeling år 2002: Antallet af henvendelser fordeler sig over året som vist i fig. 1. Fig. 1 Antal henvendelser fordelt på måneder år 2002 (n = 101) 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 januar marts maj juli septemb november

5 2.3. Antal og fordeling år 2002 sammenlignet med år 2000 og 2001: Sammenlignet med år 2000 og 2001 ser antallet af henvendelser og fordelingen over året 2002 ud som i fig. 2. Fig. 2 Sammenligning i antal henvendelser 2000 = 83 2001 = 105 2002 = 101 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 januar marts maj juli septemb november år 2000 år 2001 år 2002 2.4. Aldersfordeling: Centrets målgruppe er aldersmæssigt fra 12 år og opefter. De personer, der henvender sig i centret fordeler sig aldersmæssigt som vist i fig. 3. Fig. 3 Aldersfordeling 12-90 år år 2002 (n=101) 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 12-20 år 21-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år 71-80 år 81-90 år

I 2002 var 48% af henvendelserne i centret unge i aldersgruppen fra 12 til 20 år. Altså en ganske stor del af alle henvendelser i centret. Denne gruppe fordeler sig aldersmæssigt som vist i fig. 4. 6 Fig. 4 Aldersfodeling for alderssegmentet 12-20 år år 2002 (n = 48) 12 10 8 6 4 2 0 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år Desværre er 20 % af alle henvendelser helt unge mennesker fra 12 til og med 15 år.

7 2.5.Tilbud i centret: Centret har forskellige tilbud til ofrene, og det er forskelligt, hvilke af tilbudene ofrene tager imod. I fig. 5 er vist, hvilke fagpersoner der er draget ind i de enkelte sager. fig. 5 Henvendelser fordelt på forskellige faggrupper 2002 Gruppe A (udelukkende kontakt med sygeplejerske) 4 Gruppe B (kontakt med sygeplejerske og læge) 20 Gruppe C (kontakt med sygeplejerske og psykolog) 3 Gruppe D (kontakt med sygeplejerske, læge og psykolog) 47 Gruppe E (udelukkende kontakt med psykolog) 26 Gruppe F (kontakt med læge og psykolog) 1 Således er sygeplejerskerne inddraget i 74 henvendelser. Lægerne er inddraget i 68 af henvendelserne. Psykologen er inddraget i 77 af henvendelserne. 2.6. Lægeundersøgelser ved centret: I alt 68 personer (godt 67%) har taget imod tilbudet om lægeundersøgelse ved henvendelse til centret. 33 personer (33%) er ikke lægeundersøgt - enten fordi de ikke ønskede lægeundersøgelse, eller fordi lægeundersøgelse ikke var relevant på henvendelsestidspunktet. Fig 6. Lægeundersøgte 01.01. 31.12.02 (n = 101) Ikke lægeus. (32,67%) Lægeus. 68 Ikkelægeus. 33 Lægeus. (67,33%)

8 Af de 68 personer, der er lægeundersøgt ved centret har 58 personer primært politianmeldt og er undersøgt af læger fra Retsmedicinsk Institut i Århus. 10 personer er undersøgt at læger fra det frivillige lægeteam, der er tilknyttet centret. Heraf har 1 person senere ønsket at politianmelde overgrebet. 2.7. Henvendelser til sygeplejerske: Af alle 101 henvendelser i centret, var 74 personer (godt 73%) i kontakt med sygeplejerske (fig. 7). Fig. 7 Kontakt med sygeplejerske år 2002 (n = 101) Ikke kontakt m sygepl. (26,73 %) Sygepl.: 74 Ikke sygepl.: 27 Kontakt m. sygepl. (73,27%) Offerets ventetid på sygeplejerske: Fig. 8 Antal min. Antal ofre Offerets ventetid på sygeplejerske år 2002 0 10 15 25 30 35 50 67 1 1 1 1 2 1 I alt kom der 74 ofre, hvoraf 7 (9%) havde ventetid.

