Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 41 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Ugens tendens Dansk ØMU-underskud er blevet større i 2012 Ugens international Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 781 færre arbejdsulykker i 2012 Danmark har fortsat den 5. laveste ledighed i EU28 Danmark har 4. laveste unge ledighed i EU Fald i prisen en på enfamiliehuse, stigning på ejerlejligheder i juli ØMU-gælden faldt i 2012 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er faldet I 2012 blev der anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er 781 færre ulykker end i 2011, svarende til et fald på 2 pct. Det viser en ny årsopgørelse fra Arbejdstilsynet. Opgørelsen er baseret på de arbejdsulykker, som er blevet anmeldt af arbejdsgiveren. På grund af underanmeldelse er det faktiske antal af arbejdsulykker betydeligt højere end det anmeldte antal. Arbejdstilsynet vurderer, at det anmeldte antal arbejdsulykker udgør pct. af det faktiske antal. Figur 1. Antal arbejdsulykker er faldet det seneste år Anm.: Antal ulykker pr beskæftigede, Kilde: Arbejdstilsynet

2 10 pct. færre anmeldte arbejdsulykker siden 2007 Mænd rammes oftere af arbejdsulykker end kvinder Det samlede antal anmeldte arbejdsulykker er faldet med 14 pct. i perioden I denne periode har der været et fald i beskæftigelsen, og det betyder, at antallet af anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede således kun er faldet med 10 pct. fra 2007 til 2012., jf. figur 1. I 2012 er Slagterier med 532 anmeldte arbejdsulykker pr beskæftigede fortsat den branchegruppe med det højeste antal ulykker. Herefter følger Vand, kloak og affald, bygge- og anlægsbrancherne og transportområdet. Slagterier er samtidig branchegruppen med det største fald i antallet af ulykker i perioden Af de anmeldte arbejdsulykker i perioden vedrører ca. 60 pct. af tilfældene mænd og 40 pct. af tilfældene kvinder. Fra 2007 til 2012 er ulykkesincidensen faldet en smule blandt mænd, mens der stort set ikke har været en ændring blandt kvinder. Arbejdstilsynets rapport kan læses her. Ugens analyse: 115 socialøkonomiske virksomheder i Danmark I gennemsnit 5 ansatte på særlige vilkår Kun 21 pct. med god økonomi 80 pct. har planer om at ansatte flere Produktiviteten er lavere i virksomheder med mange udsatte ansatte Kun små forskelle på, hvordan virksomheder klarer sig uanset om de tager et socialt ansvar eller ej Økonomien er svagere i de socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder er små virksomheder, der producerer og sælger varer med henblik på et socialt formål. Der findes 115 socialøkonomiske virksomheder i Danmark med et selvstændigt CVR-nr., som i gennemsnit har været registreret i CVR-registeret i 9 år. Det konkluderer SFI i rapporten Socialøkonomiske virksomheder i Danmark Når udsatte bliver ansatte, der udkom i september De socialøkonomiske virksomheder har i gennemsnit ca. 19 ansatte og heraf ca. 5 ansatte på særlige vilkår, forstået som personer i fleksjob, løntilskudsjob eller løntilskudsjob til førtidspensionister. Overordnet betragtet er der således tale om ret få virksomheder med ret få ansatte. Ifølge rapporten beskriver 28 pct. af virksomhederne deres økonomi som mindre god, 50 pct. beskriver den som nogenlunde, mens kun 21 pct. beskriver den som god. Rapporten konkluderer dog, at hovedparten af de socialøkonomiske virksomheder fremstår som levedygtige virksomheder med gode eller forholdsvis gode overlevelseschancer. Ifølge rapporten mener 80 pct. af virksomhederne, at de godt kan fastholde det nuværende antal ansatte, og 80 pct. har endda planer om at forøge antallet af ansatte. Dertil kommer, at færre end 20 pct. af virksomhederne har til formål at give økonomisk overskud. Produktiviteten i de socialøkonomiske virksomheder er lavere and i alle virksomheder under ét. Dog er overskuddet i de socialøkonomiske virksomheder på niveau med alle virksomheder under ét. Sideløbende med SFI s undersøgelse, har Centre for Economic and Business Research (CEBR), et uafhængigt forsknings- og analysecenter på CBS, udarbejdet en samfundsøkonomisk analyse, der beskriver, hvilken værdi virksomheder med udvidet socialt ansvar tilfører samfundet, jf. boks 1. Analysen viser, at virksomheder med udvidet socialt ansvar er en smule overrepræsenteret inden for handel, industri og hotel og restauration. Branchefordelingen af disse virksomheder er dog tæt på fordelingen for andre virksomheder. Den uddannelsesmæssige baggrund for de ansatte på særlige vilkår er for næsten 9 ud af 10 enten grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette gælder også for ansatte på særlige vilkår i andre virksomheder.

