PRIVATØKONOMI. SEGES Forlag

PRIVATØKONOMI SEGES Forlag

Forord 3 Forord Denne bog er skrevet til dig, som er på vej til at flytte hjemmefra. Forfatterne giver en introduktion til de grundlæggende økonomiske tankegange og de begreber, der er nødvendige at kende, når du skal til at styre din egen privatøkonomi. Mens du har boet hjemme, er det måske dine forældre, der har holdt styr på din økonomi. De har sørget for, at du har været forsikret, har hjulpet dig i forbindelse med f.eks. køb af en computer og betalt mange af dine udgifter. De har måske også taget sig af kontakten med Skat, f.eks. omkring dit skattekort, tjekket din lønseddel for at sikre, at du fik den rigtige løn på dit fritidsjob og lånt dig penge, hvis der var lavvande på kontoen. Forvent ikke, at denne service fortsætter. Det er jo din privatøkonomi. Stort set al information omkring din økonomi ligger tilgængelig online. Du har måske allerede et NemID, der giver dig adgang til din netbank, e-boks, skat.dk, borger.dk og andre offentlige institutioner på din smartphone, tablet eller computer. Men du skal lære at forstå og bruge de informationer, du modtager. Når du ved, hvordan din privatøkonomi hænger sammen, forstår hvad de økonomiske begreber betyder og kan finde rundt i det offentliges tjenester, vil du nok opleve, at din hverdag bliver en lille smule nemmere. Bogen her er en blanding af teori, eksempler skriveopgaver, gruppeopgaver og interaktive opgaver, hvor du selv skal ud på nettet og lave din research. På de bagerste sider finder du desuden en ordliste med forklaringer på de udtryk, du støder på undervejs. Klip ordlisten ud, og tag den med dig rundt i bogen. God fornøjelse. SEGES Forlag, oktober 2016

Indholdsfortegnelse 1. Find dig selv på det offentlige net... 7 1.2 NemID... 8 2. Indtægter... 10 2.1 Overførselsindkomster... 10 2.2 Lønindtægter... 13 2.3 Lønseddel.... 15 2.4 Ferie og feriepenge.... 17 3. Skat... 20 3.1 Personlig skat... 21 3.2 Ligningsmæssige fradrag... 22 3.3 Indirekte skat.... 23 3.4 Skat i årets løb.... 25 4. Udgifter... 32 4.1 Forbrugsgoder... 32 4.2 Medieforbrug... 33 4.3 Transport... 34 4.4 Inflation.... 35 5. Forsikringer... 37 5.1 Ulykkesforsikring... 37 5.2 Indboforsikring.... 37 5.3 Lovpligtige forsikringer... 38 5.4 Sygesikring... 38

6. Den private økonomistyring... 40 6.1 Budget.... 40 6.2 Hold styr på udgifterne... 42 6.3 Betalingskort... 43 7. Opsparing og lån... 45 7.1 Opsparing i banken... 45 7.2 Renteberegninger på opsparing... 47 7.3 Lån i pengeinstitut... 50 7.4 ÅOP... 51 7.5 Quicklån... 51 7.6 Opsparing i værdipapirer... 53 Stikord... 56 Ordliste... 59

1. Find dig selv på det offentlige net 7 1. Find dig selv på det offentlige net Da du blev født eller flyttede til landet, fik du tildelt et CPR-nummer, som følger dig overalt i det offentlige. Alle dine informationer lagres via dit CPR-nummer og ligger tilgængelige på nettet. F.eks. kan du se, hvornår du sidst var ved lægen, læse din journal, osv. Det offentlige har samlet det hele på borger.dk. Alle borgere, der er fyldt 15 år, har fast bopæl i Danmark og et CPR-nummer modtager Digital Post fra kommunen, regionen og statens institutioner, med mindre de er blevet fritaget. Alle meddelelser bliver sendt til ens personlige e-boks. Det gælder f.eks. årsopgørelsen fra Skat, breve fra lægen, indkaldelse til undersøgelser på sygehus og andre meddelelser fra det offentlige. Du kan logge ind på din e-boks på e-boks.dk, borger.dk eller via din netbank. Du kan også downloade e- Boks app en til din smartphone. Alt foregår online, og det er du sikkert vant til så det burde være nemt for dig at finde dig selv på det offentlige net. Eller hvad? Hvor meget bruger du nettet til kommunikation med det offentlige? Hvilke oplysninger tror du, de har om dig? Ved du, at du selv skal melde flytning over nettet? Har du været inde og se din forskudsopgørelse fra Skat? Og har du styr på, hvordan du holder styr på din økonomi? Her vil vi hjælpe dig med at finde rundt i de mest grundlæggende funktioner og begreber, særligt fokuseret på din privatøkonomi. Foto: Colourbox