Tidsforbrug ved telefonisk kontakt til centret: 9 fig. 9 Tidsforbrug ved telefonisk kontakt til centret år 2002 Antal telefoniske kontakter 77 Timeforbrug 20,8 Minutter per kontakt 16,2 Minimum 2 minutter - op til 45 minutter per kontakt. Telefonisk kontakt fra: ofre pårørende - forældre - kærester - venner skoleelever studerende skoler krisecentre - ansatte journalister 2.8. Henvendelser til psykolog: I alt 77 personer (76%) var i kontakt med centrets psykolog. 8 personer tog imod tilbud om psykologbehandling andet sted. Enten fordi de allerede havde kontakt med denne psykolog før det seksuelle overgreb, eller fordi den fysiske afstand til centret var meget stor. En enkelt person blev indlagt og kom i behandling ved en psykiatrisk afdeling. Således er i alt 84% af alle ofre, der henvender sig i centret, i kontakt med psykolog enten ved centret eller andet sted (fig.10). Fig. 10 Antal henvendelser til psykolog år 2002 (n = 101) Ikke kontakt med psykolog (15,84%) Psykologsamt. andet sted (7,92%) I alt til psykolg ved centret: 77 Psykolog andet sted: 8 Ikke psykolog: 16 Psykologsamt. centret (76,24%)

10 Herudover var 21 personer fra år 2001 ikke afsluttet psykologisk og havde samtaleforløb ind i 2002. Endelig har 7 personer som egentlig var afsluttet i centret i 2001 henvendt sig igen til psykologen, idet der var yderligere behov for samtaler. Således har psykologen i 2002 haft kontakt med i alt 105 personer Hertil kommer personlig kontakt med flere af de pårørende, svarende til pårørende til 19 af ofrene. Som i de foregående år, er der mange telefoniske rådgivninger og vejledninger desforuden. Også fra ofre, hvor overgrebet er sket for år tilbage. I disse sager, søger centret telefonisk at råde og vejlede efter den enkeltes alder, problemstilling og aktuelle livssituation. 2.9. Grupper: I årsrapporten for 2001 blev centrets erfaringer med gruppetilbud nøjere beskrevet med in- og eksklusions kriterier, formål m.v. Dette tilbud er også fortsat i 2002. Centrets psykolog har i løbet af året haft 2 grupper. Den ene gruppe, som mødtes i foråret 2002 bestod af 5 personer. Gruppen var blandet aldersmæssigt med en spredning fra 16 år til 49 år. Gruppen mødtes hver 14. dag, i alt 7 gange. Efter sommeren kom der indenfor en kort periode flere ganske unge piger i centret. Efter flere individuelle samtaler med alle, blev der dannet en gruppe for nogle af disse. Gruppen bestod af 4 piger. De var alle 13-14 år. Gruppeforløbet var ikke afsluttet ved udgangen af 2002. 2.10. Antal samtaler ved psykolog: Ud af de 77 personer, som valgte af tage imod psykologsamtaler fordeler samtalerne sig således som vist i fig. 11 fig. 11 Oversigt over omfang af psykologsamtaler ved udgangen af år 2002 Samtaler Ofre 1-3 51 4-6 9 7-10 7 11-15 3 Ved udgangen af 2002 var i alt 14 personer ikke afsluttet ved psykolog, hvorfor antallet af samtaler for disses vedkommende vil stige. Det er hovedsagelig fra gruppen, der kun havde haft 1-2 samtaler. Ofrene er meget sårbare, hvilket kommer til udtryk på mange måder. Bl.a. ved at der ofte er mange problemer for dem at tage stilling til, og de har svært ved at overskue og

