Romania fakta og muligheter 1. Fakta om landet (hentet fra Det Danske Misjonsforbunds rapport i 2002) Befolkning: 22,5 millioner. Befolkningssammensætning: Rumænere 89,5 %, Ungarere 7,1 %, Sigøjnere 1,8%, Tyskere 0,5 %, Øvrige 1,1 % Befolkning under fattigdomsgrænsen (år 2000): 44, 5 % Areal: 237.500 km2 = det næststørste land i Central- og Østeuropa (efter Polen) og mere end 5 gange så stort som Danmark. Byer: Hovedstad: Bucharest med 2.354.000 indbyggere. I forhold til størrelse følger efter Bucharest følgende byer: Constanta 346.830, Iasi 346.613, Cluj- Napoca 332.297, Timisoara 332.277, Galati 327.975, Brasov 319.908, Craiova 310.838. Hovedbyen i det amt nordjyske menigheder er involveret er Bacau med 208.565. Arbejdet har indtil videre primært foregået i og ud fra Onesti med 60.635 indbyggere. 25 byer har over 100.000 indbyggere, heraf 12 byer over 200.000 og heraf 8 byer over 300.000 med Bucharest som eneste millionby. De mange store byer skyldes delvis den tidligere diktator Chauscescus politik med at jævne landsbyer med jorden og flytte befolkningen til betonblokke i byerne. Nabolande: Rumænien har grænser til Moldova, Ukraine, Ungarn, Jugoslavien, Bulgarien, Sortehavet. Grænserne til nabolandet er 2508 km, mens der kun er 225 km kystlinie. Landskabet skifter mellem store flade markområder og bjergkæden Carpaterbjergene med 2544 meter som det højeste punkt (Moldoveanu). 31% af landet er bjerge. Donaufloden løber 1075 km gennem landet og danner grænse til Jugoslavien og Bulgarien. Klima: Tempereret fastlandsklima. Økonomi og politik: Landet ledes af en reformkommunistisk socialdemokratisk regering med Ion Iliescu som præsident. Der er store problemer med at gå fra kommunistisk økonomi til markedsøkonomi. Mange fabrikker er nedlagte. Bygninger står tilbage og er i stort forfald. De samlede udenlandske investeringer i Rumænien har siden 1990 kun udgjort ca. 6 mia. euro, hvilket er meget mindre end investeringerne i de øvrige østlande. Eksempelvis har Ungarn med kun halvt så mange indbyggere opnået fire gange så mange investeringer. Hyppige ændringer af en kompliceret lovgivning samt et langsommeligt bureaukrati skaber vanskelige vilkår for udenlandske investorer. Korruption er meget udbredt på alle niveauer i samfundet. Ifølge Jyllands-Posten mandag den 30. september 2002 figurerer Rumænien som et af verdens mest korrupte lande i årsrapporten 2001 fra Economic Freedom of the World med en placering på bunden som nr.114 ud af i alt 123 lande. Til sammenligning ligger for eksempel Ungarn som nr. 51, Slovakiet som nr. 82 og Polen som nr. 89. Som et eksempel på den udbredte korruption kan nævnes, at det ikke er muligt at blive undersøgt hos en læge eller behandlet på et sygehus, uden at der kommer penge under bordet. Økonomien er i øvrigt præget af lave lønninger og stor inflation på 45,7%. Eksempelvis er en læges månedsløn ca. 750 kroner. Rumænien forventer at blive optaget i EU sammen med Bulgarien i 2007.