8 1. Find dig selv på det offentlige net 1.2 NemID Alle oplysninger koblet til dit CPRnummer ligger online, og disse informationer er meget følsomme. For at beskytte alle dine informationer og undgå, at andre kan få fat i dem og misbruge din identitet, har det offentlige oprettet et sikkerhedssystem nemlig NemID. Vi bruger NemID til to ting: Til at underskrive aftaler, f.eks. med banken: I den digitale verden kan vi ikke skrive under med en kuglepen. I stedet må vi skrive under digitalt. NemID er din digitale signatur. Som adgangskort til dine personfølsomme oplysninger: NemID er dit digitale fingeraftryk, som sørger for, at kun du kan gemme og få adgang til dine private informationer på nettet. Fordelen ved NemID er, at man kan logge på alle tjenester, der er tilknyttet ordningen, uanset hvor man befinder sig, når bare man kan huske sit kodeord og har sit nøglekort på sig. Sikkerhed på nettet NemID er et meget sikkert system, fordi det består af hele tre sikkerhedsfaktorer: Et bruger-id, som du selv bestemmer, f.eks. dit CPR-nummer En adgangskode, som du skal kunne huske udenad Et nøglekort med talkoder, som du skal bruge, hver gang du logger på. Sikkerheden ved NemID bygger på, at du har dit kodeord gemt i hovedet og dit nøglekort i hånden. De to skal altid være adskilte, for at sikkerheden er optimal. Dit NemID er dit, så del aldrig din personlige kode med nogen og skriv den ikke ned. Det er også meget vigtigt, at du ikke gemmer et billede af dit nøglekort på din telefon. Hvis en anden får fat i din telefon, er det alt for nemt at få adgang til f.eks. din netbank. Mere information om sikkerhed ved surfing på nettet, nethandel og sikring af private oplysninger findes på borger.dk. Se også Finansrådets fire film om itsikkerhed på pengeuge.dk. Du kan få et NemID på tre måder: 1. Du kan bestille det online på nemid.nu. 2. Ved personlig henvendelse i et borgerservicecenter. 3. Via din bank, når du opretter en netbankaftale. Figur 1.1. NemID nøglekort.