11 huske forskellige ting. Dette bevirker, at der er udeblivelser, hvor ofrene glemmer samtalerne ved psykolog og ikke får ringet afbud. I 2002 var der i alt 54 udeblivelser fra samtale. Alle som udebliver, tilbydes en ny tid ved psykologen. Udebliver de også fra denne samtale, bliver der sendt skriftlig besked ud til ofrene om, at såfremt centret ikke hører yderligere fra dem, betragtes de som afsluttede i centret, men at de til gengæld er velkomne til at kontakte centret igen ved behov. 3. Politianmeldte Der er ikke noget krav til de personer, der henvender sig i centret om politianmeldelse af overgrebet. Det er op til den enkelte selv at bestemme dette. Men centret råder og vejleder omkring emnet. Ud af de personer, der henvendte sig i centret har i alt 79 (78%) valgt at anmelde overgrebet til politiet (fig. 10), hvilket er en stigning i forhold til 2001, hvor 58% ønskede at anmelde overgrebet. Om stigningen er tilfældig er svært at udtale sig om ud fra de nuværende erfaringer. Men centret er bekendt med, at nogle få ofre har valgt at efteranmelde overgrebet til politiet. For et par stykkers vedkommende efter en i første omgang uformel kontakt med politiet iværksat via centret. Fig. 12 Politianmeldte 01.01.02 31.12.02 (n = 101) Ikke politanmeldte (21,78%) Politianmeldte: 79 Ikke politianmeldte: 22 Politianmeldte (78,22%) I årsrapporten for 2001 beskrev vi nogle af de forklaringer, vi har fået fra forskellige personer, der har henvendt sig i centret, på hvad der gør, at flere ikke ønsker at anmelde overgrebene til politiet. Disse gentages herunder: - Offeret ønsker ikke at nogen overhovedet skal kende til overgrebet ud over Offeret selv. - Offeret kan være bange for, at forældre eller ægtefælle skal få kendskab til

12 overgrebet, såfremt overgrebet anmeldes til politiet. - Offeret har ikke overskud til politiafhøring og en eventuel retssag. - Offeret kan være bange for repressalier fra gerningsmanden eller dennes bekendtskabskreds. - Offeret kan være bange for, at pressen får kendskab til overgrebet.

13 4. Fordelt på kommuner i Århus Amt I alt 78 ud af de 101 henvendelser i centret kom fra Århus Amt og fordeler sig på kommuner som vist i fig. 13 fig.13 Antal henvendelser fordelt på kommuner i Århus Amt 01.01. - 31.12.02 (i alt 78 henv. fra Århus Amt) Århus 43 Randers 7 Silkeborg 6 Ebeltoft 1 Grenå 2 Them 1 Langå 1 Midt-Djurs 1 Hinnerup 1 Rougsø 2 Galten 1 Gjern 1 Hørning 2 Purhus 1 Sønderhald 1 Ry 2 Nørre-Djurs 1 Odder 1 Mariager 1 Rønde 1 Skanderborg 1 I alt 78

14 5. Fordelt på amter De 101 personlige henvendelser i centret fordeler sig på følgende amter som vist i fig. 14. fig. 14 Antal henvendelser fordelt på amter 01.01. - 31.12.02 ( n = 101) Viborg Amt 4 Århus Amt 78 Vejle Amt 12 Ringkøbing Amt 4 Vest Sjællands Amt 1 Nordjyllands Amt 1 Andet land 1 I alt 101 6.Tilfredshedsundersøgelse Centret har ønsket at undersøge, hvorledes de ofre, der henvender sig i centret oplever modtagelsen i centret samt kontakten med de forskellige faggrupper i den akutte modtagelse. Ingen af os, der er i kontakt med disse ofre er i tvivl om vigtigheden af at møde ofrene med den største omsorg og støtte og på ofrenes præmisser, hvilket også alle søger at gøre. Men oplever ofrene det nu også således? Eller er der noget, vi som fagpersoner skal være opmærksomme på eller blive bedre til? Derfor har vi udfærdiget et spørgeskema. Når ofrene er færdige med den akutte kontakt i centret (samtale med sygeplejerske og læge, lægeundersøgelse, evt. politiafhøring m.m.) får alle en mappe med hjem med relevant informationsmateriale. I denne mappe er ligeledes et spørgeskema, der omhandler ofrenes tilfredshed med kontakten til de enkelte faggrupper i den akutte modtagelse i centret samt en frankeret svarkuvert. Alle ofre gøres af den modtagende sygeplejerske opmærksomme på, at der er et sådant spørgeskema i mappen, og at det ville være rart for centret, om ofrene vil udfylde dem og returnere dem til centret. Skemaet er søgt udformet så enkelt og overskueligt som muligt. Skemaet kan ses som bilag (1). Skemaerne er inddelt i 5 overordnede temaer med tilhørende underpunkter, som ser ud som følger:

