arbejds- ulykker Anmeldte arbejdsulykker 2005-10 Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010
Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 Årsopgørelse 2010 Arbejdstilsynet, marts 2011 ISBN nr. 87-7534-606-0
Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse 2010 (1. udgave) over anmeldte arbejdsulykker indeholder generelle oplysninger om skadetyper, skademåder, branchegrupper, køn, aldersgrupper, statsborgerskab og ansættelsesperiode for arbejdsulykker, der er anmeldt i perioden 2005-2010. I årsopgørelsen sættes der særlig fokus på stigningen i antallet af faldulykker i 2010 og på, om der er en mulig sammenhæng med vintervejret i 2010. Bagerst i årsopgørelsen findes forklaringer og definitioner på anvendte begreber. Arbejdstilsynet offentliggør en 2. udgave af årsopgørelsen senere på året i august/september, når der foreligger nye beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Manglen på aktuelle beskæftigelsestal betyder, at der ikke i denne 1. udgave vises opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til antallet af beskæftigede, normalt pr. 10.000 beskæftigede (incidenser). I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, www.at.dk/arbejdsskader/tabeller, for perioden 2005-2010 er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker bl.a. inden for særlige brancher, regioner eller jobgrupper. Arbejdstilsynet, marts 2011 3
Indholdsfortegnelse HOVEDTRÆK... 5 1 ANMELDTE ARBEJSULYKKER 2005-2010... 6 1.1 SKADETYPER... 6 1.1.1 Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker... 6 1.1.2 Andre arbejdsulykker... 7 1.1.3 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden... 9 1.2 BRANCHEGRUPPER... 10 1.3 ANSÆTTELSESPERIODE... 12 1.4 SKADEMÅDE... 14 1.5 ALDERSGRUPPER... 16 1.6 KØN... 18 1.7 STATSBORGERSKAB... 21 2 TEMA: ARBEJDSULYKKER VED FALD I 2010... 23 2.1 OBSERVATIONER... 23 2.2 DISKUSSION OG KONKLUSION... 25 3 FORKLARINGER... 26 3.1 AFGRÆNSNING AF ANMELDTE ARBEJDSULYKKER... 26 3.2 DEFINITIONER... 27 4
HOVEDTRÆK Der er i 2010 anmeldt 44.382 arbejdsulykker. Det er 1.853 flere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker med 14 pct., hvilket var det største fald fra et år til et andet siden 1986-1987, hvor karensdagen blev afskaffet. I hele perioden 2005-2010 er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 6 pct. Kvartalsvise beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab for 3. kvartal 2009 og 3. kvartal 2010 peger på, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 1,5 pct., - altså en udvikling i beskæftigelsen, der ikke kan forklare en samlet stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 4 pct. Der er i 2010 anmeldt 39 arbejdsulykker med døden til følge. I perioden 2005-2010 har antallet ligget mellem 66 tilfælde i 2007 og 39 i 2010, hvilket svarer til et gennemsnit på 51 tilfælde om året. Det er langt færre end i slutningen af 1990 erne, hvor antallet lå på næsten 80 tilfælde om året. Antallet af anmeldte arbejdsulykker er større i tidsintervaller, der ligger i starten af ansættelsen, end i tidsintervaller, der ligger senere i ansættelsen. For eksempel sker næsten en tredjedel af alle anmeldte arbejdsulykker inden for første ansættelsesår. Der anmeldes ca. dobbelt så mange arbejdsulykker for personer med under 1 måneds ansættelse end for personer med 6 måneders ansættelse. Der sker næsten lige så mange arbejdsulykker på første ansættelsesdag som i hver af de følgende 4 ansættelsesuger. Der er i 2010 blevet anmeldt 2.959 flere faldulykker end i 2009. Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker er 1.853 højere end i 2009. Det vurderes som overvejende sandsynligt, at en stor del af stigningen i antallet af faldulykker i 2010 hænger sammen med det hårde vintervejr i vintermånederne i 2010. Havde antallet af faldulykker i 2010 udgjort samme andel af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker som i de foregående år, ville der i 2010 være blevet anmeldt ca. 1.000 arbejdsulykker færre end 2009. 5
1 Anmeldte arbejsulykker 2005-2010 Der er i 2010 anmeldt 44.382 arbejdsulykker. Det er 1.853 flere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. Fra 2008 til 2009 faldt antallet af anmeldte arbejdsulykker med 14 pct., hvilket var det største fald fra et år til et andet siden 1986-1987, hvor karensdagen blev afskaffet. I hele perioden 2005-2010 er der sket et fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 6 pct. De beskæftigelsestal, som normalt anvendes til beregning af incidenser, er endnu ikke tilgængelige. Kvartalsvise beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks arbejdstidsregnskab (ATR) for 3. kvartal 2009 og 3. kvartal 2010 peger på, at der samlet set er sket en tilbagegang i beskæftigelsen på 1,5 pct. 1, - altså en udvikling i beskæftigelsen, der ikke kan forklare en samlet stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 4 pct. Der er dog tale om foreløbige beskæftigelsestal, der især på brancheniveau er meget usikre, og som derfor ikke kan anvendes til incidensberegninger. I en undersøgelse af antallet af faldulykker i 2010 og deres mulige sammenhæng med det hårde vintervejr især i januar, februar og december (se kapitel 2) vurderes det som overvejende sandsynligt, at stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2009 til 2010 hænger sammen med en stigning i antallet af faldulykker på grund af is og sne. 1.1 Skadetyper Skadetypen beskriver, hvad der er sket med skadelidte, og hvor på legemet skaden er placeret. Disse informationer hentes fra anmeldelsernes oplysninger om skadens art, skadet legemsdel og skadens følger. Sidstnævnte giver oplysning, om at arbejdsulykken medførte skadelidtes død. Tabel 1, 2 og 3 viser fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010. Ulykkerne er fordelt på skadetype (tre forskellige detaljeringsniveauer) og registreringsår. Arbejdsulykker, der har medført døden, er omtalt i afsnit 1.1.3. Tabel 1: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt på skadetype (alvorlighed) og registreringsår Registreringsår Skadetype (alvorlighed) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død 59 61 66 44 44 39 313 Andre alvorlige ulykker 5.249 5.778 5.536 5.664 4.843 5.641 32.711 Andre ulykker 41.798 42.865 43.212 43.811 37.642 38.702 248.030 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 1.1.1 Alvorlige arbejdsulykker, bortset fra dødsulykker Ifølge Arbejdstilsynets definition omfatter andre alvorlige arbejdsulykker ulykker, der har medført amputationer, knoglebrud eller skader på flere legemsdele. 1 Danmarks Statistik, Statistikbanken 2011, http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 6