16 2. Indtægter ARBEJDSGIVER IVERSEN JOBVEJ 7 7777 JOBLUND CVR-NR.: XX XX XX XX LØNMODTAGER LØNNERTSEN LØNVEJ 7 7777 JOBLUND CPR-NR.: XXXXXX-XXX LØN-DATA /// LØNAFREGNING DATO: 28-09-2016 LØNPERIODE: SEPT. 2016 DISP.DATO: 30-09-2016 ARBEJDSTIMER 135 NORMALTIMER 1 X SATS 1 135 X SATS KR. 125,00 16.875,00 ATP-BIDRAG, LØNMODTAGER -94,65 (ATP-BIDRAG, ARBEJDSG. 189,35) AM-BIDRAGSGRUNDLAG 16.780,35 8% AM-BIDRAG -1.342 A-INDKOMST 15.438,35 BENYTTET SKATTEFRADRAG 4.000 AUTOMATISK BEREGNING AF BEFORDRINGSFRADRAG JA 39 % A-SKAT -4.461 KØRSELSGODTGØRELSE 35 KM X SATS KR. 3,63 127,05 TIL DISP. PÅ KONTO XXXX-XXXXXXXXXX 30-09-2016 11.104,40 FERIEPENGE 2.109,38 8 % AM-BIDRAG -169,00 A-INDKOMST 1.940,38 SKATTEFRADRAG 394,00 39 % A-SKAT 603,00 NETTOFERIEPENGE 1.337,38 DU KAN ALTID SE DINE FERIEPENGE PÅ WWW.BORGER.DK/FERIEPENGE ÅR TIL DATO ARBEJDSTIMER I ALT 405,00 A-SKAT 15.192,00 AM-BIDRAGSGRUNDLAG 56.669,19 AM-BIDRAG 4.533,00 FERIEPENGEGRUNDLAG 50.625,00 FERIEPENGE, BRUTTO 6.328,14 ATP-BIDRAG, LØNMODTAGER 282,00 FERIEPENGE, NETTO 4.012,14 ATP-BIDRAG, ARBEJDSGIVER 568,05 KØRSELSGODTGØRELSE 570,61 Eksempel på lønseddel 1 Arbejdstimer Arbejdstid (antal timer) i lønperioden 2 Månedsløn Angiver månedsløn, som er beregnet ud fra arbejdstid/-timer i lønperioden og lønsatsen. 3 ATP bidrag, løn Lovpligtig pension, som sikrer at du får en ekstra pension ud over din folkepension. 4 AM-bidrag Alle lønmodtagere betaler arbejdsmarkedsbidrag, der går til statens udgifter til arbejdsmarkedet, blandt andet aktivering, orlov og dagpenge. Satsen er 8 % og trækkes før fradrag af A-skat. 5 A-skat trækkes fra A-indkomsten dvs. arbejdsløn, dagpenge, pensioner, SU, osv. fratrukket dit ATP-bidrag, AM-bidrag og eventuelt bidrag til pensionsordninger, som din arbejdsgiver administrerer. 6 Fradrag efter skat F.eks. frokostordning, sundhedsordning, fri telefon, computer, internet, osv. 7 Konto i et pengeinstitut, hvor lønnen overføres til. 8 Dispositionsdato Datoen, hvor din løn er til rådighed på din konto. 9 Udbetalt nettoløn Det beløb, der er indsat på kontoen. 10 Feriepenge Der er beregnet feriepenge, som fratrækkes AM-bidrag. Dette giver A-indkomst af feriepengene. Der fratrækkes A-skat fra A-indkomsten. 11 Samlet for indeværende år F.eks. arbejdstimer, AM-bidrag, ATP-bidrag, A-skat, A-indkomst, feriepenge og feriedage opsummeret for indeværende år.

2. Indtægter 17 Opgave 2D Læs lønsedlen Læs Lønmodtager Lønnertsens lønseddel ovenfor og forsøg at orientere dig i, hvad de forskellige tal betyder ved hjælp af oversigten. 1. Hvor mange timer har han arbejdet i denne måned? 2. Hvad er hans timeløn? 3. Hvilken dato får han sin løn udbetalt? 4. Hvor meget får han udbetalt i denne måned? 5. Hvor mange timer har han arbejdet i alt i år? 2.4 Ferie og feriepenge For at du kan få løn under din ferie, kræver det, at du har optjent ferie hos din arbejdsgiver. Ifølge Ferieloven optjener du som lønmodtager ret til at holde ferie med løn betalt af din arbejdsgiver. For hver måned, du er ansat, optjener du ret til 2,08 dages betalt ferie. Når du har været ansat i et helt optjeningsår, fra 1. januar til 31. december, har du optjent 25 feriedage, dvs. fem ugers betalt ferie. Mange arbejdsgivere tilbyder også fem feriefridage oven i de fem ugers ferie. Optjeningsår 1. januar 2014-31. december 2014 Optjeningsår 1. januar 2015-31. december 2015 Optjeningsår 1. januar 2016-31. december 2016 Optjeningsår 1. januar 2017-31. december 2017 Tegning: Lene Kruse Kessler, 201 4 2015 2016 2017 J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Ferieår 1. maj 2015-30. april 2016 Ferieår 1. maj 2016-30. april 2017 Ferieår 1. maj 2017-30. april 2018 Figur 2.3. Forskellen på optjeningsåret og ferieåret.