15 1. Tilfredshed med kontakten til politiet a. Tilfredshed med modtagelsen ved politiet b. Tilfredshed med politiets evne til at forklare c. Tilfredshed med politiets evne til at lytte 2. Tilfredshed med modtagelsen i centret 3. Tilfredshed med kontakten med sygeplejerske a. Tilfredshed med sygeplejerskens evne til at forklare b. Tilfredshed med sygeplejerskens evne til at lytte 4. Tilfredshed med kontakten med læge a. Tilfredshed med lægens evne til at forklare b. Tilfredshed med lægens evne til at lytte 5. Tilfredshed med den samlede information a. Tilfredshed med den mundtlige information b. Tilfredshed med den skriftlige information Der er tillige tilknyttet psykolog ved centret, men denne er ikke i kontakt med ofrene i den akutte modtagelse, men først efterfølgende, hvorfor kontakten med denne ikke evalueres her. I skemaerne er der 5 svarmuligheder, nemlig: meget tilfreds, tilfreds, mindre tilfreds, utilfreds og ved ikke/ej oplevet. Herudover er der på skemaerne givet mulighed for at kommentere de enkelte punkter samt for at give ris eller gode ideer til centret. Der er ikke ret mange ofre, som returnerer skemaerne i udfyldt stand, men der kommer trods alt nogle. Siden sommeren 2001 er der kommet i alt 22 skemaer retur ud af 156 udleverede skemaer (14%). Vi ved ikke med sikkerhed, hvad der er grunden til, at så få skemaer returneres, men flere af ofrene har ved senere forespørgsel formuleret, at det har de glemt. Andre har givet udtryk for, at de ikke har haft den mappe med informationsmateriale, hvori bl.a. spørgeskemaet ligger, åbnet endnu. Muligvis handler det også om, at ofrene ikke har overskud til at forholde sig til et spørgeskema i den akutte fase. Da der kun er 14% besvarede skemaer i alt, kan vi ikke bruge materialet statistisk. Alligevel vælger vi at beskrive dem i denne rapport som en pejling af ofrenes tilfredshed med centret og tilfredshed med kontakten med de forskellige faggrupper.