Der er i 2010 anmeldt 5.641 andre alvorlige ulykker (tabel 1) svarende til 12,7 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Dette svarer til, at ca. hver ottende anmeldte arbejdsulykke i 2010 var så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Andelen af alvorlige arbejdsulykker i 2010 er 1,3 procentpoint højere end de foregående 3 år. 166 af de anmeldte arbejdsulykker i 2010 medførte amputationer (ca. pct.). Heraf var 89 pct. amputation af én eller flere fingre (tabel 2 og 3). I 2010 udgjorde knoglebrud 10 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker. Heraf udgjorde knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 55 pct. (tabel 2 og 3). Knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) udgjorde 32 pct. af alle knoglebrud. 1.1.2 Andre arbejdsulykker I 2010 udgjorde forstuvninger mv. 43 pct. af de anmeldte arbejdsulykker, sårskader udgjorde 12 pct. og bløddelsskader udgjorde 6 pct. (tabel 2 og 3). Andelen af sårskader er i perioden faldet fra knapt 18 pct. i 2005 til 12 pct. i 2010, medens andelen af bløddelsskader er faldet fra 9 pct. i 2005 til 6 pct. i 2010. Andelen af forstuvninger har i hele perioden ligget nogenlunde konstant på 43 pct. I 2009 udgjorde andelen af forstuvninger mv. dog kun 42 pct. Andelen af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Andre oplyste skader, det vil sige tilfælde, hvor skadetypen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke findes som valgmulighed (tabel 2 og 3), er steget fra 5 til 12 pct. gennem de seneste 5 år. Dette slører billedet af udviklingen inden for de forskellige typer af skader. Af de anmeldte forstuvninger mv. i 2010 udgjorde forstuvning mv. af ryg og rygrad 33 pct., forstuvning mv. af nedre ekstremiteter (ben, ankler og fødder) 33 pct. og forstuvning mv. af øvre ekstremiteter (arme, hænder og fingre) 24 pct. (tabel 3). Af de anmeldte sårskader i 2010 udgjorde 42 pct. sårskader på finger/fingre (tabel 3). Af de anmeldte bløddelsskader i 2010 udgjorde bløddelsskader på øvre ekstremiteter 32 pct. og bløddelsskader på nedre ekstremiteter 26 pct. (tabel 3). Antallet af anmeldte arbejdsulykker med skadetypen Chok har været jævnt stigende i en årrække (tabel 2). Andelen af chok-tilfælde er næsten fordoblet i løbet af perioden 2005-2010. Chok inkluderer såvel chok som følge af aggression (fx vold) og trusler samt traumatisk chok (fx overværelse af ulykke). 7
Tabel 2: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt på skadetype (14 grupper) og registreringsår Registreringsår Skadetype (14 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død 59 61 66 44 44 39 313 Amputation 206 222 228 186 166 166 1.174 Knoglebrud 4.265 4.717 4.500 4.591 3.839 4.435 26.347 Ledskred, forstuvninger mv. 20.166 21.059 20.991 21.832 17.726 18.902 120.676 Sårskade 8.272 8.612 8.400 7.820 5.689 5.344 44.137 Bløddelsskade 4.385 3.642 3.859 3.877 2.957 2.727 21.447 Hjernerystelse og indre skade 1.361 1.433 1.466 1.547 1.302 1.577 8.686 Termisk skade 649 662 670 637 469 524 3.611 Ætsning (kemisk) 256 250 251 201 130 129 1.217 Forgiftning og infektion 337 326 366 355 379 420 2.183 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 157 175 200 238 213 260 1.243 Chok 1.607 1.662 1.665 1.941 1.995 1.983 10.853 Øvrige skader 672 939 913 1.022 1.024 1.237 5.807 Andre oplyste skader 2.590 2.630 2.446 2.476 4.172 5.109 19.423 Skadetype uoplyst 2.124 2.314 2.793 2.752 2.424 1.530 13.937 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Tabel 3: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt på skadetype (28 grupper) og registreringsår Registreringsår Skadetype (28 grupper) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død 59 61 66 44 44 39 313 Amputation af finger, fingre 189 206 211 170 139 147 1.062 Amputation af håndled, hånd 1 1 1 2 6 2 13 Amputation af nedre ekstremiteter 7 8 10 9 6 6 46 Amputation af andre kropsdele 9 7 6 5 15 11 53 Knoglebrud på øvre ekstremiteter 2.411 2.647 2.546 2.568 2.094 2.442 14.708 Knoglebrud på nedre ekstremiteter 1.321 1.467 1.384 1.441 1.251 1.441 8.305 Knoglebrud på andre kropsdele 533 603 570 582 494 552 3.334 Forstuvning af øvre ekstremiteter 4.949 5.182 5.359 5.369 4.322 4.618 29.799 Forstuvning af nedre ekstremiteter 6.360 6.802 6.769 7.156 5.972 6.265 39.324 Forstuvning af ryg og rygrad 7.246 7.339 7.120 7.471 5.968 6.283 41.427 Forstuvning af andre kropsdele 1.611 1.736 1.743 1.836 1.464 1.736 10.126 Sårskade på finger, fingre 3.871 3.756 3.903 3.614 2.525 2.240 19.909 Sårskade på håndled, hånd 1.221 1.280 1.251 1.220 880 870 6.722 Sårskade på nedre ekstremiteter 1.043 1.118 1.072 956 795 715 5.699 Sårskade på andre kropsdele 2.137 2.458 2.174 2.030 1.489 1.519 11.807 Bløddelsskade på øvre ekstremiteter 1.682 1.256 1.272 1.211 896 874 7.191 Bløddelsskade på nedre ekstremiteter 1.058 937 981 1.028 781 703 5.488 Bløddelsskade på andre kropsdele 1.645 1.449 1.606 1.638 1.280 1.150 8.768 Hjernerystelse og indre skade 1.361 1.433 1.466 1.547 1.302 1.577 8.686 Termisk skade 649 660 668 635 468 522 3.602 Ætsning 256 250 251 201 130 129 1.217 Forgiftning 337 326 366 355 379 420 2.183 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 157 175 200 238 213 260 1.243 Chok 1.607 1.662 1.665 1.941 1.995 1.983 10.853 Øvrige skader 672 939 913 1.022 1.024 1.237 5.807 Andre oplyste skader 2.590 2.630 2.446 2.476 4.172 5.109 19.423 Skadetype uoplyst 2.124 2.314 2.793 2.752 2.424 1.530 13.937 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 8