5. Forsikringer 39 Opgave 5B Bilforsikring Kort efter Peter er fyldt 21, køber han sin første bil, en Peugeot 206 fra 2011. Han skal have både en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring. Han regner med, at han kommer til at køre cirka 15.000 kilometer om året, han har ingen klip i kørekortet, og han vil gerne have en selvrisiko på max. 4.000 kr. 1. Gå på forsikringsguiden.dk. og sammenlign priser på bilforsikringer ved at indtaste Peters oplysninger. Vælg en billig og en dyr forsikring og undersøg forskellen på dækning, vilkår, selvrisiko, osv. 2. Hvilken forsikring ville du selv vælge og hvorfor? Repetitionsopgave Sæt ring om det rigtige svar Hvad er en forsikringspræmie? Loven siger, at alle skal have en ulykkesforsikring. Hvad betyder ordet indbo? Dækker din indboforsikring, hvis du mister din bagage, når du er ude at rejse? Den pris, man betaler årligt for at have en forsikring. Ja De mennesker, der bor i en ejendom. Ja Et beløb, man får udbetalt, hvis man har betalt for mange penge til forsikringsselskabet. Nej Samling af ejendele i en bolig, f.eks. køkkenudstyr, møbler, TV. Nej Skal man have en ansvarsforsikring på sin bil? Ja Nej Hvorfor er det en god idé at have en kaskoforsikring på sin bil? Du skal på ferie i Italien til sommer. Hvilket sygesikringsbevis skal du have med? Prisen på ens bilforsikring falder, jo længere tid man har haft bilen uden at lave skader på den. Hvad vil det sige, at man har en selvrisiko? Prisen på en bilforsikring bliver billigere, jo lavere selvrisikoen er Fordi den dækker, hvis du laver skade på andre biler, mens du kører i den. Det blå sygesikringsbevis. Ja At man skal betale et fast beløb, når man får en skade på sin bil, får stjålet ejendele osv. Forsikringen betaler resten af udgifterne. Ja Fordi den dækker, hvis din bil bliver stjålet eller du selv laver en skade på den. Både det gule og det blå sygesikringsbevis. Nej At forsikringen dækker alle udgifter, hvis man får en skade på sin bil, får stjålet ejendele, osv. Nej

6. Den private økonomistyring 41 Det er en rigtig god idé at få banken til at oprette en budgetkonto. Banken laver en udførlig oversigt over dine faste udgifter for hver måned og giver et bud på, hvor mange kroner der hver måned skal overføres fra din lønkonto til budgetkontoen, så der altid er penge nok til at betale de faste regninger. Det beløb, der så er tilbage på lønkontoen, er til de variable om- kostninger daglige fornødenheder, underholdning og forbrug. Banken kalder det også dit rådighedsbeløb. Hvis du ønsker at spare et større eller mindre beløb op, sørger de også for, at det hver måned bliver trukket og sat over på en opsparingskonto. Betalingsservice betal dine regninger automatisk Bankerne har et fælles betalingssystem, Betalingsservice, som man kan vælge at betale sine regninger igennem. Det er nemt og du får betalt alle dine regninger til tiden helt automatisk. Regningen bliver betalt på sidste rettidige betalingsdato og trukket på den konto, som ordningen er tilknyttet. Det er relevant at bruge Betalingsservice til at betale faste regninger, der kommer hver måned, hvert kvartal eller hvert år f.eks. husleje, internet, elregning, forsikringer, osv. Du kan oprette en Betalingsserviceaftale, når du skal betale en regning for første gang: Du skal udfylde NETS nr. (PBS nr.), debitorgruppenummer (Deb.gr.nr.) og kundenummer. De tre numre står på det indbetalingskort, der skal betales.