De 22 skemaer er udfyldt som vist i fig. 11. Fig.11 16 Meget tilfreds tilfreds mindre tilfreds utilfreds ved ikke/ ikke oplevet ikke besvaret i alt % % % % % % Modtagelsen v. politiet 8 36 8 36 1 5 2 9 0 3 14 22 Politiets evne til at forklare 10 45 8 36 1 5 1 5 0 2 9 22 Politiets evne til at lytte 8 36 9 41 2 9 1 5 0 2 9 22 Modtagelsen i centret 17 77 2 9 1 5 1 5 0 1 5 22 Sygepl. evne t. at forklare 17 77 3 14 1 5 0 0 1 5 22 Sygepl. evne t. at lytte 17 77 1 5 2 9 0 1 5 1 5 22 Lægens evne t. at forklare 17 77 2 9 1 5 1 5 0 1 5 22 Lægens evne t. at lytte 16 73 2 9 0 1 5 2 9 1 5 22 Mundtlig information 13 59 7 32 0 2 9 0 0 22 Skriftlig information 10 45 7 32 1 5 0 2 9 2 9 22 Som det fremgår, er ofrene overvejende meget tilfredse eller tilfredse med kontakten i centeret og med de forskellige faggrupper som evalueres i den akutte modtagelse. Det samme gælder tilfredsheden med den mundtlige og skriftlige information, ofrene modtager fra centret. Skemaerne er beregnet til at ofrene kan udfylde dem anonymt, hvorfor det kun er i ganske enkelte tilfælde (f.eks. hvis ofrene har valgt at sætte navn på skemaet eller har afleveret skemaerne personligt til et personalemedlem) vi har mulighed for at gå tilbage og se, hvad det er for et offer det drejer sig om, hvad de har været ude for, og hvem de har været i kontakt med i centret og hos politiet. Det offer, der scorer i mindre tilfreds ved modtagelsen i centeret er stort set negativ hele vejen igennem med kontakt til såvel politi, sygeplejerske og læge. Det offer, der scorer utilfreds ved modtagelsen, var utilfreds med modtagelsen hos en lægesekretær. Samme offer scorer meget tilfreds med kontakt til såvel sygeplejerske som læge. I skemaerne er der som nævnt mulighed for at skrive kommentarer ud for de enkelte temaer. Nedenfor kan ses nogle af de kommentarer, ofrene har skrevet. Alle kommentarerne er direkte citeret. Modtagelsen ved politiet: Da jeg ringede til vagtcentralen, blev jeg, efter forklaring for hvorfor jeg ringede, spurgt, hvorfor jeg først ringede nu. Den kommentar havde jeg gerne været foruden Modtagelsen foregik på amtssygehuset, hvor politiet kom til mig. NN har hjulpet mig meget

17 Jeg synes ikke at politiet gjorde sit arbejde godt. Jeg er godt klar over, at de skal være objektive, men en smule medfølelse skader da heller ikke! Det har virkelig givet stof til eftertanke. Meget venlig overfor mig. De var meget sure, over for mig og min veninde. Ret ubehageligt. Politiets evne til at forklare: Fik alt at vide i detaljer. De var heller ikke gode til at forklare. Det var alle andre end lige politiet der forklarede en, hvad der ville ske! Det kan ikke være rigtigt. En ny betjent kom, og han var meget forstående. Politiets evne til at lytte: Jeg følte ikke, at politiet lyttede ordentligt til det, jeg havde at sige. De lyttede og svarede på alt. NN er god til at lytte. Modtagelsen i centret: De var rigtig søde alle sammen. Man føler sig tryg, for de tager imod en med åbne arme. Meget hjertevarm og forstående. Folk er søde. Centeret og deres personale skal have ros! De gør et godt stykke arbejde! Man føler sig tryg! Efter sådan en oplevelse, var det godt at føle sig tryg!. De var meget venlige. Sekretæren, der sad ved modtagelsen, var sur, og jeg var meget tæt på at gå. Det var ikke den samme som sygeplejersken, jeg snakkede med!. Sygeplejerskens evne til at forklare: Meget rolig. Sygeplejerskens evner til at forklare og til at lytte, var gode!!. Sygeplejerskens evne til at lytte: Sygeplejersken var rigtig god til at lytte, og hvis man havde brug for at snakke, var hun der også. Jeg snakkede mest med lægen. Lægens evne til at forklare: Lægen var god til at forklare, hvis der var noget man ikke rigtig forstod. Han var sød men det var en mand. Lægen gjorde sit arbejde godt! Det hele! Undersøgelsen specielt. Lægen var god til at forklare, hvad jeg kunne forvente i stille og rolig samtale, der blev talt til mig, ikke ned til mig venlige klap, trøstende ord. Hun var meget sød ved mig gennem hele undersøgelsen. Sød og hensynsfuld, men alt foregik i et meget langsomt tempo, så den fysiske smerte blev lidt større. Hun manglede muligvis rutine, hun var meget ung, men utrolig forstående.