1.1.3 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden I 2010 blev der anmeldt 39 arbejdsulykker med døden til følge (dødsulykker), til Arbejdstilsynet. I perioden 2005-2010 har antallet ligget mellem 66 tilfælde i 2007 og 39 i 2010, hvilket svarer til et gennemsnit på 51 tilfælde om året. Det er langt færre end i anden halvdel af 1990 erne, hvor antallet lå på 80 tilfælde i gennemsnit om året. Tabel 4 viser antallet af arbejdsulykker med døden til følge, som er anmeldt i perioden 2007-2010 fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabellen er rangeret som top 5 efter branchegrupper med flest dødsulykker i de 4 år. De fem branchegrupper dækker ca. halvdelen af de anmeldte arbejdsulykker med døden til følge. Tabel 4: Anmeldte arbejdsulykker med døden til følge 2007-2010, fordelt på branchegrupper (top 5) og registreringsår Registreringsår Branchegruppe (37 grupper) 2007 2008 2009 2010 I alt 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 9 10 4 6 29 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 8 4 5 5 22 29 Transport af gods 5 6 7 4 22 01 Anlægsarbejde 6 5 3 14 10 Metal og maskiner 5 1 4 1 11 Øvrige branchegrupper 27 16 23 18 84 37 Uoplyst og andet 6 2 1 2 11 I a l t 66 44 44 39 193 9
1.2 Branchegrupper Tabel 5 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker 2007-2010 fordelt på 36 branchegrupper og registreringsår. Tabel 5: Anmeldte arbejdsulykker 2007-2010, fordelt på branchegruppe (36 grupper) og registreringsår Registreringsår Branchegruppe (36 grupper) 2007 2008 2009 2010 I alt 01 Anlægsarbejde 720 801 640 672 2.833 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 3.128 3.021 2.310 2.190 10.649 03 Færdiggørelse af byggeri 1.831 2.067 1.719 1.660 7.275 04 Butikker 2.022 2.345 2.079 2.230 8.675 05 Engros 2.198 2.096 1.874 1.657 7.827 06 Elektronik 487 457 311 297 1.552 07 Energi og råstoffer 217 216 212 227 872 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 189 284 194 174 841 09 Kemi og medicin 448 433 414 378 1.673 10 Metal og maskiner 4.184 4.355 2.595 2.275 13.408 11 Plast, glas og beton 1.380 1.380 893 774 4.429 12 Tekstil og papir 314 314 202 226 1.056 13 Transportmidler 946 905 566 546 2.965 14 Træ og møbler 1.118 859 551 469 2.999 15 Film, presse og bøger 238 291 193 183 905 16 IT og telekommunikation 207 201 200 210 818 17 Kontor 3.978 3.942 3.419 4.443 15.774 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 902 844 832 846 3.416 19 Slagterier 2.120 1.764 1.093 1.229 6.206 20 Nærings- og nydelsesmidler 1.566 1.582 1.204 1.021 5.373 21 Politi, beredskab og fængsler 1.159 1.260 1.122 1.534 5.075 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 141 142 152 152 587 23 Vand, kloak og affald 495 546 527 635 2.203 24 Frisører og anden personlig pleje 38 38 44 32 152 25 Hotel og camping 280 238 231 195 944 26 Kultur og sport 591 665 716 739 2.711 27 Rengøring 1.143 1.149 1.236 1.362 4.898 28 Restauranter og barer 599 628 575 602 2.404 29 Transport af gods 3.146 3.118 2.596 2.877 11.737 30 Transport af passagerer 1.179 1.372 1.419 1.308 5.278 31 Daginstitutioner 1.873 2.020 2.049 2.277 8.223 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 4.821 5.100 5.254 5.456 20.631 33 Hospitaler 1.505 1.583 1.725 1.747 6.560 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 225 216 277 323 1.041 35 Undervisning 2.015 2.216 2.149 2.545 8.925 36 Universiteter og forskning 168 176 158 195 697 37 Uoplyst og andet 1.243 895 798 696 3.632 I a l t 48.814 49.519 42.529 44.382 185.244 10
Der er samlet set sket en stigning på 4 pct. i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2009 til 2010, men der er store forskelle mellem forskellige branchegrupper. Den procentvise stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker er størst inden for branchegrupperne Politi, beredskab og fængsler (37 pct.), Kontor (30 pct.) og Vand, kloak og affald (21 pct.). Stigningen inden for Kontor kan bl.a. hænge sammen med, at nogle af de arbejdsulykker, der sker på kommunale institutioner, anmeldes centralt. Der ses dog også en stigning i antallet af arbejdsulykker inden for branchegrupper, der i overvejende grad er præget af kommunale institutioner, såsom Daginstitutioner (11 pct.), Døgninstitutioner og hjemmepleje (4 pct.) samt Undervisning (18 pct.). Fra 2008 til 2009 ses et markant fald i antallet af anmeldte arbejdsulykker på 14 pct. Det procentvise fald i antallet af arbejdsulykker fra 2008 til 2009 er størst inden for branchegrupperne Metal og maskiner (41 pct.), Slagterier (38 pct.), Transportmidler (37 pct.), Træ og møbler (36 pct.), Plast, glas og beton (35 pct.) samt Bygge- og anlægsbranchegrupperne (17 23 pct.). Fra 2009 til 2010 ses et yderligere fald inden for branchegrupperne Metal og maskiner (12 pct.), Plast, glas og beton (13 pct.) og Træ og møbler (15 pct.). Inden for Transportmidler og Byggeog anlægsbrannchegrupperne er niveauet fra 2009 stort set fastholdt i 2010. Inden for Slagterier ses en stigning på 12 pct. fra 2009 til 2010. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor branchen er uoplyst er faldet i hele perioden. I Arbejdstilsynets interaktive tabeller på nettet, www.at.dk/arbejdsskader/tabeller, for perioden 2005-2010 er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for de enkelte branchegrupper fordelt på brancher. 11
