Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/10622 Dato: 03-09-2010 Sag: Baggrund og status på Leve/bo miljø Sagsbehandler: Olai Birch Birgit Gundorph-Malling Planlægningskonsulent Sundhedschef I del-forliget for budget 2011 ønsker forligsparterne at der bliver foretaget en beregning af omkostningerne ved udbredelse fa det nuværende leve-bo-koncept på Humlehaven og Solhjem til kommunens øvrige plejecentre. Administrationen udarbejder forslag til forskellige udmøntninger af leve-bo-konceptet. Det følgende beskriver kort grundlaget for Leve-bo konceptet. Herefter gives en status for i hvilket omfang Leve-bo miljøer er implementeret på plejecentrene i Halsnæs Kommune. Notatet afsluttes med en oversigt over plejecenterstrukturer i forhold til aktuel madproduktion. 1. Idégrundlaget for Leve-bo miljø I et fuldt udfoldet Leve-bo miljø er det det tanken, at skabe en boform, der adskiller sig fra et traditionelt institutionsmiljø ved, at tilbyde en tilværelse, der minder om den borgere har i eget hjem. Gæster Fester Fællesskab Udeliv Privatliv Leve B MILJØ Faglighed Plads til at mødes Medarbejdere Åbenhed ift. lokalområde Nabokontakt i hverdagen
Et Leve-bo-miljø tilbyder endvidere det bedste fra det traditionelle plejehjem, dvs. sociale samværsformer samt sundheds- og plejefaglige og pædagogiske kompetencer. Det betyder, at den enkelte i et leve-bo-miljø har sin frihed til at vælge at være alene i egen bolig eller at deltage i det nabo-sociale liv i fællesarealerne. Daglige gøremål, som rengøring, vask af tøj, strygning, oprydning, borddækning og madlavning, udføres, så vidt det er muligt, af medarbejderne sammen med beboerne i fællesarealerne. Der stilles således en række krav til Leve-bo-miljøer. De omhandler bl.a. de fysiske rammer, medarbejdere og faglighed, kvalitet og ledelse. Det giver imidlertid også en række fordele for beboerne. Fysiske rammer I bogen Trivsel og plejeboligens udformning, udgivet af Servicestyrelsen 2008, fremhæves fx, at bo-enhedens størrelse er bedst med 10 lejligheder opbygget omkring fælles køkkenalrum og tilstødende opholdsstue. Der skal i tilknytning til enheden være bryggers, vaskerum, fælles ude areal, og alle lejlighederne i enheden skal være centreret om fællesarealer, så det er nemt for alle at bevæge sig mellem egen bolig og fællesareal. Boligen skal være så stor, at den kan rumme opholdsstue, soveværelse og badeværelse indrettet til den enkeltes evt. handicap. Det er vigtigt, at boligen ligger i naturskønne omgivelser og eller i det nærområde, den enkelte beboer har tilknytning til. Boligen bør bestå af lyse rum med hjemlige/egne møbler, der samtidig er funktionsdygtige gerne lette møbler, der kan omrokeres efter aktiviteter. Der skal i det hele taget være så hjemligt som muligt med i det omfang beboeren ønsker det - billeder på vægge, blomster, borde der kan dækkes æstetisk samt god belysning, god akustik, mulighed for syns og høre indtryk blandt andet gennem musikanlæg og billedskærme. Alt i alt så lidt institutionspræg som muligt. Medarbejdere og faglighed Medarbejdere, der ønsker at arbejde i et Leve-bo-miljø, skal have kompetencer og/eller lysten til at tilegne sig disse inden for det sundheds- og plejefaglige, det sociale og det pædagogiske felt. At den samme medarbejder håndterer mange forskellige opgaver sammen med en beboer, giver mulighed for observationer, der kan danne grundlag for kompetente beslutninger om den fremadrettede omsorg og pleje. For at opnå bedst mulig livskvalitet for beboerne vil der, inden for de givne rammer, være en mere ligelig fordeling af ansatte i dag- og aftentimerne. Kvalitet Der skal tages hensyn til den enkelte beboers ønsker, samtidig med at det sikres, at omsorgsog plejetilbuddene har en høj faglig kvalitet. Når en beboer har ret til selv at vælge, skal det sikres, at valget indeholder sundhedsfremmende elementer, og det skal sikres, at beboeren er bekendt med konsekvenserne ved et fravalg, og at alt er dokumenteret. Fordele for beboerne Medarbejdere ansættes til primært at varetage opgaver i én bo-enhed. Det gør det muligt for beboerne, at få et nært forhold til medarbejderne. Alle beboere har kontaktpersoner, der Side 2 af 5