50 7. Opsparing og lån 7.3 Lån i pengeinstitut Der vil være perioder i ens liv, hvor man har brug for at låne penge. Det kan være til køb af bolig eller bil, men også bare til almindeligt forbrug. Generelt skal man være fyldt 18 år, før man kan optage lån. Forbrugslån Forbrugslånet bruges ofte til billån eller boliglån. Forbrugslånet er et afbetalingslån, dvs. det skal betales tilbage i løbet af en aftalt periode. Hvis man har brug for lån tidligere, kræver banken ofte kaution i form af forældrenes underskrift. Det betyder med andre ord, at dine forældre overtager forpligtelsen til at betale lånet tilbage, hvis ikke du kan. Der findes generelt to låneformer: en kassekredit og et forbrugslån. Renterne på både kassekredit og lån til forbrug er ret høje. Det skyldes til dels den manglende sikkerhed, banken har hos kunden dvs. hvor sikker banken er på, at låntageren kan betale lånet tilbage. Med et billån eller boliglån har banken en ret høj sikkerhed, fordi de har pant i den bil eller det hus, de har købt, og derfor er renten lavere. Der er også større konkurrence på bil- og boliglån. Kassekredit Kassekreditten er en fleksibel låneform. Man aftaler et maksimalt træk på sin kassekredit (typisk sin lønkonto), hvil ket vil sige, at ens konto har lov til at gå i minus indtil et vist beløb. Lånet har ikke nødvendigvis nogen slutdato, hvor det skal betales tilbage. Man betaler renter af sit træk (dvs. det negative beløb) på kontoen hvert kvartal, men man betaler ikke løbende afdrag. Men når der går indtægter ind på kontoen, bliver overtrækket mindre. Hvordan får man lov at tage et banklån? Om banken vil tilbyde dig et lån, og hvor meget den vil udlåne, afhænger netop af sikkerhed. Når du ansøger om et lån, vil banken f.eks. vurdere følgende: Har låneren en stabil indtjening? Hvor stort er lånerens rådighedsbeløb pr. måned? Hvad er formålet med lånet? Hvad er lånerens tilknytning til banken?

Ordliste 59 Ordliste A-indkomst Aktie Anfordringskonto Annuitetsopsparing Arbejdsgiverforening Arbejdsløshedsunderstøttelse Arbejdsløshedskasse Arbejdsmarkedsbidrag A-skat ATP-bidrag B-skat Befordringsfradrag Beskæftigelsesfradrag F.eks. løn, dagpenge, pensioner, SU osv., fratrukket ATPbidrag, AM-bidrag og evt. bidrag til pensionsordninger. A-skat trækkes fra A-indkomsten. Andel i en virksomhed organiseret som et aktieselskab. Ejer man alle aktierne, så ejer man også hele virksomheden. Konto man kan hæve fra og sætte ind på uden opsigelsesperiode. En opsparing, hvor man hver måned sætter et fast beløb ind, som bliver tilskrevet en fast rente. Sammenslutning af virksomhedsejere, som forhandler løn og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. F.eks.: Dansk Industri, Dansk Erhverv, SALA (Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger). Et andet ord for dagpenge en social ydelse fra det offentlige, der udbetales til ledige, der er medlemmer af en A-kasse. Forkortes A-kasse. En organisation, der tilbyder forsikring mod arbejdsløshed. Er man medlem af en A-kasse, kan man få dagpenge, hvis man mister sit job. Forkortes AM-bidrag. En skat på 8 %, som du betaler af din løn. Din arbejdsgiver trækker AM-bidraget af din løn efter, at ATP og eget pensionsbidrag er fratrukket. Den skat, man betaler af sin primære indtægt (A-indkomst), dvs. løn, SU, dagpenge, pension, mv. Bliver typisk trukket automatisk i forbindelse med en lønudbetaling. Arbejdsmarkedets tillægspension. Den obligatoriske pensionsordning stort set alle lønmodtagere og arbejdsgivere betaler bidrag til ATP. Indkomst, hvor der ikke er trukket skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden du får udbetalt beløbet. Har du andre indtægter fra f.eks. freelancearbejde, honorar, el. lign. skal dette indberettes som B-skat. Også kaldet kørselsfradrag. Man kan få kørselsfradrag, hvis man har mere end 12 km til arbejde. Alle, der får løn, der betales AM-bidrag af, eller overskud af virksomhed, får automatisk et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget kan højst være 28.000 kr. i 2016.