1.3 Ansættelsesperiode Tabel 6 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Ansættelsesperiode er perioden fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Tabel 6: Anmeldte ulykker 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Registreringsår Ansættelsesperiode 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt 1 års ansættelse eller mindre (Nyansatte) 12.902 14.838 16.117 15.367 10.324 10.708 80.256 Mere end 1 års ansættelse 26.201 26.707 26.061 27.420 25.601 29.943 161.933 Uoplyst *) 8.003 7.159 6.636 6.732 6.604 3.731 38.865 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 *) Uoplyst ansættelsesperiode skyldes manglende oplysning om ansættelsesdato i anmeldelserne. Tabel 7 viser årlige andele af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår. Fra 2007 er antallet af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade inden for sit første ansættelsesår (nyansatte), faldet fra at udgøre 33 pct. af arbejdsulykkerne til at udgøre ca. 25 pct. i 2009 og 2010. Årsagen kan være, at der er sket færre nyansættelser. I gennemsnit for perioden udgør andelen af arbejdsulykker for nyansatte ca. 29 pct. Fra 2009 til 2010 er andelen af tilfælde, hvor ansættelsesperioden er uoplyst fx på grund af manglende oplysning om ansættelsesdato, - næsten halveret. Tabel 7: Andele af anmeldte ulykker 2005-2010 fordelt på ansættelsesperiode og registreringsår Registreringsår Ansættelsesperiode 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt 1 års ansættelse eller mindre (Nyansatte) 27,4 30,5 33,0 31,0 24,3 24,1 28,6 Mere end 1 års ansættelse 55,6 54,8 53,4 55,4 60,2 67,5 57,6 Uoplyst 17,0 14,7 13,6 13,6 15,5 8,4 13,8 I a l t 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er større i tidsintervaller, der ligger i starten af ansættelsen, end i tidsintervaller, der ligger senere i ansættelsen (figur 1). For eksempel anmeldes der ca. dobbelt så mange arbejdsulykker for personer med under 1 måneds ansættelse end for personer med 6 måneders ansættelse (figur 1). Der sker næsten lige så mange arbejdsulykker på første ansættelsesdag som i hele den følgende ansættelsesuge. 12
Figur 1: 2.500 Antal anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 (gennemsnit) sket inden for det første ansættelsesår fordelt på ansættelsesperiode i intervaller á 1 måneds varighed 2.000 1.500 1.000 500 0 0.-1. måned 1.-2. måned 2.-3. måned 3.-4. måned 4.-5. måned 5.-6. måned 6.-7. måned 7.-8. måned 8.-9. måned 9.-10. måned 10.-11. måned 11.-12. måned 13
1.4 Skademåde Tabel 8 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på skademåde og registreringsår. Tabel 8: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skademåde (10 grupper) og registreringsår Registreringsår Skademåde 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer 1.345 1.406 1.481 1.379 1.067 1.048 7.726 Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge 14 20 15 10 12 13 84 Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) 11.164 12.567 11.596 12.088 10.662 13.621 71.698 Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med 7.856 8.099 8.422 8.382 6.318 6.225 45.302 Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 5.327 4.844 5.060 4.619 3.515 3.339 26.704 Klemt, mast etc. 3.432 3.595 3.619 3.428 2.690 2.505 19.269 Akut fysisk overbelastning af legemet eller dele heraf 13.394 12.920 13.417 13.914 11.158 10.596 75.399 Akut psykisk overbelastning 1.246 1.173 1.135 1.433 1.432 1.338 7.757 Bid, spark etc. (fra dyr og personer) 1.080 1.123 1.163 1.328 1.184 1.182 7.060 Anden kontakt/skademåde 1.526 2.023 1.815 2.019 3.502 4.144 15.029 Uoplyst 722 934 1.091 919 989 371 5.026 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Figur 2: Anmeldte arbejdsulykker 2010 fordelt på skademåder (andele i %) Bid, spark etc. (fra dyr og personer) 3% Anden kontakt/skademåde IAN 9% Uoplyst 1% Akut/kortvarig kontakt med elspænding, temperaturer, farlige stoffer 2% Akut psykisk overbelastning 3% Akut fysisk overbelastning af legemet, 24% Druknet, begravet, omsluttet af med iltmangel til følge 0% Fald, stødt imod en stationær genstand (tilskadekomne er i bevægelse) 30% Klemt, mast etc. 6% Kontakt med skarp, spids, grov eller ru genstand 8% Ramt af genstand og/eller person i bevægelse, kollidere med 14% 14
Figur 2 viser, hvordan de anmeldte arbejdsulykker i 2010 fordeler sig procentvis på skademåder. Faldulykker, herunder såvel lodret og vandret fald som støden imod, kollision med (genstand), udgør 31 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010. I 2009 udgjorde faldulykker mv. 25 pct. Der er anmeldt 2.959 flere faldulykker mv. i 2010 end i 2009. Den absolutte stigning i antallet af anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 er på 28 pct. Denne stigning i antallet af faldulykker mv. er nærmere behandlet i kapitel 2. Der ses ingen stigning i antallet af arbejdsulykker med andre navngivne skademåder end fald mv. Antallet af anmeldelser, hvor der er angivet Anden kontakt/skademåde, er steget med 18 pct. fra 2009 til 2010. Til gengæld er antallet af tilfælde, hvor skademåde er Uoplyst faldet med 62 pct. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut overbelastning af legemet (fx løft, træk, skub, vridning, drejning og gribning), udgør 24 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut psykisk overbelastning udgør 3 pct. Ulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af (en genstand eller person) udgør 15 pct. Ulykker, der har medført akut overbelastning, fald eller, at vedkommende er blevet ramt (af en genstand eller lignende) udgør således tilsammen ca. 70 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010. 15