Religiøse forhold: Rumænsk Ortodoks 70%, Katolikker 6 %, Protestanter 6%, Ikke tilknyttet kirke 18% Se afsnit om Den ortodokse Kirke nedenfor. Historie: Her følger nogle korte facts om rumænernes nyere historie: 1941: Rumænien går ind i 2. verdenskrig på tysk side mod Sovjetunionen. Rumænerne lider voldsomme tab på østfronten. Jøder og sigøjnere sendes til tyske koncentrationslejre. 1944: Rumænien skifter side og kæmper resten af krigen under sovjetisk kommando. 1945: Kong Mihai udnævner en bred regering, hvor kommunisterne for første gang kommer til at få indflydelse. 1947: Kong Mihai tvinges til at abdicere og Rumænien udnævnes til en folkerepublik. Op mod 60.000 mennesker bliver henrettet og 100.000 arresteres for deres modstand mod landbrugskollektiviseringen. 1965: Da den kommunistiske leder Gheorghiu-Dej dør, vælges Nicolae Ceausescu til generalsekretær for kommunistpartiet. Inden da har Gheorghiu-Dej forvandlet en landsby i Moldavien til en større by med hans eget navn Gheorghe Gheorghiu-Dej ved at nedlægge en række andre landsbyer og tvangsflytte beboerne til denne by, som skulle opkaldes efter ham. Efter revolutionen i 1989 vælger befolkningen at genantage byens oprindelige navn, Onesti, hvilket er den by nordjyske menigheder har arbejdet ud fra. 1977: Bukarest og omegn bliver ramt af et voldsomt jordskælv, som koster flere tusinde mennesker livet. 1989: Chausescu nægter at bøje sig for kravet om politiske forandringer, og Rumænien bliver således det sidste af de østeuropæiske lande som får frihed. Friheden krævede en blodig revolution i december 1989 hvor mere en d tusinde mennesker mistede livet. Den 25. december bliver Chausescu og hans kone Elena skudt for åben TV-skærm. Derefter tager Fronten til nationens frelse magten under ledelse af en af Chausescus nære medarbejdere og nuværende præsident Ion Ilescu. 1990: Ved Rumæniens første frie valg efter diktaturet bliver Ilescu valgt til præsident. 1992: Der indføres en ny forfatning, som giver omfattende magtbeføjelser til præsidenten, og Ilescu genvinder sin post som landets præsident ved valget i september. 1996: Emil Constantinescu afløser ved valg Ilescu på posten som præsident. Han danner en borgerlig regering. 2000: Ilescu opnår igen at blive præsident. Sociale forhold: Der er store sociale problemstillinger i landet. Mange tusinde børn er på børnehjem. Andre lever på gaden. Også den store arbejdsløshed er et socialt problem. Når man bliver arbejdsløs er der en offentlig understøttelse i nogle få måneder. Derefter modtager man ingen yderligere ydelser. Af Raport privind situatia bisericilor evanghelice din Romania 2001 (læs om denne rapport nedenfor) fremgår det, at World Vision har holdt en konference, hvor de blandt andet har oplyst følgende: 1. Børnehjemsbørn: Der er over 100.000 børn på de rumænske institutioner i år 2000. Tallet er lige så stort som ved revolutionen i 1989. 70% af børnene er ikke forældreløse, men deres forældre har forladt dem. 2. Aborter: I 10 års perioden fra 1990 2000 er der foretaget 5, 5 millioner aborter, hvilket er et antal, der svarer til en fjerdel af befolkningstallet. Det betyder, at Rumænien har den negative 1. plads med hensyn til antal aborter i Europa, og kommer ind på en 2. plads på verdensplan, kun overgået af Vietnam. Hvert år får 80 ud af 1000 kvinder foretaget en abort.