18 Brugte mange fremmede udtryk. Lægens evne til at lytte: Lægen var rigtig godt til at lytte. Lægen lyttede og brød ikke ind når jeg talte, var forstående, mild venlig, alt gik i et tempo hvor jeg kunne være med, trods det at jeg var i chok. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle spørge om. Jeg sad kun og græd. Mundtlig information: Informationen var helt i top. Hvor jeg kunne hente hjælp, og hvilke mennesker jeg kunne få hjælp af. Det var de bedste mennesker jeg mødte. Tak. Sygeplejersken skal også have tak. Skriftlig information: Vi så ikke noget skriftligt. Derfor kan vi ikke skrive noget. Har ikke fået skriftligt materiale - udover dette materiale. Ris eller gode ideer i øvrigt: Jeg syntes i modtog os pænt. Tak for hjælpen. Jeg var/er meget glad for den hjælp jeg fik i centret. Det hjalp mig meget at få snakket om det. Jeg faldt meget mere til ro, fordi de var så søde. 1000 tak for jeres hjælp. Efter min mening forsæt som I behandlede mig, så kan det ikke gøres bedre. Jeg havde 2 forskellige sygeplejersker, men jeg tror man ville have det bedre, hvis man har den samme sygeplejerske hele vejen igennem. Ellers får man en rigtig god behandling. Jeg har kun ros til jer alle. Jeg synes at lægen var utrolig forstående og gjorde alt i mit tempo. Jeg synes at man evt. skulle give information om rettigheder angående advokatbistand sammen med andet information. Man glemmer, hvad der bliver sagt. Dette hører muligvis under politiet, men en folder ville være rart. Nej! Jeg er godt tilfreds med behandlingen. Jeg har faktisk kun gode ting at sige om centeret. Det er godt at det er blevet lavet. Det hjælper en utroligt meget. Man får hjælp med det samme!. Den modtagende sekretær skal være mere forstående = sød og venlig. Jeg har ingen ris jeg ville bare sige tak for jeres hjælp. Husk altid af have en pakke cigaretter liggende. Jeg er blevet utroligt godt behandlet hele vejen igennem, alle har troet på min forklaring, og været opmuntrende og forstående. Tak. Jeg er en voksen kvinde, 59 år, og ret erfaren angående gynækologiske undersøgelser, så jeg ville have foretrukket en mere erfaren læge, så det var forløbet lidt hurtigere. Andet: Et offer udtrykte mundtligt, da hun afleverede sit skema i centret: havde der været en rubrik med særdeles eller yderst meget tilfreds, ville jeg have sat mine krydser her.

19 Konklusion: Centret har ikke mulighed for at vide, hvorledes ofre, der ikke har udfyldt og returneret spørgeskemaet har oplevet modtagelsen i centret og kontakten med faggrupperne. Imidlertid kommer der løbende tillige mange positive mundtlige tilbagemeldinger fra ofrene. Disse understøtter de returnerede spørgeskemaer. Således er vi overbevist om, at ofrene i langt overvejende grad oplever at blive modtaget og lyttet til samt at få forklaringer fra og af de forskellige faggrupper på en tilfredsstillende måde. 7. Øvrige aktiviteter i centret 7.1. Ekstern undervisning centret har afholdt: Rotary i Hammel. Lene Rindom fortalte om centret og dets erfaringer. Et tværfagligt møde for Falck, politi og plejepersonale. Mette Hyttel Thomsen holdt oplæg om centret. Sønderborg Krisecenter. (Lene Rindom og Maiken Knudsen). Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. (Maiken Knudsen). Seksuelle overgreb mod børn, Rigspolitichefen. Politiskolen på Grønland, Nuuk 2002. (Annie Vesterby). PU-kit, Rigspolitichefen. Politiskolen på Grønland, Nuuk, 2002. (Erik Jensen) 7.2. Intern undervisning: Der blev afholdt et tværfagligt internt kursus for nyt personale tilknyttet centret, (nye læger og sygeplejersker) samt politiet fra politikredsene i amtet samt fra Viborg og Horsens. 2002. (Oplægsholdere: Villy Sørensen, Bjarne Laursen, Gitte Christensen, Erik Jensen, Annie Vesterby, Mette H. Thomsen, Lene Rindom, Maiken Knudsen) 7.3. Konferencer: Nordisk Konference. Våldets offer vårt ansvar, Stockholm. Arrangeret af Brottsoffermyndigheten i Sverige. Ole Brink, Ask Elklit og Maiken Knudsen deltog med indlæg - se venligst afsnittet om publikationer. Nordisk kongres. Nordisk Forening mot Barnemishandling og Omsorgsvikt, Oslo. Annie Vesterby deltog med 2 indlæg sammen med kollegaer fra Retsmedicinsk Institut i Århus. 7.4. Informationsmateriale: Mange af de personer, der henvender sig i centret har en mere eller mindre fast partner. Disse har naturligt svært ved at finde ud af, hvordan de bedst hjælper offeret. Partneren skal forholde sig til offerets reaktioner, som de ofte er usikre på og ikke helt forstår. Samtidig har de deres egne reaktioner, som de også ofte overmandes af. Dette tilsammen gør det vanskeligt for partneren at vide, hvad de skal gøre, og hvad de skal sige for at hjælpe bedst muligt. Derfor har centret udformet 2 pjecer til partnerne. Den ene pjece er målrettet de helt unge kærester (14-17 år). Den anden pjece er målrettet de lidt ældre og mere modne partnere (fra 18 år og opefter).