1.5 Aldersgrupper Tabel 9 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010, fordelt på aldersgruppe og registreringsår. Tabel 9: Arbejdsulykker anmeldt 2005-2010 fordelt på 17 aldersgrupper og registreringsår Alder (17 grupper) Registreringsår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt 0-9 år 4 9 5 9 3 2 32 10-12 år 3 2 2 5 4 5 21 13-14 år 31 33 35 42 34 43 218 15 år 57 61 57 80 48 49 352 16-17 år 501 481 555 551 486 425 2.999 18-24 år 5.434 6.037 6.545 6.578 5.157 4.866 34.617 25-29 år 5.018 4.993 5.037 4.881 3.992 4.098 28.019 30-34 år 5.755 5.826 5.777 5.569 4.599 4.661 32.187 35-39 år 6.397 6.165 5.991 6.072 5.176 5.409 35.210 40-44 år 6.434 6.675 6.679 6.812 5.756 5.829 38.185 45-49 år 5.768 5.978 5.761 6.167 5.500 6.086 35.260 50-54 år 5.082 5.303 5.370 5.494 4.923 5.459 31.631 55-59 år 4.620 4.912 4.736 4.726 4.425 4.691 28.110 60-64 år 1.575 1.758 1.734 1.924 1.855 2.151 10.997 65-69 år 206 213 218 252 291 366 1.546 70-74 år 45 54 50 55 55 74 333 75 + år 37 46 37 30 33 54 237 Uoplyst 139 158 225 272 192 114 1.100 I alt 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Blandt aldersgrupperne fra 18 år til 59 år udgør de 18-24 årige og de 55-59 hver 10 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. De øvrige aldersgrupper mellem 25 og 54 år udgør fra 12 til 13 pct. Der er ingen nævneværdig variation i andele i perioden 2005-2010. I 2010 udgør arbejdsulykker blandt personer under 25 år 12 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. Gennemsnittet for hele perioden 2005-2010 er 14 pct. Tabel 10 viser den procentvise fordeling af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 på aldersgruppe inden for hver skadetype. For hver skadetype er den aldersgruppe markeret, som udgør den største andel af de anmeldte tilfælde. For eksempel fremgår det, at 26 pct. af de arbejdsulykker, der har medført døden, ligger i aldersgrupperne mellem 50 og 60 år. 16
Tabel 10: Andele af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på 17 aldersgrupper og 14 skadetyper Skadetyper (14 grupper) Død Mistet legemsdel Knoglebrud Ledskred, forstuvninger mv. Sårskade Bløddelsskade Hjernerystelse og indre skade Termisk skade Ætsning (kemisk) Forgiftning og infektion Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk Aldersgruppe 0-9 år 1,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 10-12 år 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 13-14 år 0,6 0,3 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,0 0,1 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 15 år 0,6 0,1 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,4 0,1 0,0 0,0 0,2 0,2 0,1 0,2 0,1 16-17 år 1,0 2,6 1,3 0,6 1,9 1,2 1,2 2,4 1,9 0,3 1,0 1,7 0,8 0,8 1,3 1,1 18-24 år 9,6 11,6 10,5 11,0 16,2 15,1 15,0 17,4 16,9 8,8 10,1 10,0 10,1 10,9 12,6 12,3 25-29 år 5,1 8,3 8,6 9,9 11,0 10,9 10,4 10,8 11,9 11,0 8,3 9,9 8,9 9,4 9,6 10,0 30-34 år 6,1 9,0 9,4 11,8 11,6 11,7 12,0 11,5 13,0 11,3 11,0 12,6 10,6 11,5 10,7 11,5 35-39 år 8,3 10,1 10,7 13,3 12,3 12,1 11,9 12,2 14,5 12,4 11,3 12,3 11,2 12,9 11,5 12,5 40-44 år 11,8 11,7 12,2 14,2 13,1 13,1 12,0 13,3 15,2 14,5 14,9 14,0 13,6 14,0 12,9 13,6 45-49 år 10,2 11,4 12,2 13,4 11,1 11,4 11,0 11,5 9,8 13,4 13,8 13,7 12,3 13,4 11,9 12,5 50-54 år 13,1 11,6 12,4 11,7 9,3 9,9 11,1 9,1 9,0 13,1 14,0 12,2 12,9 12,0 11,2 11,3 55-59 år 12,8 11,4 13,8 9,7 8,7 9,5 9,4 7,9 4,6 10,0 10,9 9,9 12,2 10,3 10,0 10,0 60-64 år 9,9 7,2 6,2 3,5 3,6 3,8 4,3 2,5 2,2 4,6 3,9 3,2 5,4 3,7 4,8 3,9 65-69 år 3,2 1,8 1,2 0,4 0,5 0,5 0,8 0,3 0,2 0,3 0,3 0,2 1,0 0,6 1,1 0,6 70-74 år 1,9 0,9 0,3 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 0,0 0,2 0,0 0,2 0,1 0,3 0,1 75 + år 3,8 0,7 0,3 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,1 0,2 0,1 Uoplyst 0,0 1,4 0,6 0,3 0,3 0,4 0,4 0,4 0,7 0,3 0,2 0,2 0,4 0,3 1,6 0,4 I a l t 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Chok Øvrige skader Andre oplyste skader Skadetype uoplyst I alt 17
1.6 Køn Tabel 11 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt procentvis på skadens alvor, køn og registreringsår. Af de anmeldte arbejdsulykker i perioden udgør ca. 60 pct. af tilfældene mænd, og 40 pct. vedrører kvinder. Der anmeldes 10 gange så mange arbejdsulykker med dødelig til følge for mænd end for kvinder, og knapt dobbelt så mange alvorlige arbejdsulykker. Tabel 11: Andele af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på alvorlighed, køn og registreringsår Alvorlighed / Køn Registreringsår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Død Kvinder 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,01 0,01 Mænd 0,12 0,11 0,12 0,09 0,10 0,08 0,10 I alt 0,13 0,13 0,14 0,09 0,10 0,09 0,11 Andre alvorlige ulykker Kvinder 3,63 4,11 3,62 3,91 4,23 5,05 4,08 Mænd 7,47 7,69 7,64 7,44 7,08 7,62 7,50 Uoplyst 0,04 0,07 0,08 0,08 0,08 0,04 0,07 I alt 11,14 11,86 11,34 11,44 11,39 12,71 11,64 Andre ulykker Kvinder 34,35 34,33 33,91 34,85 37,47 37,32 35,30 Mænd 54,15 53,43 54,25 53,16 50,68 49,67 52,64 Uoplyst 0,23 0,24 0,36 0,46 0,36 0,21 0,31 I alt 88,73 88,01 88,52 88,47 88,51 87,20 88,25 Alle ulykker Kvinder 38,00 38,45 37,54 38,77 41,71 42,38 39,39 Mænd 61,73 61,24 62,01 60,69 57,85 57,37 60,24 Uoplyst 0,27 0,31 0,45 0,54 0,44 0,25 0,38 I alt 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 Tabel 12 viser antal anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt procentvis på skadetype i 14 grupper og køn. Tabel 12: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt procentvis på 14 skadetyper for hhv. kvinder og mænd Køn Skadetype (14 grupper) Kvinder Mænd Uoplyst I alt Død 0,02 0,17 0,00 0,11 Mistet legemsdel 0,12 0,60 1,60 0,42 Knoglebrud 7,70 10,44 14,30 9,37 Ledskred, forstuvninger mv. 48,64 39,30 28,13 42,94 Sårskade 9,30 19,91 13,08 15,70 Bløddelsskade 6,94 8,08 7,71 7,63 Hjernerystelse og indre skade 3,93 2,54 3,01 3,09 Termisk skade 1,12 1,40 1,13 1,28 Ætsning (kemisk) 0,23 0,56 0,66 0,43 Forgiftning og infektion 0,82 0,75 0,66 0,78 Skade som følge af lyd, vibrationer og tryk 0,39 0,48 0,19 0,44 Chok 6,22 2,33 1,69 3,86 Øvrige skader 2,34 1,88 2,45 2,07 Andre oplyste skader 8,02 6,20 5,08 6,91 Skadetype uoplyst 4,21 5,35 20,32 4,96 I a l t 100,00 100,00 100,00 100,00 18