3 Hovedkonklusionen er, at der kun i meget lille omfang er forskel på, hvordan virksomheder og individer ansat på særlige vilkår klarer sig, alt efter om virksomhederne tager et udvidet socialt ansvar eller ej. Boks 1. Socialøkonomiske virksomheder vs. Virksomheder med udvidet socialt ansvar SFI betegner en socialøkonomisk virksomhed som en virksomhed, der har et socialt, dvs. almennyttigt formål, og som producerer og sælger varer eller tjenesteydelser på et marked med henblik på at fremme dette sociale formål. En socialøkonomisk virksomhed geninvesterer det meste eller hele overskuddet fra denne forretning i virksomheden eller dens formål. Virksomheder med udvidet socialt ansvar er, ifølge CEBR s definition, virksomheder, der i 2006 (startåret) havde mindst tre ansatte og mindst 30 pct. af de ansatte på særlige vilkår. Ugens tendens I: Dansk ØMU-underskud er blevet større i 2012 Offentligt underskud på 4,1 pct. af BNP Større underskud pga. udbetaling af efterlønsbidrag Danmark havde i 2012 et underskud på den offentlige saldo (ØMUsaldoen) på 4,1 pct. af BNP. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I 2011 var underskuddet på den offentlige saldo 1,8 pct. af BNP. Dermed øgedes underskuddet i 2012 med 2,2 procentpoint, jf. figur 2. Underskuddet i 2012 kan forklares ved bl.a. engangsbetalingen af efterlønsbidrag på 1,6 pct. af BNP svarende til ca. 29 mia. kr. I 2012 ligger Danmark uden for ØMU-kriterierne, der tilsiger, at underskuddet ikke må overstige 3 pct. af BNP. Figur 2. ØMU-underskud er blevet større i 2012 Anm.: Offentlig ØMU-saldo i pct. af BNP, ØMU-gælden faldt i 2012 Den danske ØMU-gæld faldt fra 46,4 pct. af BNP i 2011 til 45,4 pct. af BNP i 2012, jf. figur C bagerst i dette nyhedsbrev. ØMU-kriterierne tilsiger at gælden maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP, hvilket Danmark overholder. ØMU-saldoen og ØMU-gælden er vigtige nøgletal, der benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. ØMU-gælden er et begreb for bruttogælden, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af udvalgte gældsposter for offentlig forvaltning og service.

4 Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Slovenien Frankrig Letland Italien Litauen Bulgarien Irland Slovakiet Portugal Kroatien Cypern Spanien Grækenland Procent Procent International: Dansk ledighed blandt de laveste i EU Fortsat høj ledighed i EU28 Store forskelle i ledighedsniveauer i Europa Danmark har fortsat den 5. laveste ledighed i EU28 Danmark havde i august 2013 fortsat den 5. laveste ledighed i EU28, jf. figur 3. Således ligger Danmark under gennemsnittet for EU28 med en højere ledighed end Tyskland, og en lavere ledighed end Storbritannien og Sverige. Det viser nye tal fra Eurostat. Den samlede ledighed i EU28-landene var i august 2013 på 10,9 pct. af arbejdsstyrken, når der tages højde for sæsonudsving (se opgørelsesmetoden i boks 2). Dermed har ledigheden i EU28 under ét været uændret de seneste fire måneder. Det viser nye tal fra Eurostat. I Grækenland og Spanien var mere end hver fjerde i arbejdsstyrken ledig, og landene skiller dermed fortsat markant ud i forhold til de øvrige EU-lande. Den laveste ledighed i EU28 var i Østrig med 4,9 pct. Figur 3. Den danske ledighed fortsat under gennemsnittet for EU EU28-gennemsnit Anm: Ledighed i EU-landene, sæsonkorrigeret, august Estland og Ungarn: juli Grækenland, Letland og Storbritannien: juni Kilde: Eurostat. Lav ungdomsarbejdsløshed i Danmark Danske unge har den 4. laveste ledighed blandt unge i EU, jf. figur A bagerst i publikationen. Kun Tyskland, Østrig og Nederlandene har en lavere ungdomsarbejdsløshed end Danmark. Den danske ungdomsarbejdsløshed var i august langt under gennemsnittet for EU. Boks 2. Definition af international sammenlignelig ledighed Til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedstal bruges Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU baserer sig på en kvartalsvis stikprøve, der omfatter ca personer i alderen år. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. AKU er Danmarks statistiks bidrag til Eurostats Labour Force Survey. De danske ledighedstal, der offentliggøres af Eurostat og OECD, baseres således på dette bidrag. AKU-ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Dette indebærer at fx studerende, eller andre personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp vil indgå i AKU-ledigheden, hvis de opfylder AKU-ledighedsdefinitionen. Omvendt vil personer, der indgår i de registerbaserede ledighedstal ikke indgå i AKU's ledighed, hvis de ikke opfylder ovenstående tre ledighedskriterier. Tallene fra de to forskellige kilder er derfor ikke direkte sammenlignelige.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst 0,6 2. kvt. 13 Handelsbalance (mio. kr.) jul-13 Inflation 0,4 aug-13 Figur A. Danmark har 4. laveste ungeledighed i EU Årlig lønstigningstakt 1) 1,8 2. kvt. 13 Antal ledige aug-13 Ledighedsprocent 5,6 aug-13 Beskæftigelse 2) kvt. 13 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri 6 sep-13 - Bygge og anlæg -16 sep-13 - Servicesektoren 4 sep-13 - Detailhandlen* 6 sep faktiske tal -- Varslede fyringer aug-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige aug-13 - Dagpengemodtagere aug-13 - Kontanthjælpsmodtagere aug-13 Aktiverede aug-13 - Dagpengemodtagere aug-13 - Kontanthjælpsmodtagere aug-13 Bruttoledighed aug faktiske tal -- Ikke arb.parate kth jul-13 Revalidering aug-13 Forrevalidering aug-13 Sygedagpenge jul-13 Ressourceforløb 800 aug-13 Ledighedsydelse aug-13 Fleksjob jun-13 Anm.: Unge ledighed i EU-landene, sæsonkorrigeret, august Estland og Ungarn: juli Grækenland, Letland og Storbritannien: juni Kilde: Eurostat. Figur B. Fald i prisen på enfamiliehuse, stigning på ejerlejligheder i juli Anm.: Prisindeks for ejendomssalg, jan jun Figur C. ØMU-gælden faldt i 2012 Førtidspension aug-13 Efterløn 1) jul-13 *For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anm.: Den offentlige gæld (ØMU-gæld),