20 7.5. Undervisning/kurser/temadage centret har deltaget i: Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet, seminar for psykologer. (Maiken Knudsen). Stop volden mod kvinder, Århus. Arrangeret af Formidlingscentret for socialt Arbejde, Esbjerg. (Lene Rindom og Maiken Knudsen) Supervision af psykiske parallelprocesser v. Sverre Belin, 21-22/3, 2002, Store Restrup. (Ask Elklit). Om Yasiliulis krisebegreb, Nyborg. Mette Bendixen. Forum for virksomhedsteori. (Ask Elklit). Psykopatologi og ondskab. V. Otto Kernberg, Psykiatrisk Hospital, Århus. Ask Elklit. Kursus i selvmordsforebyggelse v. Ida Koch. København. Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. (Ask Elklit). The Diagnosis of Sexual Abuse of children v. Astrid Heger, Retsmedicinsk Institut, Århus Kommunehospital. (AnnieVesterby, Ask Elklit). Kursus i erklæringsudformning. København. Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. (Ask Elklit). Hvad er psykoterapi, v Nina Koeller, Århus, Dansk Psykoterapeutisk Selskab. (Maiken Knudsen). Oplevelsesorienteret familieterapi v. Jesper Juul, Århus, Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Hvordan erindres følelser v. Dorthe Berntsen, Århus, Dansk Psykoterapeutisk Selskab. Livsmod, angst og skyld v., Århus, Regionsstyrelsen i Århus. Børn og Unge Gynækologi, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi s efteruddannelseskursus, Bagsværd, 2002. Overgreb mod børn. Dansk Selskab for Retsmedicin, Odense, 2002. (Annie Vesterby og Maiken Knudsen). Børn og Lovgivningen - børn som ofre i retssystemet i sager om seksuelt overgreb. Red Barnet, Christiansborg, 2002. (Annie Vesterby). Evaluating Child Sexual Abuse for the Health Care Provider. San Diego, USA. 2002. (Annie Vesterby). 7.6. Møder: Udover styregruppens og arbejdsgruppens jævnlige møder blev der afholdt møde med 2 repræsentanter fra Lysthuset. Lysthuset er Århus Amts center for fremme af seksuel sundhed og forebyggelse af seksuelt overførbare sygdomme, HIV og AIDS og uønsket graviditet for unge i alderen 15-25 år. 7.7. Andre aktiviteter: Specialistuddannelse i psykotraumatologi: Elklit, A.: Iværksættelse af specialistuddannelse i Psykotraumatologi, Dansk Psykolog Forening. Sommer/efterår 2002. Medlem af det Kriminalpræventive Råds tænketank omkring forebyggelse af vold. Ole Brink. Medlem af Det Kriminalpræventive Råds arbejdsgruppe omkring forebyggelse af vold på arbejdspladsen. Ole Brink. Medlem af Århus Amts Rådgivningsgruppe/... vedrørende børnemishandling (herunder seksuelle overgreb mod børn). Annie Vesterby. Aflagt besøg på Borna Huset for seksuelt misbrugte børn, Island. Annie Vesterby