Ud af samtlige arbejdsulykker, der er anmeldt for kvinder, udgør forstuvninger mv. næsten 49 pct. Sårskader udgør 9 pct.. Knoglebrud udgør 8 pct. Bløddelsskader udgør 7 pct., og chok udgør 6 pct. Ud af samtlige arbejdsulykker, der er anmeldt for mænd, udgør forstuvninger mv. 39 pct. Sårskader udgør 20 pct. Knoglebrud udgør 10 pct. Bløddelsskader udgør 8 pct., og chok udgør 2 pct. Tabel 13 viser antal anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt procentvis på 36 branchegrupper og køn. Tabel 13: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt procentvis på 36 branchegrupper for hhv. kvinder og mænd Køn Branchegrupper (36 grupper) Kvinder Mænd Uoplyst I alt 01 Anlægsarbejde 0,08 2,38 2,45 1,48 02 Opførelse og nedrivning af byggeri 0,22 9,41 9,22 5,79 03 Færdiggørelse af byggeri 0,51 5,89 4,99 3,77 04 Butikker 5,21 4,02 4,80 4,49 05 Engros 2,18 5,59 3,86 4,24 06 Elektronik 0,87 0,84 0,38 0,85 07 Energi og råstoffer 0,11 0,70 0,56 0,47 08 Installation og reparation af maskiner og udstyr 0,04 0,68 0,75 0,43 09 Kemi og medicin 0,82 0,98 0,75 0,91 10 Metal og maskiner 2,24 10,60 4,80 7,28 11 Plast, glas og beton 1,14 3,43 1,60 2,52 12 Tekstil og papir 0,33 0,75 0,09 0,58 13 Transportmidler 0,39 2,51 1,98 1,67 14 Træ og møbler 0,98 2,35 0,56 1,80 15 Film, presse og bøger 0,42 0,56 0,66 0,50 16 IT og telekommunikation 0,31 0,51 0,09 0,43 17 Kontor 11,91 6,62 8,94 8,71 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri 1,12 2,29 3,57 1,83 19 Slagterier 2,24 5,07 1,32 3,94 20 Nærings- og nydelsesmidler 2,82 3,06 1,03 2,96 21 Politi, beredskab og fængsler 0,99 3,86 2,07 2,72 22 Religiøse institutioner og begravelsesvæsen 0,36 0,27 0,47 0,30 23 Vand, kloak og affald 0,19 1,80 0,56 1,16 24 Frisører og anden personlig pleje 0,14 0,02 0,47 0,07 25 Hotel og camping 0,77 0,33 0,75 0,50 26 Kultur og sport 1,42 1,36 2,82 1,39 27 Rengøring 2,80 2,48 2,07 2,61 28 Restauranter og barer 1,87 0,84 1,98 1,25 29 Transport af gods 3,94 7,71 11,85 6,24 30 Transport af passagerer 1,83 3,18 2,63 2,64 31 Daginstitutioner 8,68 1,46 2,92 4,31 32 Døgninstitutioner og hjemmepleje 24,70 2,07 3,67 10,99 33 Hospitaler 7,21 1,08 1,41 3,50 34 Læger, tandlæger og dyrlæger 1,11 0,12 0,47 0,51 35 Undervisning 7,53 2,78 2,73 4,65 36 Universiteter og forskning 0,53 0,28 0,28 0,38 37 Uoplyst og andet 1,96 2,16 10,44 2,12 I a l t 100,00 100,00 100,00 100,00 19
25 pct. af de anmeldte arbejdsulykker blandt kvinder ligger inden for Døgninstitutioner og hjemmespleje, 12 pct. inden for Kontor, 9 pct. inden for Daginstitutioner, 8 pct. inden for Undervisning og 7 pct. inden for Hospitaler. 11 pct. af de anmeldte arbejdsulykker blandt mænd ligger inden for Metal og maskiner, 9 pct. inden for Opførelse og nedrivning af byggeri, 8 pct. inden for Transport af gods, 7 pct. inden for Kontor, og 6 pct. inden for såvel Færdiggørelse af byggeri som Engros. Blandt mænd udgør anmeldte arbejdsulykker på Bygge- og anlægsområdet i alt 18 pct. 20
1.7 Statsborgerskab Tabel 14-17 viser anmeldte arbejdsulykker i årene 2005-2010 fordelt på skadelidtes statsborgerskab og registreringsår. I tabellerne er der tale om skadelidtes statsborgerskab på det tidspunkt, hvor ulykken blev anmeldt. I tabel 14 er statsborgerskab opdelt i, om skadelidte er statsborger i Danmark, i de øvrige gamle EU-lande, i de nye EU-lande eller i et land uden for EU. Tabel 14: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (EU) Registreringsår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark 44.869 46.108 45.514 45.460 38.964 40.706 261.621 Gamle EU-lande - undt. Danmark (før 2004)* 568 674 947 1.296 1.001 881 5.367 Nye EU-lande (efter 2004)** 97 135 322 523 446 458 1.981 Lande uden for EU 1.411 1.608 1.776 1.845 1.533 1.512 9.685 Statsborgerskab uoplyst*** 161 179 255 395 585 825 2.400 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 *) Gamle EU-lande i perioden 1995-2004 omfatter: (Vest)Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige. **) Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (fra 2004), samt Rumænien og Bulgarien (fra 2007). ***) Statsborgerskab kan være uoplyst, hvis skadelidte ikke har et CPR-nummer, og statsborgerskabet ikke fremgår af anmeldelsen, eller hvis CPR-nummeret er forkert eller ufuldstændigt. Tabel 15 viser i årlige andele, om skadelidte er dansk statsborger eller andet. Andelen af tilfælde, hvor skadelidte er statsborger i et andet land end Danmark er steget fra 4 pct. i 2005 til 7 pct. i 2008 og 2009. I 2010 udgør statsborgere fra andre lande end Danmark 6,4 pct. Tabel 15: Andele af anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på statsborgerskab og registreringsår Statsborgerskab (DK eller andet) Registreringsår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark 95,3 94,7 93,2 91,8 91,6 91,7 93,1 Andre lande 4,4 5,0 6,2 7,4 7,0 6,4 6,1 Statsborgerskab uoplyst 0,3 0,4 0,5 0,8 1,4 1,9 0,9 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Tabel 16 viser anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på statsborgerskab (Danmark eller andet land), alvorlighed og registreringsår. Der er i 2010 registreret ét tilfælde, hvor en ikke-dansk statsborger er omkommet ved en arbejdsulykke. Tabel 17 viser anmeldte arbejdsulykker 2005-2010 fordelt på skadelidtes statsborgerskab (enkeltlande) og registreringsår. Landene er rangeret som top 10 efter det samlede antal anmeldelser i perioden 2005-2010. Efter Danmark følger landene Tyskland, Tyrkiet, Polen og Sverige. 21