2. Evangeliske kirker (hentet fra Det Danske Misjonsforbunds rapport i 2002) Det følgende er uddrag af: Raport privind situatia bisericilor evanghelice din Romania 2001. (Rapport om de evangeliske kirker i Rumænien 2001) Evangeliske kirker er her at forstå ikke blot som den kirke vi relaterer til og som bærer navnet evangelisk, men alle slags evangeliske kirker. Rapporten er udgivet af OC international Romania. Vi har forgæves forsøgt at få et engelsk eksemplar af rapporten, der er meget omfattende. Da det ikke lykkedes at få den engelske udgave, skal vi her blot fremdrage nogle få fakta: Kirkevækst: I 10 års peridoden fra 1990-2000 er kirkerne vokset med ca. 100.000 medlemmer til cirka 440.000 i dag. I samme periode er der blevet plantet cirka 3000 nye menigheder. Antallet af evangeliske kristen er meget forskelligt fra landsdel til landsdel. Eksempelvis er der områder længst mod vest, hvor 6, 5 % af befolkningen er kristne, mens kun 0,42 % er evangelisk kristne i området langs Sortehavet længst mod øst. På trods af den store vækst, er der fortsat stort behov for evangelisation og menighedsplantning i Rumænien. Rapporten beskriver følgende behov: 1. 22 millioner mennesker behøver at blive gjort til disciple. Det er antallet af befolkningen, som ikke kommer i en evangelisk kirke. En stor del af dem har formodentlig aldrig hørt evangeliet. Mellem 1 og 1,5 % af Den ortodokse Kirkes medlemmer praktiserer sin tro. 2. 10.000 landsbyer med en befolkning på 7 millioner mennesker har ingen menighed i deres landsby. Da de fleste beboere i landsbyerne ikke er særligt mobile, er der et konkret behov for en menighed i disse landsbyer. 3. 11 storbyer har ingen menighed. Og mange andre storbyer har for få menigheder i forhold til befolkningens størrelse. Således er der i byerne behov for at der bliver plantet 2500 nye menigheder. 4. Mange kommuner uden menighed. I nord-vest er der 291 kommuner, som ikke har nogen menighed. I nord-øst er der 290 kommuner, som ikke har nogen menighed. I syd-øst er der 844 kommuner, som ikke har nogen menighed. 5. Der er et stort behov for at evangelisere og discipelgøre de rumænske minoriteter 6. Der er et stort behov for at plante relevante menigheder. Der er et behov for med det uforandrede evangelium at plante relevante menigheder ind i den nuværende sociale kontekst. Der er således brug for en nytænkning i forhold til traditionen. Kirken behøver at forholde sig til de nye tider. Kirkernes problem beskrives som: 1. Manglende lederskab. 2. Manglende undervisning. 3. Manglende integration i det moderne samfund. Fra rapporten har vi hentet følgende oplysninger om provinsen Moldavien i nord-øst: Moldavien har 4.858.789 indbyggere eller næsten lige så mange som hele Danmark. Moldavien består af følgende amter: Suceava, Botosani, Neant, Iasi, Bacau, Vaslui, Vrancea og Galati. 54,8% af befolkningen i Moldavien bor på landet. 92% af befolkningen er ortodokse, 5 % er katolikker, 1, 7 % tilhører de evangeliske kirker. De evangeliske kirker i provinsen fordeler sig på 409 pinsekirker, 233 missionsforbunds kirker, 103
baptistkirker og 14 andre. Mange af menigheder er små. 442 af disse 759 menigheder er plantet efter revolutionen. Trods denne vækst er der følgende behov i Moldavien: 1. 290 kommuner (Halvdelen af kommunerne i Moldavien) har ingen menighed. 2. 2487 landsbyer med en befolkning på 1, 9 millioner har ingen menighed. 3. Foruden menighedsplantning i landsbyerne, er der behov for plantning af 449 nye menigheder i de moldaviske byer. Research fremlagt af Constantin Moisa (Moses) og Ghica Valentin under besøg i Danmark efteråret 2001: Undersøgelsen handler om menighedsplantning og vækst i Det Rumænske Missionsforbund i de to amter Bacau og Vrancea i Moldavien i perioden 1990-2000. Det er i disse amter nordjyske menigheder er involveret. Eksisterende Nye menigheder Kontakter, som kan udvikles menigheder1989: 1990-2000 til at blive menigheder: Bacau: 5 11 09 Vrancea 2 07 10 Der er altså plantet 18 nye menigheder, og der er 19 steder, hvor man ser muligheder for kommende menighedsplantning i de to amter. 