sørger for, at de øvrige medarbejdere får kendskab til beboernes dagsrytme, ønsker og behov. Beboernes livshistorie dokumenteres, så medarbejderne er bekendt med, det der for den enkelte har haft særlig betydning i livet. Derved skabes der tryghed og sikkerhed for den enkelte beboer. Når opgaver løses tæt på beboeren, er medarbejderne altid inden for rækkevidde. Beboernes ønsker og deltagelse indgår i den daglige planlægning og dialog om stort og småt. Medarbejdere inden for rækkevidde mindsker beboernes evt. ensomhedsfølelse, og behovet for at kalde på hjælp minimeres. Beslutninger om dagens indhold træffes på stedet og hurtigt. Ledelse Ledelse af medarbejdere i leve-bo-miljøer omfatter blandt andet at skulle sikre og løbende kvalificere medarbejdernes faglighed inden for en bred vifte af kompetencer. I denne sammenhæng er en tæt dialog om værdier og værdiernes udmøntning et væsentligt redskab. Samtidig skal ny lovgivning implementeres og overholdes. Rammen kendes, muligheder for at udfylde rammen ligger i ledelsens ansvarsområde, herunder at sikre en optimal udnyttelse af de givne ressourcer hos såvel beboere som personale. 2. Leve-bo miljøer på plejecentrene i Halsnæs kommune med fokus på måltidet og madproduktion. I dag har fire ud af de fem plejecentre i en eller anden udstrækning implementeret leve-bomiljø, og de har alle, i et vist omfang, de fysiske muligheder for selv at producere mad. På plejecentrene Humlehaven og Solhjem er leve-bo-miljøerne udfoldet mest. Solhjem har 29 lejligheder fordelt på fire leve-bo enheder, og Humlehaven har 28 lejligheder ligeledes fordelt på fire leve-bo enheder. I hver enhed produceres alle beboernes måltider. Plejecentrene Arresøparken med aktuelt 40 lejligheder og fire leve-bo enheder og Løvdalen med 68 lejligheder og 7 leve-bo enheder samt fem midlertidige døgnpladser (Rosen) producerer morgenmaden og frokosten i leve-bo-enhederne. Middagsmaden til leve-boenhederne samt døgnkosten til de fem midlertidige døgnpladser (Rosen) produceres af Centralkøkkenet og opvarmes i de enkelte afdelinger. På Plejecentret Halsnæs er Fjordhuset, med 16 boliger, indrettet som to leve-bo-enheder. De øvrige 60 boliger er fordelt med 20 midlertidige døgnpladser og 40 plejeboliger, heraf er de 20 tidssvarende plejeboliger beliggende i Slottet. De 40 plejeboliger er ikke indrettet som leve-bo miljø og der kan ikke produceres ikke mad på afdelingerne efter leve-bo-miljø tanken. På Slottet er et mindre køkken, som ikke er godkendt til modtagekøkken. De 40 plejeboliger modtager på linje med de midlertidige døgnpladser alle måltider fra et større centralt køkken i plejecentret, der fungerer som modtagekøkken for Centralkøkkenet. Plejecentrene frembyder således en kombination af muligheder med både traditionelle plejeboliger, leve-bo-miljøer med, delvist med og uden kostproduktion samt midlertidige døgnpladser uden kostproduktion. Graden af implementering af leve-bo-miljø kan således betragtes som et kontinuum med flere udviklingstrin fra den traditionelle plejebolig til det fuldt implementerede leve-bo-miljø, som beskrevet i afsnit 1. Side 3 af 5
Nedenfor vises et kontinuum med de aktuelle former for plejecenterstruktur i henhold til levebo-tanken med fokus på madproduktion. Grader af leve-bo-miljøer i Halsnæs Kommune Traditionelle plejeboliger, midlertidige døgnpladser/- Rehabilitering på Plejecentret Halsnæs: Fjordhuset (Halsnæs) Rosen (fem MDP på Plejecentret Løvdalen) Plejecentrene Løvdalen og Arresøparken Plejecentrene Humlehaven og Solhjem Traditionelt Plejeboligmiljø. Maden anrettes i enhederne, men fordeles af centralt køkken på plejecentret som modtagekøkken for Centralkøkkenet Leve-bo-miljø. Maden anrettes i enheden, men fordeles af centralt køkken på plejecentret som modtagekøkken for Centralkøkkenet Leve-bo-miljø, hvor al maden anrettes i enheden, men produceres i Centralkøkkenet Leve-bo-miljø, hvor plejecentret selv producerer morgenmad og frokost. Aftensmad leveres fra Centralkøkkenet Leve-bo-miljø med egen fuld mad produktion Som vist ovenfor har plejecentrene i Halsnæs Kommune implementeret leve-bo-miljøer med hel, delvis, eller uden selvstændig madproduktion. To plejecentre har midlertidige døgnpladser uden madproduktion, heraf har det ene plejecenter desuden både traditionelle plejeboliger og leve-bo-miljø uden madproduktion. Kvalitet og tilfredshed Såvel centerråd som beboere på de plejecentre, der har implementeret fuld madproduktion udtrykker stor tilfredshed med madens kvalitet og med, at maden tilberedes i leve-bomiljøerne. Medarbejderne, som har modtaget specialundervisning inden for kostområdet, og som opkvalificeres løbende, er glade for at stå for den daglige kost. Side 4 af 5
På de plejecentre, der kun delvist har implementeret madproduktion, udtrykkes der generelt også tilfredshed med madens kvalitet. Medarbejderne har, på disse centre, ikke modtaget specialundervisning indenfor kostområdet. På det plejecenter, hvor det centrale køkken nu fungerer som modtagekøkken fra Centralkøkkenet, er denne overgang blevet mødt med både tilfredse borgere og Centerråd. Helt overordnet betyder dette, at der generelt set er tilfredshed med madservicen på plejecentrene i Halsnæs Kommune. En løbende kvalitetssikring af kosten ved fremtidig implementering af fuld madproduktion, herunder kostkonceptet, på plejecentrene forudsætter imidlertid, at der på plejecentrene ansættes kostkyndige fx køkkenassistenter, og at den kostvejledning, som Centralkøkkenet i dag yder, opretholdes af en kostkonsulent fx med ud- og tværgående funktion fra Sundhedsservice under Forebyggelse og Sundhed. Side 5 af 5