Tabel 16: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt på statsborgerskab, alvor og registreringsår Registreringsår Statsborgerskab / Alvor 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark Død 58 52 56 37 38 38 279 Andre alvorlige ulykker 5.007 5.464 5.176 5.175 4.444 5.205 30.471 Andre ulykker 39.804 40.592 40.282 40.248 34.482 35.463 230.871 I alt 44.869 46.108 45.514 45.460 38.964 40.706 261.621 Andre lande Død 5 6 5 5 1 22 Andre alvorlige ulykker 214 276 312 436 335 345 1.918 Andre ulykker 1.862 2.136 2.727 3.223 2.640 2.505 15.093 I alt 2.076 2.417 3.045 3.664 2.980 2.851 17.033 Statsborgerskab uoplyst Død 1 4 4 2 1 12 Andre alvorlige ulykker 28 38 48 53 64 91 322 Andre ulykker 132 137 203 340 520 734 2.066 I alt 161 179 255 395 585 825 2.400 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 Tabel 17: Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010, fordelt på statsborgerskab (top 10) og registreringsår Registreringsår Statsborgerskab 2005 2006 2007 2008 2009 2010 I alt Danmark 44.869 46.108 45.514 45.460 38.964 40.706 261.621 Tyskland, Forb. Rep. 169 255 462 743 525 468 2.622 Tyrkiet 260 260 278 298 261 245 1.602 Polen 58 85 241 398 316 315 1.413 Sverige 95 126 191 241 203 179 1.035 Bosnien-Hercegovina 133 154 134 142 116 97 776 Irak 110 124 150 170 112 101 767 Storbritannien 133 132 131 134 130 91 751 Norge 93 90 99 96 77 86 541 Jugoslavien * 105 95 103 69 68 67 507 Øvrige lande 920 1.096 1.256 1.373 1.172 1.202 7.019 Uoplyst 161 179 255 395 585 825 2.400 I a l t 47.106 48.704 48.814 49.519 42.529 44.382 281.054 *) Statsborgerskab i et land, der ikke længere findes, kan forekomme, hvis skadelidte på anmeldelsestidspunktet fortsat har det pågældende statsborgerskab. 22
2 TEMA: Arbejdsulykker ved fald i 2010 I 2010 er der et tidsmæssigt sammenfald mellem måneder med hårdt vintervejr, dvs. is og sne, og måneder, hvor en stor del af årets faldulykker er sket. Der kan opstilles den hypotese, at det store antal faldulykker i 2010 hænger sammen med det hårde vintervejr i januar, februar og december 2010. I det følgende efterprøves denne tese. 2.1 Observationer Tabel 8 viste, at der i 2010 blev anmeldt 13.621 arbejdsulykker, hvor skademåden er Fald mv.. Det er 2.959 flere anmeldte faldulykker mv. end i 2009, hvilket svarer til en stigning på 28 pct. Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker er 1.853 højere end i 2009 svarende til en stigning på 4 pct. I 2010 udgør antallet af faldulykker 31 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, hvilket ligger over gennemsnittet på ca. 25 pct. for hele perioden 2005-2010. Figur 3: % 50 Andele af faldulykker ud af samtlige anmeldte arbejdsulykker 2010 sket i de enkelte måneder (søjler) sammenlignet med gennemsnittet (kurve) for de foregående 5 år (2005-2009) 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Mdl. andel 2010 Mdl. Normal 2005-09 Figur 3 viser, hvor stor en andel faldulykker udgør af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker, der er sket i hver af årets 12 måneder. Kurven viser gennemsnittet for perioden 2005-2009, og søjlerne viser den månedlige andel af faldulykker for 2010. Fx udgør faldulykker i gennemsnit 29 pct. af samtlige arbejdsulykker i januar måned for ulykkesårene 2005-2009. Til sammenligning udgør andelen af faldulykker 43 pct. af samtlige arbejdsulykker i januar 2010. Næsten samme billede ses i februar måned. I december måned 2010 udgør faldulykker næsten halvdelen af alle anmeldte ar- 23
bejdsulykker, hvor gennemsnittet i de foregående år ligger på 29 pct. I 2010 ser det derfor ud til, at faldulykkerne i vintermånederne udgør en væsentlig større andel af samtlige arbejdsulykker end i de foregående 5 år. Det er ikke ved hjælp af ulykkesregistret muligt direkte at vise forekomsten af arbejdsulykker, der er sket på grund af is og sne. Selv om det er muligt ved anmeldelse at angive, hvilket underlag skadelidte faldt på, kan det ikke registreres, hvilken beskaffenhed underlaget har. Det er dog muligt ved anmeldelse at give en yderligere beskrivelse i et tekstfelt, men dette anvendes ikke til statistik. I registret er der således oplysninger om den genstand, maskine eller det underlag (teknik), skadelidte er kommet til skade på, i dette tilfælde den teknik vedkommende faldt på eller ramte under faldet, herunder forskellige typer underlag. I en tredjedel af de 13.621 faldulykker mv., der er anmeldt i 2010 (tabel 8), er det angivet, at der ingen teknik er involveret. I yderligere 14 pct. af tilfældene er følgende teknikker angivet som skadevoldende: Arealer i al almindelighed, Andre arealer, gangarealer i terrænniveau, Motorcykler, knallerter, scootere og Naturfænomener og atmosfæriske fænomener (herunder hagl, sne, is, storm mv.) Disse 4 kategorier samt Ingen teknik udgør tilsammen næsten halvdelen (6.353) af de anmeldte faldulykker i 2010, og er de kategorier af teknikker, hvor stigningen i antallet af faldulykker har været størst fra 2009 til 2010. Da der ved anmeldelse af arbejdsulykker hverken kan angives en årsag til faldet eller en oplysning om underlagets beskaffenhed, er der blandt disse anmeldelser udtaget en tilfældig stikprøve på 100 med henblik på læsning af anmeldelsernes fritekstfelt til beskrivelse af ulykken. Denne manuelle optælling viser, at det i 75 ud af 100 tilfælde er angivet, at faldet er sket på grund af is og sne ( fordi det var glat ). Hvis en arbejdsulykke ikke er sket på virksomheden, hvor skadelidte er ansat, skal der ved anmeldelse angives et ulykkessted. For de anmeldte faldulykker mv. er antallet af tilfælde, hvor ulykkesstedet er angivet til at være Transport på veje som led i arbejdet steget med 125 pct. fra 2009 til 2010. Det er desuden undersøgt, for hvilke jobtyper stigningen i antallet af faldulykker fra 2009 til 2010 er størst. 30 pct. af stigningen i anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 vedrører de 3 jobtyper: Social- og sundhedspersonale i private hjem, hvor antallet er steget med 88 pct., Postarbejde, hvor antallet er steget med 77 pct., samt Last- og tankbilchauffører, hvor antallet er steget med 43 pct. Inden for Renovationsarbejde og Politiarbejde, der hver for sig ikke har bidraget væsentligt til den samlede stigning i antallet af faldulykker, er antallet af anmeldte faldulykker mere end fordoblet fra 2009 til 2010. De nævnte jobtyper er karakteriseret ved, at en del af arbejdet eller transporten mellem skiftende arbejdssteder foregår udendørs. 24