21 7.8. Publikationer: Brink Ole, Petersen Klaus Kjær, Charles Annie Vesterby. Vold i Århus gennem to årtier. Ugeskr. Læger 2002; 164(8): 1044-8. Brink Ole, Petersen Klaus Kjær, Charles Annie Vesterby. Two decades of violence. A cohort study from the Danish municipality of Aarhus. Dan med Bull 2002; 49 (1), 64-7. Brink, O.: Vold og alkohol. Er der en sammenhæng? Paper fremlagt på den 2. Nordiske Konferens: Våldets offer - vårt ansvar! 2002, Stockholm. Elklit, A.: Attitudes Toward Rape Victims. Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention, 3, 2002 (1), 73-83. Elklit, A.: Forholdet mellem køn og vold i en empirisk kontekst. Kön og våld i Norden. Rapport från en konferens i Køge, Danmark 2001. Stockholm: Nordiska Ministerrådet. Tema Nord 2002: 545, pp 71-95. Elklit, A.: Attitudes Toward Rape Victims. Paper fremlagt på den 2. Nordiske Konferens: Våldets offer - vårt ansvar! 2002, Stockholm. Elklit, A.: Følger af incest - en beskrivelse af en gruppe incestofre i behandling. Odense: Incestcenter, Fyn. 2002. Elklit, A.: Victimization and PTSD in a Danish National Youth Probability Sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 41, 2002, 174-181. Thrane, J. & Elklit, A.: Den traumatiserede personlighed - et studie af personlighedens betydning for krisetilstandens udtryk og behandling. København: Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab. 2002. Elklit, A.: Acute Distress in Victims of Robbery and Assault. Journal of Interpersonal Violence, 17, 2002, (8), 872-887. Elklit, A.: Viktimisering og PTSD hos danske skoleelever - resultater fra en landsdækkende undersøgelse. Nyhetsbev fra Nordisk Forening mot Barnemishandling og Omsorgssvigt, 2002, (1), 2-3. Elklit, A.: Traumatiseres teenagere i samme grad som voksne? Forskningsnyt fra Psykologien, 11, 2002, (3), 20-22. Knudsen, M.: At dele det svære. Psykolog Nyt, 16, 2002. 3-9. Knudsen, M.: Integreret behandling af voldtægtsofre. Paper fremlagt på den 2. Nordiske Konferens: Våldets offer - vårt ansvar! 2002, Stockholm. Mikkelsen, S., Nielsen, L. Aargaard, A. Vesterby: Seksuelt overførte sygdomme hos seksuelt misbrugte børn. Paper fremlagt på Nordisk Kongres. Nordisk Forening mod Barnemishandling og Omsorgsvikt, Oslo, 2002. Nielsen, L. Aa.,. Mikkelsen, S. J.: Chlamydia trachomatis og Neisseria gonnorrhoeae hos sexuelt misbrugte børn i Jylland. Ugeskr. Læger 164/49: 5806-09, 2002. Vesterby, A., Nielsen, L. Aargaard, Mikkelsen, S.: Den retsmedicinske undersøgelse og erklæring i sager om seksuelt misbrug af børn. Paper fremlagt på Nordisk Kongres. Nordisk Forening mod Barnemishandling og Omsorgsvikt, Oslo, 2002. 8. Konsulentfunktion Der er mange telefoniske henvendelser til centret fra såvel ofre som pårørende, ligesom vi hyppigt bliver bedt om rådgivning og information fra andre professionelle såvel i eget amt som uden for amtet. Ligeledes er der mange skoleelever og studerende, der retter henvendelse til centret i