3 Det Norske Misjonsforbunds utfordringer og muligheter Møtet med Det Danske Misjonsforbunds utsendinger samt representant fra Danmark var svært positivt. Vi opplevde oss ærlig og åpent invitert inn i deres arbeid med gleder og sorger. Utfordriger i samarbeidet med rumenerne ble åpent diskutert samt mulighetene hvis vi ville dele arbeidet med dem. Danskene så mulighetene for at Misjonsforbundet i Norge kunne gå sammen med dem og at vi i fellesskap kunne kalle dette vårt misjonsarbeid. Det Danske Misjonsforbund har inngått en partner-avtale med Det Rumenske Misjonsforbund og som i sin form er så vidt formulert at de fleste muligheter er åpne. Begrensningen ligger i det viktige prinsipp at vi ikke starter arbeid som ikke kan inngå i Misjonsforbundets arbeid i landet. Dette er jo også hovedorienteringen fra vår side. Samtalen med tideligere visemisjonsforstander og nåværende indremisjonsleder (ikke ansatt, men arbeider som statssekretær for regjeringen i landet) uttrykte seg svært åpent og inkluderende i forhold til vårt nærvær og inviterte til framtidig samarbeid med mulige utsendinger til landet. Det er han (nåværende) som signerer partneravtaler mellom kirker som ønsker å samarbeide med Misjonsforbundet i landet etter at tillit og relasjon er etablert. Ved vårt korte besøk opplevde vi at tillit ble begynt etablert og samarbeid åpnet opp for. Uansett må det avlegges nytt besøk hos nåværende kirkeledelse før eventuelt samarbeid kan startes opp. Fra danskenes side oppleves invitasjonen allerede gitt gjennom signaler fra pastor John Nilsen som er med i misjonsutvalget for Romania for DM. Mulighetene for Misjonsforbundet i Norge vil kunne være mange. Et senario kan være oppstart sammen med det danske misjonærparet i Onesti i en begynnerfase. Språk og kjennskap til menigheter, kultur og samfunn utvikles og det deltas i aktivitene som allerede er i sving. I samarbeid med det Rumenske Misjonsforbund kan man da plasseres i et annet område etter hvert for å gå inn i menighetsarbeid der. Menighetsplanting og sosialt arbeid vil fungere som naturlig misjonsutfordringer.
Merverdien som Misjonsforbundet i Norge vil kunne tilføre er etter vår mening først og fremst kapasitetsmessig. Vi vil sammen kunne nå lengre. Vi vil kunne være med å integrere ungdom i menighetene på en sterkere måte enn i dag. I det sosiale engasjementet, arbeid mot rus, fattigdomsbekjempelse m.m. vil vi kunne bidra med vår kompetanse i å organisere sosialt hjelpearbeid. Her har vi en god del erfaring både fra Kongo og Colombia. En fordel med Romania er at vi får mye forarbeid gratis og allerede gjort i det at danskene har etablert seg og inviteret oss inn i samarbeid med dem. Det vil spare oss for mye ressursbruk i en eventuell oppstartfase. Romania er nå også en del av EU, noe som vil kunne gjøre opphold og arbeidstillatelse mye enklere. Det er store områder nesten uten evangelisk virksomhet, særlig på østkysten mot Svartehavet. Her vil det blant annet være stort behov for menighetsplanting. Med utgangspunkt i strategien vår for nytt tjenesteland vil vi kunne finne oppgaver med store utfordringer på alle områder som er nevnt: menighet, diakoni og enhet (se strategidokument). Misjonsforbundet i Romania har også uttrykt ønske om hjelp til å forme misjonale menigheter, noe som er helt i tråd med den misjonale tenkningen vår og der vi skal kunne bidra. Moldova er naboland til Romania i nord-øst. Her finnes det også muligheter til samarbeid videre med mye felles kultur, befolkning og historie. Et spørsmål som reiser seg er hvor mye ressurser vi skal bruke på å undersøke andre land i nærheten før vi eventuelt skulle gå videre med samtalene og utprøve et samarbeid i Romania. Kristiansand/Arendal, 2. juni 2009 Eilif Tveit misjonssekretær Jarle Råmunddal generalsekretær