2.2 Diskussion og konklusion I 2010 er der et tidsmæssigt sammenfald mellem måneder med hårdt vintervejr, dvs. is og sne, og måneder, hvor faldulykker udgør en væsentlig del af det samlede antal skete arbejdsulykker. I 2010 udgør faldulykkerne i vintermånederne (januar, februar og december) en væsentlig større andel af samtlige arbejdsulykker end i de foregående 5 år. I en stikprøve af de anmeldte faldulykker i 2010 er det i 75 ud af 100 tilfælde angivet på anmeldelsen, at de er sket på grund af is og sne. Antallet af faldulykker ved transport på veje som led i arbejdet er steget med 125 pct. fra 2009 til 2010. De jobtyper, hvor stigningen i antallet af anmeldte faldulykker fra 2009 til 2010 er størst, er karakteriseret ved bl.a. at foregå udendørs, og omfatter postbude, hjemmehjælpere, lastbilchauffører, renovationsarbejdere og politifolk. Det vurderes som overvejende sandsynligt, at en stor del af stigningen i antallet af faldulykker i 2010 hænger sammen med det glatte føre i vintermånederne i 2010. I 2010 udgør faldulykker 31 pct. af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker. Havde antallet af faldulykker i 2010 udgjort samme andel (25 pct.) af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker som gennemsnittet for hele perioden 2005-2010, ville der i 2010 være blevet anmeldt ca. 1.000 færre ulykker end i 2009. 25
3 Forklaringer 3.1 Afgrænsning af anmeldte arbejdsulykker Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, som har givet anledning til arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, til Arbejdstilsynet. Anmeldelse skal ske senest 9 dage efter første fraværsdag. Tilsvarende skal ejere/brugere af tekniske hjælpemidler mv. anmelde arbejdsulykker mv., der er sket ved brugen af et teknisk hjælpemiddel, til Arbejdstilsynet, selv om der ikke er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdstilsynet opgør arbejdsulykkerne efter det år, hvor ulykken er anmeldt og registreret, dvs. registreringsår. Årsopgørelsen omfatter de arbejdsulykker, der er anmeldt fra 1. januar 2005 til 31. december 2010. Arbejdstilsynet kan udarbejde særskilte opgørelser af arbejdsulykker efter det år, hvor ulykken er sket. Opgørelserne omfatter anmeldte arbejdsulykker på land i Danmark. Det betyder bl.a., at arbejdsulykker til søs, i luften eller på off-shore anlæg samt i udlandet ikke er omfattet af statistikken. Antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet afspejler dels antallet af faktisk skete arbejdsulykker dels andelen af disse ulykker, der bliver anmeldt, - to forhold, der ikke umiddelbart kan skelnes imellem i ulykkestallene. På grund af underrapportering er det reelle antal arbejdsulykker højere end antallet af anmeldelser. Undersøgelser 2 viser, at der anmeldes under halvdelen af de anmeldepligtige arbejdsulykker. Niveauet kan variere afhængig af faktorer som skadelidtes alder, virksomhedens branche og skadens alvorlighed. Ved brug af ulykkestallene skal man være opmærksom på den usikkerhed, der er på grund af underrapportering. 2 Underrapportering af arbejdsulykker 1990-1995 - en undersøgelse af 5 skadestuers registrering af behandlede arbejdsulykker. At-rapport nr. 16, Arbejdstilsynet 1996. 2 Arbejdsulykker. Nyt fra Danmarks Statistik nr. 451. Danmarks Statistik 1999. 2 Analyse af stigning i anmeldte arbejdsulykker 2003 til 2006 Baggrundrapport, bilag 3, Arbejdstilsynet 2008. Se: http://www.at.dk/sw49337.asp,. 26
3.2 Definitioner Alder Skadelidtes alder bestemmes ud fra CPR-nummeret og ulykkesdatoen. Ansættelsesperiode Ansættelsesperiode er antallet af dage fra ansættelse på virksomheden til ulykken sker. Personer med en ansættelsesperiode på et år eller derunder betegnes som nyansatte. Branche og branchegruppe Danske virksomheder kategoriseres efter Dansk Branchekode 2007 (DB07). DB07 er en dansk udgave af EU s standardbrancheklassifikation, Nomenclature générale des Activités économiques dans les Communautés Européennes (NACE, Rev. 2). Arbejdstilsynet har ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel inddelt DB07-brancherne i de 36 grupper, der fremgår af årsopgørelsens tabeller. Oplysninger om virksomhedens branchetilhørsforhold stammer fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Jobtype Jobtype beskriver skadelidtes arbejdsfunktion (og uddannelsesniveau) og sker på baggrund af de oplysninger, der kan hentes ud af anmeldelsesblankettens tekstfelt og i henhold til den danske udgave af den internationale klassifikation ISCO (International Standard Classification of Occupations). Den danske udgave af klassifikationen benævnes DISCO (Dansk ISCO). Køn Oplysninger om køn stammer fra skadelidtes CPR-nummer. Skademåde Skademåde beskriver, hvordan skaden skete under ulykkens hændelsesforløb og betegner det trin i ulykkeshændelsesforløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. Skadetype Skadetype beskriver ulykkens fysiske/fysiologiske konsekvenser for skadelidte og er en kombination af anmeldelsens oplysninger om skadens art (fx knoglebrud, sårskade eller forstuvning), om skadet legemsdel og i tilfælde af skadelidtes død om skadens følger (arbejdsudygtighedens varighed). Statsborgerskab Skadelidtes statsborgerskab på anmeldelsestidspunktet findes ud fra CPR-nummeret. 27
Teknik Teknik betegner den genstand, den maskine, det redskab, det værktøj, det stof eller lignende, der forårsagede skaden. Teknik knytter sig til skademåde og er en del af det trin i ulykkeshændelsesforløbet, hvor skadelidte kommer i kontakt med en skadevoldende genstand. Ulykkessted Ulykkessted betegner det arbejdsområde eller de omgivelser, hvor arbejdsulykken skete. Ved anmeldelse af arbejdsulykker skal der kun angives et ulykkessted, hvis ulykken ikke er sket på virksomheden. 28